AfgrødeNyt 25 - 2011

Page 1

AfgrødeNyt nr. 25 26. oktober 2011 Indhold • • • • •

Aktuelt i marken

Så skulle såarbejdet gerne være afsluttet og de sidste ukrudtssprøjtninger lige om hjørnet. Hvor der skal være vårsæd på lerjord, må jorden generelt bearbejdes fra 1. november, mens datoen på sandjord hedder 1. februar. Der skal fortsat holdes øje med snegle i al vintersæd og i vinterraps med rapsjordlopper. I vintersæd sået før d. 20. - 25. september er det bladlusene, der er mere hyppige i år end normalt, der skal holdes øje med.

Husk at det er vigtigt, at vintersæden er velforsynet med mangan inden vinteren. Specielt vinterbyg er følsom, men også vinterhveden kan have brug for en tildeling af mangan. Vintertriticale, vinterrug og vinterraps er mindre følsomme overfor manganmangel. Vær specielt opmærksom på tidligt såede marker med god vækst, marker med høje reaktionstal og områder med løs jord som f.eks. områder med et højt humusindhold. Udbring f.eks. 1 kg mangansulfat + sprede-klæbemiddel pr. ha – gentag behandlingen efter 3 uger på særlig udsatte marker. Kålbrok, der viser sig ved store knudrede rødder i vinterrapsen, er mere hyppig i år end normalt. Det er det fugtige vejr, der har givet svampen gode betingelser. Kålbrok trives ved våd jord og lavt reaktionstal. Den opformeres ikke bare ved hyppig rapsdyrkning, men også gul sennep og korsblomstret ukrudt kan opformere svampen. Det er en god idé at trække nogle rapsplanter op i alle sine vinterrapsmarker og tjekke rødderne for evt. angreb af kålbrok, så sædskiftet kan ændres i tide.

• •

Aktuelt i marken Flydende gødning til vintersæd Gødningsmarkedet netop nu Vårbyg sortsvalg Fællesskema 2012 – kun på nettet ! Opfølgningskurser for sprøjteførere Der er åbnet for bestilling af planteværn og majsudsæd forår 2012 Vigtige datoer Aktuelle løsninger

Status på rapsjordlopper er, at der fortsat kun fanges meget få voksne lopper. Det betyder, at det generelle behov for at bekæmpe larver er lavt. I enkelte marker kan der dog være behov. Kig efter rapsjordloppens larver i bladstilke, der er begyndt at gulne. Kerb bør anvendes, når jordtemperaturen er under 8 ºC, og prognosen forudsiger en faldende temperatur. På de fleste lokaliteter er jordtemperaturen nu kommet under 8 ºC, men prognosen for den kommende uge er en stigende jordtemperatur. Derfor bør anvendelsen af Kerb udsættes lidt endnu. I går tirsdag d. 25. oktober blev der givet afslag på den sidste dispensationsansøgning. Det betyder, at der IKKE er givet dispensation til udkørsel af gylle frem til 1. november. Gylle og andet flydende husdyrgødning kan derfor først lovligt udbringes igen 1. februar. Vi er i fuld gang med den kommende sæsons mark- og gødningsplaner. Du kan ringe og aftale en tid med din planteavlskonsulent, ellers vil du som i tidligere år blive indkaldt pr. brev. Som noget nyt kan enkeltbetalingen KUN søges via internettet i 2012. Se mere senere i dette nummer af AfgrødeNyt. Tak for i år - dette var årets sidste nummer af AfgrødeNyt.

-1 -


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.