AfgrødeNyt nr. 3 11. april 2012 Indhold • • • • • •
Aktuelt i marken Det har været koldt de sidste par uger. Nattefrosten har udsat sprøjtninger med ukrudtsmidler og mangan. Også jordtemperaturen har i perioden været faldende. Den er nu omkring 6°C og prognosen er faldende, så det er for tidligt at så majs, der kræver mindst 8°C. En del vintersædsmarker er allerede blevet sået om. Skulle der stadig være for svage og tynde marker tilbage, så bør beslutningen om omsåning tages indenfor den næste uge. Trækkes beslutningen længere vil det koste udbytte i den vårsæd, der skal sås istedet. Opfølgning af efterårets ukrudtsbekæmpelse i vintersæden bør stadig udsættes, så evt. nyfremspirende ukrudt er kommet frem. Specielt snerle-pileurt og burresnerre spirer sent. I vinterraps er det fortsat for koldt til behandling med Matrigon, der skal have min. 5°C om natten og 12-15°C om dagen. Kulden har også sat en stopper for glimmerbøssernes udflyvning fra hegnene. I det sene knopstadie er skadetærsklen 5-6 glimmerbøsser pr. plante. På lettere jord med høje reaktionstal kan bor udsprøjtes frem til blomstring.
-1 -
Aktuelt i marken Ukrudt i vårsæd Svampebekæmpelse i vinterbyg Vækstregulering i vintersæd Aktuelle løsninger Vigtige datoer
I vinterbyg skal Primera Super mod flyvehavre og ager-rævhale anvendes senest i st.30 (beg. strækning). Da Primera Super også kræver 12°C for at virke kan det være vanskeligt at få lagt en sprøjtning ind. Forpasses tidspunktet kan Grasp, der kan anvendes frem til st. 39 (faneblad fuldt udviklet), anvendes som alternativ. Grasp er også muligheden for at få bekæmpet rajgræs i vinterbyg. I vinterhvede kan rajgræs bekæmpes med Hussar OD. For at sikre virkningen skal den gennemsnitlige døgntemperatur være mindst 8-9°C. Anvendes alternativet Broadway, er kravet min. 5°C. Hvis der skal bekæmpes gold hejre i vinterhvede, er den tilladte dosering afhængig af kornets stadie. En split-dosering øger effekten med 10-15%. I triticale skal der holdes øje med gulrust. Ved konstateret forekomst bør der behandles nu med f.eks. 0,25 l Folicur pr. ha.