AfgrødeNyt nr. 3 11. april 2012 Indhold • • • • • •
Aktuelt i marken Det har været koldt de sidste par uger. Nattefrosten har udsat sprøjtninger med ukrudtsmidler og mangan. Også jordtemperaturen har i perioden været faldende. Den er nu omkring 6°C og prognosen er faldende, så det er for tidligt at så majs, der kræver mindst 8°C. En del vintersædsmarker er allerede blevet sået om. Skulle der stadig være for svage og tynde marker tilbage, så bør beslutningen om omsåning tages indenfor den næste uge. Trækkes beslutningen længere vil det koste udbytte i den vårsæd, der skal sås istedet. Opfølgning af efterårets ukrudtsbekæmpelse i vintersæden bør stadig udsættes, så evt. nyfremspirende ukrudt er kommet frem. Specielt snerle-pileurt og burresnerre spirer sent. I vinterraps er det fortsat for koldt til behandling med Matrigon, der skal have min. 5°C om natten og 12-15°C om dagen. Kulden har også sat en stopper for glimmerbøssernes udflyvning fra hegnene. I det sene knopstadie er skadetærsklen 5-6 glimmerbøsser pr. plante. På lettere jord med høje reaktionstal kan bor udsprøjtes frem til blomstring.
-1 -
Aktuelt i marken Ukrudt i vårsæd Svampebekæmpelse i vinterbyg Vækstregulering i vintersæd Aktuelle løsninger Vigtige datoer
I vinterbyg skal Primera Super mod flyvehavre og ager-rævhale anvendes senest i st.30 (beg. strækning). Da Primera Super også kræver 12°C for at virke kan det være vanskeligt at få lagt en sprøjtning ind. Forpasses tidspunktet kan Grasp, der kan anvendes frem til st. 39 (faneblad fuldt udviklet), anvendes som alternativ. Grasp er også muligheden for at få bekæmpet rajgræs i vinterbyg. I vinterhvede kan rajgræs bekæmpes med Hussar OD. For at sikre virkningen skal den gennemsnitlige døgntemperatur være mindst 8-9°C. Anvendes alternativet Broadway, er kravet min. 5°C. Hvis der skal bekæmpes gold hejre i vinterhvede, er den tilladte dosering afhængig af kornets stadie. En split-dosering øger effekten med 10-15%. I triticale skal der holdes øje med gulrust. Ved konstateret forekomst bør der behandles nu med f.eks. 0,25 l Folicur pr. ha.
Ukrudt i vårsæd Målet med ukrudtsbekæmpelsen er at sikre mod udbyttetab, men også at sikre mod opformering af ukrudt i sædskiftet. Mange års forsøg har vist, at den nødvendige dosis for at opnå en tilstrækkelig ren mark, er større end den lave dosis, der normalt skal til at sikre størst nettomerudbytte i vårsæd. I de fleste forsøg er den bedste økonomi opnået ved blot at anvende fra kvart til halv dosis, men det har i nogle forsøg efterladt lidt for meget ukrudt. Når der er meget ukrudt har det ofte været bedst økonomisk med trekvart til hel dosis. Når du fastlægger den nødvendige dosis, er udfordringen derfor at vurdere:
Express, Harmony Plus, Hussar OD eller Primus. Hejrenæb bekæmpes bedst med Ally ST, Express, Harmony Plus, Hussar OD eller Primus. Oxitril CM/ Briotril har god effekt på små hejrenæb. Tidsler, gråbynke, skræppe, agerpadderok og andet rodukrudt kan først bekæmpes effektivt, når skuddene er godt fremme. Det vil de ikke være ved den almindelige ukrudtsbekæmpelse.
• hvor godt afgrøden vil vokse til og dermed dens evne til at kunne konkurrere mod ukrudtet, • ukrudtsbestandens størrelse og sammensætning • og behovet for at sanere ukrudtsbestanden inden de følgende års afgrøder, hvor der er færre bekæmpelsesmuligheder. Sprøjtetidspunkt Der er bedst effekt ved morgensprøjtning, især i en tør periode. Den bedste effekt opnår du ved at bekæmpe ukrudtet inden det har mere end to løvblade. Hvor arter som hanekro og snerlepileurt spirer frem over en længere periode, kan det være nødvendigt at udsætte sprøjtningen, til det største ukrudt har to-fire løvblade. Vælg en løsning efter de tre-fem mest dominerende ukrudtsarter. Når ukrudtet kun har op til 2 løvblade, ikke består af ’vanskelige’ arter og der er optimale sprøjtebetingelser, kan dosis sættes helt ned til kvart. En blanding svarende til sammenlagt halv dosis vil være tilstrækkelig til også at kunne bekæmpe de fleste arter, når planterne har op til fire løvblade. Sæt dosis op til trekvart til hel, hvis ukrudtet er stort med mere end fire løvblade, eller der forekommer en meget massiv ukrudtsbestand. Enårig rapgræs kan optræde i så store mængder, at der er behov for at anvende Hussar OD, som kan lægge en dæmper på enårig rapgræs - især ved udlæg af rajgræs til frø. Gul okseøje og lægejordrøg kan volde stort besvær, hvis der ikke sprøjtes på kimbladstadiet. Dosis af de få relevante løsninger bør kun reduceres, hvis ukrudtsplanterne ikke har udviklet løvblade. I så fald kan lavere dosis være effektiv, men til gengæld kan fremspiring af nye ukrudtsplanter ”kræve” en ny indsats 10-14 dage senere. Storkenæb bekæmpes bedst med Ally ST,
Mustang Forte blev sidste år godkendt til ukrudtsbekæmpelse i vårsæd, dvs. vårbyg, havre og vårhvede. Midlet er især kendetegnet ved god effekt mod kurvblomstrede arter som kamille og gul okseøje, men har i øvrigt god effekt på et bredt spektrum af arter. Indhold af aktivstoffet aminopyralid betyder, at der er en ny virkemekanisme i spil mod gul okseøje, som vil kunne bidrage til at forebygge udvikling af herbicidresistens, hvor indsatsen i mange år har været baseret på SU-midlet Ally. Effekten mod agerstedmoder og ærenpris kan med fordel styrkes ved blanding med DFF. Mustang Forte har på etiketten en række forbehold med hensyn til etablering af følgende afgrøde og anvendelse af halmen. Derfor er midlet ikke egnet på kvægejendomme og midlet passer heller ikke ind i sædskifter med roer, kartofler, bælgplanter og specialafgrøder. Begrænsninger for nogle midler Express ST, Nuance, Trimmer 50 SG og Harmony Plus der købes ind i denne sæson er pålagt den begrænsning, at de fremover kun må bruges én gang pr. vækstsæson. Dette er på grund af et fælles nedbrydningsprodukt. Når et af disse midler er anvendt, så udelukker det brugen af de øvrige. Og ikke nok med det, det udelukker også flere andre midler, der giver samme nedbrydningsprodukt. Teksten på etiketten er følgende: ’For at beskytte grundvandet må dette produkt eller andre produkter, der indeholder tribenuron-methyl, iodosulfuron, metsulfuron-methyl eller thifensulfuron-methyl kun anvendes 1 gang om året’. I nævnte rækkefølge er moderprodukterne Express, Hussar, Ally og Harmony. Man kan altså eksempelvis ikke længere lave en splitsprøjtning, hvor Express er med i begge sprøjtninger. Blandinger forebygger herbicidresistens Herbicidresistens kan du forebygge ved at bruge tankblandinger af midler med forskellig virkningsmekanisme. En god blandingspartner til minimidlerne, de såkaldte sulfonylurea-midler, er Oxitril eller Briotril, som har to indbyggede virkningsmekanismer og derfor er gode resistensbrydere. En anden mulighed er at anvende Tomahawk 180/Lodin eller et tilsva-
-2 -
rende parallelprodukt med aktivstoffet fluroxypyr, hvis virkemekanisme er hormonvirkning. Diflufenicanmidler som DFF har en helt tredje virkningsmekanisme, og vil også kunne modvirke resistensudvikling hos f.eks. fuglegræs.
midlerne. Hidtil har florasulam vist sig effektivt mod de danske bestande af fuglegræs, som har udviklet resistens, men nu er der fundet to tilfælde, hvor der samtidig er resistens mod dette aktivstof. Derfor kan florasulam ikke længere med sikkerhed regnes for et stof, der forebygger resistensudvikling over for sulfonylurea-midlerne.
Primus indeholder aktivstoffet florasulam, der virker på præcis samme måde i planten som sulfonylurea-
Svampebekæmpelse i vinterbyg
I vinterbyg har det oftest været bedst at udføre en enkelt svampesprøjtning omkring begyndende skridning med kvart til halv dosering. Højeste dosering anbefales ved bekæmpelse af bygrust og bygbladplet, da disse sygdomme er mest tabsvoldende. Ved højt smittetryk kan en behandling med halv dosis omkring skridning evt. fordeles på to behandlinger med kvart dosis med 10-14 dages mellemrum.
Svampesygdomme i vinterbyg anbefales tidligst bekæmpet fra vækststadium 32 (2. knæ udviklet) ved følgende angrebsgrader i modtagelige sorter: • • • •
En tidlig bekæmpelse omkring vækststadium 31-32 (1-2 knæ udviklet) har oftest ikke været rentabelt eller kun været rentabelt i forsøg med tidlige og kraftige angreb af bygrust. Ved tidlige angreb af bygrust anbefales en tidlig sprøjtning.
Bygrust: Over 10 pct. angrebne planter. Meldug: Over 25 pct. angrebne planter. Bygbladplet: Over 50 pct. angrebne planter. Skoldplet: Over 10 pct. angrebne planter og mindst 5-6 dage med nedbør inden for de seneste 14 dage (optalt fra vækststadium 31 i sorter med karakteren 2-3 og fra vækststadium 32 i sorter med karakteren 0-1 i tabellen).
De dyrkede vinterbygsorters modtagelighed over for svampesygdomme (www.SortInfo.dk).
Sort
Andel af vinterbyg areal 2012
Meldug
pct.
Bygrust
(0-3)•
Bygbladplet Skoldplet
(0-3)•
(0-3)•
Ramularia
(0-3)•
(0-3)•
Matros
54,3
2
0
1
1
3
Sandra
14,1
2
2
1
2
3
Anisette
8,1
3
2
2
2
2
KWS Meridian
6,9
2
0
1
2
2
Sortsblanding
3,9
-
-
-
-
-
Salling*
3,4
3
2
1
2
2
Souleyka
2,2
2
-
0
2
3
Tasmanien
2,1
1
2
1
2
2
Zephyr
1,7
2
3
1
2
1
Skamling
0,7
2
0
2
1
2
0= ikke modtagelig, 3= meget modtagelig.- ingen data. *Data for Salling er fra 2010
Ramularia Svampesygdommen Ramularia ses i visse år i byg, men oftest først efter blomstring. Da der i de danske forsøg hidtil ikke er set nogen særlig god sammenhæng mellem effekten på Ramularia og merudbyttet for svampesprøjtning, tages der indtil videre kun meget begrænset hensyn til Ramularia, når der fastlægges en strategi for svampebekæmpelse i vinterbyg. De midler, som har vist sig mest effektive over for Ramularia, er Proline og Prosaro og midler
indeholdende epoxiconazol dvs. Bell, Opera, Ceando og Opus/Rubric/Maredo. Middelvalg Ved et tidligt bekæmpelsesbehov (vækststadium 32, 2. knæ udviklet) kan anvendes billige bredspektrede midler i omkring kvart dosis. Ved et senere bekæmpelsesbehov anbefales strobilurinholdige løsninger, det vil sige f.eks. Comet eller Aproach blandet med noget andet.
-3 -
Strobiluriner er: Comet, Aproach, Amistar og Opera (strobilurinet Comet+Opus). Der er resistensudvikling hos bygmeldug og bygbladplet mod strobiluriner, og det er derfor vigtigt at anvende blandingspartnere med god effekt mod bygmeldug og bygbladplet, især i sorter, som er modtagelige mod disse sygdomme. Ved meldugbekæmpelse bør der ikke anvendes Opera, fordi strobilurinet her er blandet med Opus, som har relativ svag effekt mod meldug. Som det fremgår af tabellen, er de fleste af vinterbygsorterne modtagelige for meldug. Resistens hos bygbladplet resulterer i nedsat effekt af strobiluriner, men ikke i total svigtende effekt som ved resistens hos meldug. Resistensudviklingen hos bygbladplet vurderes nu at have stabiliseret sig på et lavere niveau, og strobilurinerne Comet og Aproach har bedre effekt mod bygbladplet end strobilurinet Amistar. I sorter, som er modtagelige for bygbladplet (Anisette, Skamling), anbefales derfor ikke Amistar. Amistar har i dag i byg kun god effekt på bygrust, og kan derfor anvendes til bekæmpelse af bygrust.
Prosaro, Proline og Bell ofte klaret sig ligeså godt som de strobilurinholdige løsninger, og de kan derfor også anvendes. Dog bør Bell ikke anvendes mod meldug. Anvendelse af Osiris har i forsøgene givet et lavere nettomerudbytterne end andre løsninger. Midler med samme aktivstof Rubric, Opus og Maredo indeholder samme aktivstof og -mængde. Amistar og Mirador 250 EC indeholder samme aktivstof og -mængde. Folicur og Orius indeholder samme aktivstof, men indholdet er lavere i Orius. Bumper 25 EC og Tilt 250 EC er identiske. Se vores løsningsforslag under ’Aktuelle løsninger’.
I forsøgene har de ikke strobilurinholdige løsninger
Gul okseøje
-4 -
Aktuelle løsninger uge 15 - 2012 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr • Vækstregulering
Riv ud og tag med. -5 -
8.58'76%(. 03(/6( 9nUV G RJ YnUV G PHG XGO J XNUXGWVEHN PSHOVH
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
([SUHVV %ULRWULO (& 2[LWULO &0 ')) ([SUHVV pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU 7RPDKDZN (& 6WDUDQH ;/ 6SUHGHNO EHPLGGHO ')) HYW pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU %ULRWULO (& 2[LWULO &0 ([SUHVV )LJKWHU 3HQHWUHULQJVROLH
%HN PSHU
)XJOHJU V KDQHNUR KYLGPHOHW JnVHIRG NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW SLOHXUW VWHGPRGHU UHQSULV WYHWDQG %XUUHVQHUUH IXJOHJU V KDQHNUR KYLGPHOHW JnVHIRG NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW SLOHXUW
(QnULJ UDSJU V WRNLPEODGHW XNUXGW
%OHJ SLOHXUW IHUVNHQSLOHXUW IXJOHJU V KYLGPHOHW JnVHIRG K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW
9nUV G Pn ,..( DQYHQGHV KYLV GHU HU XGO J
$OO\ 67 $QGHW WR NLPEODGHW XNUXGW JXO RNVH¡MH %ULRWULO (& 2[LWULO &0 %XUUHVQHUUH IHUVNHQSLOHXUW IXJOHJU V JXO RNVH¡MH 0XVWDQJ )RUWH KDQHNUR KYLGPHOHW JnVHIRG NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW VQHUOHSLOHXUW YHMSLOHXUW
+XVVDU 2' %ULRWULO (& 2[LWULO &0 ')) 6SUHGHNO EHPLGGHO 3ULPHUD 6XSHU 3ULPHUD 6XSHU 6SUHGHNO EHPLGGHO
3ULV NU SU KD
(QnULJ UDSJU V IXJOHJU V KDQHNUR KYLGPHOHW JnVHIRG NDPLOOH NRUQYDOPXH NRUVEORPVWUHW XNUXGW YLQGDNV )O\YHKDYUH
%HP UNQLQJHU ,..( L KDYUH %UHG YLUNQLQJ GRJ LNNH EXUUHVQHUUH 7LOV W HYW VSUHGHNO EHPLGGHO YHG W¡UNHVWUHVVHGH XNUXGWVSODQWHU $IYHQW JRGH WHPSHUDWXUIRUKROG /¡VQLQJ PRG EXUUHVQHUUH RJ SLOHXUWHU
$QYHQGHV L YnUE\J PHG XGO J DI IU¡JU V ')) KDU QRJHQ HIIHNW PRG HQnULJ UDSJU V YHG JRG MRUGIXJWLJKHG RJ JU V XQGHU IUHPVSLULQJ 6SOLW HYW Vn ')) XGVSU¡MWHV OLJH HIWHU VnQLQJ PHQV 2[LWULO &0 RJ ([SUHVV 67 XGVSU¡MWHV Sn XNUXGW PHG NLPEODGH
$QYHQGHV L YnUE\J PHG XGO J DI NO¡YHUJU V OXFHUQH
0n ,NNH DQYHQGHV L YnUV G PHG XGO J DI JU V IU¡JU V *XO RNVH¡MH 6SU¡MW WLGOLJW JXO RNVH¡MH PD[ O¡YEODGH *XO RNVH¡MH 6SU¡MW WLGOLJW JXO RNVH¡MH PD[ O¡YEODGH )RUEHKROG IRU HIWHUI¡OJHQGH DIJU¡GHU RJ DQYHQGHOVH DI KDOP .DQ EUXJHV L YnUE\J PHG XGO J DI IU¡JU V
0n ,..( DQYHQGHV L KDYUH RJ KHOOHU LNNH L YnUE\J PHG XGO J DI JU V IU¡JU V )RUV¡J YLVHU JQV HIIHNW PRG HQnULJ UDSJU V 7LOV W HYW ')) PRG VWHGPRGHU RJ UHQSULV ,..( L KDYUH 6W .DQ EODQGHV PHG EO D ([SUHVV 2[LWULO %ULRWULO ')) 3ULPHUD WU\NNHU DIJU¡GHQ QRJOH GDJH PHQ GHQ NRPPHU VLJ KXUWLJW LJHQ
$OO\ 67 KDU HQ PHUH VLNNHU YLUNQLQJ Sn VWRUNHQ E RJ KHMUHQ E HQG ([SUHVV 67 0DNV 'RVLV DI 2[LWULO &0 HU O SU KD DI %ULRWULO (& HU PDNV GRVLV O SU KD
9LQWHUUDSV
O NJ VWN SU KD
0LGGHO $JLO (& VSUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& VSUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& VSUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& VSUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK 0DWULJRQ 3HQHWUHULQJVROLH 0DWULJRQ 6* 3HQHWUHULQJVROLH
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
9nUE\J 9nUE\J 9LQWHUV G 9LQWHUV G $JHUU YHKDOH KHMUH YLQGDNV $JHUU YHKDOH KHMUH YLQGDNV (QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V (QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V .DPLOOH .DPLOOH
-6 -
%HP UNQLQJHU 9HG $JLO GRVHULQJHU XQGHU O SU KD WLOV WWHV VSUHGHNO EHPLGGHO
9LQWHUE\J HU PHUH I¡OVRP HQG YLQWHUKYHGH VRP LJHQ HU PHUH I¡OVRP HQG UXJ
'DJWHPSHUDWXU PLQ Σ& JRGH QDWWHPSHUDWXUHU 6SU¡MW I¡UVW Sn GDJHQ 6NDGHW UVNHO NDPLOOH SU P
9LQWHUV G KYRU GHU LNNH HU EHN PSHW XNUXGW L HIWHUnUHW 7RNLPEODGHW XNUXGW
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
([SUHVV ([SUHVV $OO\ 67 $OO\ 67 pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU 3ULPXV '))
%HN PSHU
.DPLOOH VWHGPRGHU UHQSULV YDOPXH WYHWDQG NRUQEORPVW KY JnVHIRG PHOGH
.DPLOOH VWHGPRGHU UHQSULV YDOPXH WYHWDQG VWRUNHQ E IXJOHJU V EXUUHVQHUUH ¡JHW HIIHNW Sn VWRUNHQ E
VWRUH VWHGPRGHU
7RNLPEODGHW XNUXGW *U VXNUXGW
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
%URDGZD\ 3* 1 0RQLWRU 6SUHGHNO EHPLGGHO %URDGZD\ 3* 1
+XVVDU 2' 3HQHWUHULQJVROLH +XVVDU 2' 3HQHWUHULQJVROLH +XVVDU 2' ')) 2[LWULO &0 6SUHGHNO EHPLGGHO
%HN PSHU
$OP 5DSJU V EO¡G KHMUH EXUUHVQHUUH IXJOHJU V JROG KHMUH NDPLOOH NRUQEORPVW NYLN UDMJU V YLQGDNV *RG HIIHNW Sn YLQGDNV UDMJU V DUWHU DOP 5DSJU V RJ HQ ODQJ U NNH WRNLPEODGHGH XNUXGWVDUWHU 6LGHHIIHNW Sn DUWHU VRP IO\YHKDYUH DJHUU YHKDOH RJ KHMUH DUWHUQH 5DMJU V RJ DQGHW JU VXNUXGW ERUWVHW IUD DJHUU YHKDOH RJ DOP UDSJU V (QGYLGHUH JRG HIIHNW Sn EXUUHVQHUUH NDPLOOH IXJOHJU V UHQSULV SLOHXUWHU UDSV *U VXNUXGW ERUWVHW IUD UDMJU V DJHUU YHKDOH RJ DOP UDSJU V (QGYLGHUH JRG HIIHNW Sn EXUUHVQHUUH NDPLOOH IXJOHJU V UHQSULV SLOHXUWHU UDSV VWHGPRGHU
9LQWHUV G RSI¡OJQLQJ DI HIWHUnUVEHKDQGOLQJ 7RNLPEODGHW XNUXGW
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
$OO\ 67
.DPLOOH VWHGPRGHU UHQSULV YDOPXH WYHWDQG VWRUNHQ E
([SUHVV 67 6SUHGHNO EHPLGGHO 6WDUDQH ;/
.DPLOOH VWHGPRGHU UHQSULV YDOPXH WYHWDQG VWRUNHQ E IXJOHJU V
HYHQWXHOW pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU ([SUHVV 67
%XUUHVQHUUH IXJOHJU D NDPLOOH SLOHXUWHU YHG PHJHW VWRUH NDPLOOHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 6SOLW EHKDQGOLQJ HU Q¡GYHQGLJ PRG JROG KHMUH ¡JHU HIIHNWHQ PHG SFW 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J
0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J
0DNV O +XVVDU 2' SU KD L YLQWHUE\J
0DNV O +XVVDU 2' SU KD L YLQWHUE\J
%HP UNQLQJHU
7RNLPEODGHW XNUXGW *U VXNUXGW
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
$OO\ 67
O NJ VWN SU KD
3ULV NU SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
6SUHGH NO EHPLGGHO 0RQLWRU VW
*ROG KHMUH VSOLWVSU¡MWQLQJ Q¡GYHQGLJ %O¡G KHMUH NDQ EHN PSHV PHG HQ VSU¡MWQLQJ PHG J 0RQLWRU VSUHGHNO EHPLGGHO VW
6SUHGH NO EHPLGGHO 0RQLWRU VW
9LQGDNV EXUUHVQHUUH DOP UDSJU V
0RQLWRU VW
6SUHGH NO EHPLGGHO 0RQLWRU VW 6SUHGH NO EHPLGGHO +XVVDU 2' 5HQRO *UDVS 6& $WSOXV 3ULPHUD 6XSHU 6SUHGH NO EHPLGGHO 3ULPHUD 6XSHU
$OP UDSJU V EO¡G KHMUH EXUUHVQHUUH IXJOHJU V JROG KHMUH NDPLOOH NYLN YLQGDNV 5DMJU V YLQGDNV RJ EXUUHVQHUUH (QGYLGHUH JRG HIIHNW Sn EOD IXJOHJU V NDPLOOH SLOHXUW WYHWDQG RJ UHQSULV 5DMJU V IO\YHKDYUH RJ DJHUU YHKDOH )O\YHKDYUH RJ YLQGDNV 9HG XGHOXNNHQGH YLQGDNV O KD $JHUU YHKDOH
'))
-7 -
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU +YLV GHU N¡UHV I¡U VW GRJ PDNV J 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J
0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J 5DQG RSU\GQLQJ Sn VSUHGWH EHVWDQGH 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J 0DNV O +XVVDU 2' SU KD L YLQWHUE\J
0XOLJ O¡VQLQJ L YLQWHUE\J 0n LNNH DQYHQGHV VHQHUH HQG VW DIVOXWWHQGH EXVNQLQJ L WULWLFDOH YLQWHUE\J RJ UXJ 0n LNNH DQYHQGHV VHQHUH HQG VW DIVOXWWHQGH EXVNQLQJ L WULWLFDOH YLQWHUE\J RJ UXJ
$OP UDMJU V RJ U¡GVYLQJHO O NJ VWN SU KD
0LGGHO 3ULPXV 3ULPXV 3ULPXV ')) 3ULPXV ')) 0RQLWRU 6SUHGHNO EHPLGGHO
+XVVDU 2' 5HUQRO
%HN PSHU %XUUHVQHUUH IXJOHJU V KDUHPDG K\UGHWDVNH K¡QVHWDUP NDPLOOH VWRUNHQ E YHMEUHG $JHUVWHGPRGHU EXUUHVQHUUH IXJOHJU V KDUHPDG K¡QVHWDUP NDPLOOH VWRUNHQ E YHMEUHG
$OP UDSJU V YLQGDNV
%XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V NDPPLOOH
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU /DYHVWH GRVLV YHG WLGOLJ VSU¡MWQLQJ Sn VPn XNUXGWVSODQWHU 8WLOVWU NNHOLJ HIIHNW PRG VWHGPRGHU WYHWDQG RJ UHQSULV +DOP Pn LNNH RSIRGUHV /DYHVWH GRVLV YHG WLGOLJ VSU¡MWQLQJ Sn VPn XNUXGWVSODQWHU 2II ODEHO JRGNHQGHOVH DI ')) VRP RJVn RPIDWWHU /HJDF\ RJ 'LIODQLO $YOHUH VNDO Y UH L EHVLGGHOVH DI RII ODEHO YHMOHGQLQJ .XQ L DOP UDMJU V +DOP Pn LNNH RSIRGUHV 2P IRUnUHW QnU GHU HU JRG Y NVW L DIJU¡GHQ 9DUPW YHMU JRG MRUGIXJW RJ K¡M OXIWIXJWLJKHG IUHPPHU YLUNQLQJHQ 2II ODEHO JRGNHQGHOVH DI 0RQLWRU $YOHU VNDO Y UH L EHVLGGHOVH DI RII ODEHO YHMOHGQLQJ .XQ L U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO HQJUDSJU V RJ ERUWVSU¡MWQLQJ DI KYLGNO¡YHU RII ODEHO +DOP Pn LNNH RSIRGUHV 2II ODEHO JRGNHQGHOVH DI +XVVDU 2' $YOHU VNDO Y UH L EHVLGGHOVH DI RII ODEHO YHMOHGQLQJ $QYHQGHV HYW VRP VSOLWEHKDQGOLQJ PHG [ O KD , QRJOH WLOI OGH HU GHW WLOVWU NNHOLJW DW VSU¡MWH L VSU¡MWHVSRU
0LOM¡VW\UHOVHQ KDU UHYXUGHUHW XNUXGWVPLGOHW 2[LWULO &0 RJ JLYHW PLGOHW HQ IRUQ\HW JRGNHQGHOVH L YnU RJ YLQWHUV G VDPW IU¡JU V , IRUELQGHOVH PHG UHYXUGHULQJHQ HU GHQ PDNVLPDOH GRVLV QHGVDW IUD WLGOLJHUH OLWHU SU KD WLO IUHPRYHU OLWHU SU KD %ULRWULO (& VRP HU HW SDUDOOHOSURGXNW WLO 2[LWULO &0 HU HQGQX LNNH UHYXUGHUHW RJ GHU NDQ IRUWVDW DQYHQGHV RS WLO OLWHU SU KD
69$03(%(. 03(/6( 7ULWLFDOH
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
)ROLFXU (&
9LQWHUE\J
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
%HN PSHU JXOUXVW
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
%HP UNQLQJHU
)ROLFXU (&
%UXQUXVW JXOUXVW PHOGXJ 6HSWRULD
3ULV NU SU KD
3UROLQH (& =HQLW (&
%UXQUXVW JXOUXVW PHOGXJ 6HSWRULD %UXQUXVW JXOUXVW PHOGXJ 6HSWRULD
.XQ PRGHUDW HIIHNW PRG VNROGSOHW RJ E\JEODGSOHW 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU nU 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU nU
6.$'('<5 9LQWHUUDSV IRUnU
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
$YDXQW %LVFD\D 0DYULN
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
*OLPPHUE¡VVHU *OLPPHUE¡VVHU *OLPPHUE¡VVHU
%HP UNQLQJHU 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 8GHQ ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 8GHQ ELP UNH 0D[ [ O KD HOOHU [ O KD
9 .675(*8/(5,1* 9LQWHUV G
O NJ VWN SU KD
0LGGHO &&& 7UDFH &&& 7UDFH 7HUSDO 0RGGXV 0 0RGGXV 0
%HN PSHU
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 9LQWHUKYHGH UXJ RJ WULWLFDOH ,QGHQ EHJ\QGHQGH VWU NQLQJ VW YLQWHUKYHGH UXJ RJ WULWLFDOH RJ XQGHU OXQH IRUKROG 9LQWHUE\J RJ VRP RSI¡OJQLQJ L UXJ , VWDUWHQ DI PDM VSU¡MWHIULVW PGU )UHP WLO VW 9LQWHUKYHGH 9LQWHUEXJ UXJ RJ WULWLFDOH 0DNV 'RVLV L YLQWHUKYHGH RJ L YLQWHUE\J UXJ WULWLFDOH $//( 35,6(5 (5 )5$ $75 JURYYDUHU RJ ODQGEUXJVLQIR
-8 -
Vækstregulering i vintersæd Sprede-klæbemiddel Optagelsen af vækstreguleringsmidler øges ved tilsætning af sprede-klæbemiddel. De nævnte doseringer skal øges med 10-20 pct., hvis der ikke tilsættes sprede-klæbemiddel.
Efter en hård vinter er der mindre behov for vækstregulering. Hertil kommer, at en målrettet dyrkningsstrategi generelt er et mere effektivt middel mod lejesæd end kemisk vækstregulering. Vækstregulering af korn gennemføres først og fremmest for at undgå lejesæd, der dels kan koste udbytte og tab som følge af en forringet kvalitet, dels kan øge omkostninger til høst og efterfølgende tørring. Følgende forhold øger risikoen for lejesæd: • blødstrået sort • tidlig såning • stor udsædsmængde • milde vintre • tidlig og stor kvælstoftildeling
Samme forøgede optagelse kan opnås ved udsprøjtning sammen med et ukrudts- eller svampemiddel, såfremt dette er aktuelt. Lang behandlingsfrist Vær opmærksom på, at der generelt er en lang behandlingsfrist for vækstreguleringsmidlerne - helt op til 3 måneder før høst. Det er derfor vigtigt altid at tjekke behandlingsfristen, der fremgår af etiketten, inden brug. Begrænsninger De lange behandlingsfrister giver generelt ikke mulighed for at vækstregulere afgrøder til helsæd.
Du skal hertil lægge dine egne erfaringer fra tidligere år, hvor især markens evne til at frigive kvælstof har stor betydning for risikoen for lejesæd. Hvor der praktiseres pløjefri dyrkning, eller hvor der er udlæg af frø, er det afgørende, af hensyn til den efterfølgende afgrødeetablering, at lejesæd undgås. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at vækstregulering ikke altid er en forsikring mod lejesæd. Vejrforholdene i vækstsæsonen spiller en mindst lige så stor rolle.
Hvis du dyrker brødhvede eller brødrug på kontrakt, skal du være opmærksom på, at det ofte er et krav, at der ikke anvendes vækstreguleringsmidler. Løsningsforslag: Se afsnittet ’Aktuelle løsninger’.. Vinterhvede Hvis du vurderer, at der er behov for vækstregulering, er den billigste løsning at anvende 75 pct. CCC-middel inden begyndende strækning (stadium 25-30). For at CCC-midler virker godt, skal de usprøjtes i en periode med gode vækstforhold, hvor afgrøden ikke er stresset.
God vækst - ingen stress Timingen er afgørende, når der skal vækstreguleres. Den bedste virkning opnås, når afgrøden er i god vækst. Undgå derfor sprøjtning i en længerevarende kold periode. Den største optagelse i planterne opnår du ved høj luftfugtighed. Planterne må ikke mangle vand eller på anden måde være stressede, når der vækstreguleres. Både danske og tyske forsøg viser, at en behandling af stressede planter kan betyde store udbyttetab.
Moddus M/Trimaxx er et dyrere produkt. Det har været omtalt, at Moddus M/Trimaxx også skulle øge udbyttet ved at fremme vinterhvedens rodudvikling. Dette har imidlertid ikke kunnet dokumenteres i forsøg.
Oversigt over de mest udbredte hvedesorters tendens til lejesæd
Mest stråstive KWS Santiago, Timaru
Mindst stråstive Genius, Hereford, JB Asano, Jensen, KWS Dacanto, Mariboss, Tabasco, Tuareg
-9 -
Ambition, Frument
Vinterbyg Vinterbyg vækstreguleres ved at bruge Terpal eller Moddus M/Trimaxx. Vækstregulering kan også reducere tendensen til aks- og stråknækning, som især kan være et problem i år med vanskelige høstbetingelser, eller hvor høstkapaciteten er begrænset. Ofte har de seksradede sorter som KWS Meridian
og Souleyka størst tendens til nedknækning af aks og strå, men der er også stor forskel mellem de toradede sorter.
Oversigt over de mest udbredte vinterbygsorters tendens til lejesæd
Mest stråstive Anisette, KWS Meridian (6r), Sandra
Mindst stråstive Apropos, Matros, Souleyka (6r), Wintmalt
Rug I rug kan lejesæd være helt ødelæggende. Reduceret udsædsmængde og delt kvælstofgødskning er nødvendige tiltag for at forebygge lejesæd. Samtidig er vinterrug den af vintersædsarterne, der er mest følsom over for vækstreguleringsmiddel. Du skal derfor være meget forsigtig med at vækstregulere en afgrøde, der er tørkestresset.
Tasmanien, Zephyr
Mange rugmarker dyrkes på kontrakt til brød. Her er vækstregulering som regel udelukket. Vækstregulering kan foretages ved behandling i stadium 30-31 under lune forhold med et 75 pct. CCCmiddel. Midt i maj vurderes det, om CCC-behandlede arealer har behov for yderligere indsats med Terpal eller Moddus M/Trimaxx.
Oversigt over de mest udbredte rugsorters tendens til lejesæd
Mest stråstive
Mindst stråstive
Palazzo, Carotop
Evolo, KWS Magnifico, Kapitaen, Marcelo
Rug uden vækstregulering Hvis rug skal dyrkes uden brug af vækstregulering, skal kvælstofmængden deles: tilfør højst 30-40 kg ved begyndende vækst og resten omkring 1. maj.
sorterne. I stadium 30-31 under lune forhold kan triticale vækstreguleres med Cycocel 750. Et alternativ kan være Moddus M/Trimaxx i stadium 37-39 (ved fanebladets fremkomst).
Triticale Der er erfaringsvis et lavt behov for vækstregulering i triticale. Der har i de seneste års forsøg været lidt mindre lejesæd i triticalesorterne end i vinterhvede-
Oversigt over de mest udbredte triticalesorters tendens til lejesæd.
Mest stråstive
Mindst stråstive
Agostino, Tulus
Gringo, Ragtac, Vuka
-10 -
KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT
Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk
Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk
Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 70 159 900 · Fax 63 407 199
-11 -
kontakt@centrovice.dk
www.centrovice.dk
Vigtige datoer • 15. april - 31. maj: det er tilladt at reetablere plantedækket på dyrkede arealer. Pløjning er tilladt. • 30. april: Sidste frist for indsendelse af Fællesskemaet (Ansøgning om Enkeltbetaling mm). • 30. april: Sidst frist for gødningsplanlægning for 2011/2012 incl. efterafgrøder. • 31. maj: Sidste frist for at etablere plantedækket på støtteberettigede arealer under enkeltbetalingsordningen. • 15. juni: Sidste frist for at indberette sprøjtejournalen fra 2010/11.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 25. april 2012.
Med venlig hilsen Planteavlskontoret
Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg Tlf nr. 70 15 99 00 Fax nr 63 407 199 kontakt@centrovice.dk www.centrovice.dk
-12 -