AfgrødeNyt nr. 3 2. april 2014 Indhold
Aktuelt i marken Det er forår, men vi har stadig kolde nætter og dagtemperaturerne er heller ikke imponerende i denne uges vejrudsigt. Derfor er det stadig for koldt til at få en god virkning af Matrigon. Fristen for anvendelse af Matrigon 72 SG er inden, marken viser de første gule blomster, så det kan være at vi i år ikke får en mulighed for at bekæmpe kamillerne. Skulle det glippe, kan det være en løsning at nedvisne rapsen før høst. Vejret er også stadig for koldt til at anvende Hussar OD, der kræver en gennemsnitlig døgntemperatur på 8-9° for at have effekt. Specielt er effekten på rajgræsserne meget afhængig af temperaturen. Det kolde vejr betyder også, at der først de sidste par dage har været observationer af glimmerbøsser i nærheden af skadetærsklen. I sent knopstadie er skadetærsklen 5-6 glimmerbøsser pr. plante, mens der skal være mere end 20 glimmerbøsser pr. plante, når først rapsen blomstrer. Også hvad angår svampesygdomme i vintersæden er der ’ro på’. Der er ingen behov for bekæmpelse med svampemiddel i hverken vinterbyg, -hvede eller –rug. Forsøgsresultaterne viser, at det først er fra kornet har 2-3 knæ, at svampebekæmpelse i nogle tilfælde kan betale sig. Efter den milde vinter finder vi kålbrok i flere marker end normalt. Det er en god idé at tjekke raspmarkerne hvert år. Gå på tværs af marken og grav et par planter op. Se mere om emnet i dette nummer af AfgrødeNyt.
-1 -
Aktuelt Kålbrok i vinterraps Ukrudtsbekæmpelse i rajgræs og rødsvingel Ukrudt i vårsæd Vårbyg med udlæg Ally og Express har mange ’navne’ Vækstregulering i vintersæd Obligatorisk syn af sprøjter og sprøjteudstyr Vigtige datoer
I de fleste tilfælde har ukrudtssprøjtningerne i efteråret virket meget fint. Vi finder pt. meget lidt ukrudt i de efterårsbehandlede marker. Da der endnu ikke er sket en forårsfremspiring, er det for tidligt endeligt at afgøre om der evt. skal udføres en supplerende sprøjtning mod tokimbladet ukrudt. Vi ser enkelte steder forekomster af gold hejre og rajgræs. Har man problemer med disse arter, skal man ikke vente, men sprøjte så snart, der ikke er udsigt til nattefrost. Se vores forslag til bekæmpelse under ’Aktuelle løsninger’. For mange sprøjtemidler findes der parallelprodukter. På www.middeldatabasen.dk kan du trække en liste af parallelprodukter for et givent sprøjtemiddel ved at gå ind under ’søg midler (avanceret søgning)’. Her kan du vælge at søge på enten ’hovedproduktet’ eller aktivstof, så kan du få en liste frem over samtlige parallelprodukter. I dette nummer af AfgrødeNyt bringer vi en tabel over Ally og Express’ parallelprodukter. Vi får dagligt spørgsmål om, hvornår vintersæden skal gødes færdig. Er den afsluttende tildeling af gødning med gylle, så er det de praktiske forhold, der afgør om det skal være nu eller om tildelingen skal trækkes lidt. Det er vigtigere, at det er ’godt gyllevejr’ end datoen for udbringningen.
Med handelsgødning bør vinterbyggen gødes færdig her i første halvdel af april, vinterhveden medio april, mens rugen bør vente til sidste halvdel af april. Jo kraftigere vintersæden er jo længere bør sidste tildeling af gødning trækkes. Specielt for
rug med brødkontrakt på den lidt bedre jord, skal tildelingen ikke ske for tidligt for at minimere risikoen for lejesæd.
Kålbrok i vinterraps Kålbrok er en typisk sædskiftesygdom, som fremmes af hyppig rapsdyrkning. Angreb er ofte mest udbredt på lerjord. Fugtige forhold og en jordtemperatur over ca. 8-10° C fremmer svampen. Den milde vinter har derfor fremmet smitten. Vi har fundet angreb af kålbrok i flere vinterrapsmarker og i nogle marker meget udbredte angreb. Angrebene er først og fremmest fundet i marker, hvor der kun har været 2-3 rapsfrie år, men der er også fundet kålbrok i våde lavninger, hvor det korsblomstrede ukrudt, som også kan opformere kålbrok, har været talrigt. For at undgå overraskelser er det en god idé jævnligt at rykke rapsplanter op, især i lavninger og lignende steder, for at tjekke for evt. angreb af kålbrok, så sædskiftet kan ændres i tide. Smitstoffet kommer ind i marken via spredning af jord på maskiner og via sandflugt. 1 gram angrebet rod indeholder 100-200 millioner sporer. Så pas på at du ikke flytter smitstof rundt med dine maskiner fra mark til mark. Skadetærskel Der findes ingen tærskel for, hvor mange planter angrebet af kålbrok, der kan tolereres. Dette afhænger af rapsens kondition og vejrforhold. I tyske sortsforsøg med kraftige angreb er i modtagelige sorter set udbyttetab op til 65 procent i forhold til udbyttet i den resistente sort Mendel.
Har rapsen en relativ tyk pælerod og strækker sig, er erfaringen, at rapsen trods relativ kraftige angreb kan give et tilfredsstillende udbytte. Svulster på hovedroden er mere tabsgivende end angreb på siderødderne. Er der i foråret mindst 10 store, veludviklede planter pr. m² uden kålbrok på hovedroden, anbefales omsåning ikke. Resistente sorter Der er flere kålbrokresistente sorter på markedet. Desværre er resistensen i alle sorter baseret på det samme gen, og ligesom ved f.eks. gulrust kan der dukke nye smitteracer af kålbrok op i jorden, så sorterne bliver modtagelige. Eksperter råder derfor til, at sorterne kun dyrkes ved meget udbredt smitte i marken, så resistensen kan holde sin effektivitet længst muligt. De resistente sorter udtømmer ikke jorden for smitstof, men dyrkning svarer næsten til, at der f.eks. dyrkes korn. De resistente sorter kan dog godt i begrænset omfang få nogle små svulster. I Skotland er set mere udbredte angreb i den resistente sort Mendel i marker med megen smitte af kålbrok, og hvor man i flere år har dyrket resistente sorter i markerne. Årsagen hertil er, at resistensen er “nedbrudt”, dvs. at der er kommet nye smitteracer af kålbrok, som kan angribe de resistente sorter.
-2 -
Forebyggelse af kålbrok Foranstaltning
Kommentarer
Mindst 4-5 frie år mellem dyrkning af raps og andre korsblomstrede
Er man først løbet ind i kraftige angreb, er et længere ophold nødvendigt, da kålbroksvampen kan overleve i op til 20 år i jorden.
Bekæmp korsblomstrede ukrudtsplanter i sædskiftet
Korsblomstret ukrudt såsom hyrdetaske, agerkål, ager-sennep etc. opformerer kålbrok.
Bekæmp spildplanter af raps
Kålbrok kan forekomme på rødderne allerede ca. 3 uger efter fremspiring. Ved en jordtemperatur på f.eks. 20 ºC kunne der findes brokknuder på rødderne efter 22 dage, og ved 16 ºC efter 33 dage. Spildplanter af raps vil således hurtigere blive angrebet af kålbrok end efterafgrøder, som sås senere ved en lavere jordtemperatur.
Vælg olieræddike fremfor sennep ved korsblomstrede efterafgrøder/mellemafgrøder.
Olieræddike og foderradisesorten Structurator opformerer kun kålbrok i meget begrænset omfang, mens gul sennep opformerer kålbrok.
God dræning
Fugtig jord fremmer spredningen af svampens zoosporer i jorden. Angreb ses derfor mest på lerjord og tit i lavninger og andre steder i marken, hvor det er mest fugtigt.
Passende reaktionstal
Et lavt reaktionstal fremmer svampen. Forsøg med kalkning og kalkkvælstof (Perlka) har i raps vist meget svingende resultater og anses ikke for nogen realistisk bekæmpelsesmetode.
Resistente sorter
Udtømmer ikke jorden for smitstof, men smitstof opformeres kun i begrænset omfang ved dyrkning af sorterne. Vinterrapssorterne Mendel, Mendelson, SY Alister, Andromeda og Cracker er resistente mod kålbrok, men sorterne har et lavere udbytteniveau.
Ukrudtsbekæmpelse i rajgræs og rødsvingel Den billigste løsning er 0,6 l Catch + 0,05 l Primus pr. ha, som anvendes, når temperaturen er 1015°C. Catch er en blanding af aktivstoffet fra Primus og hormonmidlet 2,4-D. Disse midler bekæmper rodukrudt, kamille, fuglegræs, hyrdetaske, kornblomst, valmue, brandbæger, forglemmigej, burresnerre, haremad og spildraps. Alternativt kan anvendes Ariane FG S som blandingspartner til Primus f.eks. 0,05 l Primus + 1,5 l Ariane FG S pr. ha. Det er dog en lidt dyrere løsning. Optræder der agerstedmoder, ærenpris og tvetand tilsættes der 0,04 – 0,07 l DFF/Legacy/Diflanil + spredeklæbemiddel pr. ha. Alternativt kan der anvendes 1,25 - 1,5 l Starane XL pr. ha, når temperaturen er over 12°C. Starane XL bekæmper de fleste ukrudtsarter i høj dosering, men ikke tidsler.
Er der marker med mange storke-, og hejrenæb eller store spildraps, skal der anvendes 0,1 – 0,12 l Primus pr. ha. I rødsvingel kan der stadig, hvor der ikke allerede er kørt, anvendes 0,04 – 0,05 l Hussar OD + 0,5 l olie pr. ha. Hussar OD har en rimelig effekt på en årig rapgræs, selv ved lavere temperaturer. Er der agerstedmoder, ærenpris og tvetand tilsættes 0,03 – 0,06 l DFF pr. ha. Er der anvendt Express i efteråret, må der ikke anvendes Hussar OD i foråret. Minimidler må kun anvendes én gang om året på samme areal. MCPA må ikke længere anvendes i græsfrø. Husk at når du bruger midler med off-label godkendelse som f.eks. Catch, så skal du have en kopi af off-label godkendelsen liggende på ejendommen. Du kan hente den på www.middeldatabasen.dk.
-3 -
Ukrudt i vårsæd Målet med ukrudtsbekæmpelsen i vårsæd er at sikre mod udbyttetab, men også at sikre mod opformering af ukrudt i sædskiftet. De fleste af de anvendte ukrudtsmidler i vårsæd har kun bladeffekt og ingen jordvirkning, så pas på ikke at komme for tidligt, men vent til ukrudtet er spiret frem - specielt snerle-pileurt og hanekro spirer sent. Den bedste effekt opnås ved at bekæmpe ukrudtet inden, det har mere end to løvblade. Der er bedst effekt ved morgensprøjtning, især i en tør periode.
Sprøjtetidspunkt Snerlepileurt ’driller’ på mange arealer, og gør det svært at vælge det rigtige sprøjtetidspunkt. Den spirer de fleste år over en lang periode, så det kan godt betale sig at trække sprøjtetidspunktet, så længe der fortsat spirer nye kimplanter frem, selv om der så skal bruges lidt højere dosis
Vårbyg med udlæg Ukrudtsbekæmpelsen bliver billigst og mest effektiv ved at sprøjte, mens ukrudtet er helt småt. I helsæd er det ikke afgørende, om der er lidt ukrudt tilbage i bunden af afgrøden. Er ukrudtsbestanden beskeden og uden agersennep, burresnerre, fuglegræs, hanekro, kamille, melder eller snerleog ferskenpileurt, som yder afgrøden stærk konkurrence, kan ukrudtsbekæmpelse undlades. Udlæg af frøgræs i vårbyg Et middel, der har godkendelse i dækafgrøden, kan anvendes i en mark med udlæg, men det er vigtigt at sikre sig, at midlet er skånsomt over for udlægget. Ved anvendelser, der ikke er angivet på etiketten, kan der ikke gøres produktansvar gældende. For Express SX er der vejledning for udlæg af alm. og italiensk rajgræs, rødsvingel, engrapgræs og hundegræs. I enkelte forsøg er der set forbigående påvirkning af udlægget af Express, men uden påvirkning af udbyttet. Der anvendes op til 7,5 g Express SX + spredemiddel pr. ha, eventuelt i blanding med Oxitril/Briotril, Starane XL eller Tomahawk/Lodin, når udlægget har to-tre blade. I udlæg af alle arter af frøgræs er der en vejledning for Oxitril og Tomahawk/Lodin. Du kan bruge Oxitril tidligt, mens Primus og Starane XL må bruges fra st. 20. Det vil sige, når kornet har ca. fire blade. Der er vejledning for Primus og Starane XL ved udlæg af alm. rajgræs, rødsvingel og engrapgræs, men midlerne er også skånsomme i andre arter. Catch er skånsom over for græsser. Produkterne Gratil og Eagle er afmeldt, og kan anvendes frem til 1. maj
2014. Endelig er der vejledning for Harmony Plus ST ved udlæg af rødsvingel og alm. rajgræs. DFF er tilstrækkelig skånsom i udlæg af rødsvingel, rajgræs, hundegræs og strandsvingel, forudsat, at frøet er dækket af 1 cm jord. DFF med 0,1 l pr. ha har nogen effekt mod enårig rapgræs, hvis der er god jordfugtighed og enårig rapgræs er under fremspiring. Da anvendelsen ikke er angivet på etiketten, kan der som nævnt ikke gøres produktansvar gældende. Tilsvarende gælde Briotril, der er fuldt så skånsomt som Oxitril. Express Gold SX, Ally SX samt Hussar OD kan ikke anvendes, fordi skånsomheden over for græsser ikke er tilstrækkelig. Udlæg af kløver i vårbyg Kløver med kimblade tåler Fighter 480 + olie. Det åbner mulighed for en så tidlig behandling, at også ukrudtet er på kimbladstadiet. Der må maksimalt anvendes 1,25 l Fighter 480 pr. ha pr. år. Sprøjt under gode temperaturforhold - evt. på bekostning af at udsætte sprøjtningen nogle få dage. Udlægget tåler Fighter 480 + Stomp /Activus + olie, når kløveren har udviklet 1. løvblad (spade-bladet). God jordfugtighed vil forbedre effekten. Hvis Stomp/ Activus skal bruges, skal frøene være dækket af jord, så der ikke er mulighed for direkte kontakt mellem frø og sprøjtevæske. Harmony SX bør ikke anvendes i udlæg af kløver til frø.
-4 -
Aktuelle løsninger uge 14 - 2014 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr • Vækstregulering
8.58'76%(. 03(/6( 9nUV G RJ YnUV G PHG XGO J O NJ VWN SU KD
0LGGHO
([SUHVV 6; 2[LWULO &0 %ULRWULO (& ')) ([SUHVV *ROG 6; 2[LWULO &0 %ULRWULO (& ([SUHVV 6; pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU 7RPDKDZN (& 6WDUDQH ;/ 6SUHGH NO EHPLGGHO ')) pQ DI 2[LWULO &0 %ULRWULO (& ([SUHVV 6; ([SUHVV 6; %ULRWULO (& 3ULPXV %ULRWULO (& )LJKWHU 2OLH HYW pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU 6WRPS +DUPRQ\ 6;
%HN PSHU )XJOHJU V KDQHNUR KYLGPHOHW JnVHIRG NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW SLOHXUW VWHGPRGHU WYHWDQG UHQSULV
$JHUVWHGPRGHU EXUUHVQHUUH IXJOHJU V KDQHNUR KHMUHQ E KYLGPHOHW JnVHIRG NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW SLOHXUW UHQSULV JXOXUW KHMUHQ E VRUW QDWVN\JJH VWRUNHQ E (QnULJ UDSJU V RJ WRNLPEODGHW XNUXGW
0LGGHO
$OO\ 6; 2[LWULO &0 %ULRWULO (& 0XVWDQJ IRUWH
9LQWHUUDSV O NJ VWN SU KD
+XVVDU 2' 2[LWULO &0 %ULRWULO (& ')) 6SUHGH NO EHPLGGHO
0LGGHO $JLO (& 6SUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& 6SUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& 6SUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK 0DWULJRQ 6* 3HQHWUHULQJVROLH
%OHJ SLOHXUW IHUVNHQSLOHXUW IXJOHJU V KYLGPHOHW JnVHIRG K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW $JHUVWHGPRGHU EOHJ SLOHXUW IHUVNHQSLOHXUW KDQHNUR
$QGHW WRNLPEODGHW XNUXGW KHMUHQ E VWRUNHQ E VSU¡MWQLQJ GDJH VHQHUH
%HN PSHU
$QGHW WRNLPEODGHW XNUXGW JXO RNVH¡MH %XUUHVQHUUH IHUVNHQSLOHXUW IXJOHJU V JXO RNVH¡MH KDQHNUR KYLGPHOHW JnVHIRG NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW VQHUOHSLOHXUW YHMSLOHXUW (QnULJ UDSJU V IXJOHJU V KDQHNUR KYLGPHOHW JnVHIRG NDPLOOH NRUQYDOPXH NRUVEORPVWUHW XNUXGW YLQGDNV
%HN PSHU )O\YHKDYUH YLQWHUE\J )O\YHKDYUH YLQWHUE\J $JHUU YHKDOH KHMUH $JHUU YHKDOH KHMUH (QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V YLQGDNV KYHGH UXJ (QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V YLQGDNV KYHGH UXJ .DPLOOH
0LGGHO
([SUHVV 6; ([SUHVV 6; $OO\ 6; $OO\ 6; pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU 3ULPXV '))
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU ,NNH ')) L KDYUH *RG HIIHNW Sn DJHUVWHGPRGHU RJ DOOH UHQSULVDUWHU %ULRWULO NDQ HUVWDWWH 2[LWULO 0D[ GRVLV HU O 2[LWULO O %ULRWULO SU KD 7RNLPEODGHW XNUXGW 0HJHW EUHG YLUNQLQJ GRJ LNNH EXUUHVQHUUH $IYHQW JRGH WHPSHUDWXUIRUKROG /¡VQLQJ PRG EXUUHVQHUUH RJ SLOHXUWHU
.XQ L 7RPDKDZN (& $QYHQGHV L YnUE\J PHG XGO J DI IU¡JU V )U¡HW VNDO G NNHV DI
6WRUNHQ E RJ KHMUHQ E EHN PSHV EHGVW PHG 3ULPXV ([SUHVV HOOHU +DUPRQ\ 3OXV 9LJWLJW DW VSU¡MWH QnU SODQWHU HU VPn VSOLWVSU¡MWQLQJ NDQ DQEHIDOHV PHQ Y UH RSP UNVRP Sn DW ([SUHVV P IO NXQ Pn DQYHQGHV HQ JDQJ SU V VRQ $QYHQGHV L YnUE\J PHG XGO J DI NO¡YHUJU V OXFHUQH
/LGW KnUGHUH PRG XGO JJHW IU¡ VNDO Y UH G NNHW DI MRUG /LGW KnUGHUH PRG XGO JJHW %¡U LNNH DQYHQGHV L NNO¡YHU WLO IU¡
%HP UNQLQJHU *XO RNVH¡MH 6SU¡MW WLGOLJW JXO RNVH¡MH PD[ O¡YEODGH 0n LNNH DQYHQGHV L KDYUH HOOHU YnUE\J PHG XGO J DI JU V IU¡JU V *XO RNVH¡MH 6SU¡MW WLGOLJW JXO RNVH¡MH PD[ O¡YEODGH )RUEHKROG IRU HIWHUI¡OJHQGH DIJU¡GHU RJ DQYHQGHOVH DI KDOP .DQ EUXJHV L YnUE\J PHG XGO J DI IU¡JU V 0n LNNH DQYHQGHV L KDYUH HOOHU YnUE\J PHG XGO J DI JU V IU¡JU V )RUV¡J YLVHU JQV HIIHNW PRG HQnULJ UDSJU V 7LOV W HYW ')) PRG VWHGPRGHU RJ UHQSULV
%HP UNQLQJHU 9LQWHUE\J HU PHUH I¡OVRP HQG YLQWHUKYHGH VRP LJHQ HU PHUH I¡OVRP HQG UXJ *RG Y NVW RJ WHPS &
*RG Y NVW RJ WHPS &
'DJWHPSHUDWXU PLQ & JRGH QDWWHPSHUDWXUHU 6SU¡MW I¡UVW Sn GDJHQ 6NDGHW UVNHO NDPLOOH SU P
7LGOLJ ,QGVDWV ,NNH HIWHUnUVEHKDQGOHW
9LQWHUV G KYRU GHU ,NNH HU EHN PSHW XNUXGW L HIWHUnUHW O NJ VWN SU KD
9nUV G 0n LNNH DQYHQGHV KYLV GHU HU XGO J
O NJ VWN SU KD
3ULV NU SU KD
%HN PSHU .DPLOOH VWHGPRGHU UHQSULV YDOPXH WYHWDQG NRUQEORPVW KY JnVHIRG PHOGH
.DPLOOH VWHGPRGHU UHQSULV YDOPXH WYHWDQG VWRUNHQ E IXJOHJU V EXUUHVQHUUH ¡JHW HIIHNW Sn VWRUNHQ E VWRUH VWHGPRGHU
3ULV NU SU KD
-5 -
%HP UNQLQJHU 6WRUW XNUXGW ([SUHVV DQYHQGHV KYLV $OO\ LNNH NDQ Sn JUXQG DI 6PnW 8NUXGW HIWHUI¡OJHQGH DIJU¡GH 6WRUW XNUXGW 6PnW 8NUXGW
7RNLPEODGHW XNUXGW *U VXNUXGW O NJ J VWN SU KD
0LGGHO
%URDGZD\ 3* 1 0RQLWRU 6SUHGH NO EHPLGGHO %URDGZD\ 3* 1
$WODQWLV 2' ')) 2[LWULO &0 7RSLN 3HQHWUHULQJVROLH
%HN PSHU
$OP 5DSJU V EO¡G KHMUH EXUUHVQHUUH IXJOHJU V JROG KHMUH NDPLOOH NRUQEORPVW NYLN UDMJU V YLQGDNV *RG HIIHNW Sn YLQGDNV UDMJU V DUWHU DOP 5DSJU V DJHUU YHKDOH RJ HQ ODQJ U NNH WRNLPEODGHGH XNUXGWVDUWHU 6LGHHIIHNW Sn DUWHU VRP IO\YHKDYUH RJ KHMUH DUWHUQH $JHUVWHGPRGHU DOP UDSJU V HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V In UDMJU V NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW WYHWDQG YLQGDNV UHQSULV $JHUU YHKDOH DOP UDSJU V YLQGDNV
&RVVDFN 2' ')) 3HQHWUHULQJVROLH
*U VXNUXGW PHG GHOYLV HIIHNW Sn DJHUU YHKDOH (QGYLGHUH JRG HIIHNW Sn EXUUHVQHUUH NDPLOOH IXJOHJU V UHQSULV SLOHXUWHU UDSV VWHGPRGHU
+XVVDU 2' 3HQHWUHULQJVROLH
5DMJU V RJ DQGHW JU VXNUXGW ERUWVHW IUD DJHUU YHKDOH RJ DOP UDSJU V (QGYLGHUH JRG HIIHNW Sn EXUUHVQHUUH NDPLOOH IXJOHJU V UHQSULV SLOHXUWHU UDSV
+XVVDU 2' 3HQHWUHULQJVROLH +XVVDU 2' ')) 2[LWULO &0 6SUHGH NO EHPLGGHO
*U VXNUXGW ERUWVHW IUD DJHUU YHKDOH RJ DOP UDSJU V (QGYLGHUH JRG HIIHNW Sn EXUUHVQHUUH NDPLOOH IXJOHJU V UHQSULV SLOHXUWHU UDSV VWHGPRGHU
0LGGHO
%HN PSHU
$OO\ 6;
.DPLOOH VWHGPRGHU UHQSULV YDOPXH WYHWDQG VWRUNHQ E
([SUHVV 6; 6SUHGH NO EHPLGGHO 6WDUDQH ;/ HYHQWXHOW pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU ([SUHVV 6; $OO\ 6;
.DPLOOH UHQSULV YDOPXH WYHWDQG VWRUNHQ E IXJOHJU V %XUUHVQHUUH IXJOHJU V NDPLOOH SLOHXUWHU YHG PHJHW VWRUH NDPLOOHU
0LGGHO
0RQLWRU 6SUHGH NO EHPLGGHO 0RQLWRU 6SUHGH NO EHPLGGHO 0RQLWRU 6SUHGH NO EHPLGGHO +XVVDU 2' 5HQRO
*UDVS 6& $WSOXV 3ULPHUD 6XSHU 6SUHGH NO EHPLGGHO 3ULPHUD 6XSHU '))
$OP UDMJU V RJ U¡GVYLQJHO O NJ J VWN SU KD
0LGGHO
3ULPXV 3ULPXV 3ULPXV ')) 3ULPXV ')) 0RQLWRU 6SUHGH NO EHPLGGHO
+XVVDU 2' 5HQRO
&DWFK 3ULPXV $ULDQH )* 6 3ULPXV HYHQWXHOW pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU '))
8NUXGW L Y NVW KYLGH U¡GGHU RJ MRUGWHPSHUDWXU RYHU JUDGHU & 6SOLW EHKDQGOLQJ HU Q¡GYHQGLJ PRG JROG KHMUH ¡JHU HIIHNWHQ PHG SFW &D GDJH PHOOHP VSU¡MWQLQJHU 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J RJ UXJ 8NUXGW L Y NVW KYLGH U¡GGHU RJ MRUGWHPSHUDWXU RYHU JUDGHU & 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J
& 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J
$JHUU YHKDOH 'RVLV HU WLOSDVVHW DW EHN PSHOVH HU LQGOHGW L HIWHUnUHW PHG /H[XV $EVROXWH HOOHU $WODQWLV ,NNH 9LQWHUE\J .U YHU JRG Y NVW L XNUXGWHW 0LQGVW & L JHQQHPVQLWOLJ G¡JQWHPSHUDWXU RJ LQJHQ QDWWHIURVW 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J 0DNV O +XVVDU 2' SU KD L YLQWHUE\J .U YHU JRG Y NVW L XNUXGWHW 0LQGVW & L JHQQHPVQLWOLJ G¡JQWHPSHUDWXU RJ LQJHQ QDWWHIURVW
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
7RNLPEODGHW XNUXGW *U VXNUXGW O NJ J VWN SU KD
%HP UNQLQJHU
2SI¡OJQLQJ
9LQWHUV G RSI¡OJQLQJ DI HIWHUnUVEHKDQGOLQJ 7RNLPEODGHW XNUXGW O NJ VWN SU KD
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
*ROG KHMUH VSOLWVSU¡MWQLQJ Q¡GYHQGLJ %O¡G KHMUH NDQ EHN PSHV PHG HQ VSU¡MWQLQJ PHG J 0RQLWRU VSUHGHNO EHPLGGHO 9LQGDNV EXUUHVQHUUH DOP UDSJU V 5DMJU V YLQGDNV RJ EXUUHVQHUUH (QGYLGHUH JRG HIIHNW Sn EOD IXJOHJU V NDPLOOH SLOHXUW WYHWDQG RJ UHQSULV 5DMJU V IO\YHKDYUH RJ DJHUU YHKDOH )O\YHKDYUH RJ YLQGDNV 9HG XGHOXNNHQGH YLQGDNV O KD $JHUU YHKDOH
%HN PSHU %XUUHVQHUUH IXJOHJU V KDUHPDG K\UGHWDVNH K¡QVHWDUP NDPLOOH VWRUNHQ E YHMEUHG $JHUVWHGPRGHU EXUUHVQHUUH IXJOHJU V KDUHPDG K¡QVHWDUP NDPLOOH VWRUNHQ E YHMEUHG
$OP UDSJU V YLQGDNV
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU &D GDJH PHOOHP VSU¡MWQLQJHU 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J RJ UXJ
0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J RJ UXJ 0DNV O +XVVDU 2' SU KD L YLQWHUE\J .U YHU JRG Y NVW L XNUXGWHW 0LQGVW & L JHQQHPVQLWOLJ G¡JQWHPSHUDWXU RJ LQJHQ QDWWHIURVW 0XOLJ O¡VQLQJ L YLQWHUE\J (YW UHVWODJHU Pn ORYOLJW DQYHQGHV LQGWLO 0n LNNH DQYHQGHV VHQHUH HQG VW DIVOXWWHQGH EXVNQLQJ L WULWLFDOH YLQWHUE\J RJ UXJ 0n LNNH DQYHQGHV VHQHUH HQG VW DIVOXWWHQGH EXVNQLQJ L WULWLFDOH YLQWHUE\J RJ UXJ
%HP UNQLQJHU /DYHVWH GRVLV YHG WLGOLJ VSU¡MWQLQJ Sn VPn XNUXGWVSODQWHU 8WLOVWU NNHOLJ HIIHNW PRG VWHGPRGHU WYHWDQG RJ UHQSULV +DOP Pn LNNH RSIRGUHV YHG EUXJ DI ')) /DYHVWH GRVLV YHG WLGOLJ VSU¡MWQLQJ Sn VPn XNUXGWVSODQWHU 2II ODEHO JRGNHQGHOVH DI ')) VRP RJVn RPIDWWHU /HJDF\ RJ 'LIODQLO $YOHUH VNDO Y UH L EHVLGGHOVH DI RII ODEHO YHMOHGQLQJ .XQ L DOP UDMJU V +DOP Pn LNNH RSIRGUHV 2P IRUnUHW QnU GHU HU JRG Y NVW L DIJU¡GHQ 9DUPW YHMU JRG MRUGIXJW RJ K¡M OXIWIXJWLJKHG IUHPPHU YLUNQLQJHQ 2II ODEHO JRGNHQGHOVH DI 0RQLWRU $YOHU VNDO Y UH L EHVLGGHOVH DI RII ODEHO YHMOHGQLQJ
%XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V NDPPLOOH
.XQ L U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO HQJUDSJU V RJ ERUWVSU¡MWQLQJ DI KYLGNO¡YHU RII ODEHO +DOP Pn LNNH RSIRGUHV 2II ODEHO JRGNHQGHOVH DI +XVVDU 2' $YOHU VNDO Y UH L EHVLGGHOVH DI RII ODEHO YHMOHGQLQJ $QYHQGHV HYW VRP VSOLWEHKDQGOLQJ PHG [ O KD , QRJOH WLOI OGH HU GHW WLOVWU NNHOLJW DW VSU¡MWH L VSU¡MWHVSRU
5RGXNUXGW NDPLOOH IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQEORPVW YDOPXH EUDQGE JHU IRUJOHPPLJHM EXUUHVQHUUH KDUHPDG RJ VSLOGUDSV
2II ODEHO 7HPS
DJHUVWHGPRGHU UHQSULV WYHWDQG
-6 -
7HPS
69$03(%(. 03(/6( 9LQWHUKYHGH O NJ VWN SU KD
0LGGHO
)ROLFXU (& 2ULXV (:
7ULWLFDOH
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
)ROLFXU (& 2ULXV (:
%HN PSHU *XOUXVW
%HN PSHU *XOUXVW
3ULV NU SU KD
%HN PSHOVHVW UVNOHU
3ULV NU SU KD
%HN PSHOVHVW UVNOHU RJ EHP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
*XOUXVW L PRGWDJHOLJH VRUWHU DI KYHGH
*XOUXVW L PRGWDJHOLJH VRUWHU DI WULWLFDOH
6.$'('<5 9LQWHUUDSV IRUnU O NJ VWN SU KD
0LGGHO
$YDXQW %LVFD\D 2' 0DYULN ) 3OHQXP :*
%HN PSHU *OLPPHUE¡VVHU
0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 8GHQ ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 8GHQ ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 8GHQ ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ
9 .675(*8/(5,1* 9LQWHUUXJ
O NJ VWN SU KD
0LGGHO &\FRFHO VW &\FRFHO ([WUD VW &\FRFHO VW 0RGGXV 0 VW 0RGGXV 0 VW 7ULPD[[ VW &XDGUR (& VW 0HGD[ 7RS VW
9LQWHUKYHGH O NJ VWN SU KD
9LQWHUE\J
O NJ VWN SU KD
%HN PSHU
0LGGHO
%HN PSHU
&\FRFHO VW &\FRFHO ([WUD VW &\FRFHO VW 0RGGXV 0 VW 0RGGXV 0 VW 7ULPD[[ VW &XDGUR (& VW 0HGD[ 7RS VW
0LGGHO 0RGGXV 0 VW 7ULPD[[ VW &XDGUR (& VW 0HGD[ 7RS VW
%HN PSHU
3ULV NU SU KD $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
-7 -
0DNV GRVLV HU O PLQ & RSW & K¡M OXIW IXJW 0DNV GRVLV HU O *RG Y NVW 2SW & K¡M OXIW IXJW /¡VQLQJ KYLV WHPSHUDWXUHQ HU XJXQVWLJ WLO EUXJ DI &&& 0DNV GRVLV HU O 0LQ & RSW JRGH Y NVWEHWLQJHOVHU 0DNV GRVLV HU O 0LQ & RSW JRGH Y NVWEHWLQJHOVHU 0DNV GRVLV HU O 0LQ & RSW JRGH Y NVWEHWLQJHOVHU 0DNV GRVLV HU O +¡M OXIW IXJW K¡M O\VLQWHQVLWHW LQJHQ IURVW
0DNV GRVLV HU O PLQ & RSW & K¡M OXIW IXJW 0DNV GRVLV HU O *RG Y NVW 2SW & K¡M OXIW IXJW /¡VQLQJ KYLV WHPSHUDWXUHQ HU XJXQVWLJ WLO EUXJ DI &&& 0DNV GRVLV HU O 0LQ & RSW JRGH Y NVWEHWLQJHOVHU 0DNV GRVLV HU O 0LQ & RSW JRGH Y NVWEHWLQJHOVHU 0DNV GRVLV HU O 0LQ & RSW JRGH Y NVWEHWLQJHOVHU 0DNV GRVLV HU O +¡M OXIW IXJW K¡M O\VLQWHQVLWHW LQJHQ IURVW
%HP UNQLQJHU 0DNV GRVLV HU O 0LQ & RSW JRGH Y NVWEHWLQJHOVHU 0DNV GRVLV HU O 0LQ & RSW JRGH Y NVWEHWLQJHOVHU 0DNV GRVLV HU O 0LQ & RSW JRGH Y NVWEHWLQJHOVHU 0DNV GRVLV HU O +¡M OXIW IXJW K¡M O\VLQWHQVLWHW LQJHQ IURVW
KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT
Foto kommer snart
Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk
Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk
Søren Lykkegaard Hansen Planteavlskonsulent Mobil nr. 26 166 116 Email slh@centrovice.dk
-8 -
Ally og Express har mange ’navne’ På opfordring trykker vi en opdateret tabel over parallelprodukterne til Ally ST og Express ST. I vores anbefalinger har vi indtil nu skrevet Ally ST og Express ST på, men det er ofte parallelprodukterne
eller de nye formuleringer Ally SX og Express SX, du som landmand får leveret. Her får du en oversigt over de parallelprodukter, der pt. er markedsført.
Midler med metsulfuron (samme aktivstof som Ally ST). Middelnavn
Aktivstof (g/kg)
Svarer til 1 tabl. Ally ST
Ally ST
500 (1 tabl. vejer 7,5g)
1 tabl.
Ally SX
200
18,75 g
Accurate 20 wg
200
18,75 g
Finy
200
18,75 g
Isomexx
200
18,75 g
LFS Metsulfuron-Methyl
200
18,75 g
MiniMet
200
18,75 g
Nicanor 20 SG
200
18,75 g
Ricorso
200
18,75 g
Sawy
200
18,75 g
Som tommelfingerregel svarer 20 g af de her nævnte Ally-kopier således til 1 tablet. Midler med metsulfuron (samme aktivstof som Ally ST). Middelnavn
Aktivstof (g/kg)
Svarer til 1 tabl. Express ST
Express ST
500 (1 tabl. vejer 7,5 g)
1 tabl.
Express SX
500
7,5 g
Agros Tribenuron 50 SG
500
7,5 g
Nuance WG
750
5g
Trimmer 50 SG
500
7,5 g
-9 -
Vækstregulering i vintersæd Den milde vinter og den tidlige såning mange steder har øget behovet for vækstregulering i forhold til et ’normal år’. Andre faktorer, der øger behovet for vækstregulering er en tæt afgrøde, stor og tidlig kvælstofgødskning, og så selvfølgelig hvis sorten er blødstrået. I risikovurderingen er det også nødvendigt at inddrage dine egne erfaringer med marken. Hvis du praktiserer pløjefri dyrkning, eller hvor du
har udlæg af frø, er det afgørende, af hensyn til den efterfølgende afgrødeetablering, at lejesæd undgås. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vækstregulering ikke altid er en forsikring mod lejesæd. For stor udsædsmængde i forhold til såtidspunkt, for stor tildeling af kvælstof tidligt i afgrødens udvikling og ikke mindst vejrforholdene i vækstsæsonen spiller en mindst lige så stor rolle.
Vinterhvede Hvis du dyrker brødhvede på kontrakt, skal du være opmærksom på, at der kun sjældent må anvendes vækstreguleringsmidler.
Oversigt over de mest udbredte hvedesorters tendens til lejesæd Mest stråstive
Mindst stråstive
Hereford, JB Asano, Jensen,KWS Cleveland, KWS Dacanto, Mariboss, Nakskov, Torp
Elixer, Tuareg
Vinterbyg Vækstregulering kan også reducere tendensen til aks- og stråknækning, som især kan være et problem i år med vanskelige høstbetingelser, eller hvor høstkapaciteten er begrænset. Ofte har de
seksradede sorter som KWS Meridian størst tendens til nedknækning af aks og strå, men der er også stor forskel mellem de toradede sorter og mellem år. Svampesprøjtning har også effekt på nedknækning.
Oversigt over de mest udbredte hvedesorters tendens til lejesæd Mest stråstive
Mindst stråstive
California, Sandra
Apropos, KWS Meridian (6r), Matros,
Rug I rug kan lejesæd være helt ødelæggende. Reduceret udsædsmængde og delt kvælstofgødskning er nødvendige tiltag for at forebygge lejesæd. Samtidig er vinterrug den af vintersædsarterne, der er mest følsom over for vækstreguleringsmiddel. Du skal derfor være meget forsigtig med at vækstregulere
en afgrøde, der er tørkestresset. Vækstregulering af en stresset afgrøde kan også øge risikoen for angreb af meldrøjer. Hvis du dyrker brødrug på kontrakt, skal du desuden være opmærksom på, at det ofte er et krav, at der ikke anvendes vækstreguleringsmidler.
Oversigt over de mest udbredte hvedesorters tendens til lejesæd Mest stråstive Palazzo, SU Mephisto
Mindst stråstive Evolo, KWS Magnifico, Kapitaen, Visello
-10 -
Rug uden vækstregulering Hvis rug skal dyrkes uden brug af vækstregulering, skal kvælstofmængden deles: tilfør højst 30-40 kg ved begyndende vækst og resten omkring 1. maj. Løsningsforslag I vinterhvede og –rug har Cycocel, som før afgiftsomlægningen var langt den billigste løsning, ofte været anvendt tidligt forår. I år er kornet langt fremme, men det er temperaturerne ikke. Det kan derfor være en mulighed at vente lidt med at vækstregulere i de marker, der har behov, og så bruge en blanding af Moddus og Cycocel. Optagelsen af vækstreguleringsmidler øges ved tilsætning af sprede-klæbemiddel. De nævnte doseringer skal øges med 10-20 pct., hvis der ikke tilsættes sprede-klæbemiddel. Samme forøgede optagelse kan opnås ved udsprøjtning sammen med et ukrudts- eller svampemiddel, såfremt dette er aktuelt.
Du kan se vores anbefalinger under afsnitte ’Aktuelle løsninger’. God vækst - ingen stress Timingen er afgørende, når der skal vækstreguleres. Den bedste virkning opnås, når afgrøden er i god vækst. Undgå derfor sprøjtning i en længerevarende kold periode. Den største optagelse i planterne opnår du ved høj luftfugtighed. Planterne må ikke mangle vand eller på anden måde være stressede, når der vækstreguleres. Både danske og tyske forsøg viser, at en behandling af stressede planter kan betyde store udbyttetab. Lang behandlingsfrist Vær opmærksom på, at der generelt er en lang behandlingsfrist for vækstreguleringsmidlerne - helt op til 3 måneder før høst. Det er derfor vigtigt altid at tjekke behandlingsfristen, der fremgår af etiketten, inden brug.
Obligatorisk syn af sprøjter og sprøjteudstyr Det obligatoriske syn af sprøjter og sprøjteudstyr starter er startet i februar 2014. Miljøstyrelsen har godkendt tæt på 100 synsvirksomheder fordelt i hele landet.
Der er lavet en indfasningsordning for syn af sprøjter frem til 2016, som følger det sidste ciffer i virksomhedens CVR-nummer - se tabellen.
Sprøjteudstyret bliver ikke indkaldt til syn, og ansvaret for at udstyret bliver godkendt ved syn inden fristen, påhviler landbrugeren/virksomheden – der udsendes IKKE en indkaldelse !
Bemærk, at indfasningsordningen ikke omfatter sprøjter, der anvendes i væksthuse. Væksthussprøjter skal tidligst synes i 2015. Miljøstyrelsen vil informere nærmere om dette og andre gene-relle
forhold omkring sprøjtesyn i 2014. Udstyret skal synes igen senest fem år efter det første syn og herefter hvert tredje år.
Virksomheder og kommuner med CVR-nr. der ender på:
Skal have sprøjter i erhvervsmæssig brug synet inden:
0,1 eller 2
26. november 2014*
3,4,5 eller 6
26. november 2015*
7,8 eller 9
26. november 2016*
* Kravet gælder ikke, hvis sprøjten/udstyret tages ud af brug inden 26. november 2016.
-11 -
Vigtige datoer • 15. april: Frem til 31. maj er det tilladt at reetablere plantedækket på udyrkede arealer også med pløjning. • 16. april: Sidste frist for gødningsplanlægning 2013/14 • 16. april: Sidste frist for indsendelse af Fællesskemaet (Ansøgning om Enkeltbetaling mm) • 16. april: Sidste frist for at indsende Skema til Gødningskvote og Efterafgrøder, hvis der er søgt om den 1-årige støtte Ekstensivt landbrug. Fristen for indberetning af alterna-tiver til pligtige efterafgrøder samt indberetning af udlagte efterafgrøder i efteråret 2013. • 16. april: sidste frist for at meddele overdragelse af betalingsrettigheder, der skal ud-nyttes af modtager i år. Rettigheder kan overdrages til den 15. maj som en ændring til et indsendt Fællesskema 2014. Husk dog altid rådighed over arealet den 16. april. • 1. maj – 30. juni: udyrkede arealer må som hovedregel ikke slås. • 12. maj: sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort • 15. maj: sidste frist for at indsende ændringer til Fællesskema og markkort
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer den 9. april 2014. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
-12 -