AfgrødeNyt nr. 4 17. april 2013 Indhold Aktuelt Manganmangel Ukrudt i vårsæd Ukrudt i vårbyg med udlæg af rent græs, kløvergræs eller lucerne • Vigtige datoer • • • •
Aktuelt i marken
Vejret har her i starten af ugen næsten været sommerlig i glimt. Markerne bliver grønnere dag for dag. Er der stadig marker, hvor du er i tvivl om de bør sås om, så skal den endelige beslutning tages indenfor den næste uges tid. Vinterrapsen nyder også godt af det mildere vejr. Mange steder ser vi planter, hvor toppen er frosset væk, men de fleste sætter sideskud og vil inden længe også begynde at blive grønne. Fortsætter det lune vejr skal der holdes godt øje med glimmerbøsserne – lige pludselig er de der, og det er i de tidlige knopstadier, at de gør størst skade. Der er god gang i såning af vårsæden. De ønskede plantetal finder du i AfgrødeNyt nr. 3. Når vi når en lille uge længere frem er det ved at være tid til at øge udsædsmængden med ca. 25 %.
-1 -
Hvis du ikke allerede har gjort det, så er det en god idé at gennemgå kemikalierummet, hvis der kommer en dag med regnvejr. Brug ’positivlisten’, der ligger på www. middeldatabasen.dk. Her er tilladte midler mærket med farvekoder, så du kan se om midlet forventes at være godkendt fremover, er under revurdering eller midlet er afmeldt og derfor er tæt på sidste anvendelsesdato.