AfgrødeNyt nr. 5 1. maj 2013 Indhold
Aktuelt i marken Der sker rigtig meget med afgrøderne. Vintersæden er blevet grøn og er enten klar til at strække sig eller allerede godt i gang. Vinterraps drøner derudaf og vokser flere cm i døgnet. Vejrudsigten lover stadig adskillige kolde nætter frem til og med lørdag. Derfor bør sprøjtninger med midler, der kræver lidt varme udsættes til søndag eller først i næste uge, hvor vi skulle få 1215°C om dagen og 5-8°C om natten. Det gælder f.eks. Primera Super, CCC-midlerne samt Matrigon. I en del rapsmarker er der behov for en sprøjtning mod kamiller, eventuelt som kantsprøjtning, med Matrigon. Matrigon har som nævnt ovenfor behov for varme for at være effektiv. Det gælder både for den gamle Matrigon og den nye Matrigon 72 SG, at der skal tilsættes 0,5 l olie pr. ha, og at sprøjtningen skal være afsluttet
-1 -
• Aktuelt • Svampebekæmpelse i vinterbyg • Svampebekæmpelse i vinterhvede • Ukrudtsbekæmpelse i majs • Ukrudt i vedvarende græs- og kløvergræs • Vigtige datoer
ved middagstid. Den gamle Matrigon har 3 måneders sprøjtefrist, mens Matrigon 72 SG kun må anvendes, så længe, der ikke er gule blomster i marken. Den nye og den gamle Matrigon kan blandes i samme tankfuld. Der er fortsat kun fundet meget få glimmerbøsser, og en eventuel bekæmpelse skal derfor afvente højere temperaturer og fund af glimmerbøsser. De første gule blomster dukker nok op i løbet af den næste uge, og det betyder at skadetæskelen nu er 5 glimmerbøsser pr. plante. Når først rapsen blomstrer, skal der være mere end 20 glimmerbøsser pr. plante for at bekæmpelse er aktuel.