Agn 6 2014

Page 1

AfgrødeNyt nr. 6 30. april 2014 Indhold Aktuelt Gylleskader i vintersæd Svampebekæmpelse i vårbyg Vigtige datoer

Aktuelt i marken Man har næsten kunnet se afgrøderne vokse den sidste uge – det går rigtig stærkt i marken og mange sprøjteopgaver står eller har stået i kø. I vinterhvede bør marker, der endnu ikke er dækket ind af et bredspektret svampemiddel, behandles snarest mulig. Som udgangspunkt deles den planlagte mængde fra de to akssprøjtninger ud på 3 sprøjtninger (en gang nu, en gang ved faneblad fuldt udviklet og igen ved fuld gennemskridning). Behovet for en ekstra sprøjtning skyldes fund af mere septoria end normalt og gulrust i en række sorter. Specielt i upløjede hvedemarker efter hvede bør du også holde øje med hvedebladplet (DTR). Findes den, skal der iblandes Bumper eller Tilt ved svampesprøjtningen. I vinterbyg er de tidligste marker i begyndende skridning. Her er det relevant at foretage den afsluttende svampesprøjtning, der bør ligge, når fanebladet er fuldt udviklet. I enkelte vinterbygmarker er vi nu begyndt

Hvedebladplet - tidligt stadie

at se havrerødsot. Havrerødsot spredes af bladlus i efteråret og kan ikke bekæmpes nu. Det er tid til at kigge efter trips i rug. Skadetærsklen er 1 mørk trips pr. bladskede. En eventuel bekæmpelse skal ske ved begyndende skridning, hvor bladskederne åbner sig – det er eneste tidspunkt, hvor det er muligt at ramme tripsene. I frøgræsmarkerne er findes der en del svampesygdomme. I rajgræs er det kronrust, og i rødsvingel findes der flere forskellige bladplet sygdomme, hvoraf kun en er diagnosticeret. Det er ’Spermospora Leaf spot’, der ikke har et dansk navn og er uden kendt bekæmpelsesmulighed. Det er høje tid at foretage en eventuel svampesprøjtning i vinterrapsen, hvis det endnu ikke er sket. Inden du sprøjter, bør du kigge efter skulpesnudebiller, vi har nemlig i enkelte rapsmarker fundet skulpesnudebiller over skadetærsklen på 6 biller pr. plante.

Hvedebladplet - senere stadie

-1 -


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.