AfgrødeNyt nr. 7 7. maj 2014 Indhold
Aktuelt i marken Vejrudsigten for de kommende 8-10 dage ser våd ud. Det er vores indtryk, at de fleste er godt med i sprøjtearbejdet. De fleste hvedemarker er svampesprøjtet, så spredningen af septoria bliver bremset. Og de rapsmarker, hvor det er besluttet at svampesprøjte, er stort set også blevet sprøjtet. Med det tryk af septoria, vi har set i år indtil nu, og fund af gulrust i mange sorter, bør hveden være dækket ind med svampemidler uafhængigt af antal dage med nedbør. Næste svampesprøjtning bør ligge 2-3 uger efter sidste. Er hveden usprøjtet og har 2-3 knæ (st. 32-33), bør der satses på en 3-deling af svampesprøjtningen. Er hveden længere fremme (st. 33-37) deles svampesprøjtningen i 2. I mange vårbygmarker er det blevet tid til en ukrudtssprøjtning. Selvom ukrudtet når op på 3-4 løvblade som følge af regnvejret, er der ikke grund til at hæve doseringen af ukrudtsmiddel. Er der burresnerre og pileurter i mellem, bør Oxitril/Briotril-mængden udskiftes med Starane. I risikomarker bør mangan tilsættes ukrudtssprøjtningen – vi har allerede set udbredt manganmangel i nogle marker.
Goldfodsyge
-1 -
Aktuelt i marken Skadedyr i korn Bekæmpelse af rodukrudt i korn Ukrudtsbekæmpelse i majs Bekæmp kæmpebjørneklo effektivt Vigtig information om miljøfokusarealer Den nye erosions-regel Vigtige datoer
Vi har set et par enkelte vinterhvedemarker med goldfodssyge. Det har været tidligt såede marker med forfrugt korn. Symptomerne på dette tidlige stadie er mindre og utrivelige planter. Det er nødvendigt at vaske rødderne grundigt for at se, at rødderne er sorte. Senere ses de lyse, golde aks. Billedet i marken er lidt mere uens, end når der er tale om havrerødsot, hvor alle planter i en plet typisk er angrebet. I vinterrug ser vi i enkelte marker mange trips. Skadetærsklen er 1 mørk trips pr. bladskede. Bekæmpelse er kun mulig lige før skridning, hvor bladskeden svulmer. Af svampesygdomme finder vi stadig skoldplet i en del marker, og nu er brunrusten også begyndt at sprede sig, så der er god grund til at gå en tur i rugmarkerne. I vinterrug er det nu for sent at vækstregulere, men det kan endnu nås i vinterhveden og de mindst udviklede vinterbygmarker. Til og med fanebladet er der set god effekt i forsøgene af Moddus, Trimaxx, Cuadro og Medax Top i vinterhvede og vinterbyg, og i vinterbyg desuden af Cerone.
Skadedyr i korn Skadetærskler De vejledende bekæmpelsestærskler for bladlus i hvede samt vårbyg/havre er: Vinterhvede og vårsæd frem til og med vækststadium 73 (tidlig mælkemodent stadium):
Vinterhvede og vårsæd frem til og med vækststadium 75 (kerneindhold mælket og let grynet):
• 40 pct. angrebne strå, såfremt der ikke er behov for svampebekæmpelse. • 25 pct. angrebne strå, såfremt der samtidig er behov for svampebekæmpelse.
Vinterbyg, rug og triticale Betydende angreb af bladlus i vinterbyg, rug og triticale forekommer sjældent, men de vejledende bekæmpelsestærskler ovenfor kan også anvendes i disse afgrøder. Undersøg marken I hvede er bladlusene lette at opdage oppe i akset. I vårbyg og havre sidder bladlusene i bunden af afgrøden ved stråbasis over jordoverfladen. Undersøg planterne flere steder i marken, så eventuelle angreb opdages i tide. Følg også udviklingen i registreringsnettet i hvede og vårbyg. Sprøjteteknik Indret sprøjteteknikken efter bladlusenes placering. I vårsæd køres langsomt med store dråber og højt
• 100 pct. angrebne strå. Vær opmærksom på midlernes sprøjtefrister.
tryk f.eks. 025 lavdriftdyse, 3 bar, 6 km/t og 200 liter vand. Kornbladbiller Endnu har vi ikke set mange kornbladbille larver, men det er endnu for tidligt at sige, om de vil blive udbredte i år. Generelt ses de hyppigst i vårbyg og havre, mens betydende angreb i vinterhvede er sjældne. Den vejledende bekæmpelsestærskel er 0,5-1,0 larve pr. strå. Små larver er lettest at bekæmpe. Sprøjtefrister Ved en sen sprøjtning er det vigtigt at være opmærksom på midlernes sprøjtefrister. I tabellen ses en oversigt over midlernes sprøjtefrister. Maks. antal behandlinger pr. sæson er også angivet.
Godkendte skadedyrsmidler i korn. Middel Fastac Karate
Sprøjtefrist
Maks. antal behandlinger pr. sæson
42 dage
2
1 mdr.
3
Nexide CS
21 dage
3
Cyperb 100/100 W
21 dage
1
Cythrin 500
21 dage
1
Mavrik
28 dage
2 x 0,15 liter pr. ha eller 1 x 0,2 liter pr. ha
Pirimor
30 dage
1
Teppeki
28 dage
2
Midler Pirimor og Mavrik har kun effekt mod bladlus. Resten af midlerne, som alle er pyrethroider, kan anvendes mod bladlus og kornbladbiller. Pyrethroider har en virkningstid på ca. 3 uger, mens Pirimor virker i ca. 2 uger.
I marker med kraftige bladlusangreb kan der forekomme bier, der søger honningdug. I sådanne marker bruges kun Pirimor eller Mavrik, da det er de eneste midler uden bimærke. Doser: Hvede: I forsøg med bladlusbekæmpelse er der opnået god effekt med nedsatte doseringer. Det er
-2 -
muligt at reducere dosis af Mavrik og Pirimor til kvart eller halv dosis. De øvrige pyrethroider anbefales i halv dosering. Vårbyg: I vårbyg er der ikke så gode muligheder for at anvende nedsatte doser som i hvede. Dette skyldes nok bladlusenes placering i bunden af vårbygafgrøden, hvor de er sværere at ramme end i hvedeaksene. I vårbygforsøg med bladlusbekæmpelse er der med Mavrik og Pirimor opnået lavere nettomerudbytter end med Fastac og Karate. På baggrund af forsøgene anbefales omkring trekvart dosering af disse midler, og denne dosis har også tilstrækkelig effekt mod kornbladbillens larve.
kornbladbiller anbefales godkendte pyrethroider. Evt. kan ved forekomst af begge skadedyr anvendes 0,05 kg Pirimor blandet med halv dosering af pyrethroiderne. Anbefalinger Du kan se vores anbefalinger under ’Aktuelle løsninger’.
De højeste nettomerudbytter med Mavrik og Pirimor er opnået med omkring halv dosis. Manglende visuel effekt Ved anvendelse af Pirimor forsvinder bladlusene ret hurtigt efter bekæmpelsen. Ved brug af pyrethroider forbliver bladlusene ofte længe i marken, uanset den anvendte dosering. I vårbyg og havre får vi ofte mange henvendelser om “utilstrækkelig” effekt af pyrethroider mod bladlus i “bladlusår”. Dette ses især, hvis bekæmpelse først iværksættes, når angrebene er meget kraftige. Ønskes god synlig effekt, anbefales Pirimor i vårsæd. Ved mange
Bekæmpelse af rodukrudt i korn Den bedste effekt mod tidsler, padderokker og andet rodukrudt får du ved at sprøjte, når de nye skud af rodukrudt er godt fremme, så der ikke er mange små nye skud på vej. Tidsler er følsomme, når de har fået 4-7 blade, dvs. når tidslerne er 15-25 cm. MCPA MCPA-midler (f.eks. M-750, Metaxon, Swedane MCPA 750, U 46 N) har god effekt mod agertidsel, agerpadderokke, svinemælk og gråbynke. Sprøjtefristen er st. 39 (faneblad fuldt udviklet). Er kornet i begyndende skridning, er der en risiko for skade på kernesætningen. En god temperatur vil sikre optimale virkningsforhold for MCPA. Der bør være omkring 14 dages afstand mellem ukrudtssprøjtning med ‘minimiddel’ og MCPA, så tidslerne er kommet i god vækst. Den maksimale dosis for MCPA-midler er 1 l pr. ha.
agersvinemælk. Mod spildkartofler er midlet mere effektivt end tidligere kendte midler, og der kan forventes effektiv bekæmpelse ved anvendelse af 0,6-0,75 l pr. ha. Mustang Forte angives at have god effekt mod agerpadderok. Midlet må ikke anvendes efter st. 32 (2 knæ). Vær opmærksom på restriktionerne for følgende afgrøde og anvendelse af halm. Sprøjteteknik Ved bekæmpelse i korn er det nødvendigt med en sprøjteteknik, der kan sende sprøjtevæsken ned i afgrøden. Dette gøres med grov forstøvning og lav kørehastighed. Anvend mindst 200 l vand pr. ha. Lavdriftsdyser eller refleksdyser 025 eller 03 er velegnede, ligesom både kompaktluftinjektionsdyser og luftinjektionsdyser kan anvendes. Sprøjtning med luftsprøjter og luftassisterede sprøjter giver ved korrekt indstilling en god afsætning på rodukrudt ved lavere vandmængde.
Mustang Forte Mustang forte har god effekt mod kurvblomstret rodukrudt som agertidsel, gråbynke og
-3 -
Ukrudtsbekæmpelse i majs Strategi For optimal effekt af de midler, der er til rådighed, er strategien at bekæmpe ukrudt 1. gang med maksimalt 1-2 løvblade – storkenæb og ærenpris dog maksimalt 1 løvblad. Der skal følges op med 2. bekæmpelse, når næste hold ukrudt har 1-2 løvblade. Ved problemukrudt følges op med 3. bekæmpelse, men ved alm. ukrudtstryk vil 2 behandlinger være tilstrækkelige. Løsningerne er nævnt i midtersiderne.
4. Harmony SX: På arealer med let bekæmpelige arter som fuglegræs, kamille, pileurter, korsblomstret ukrudt og hanekro kan en løsning med Harmony SX være en prismæssigt attraktiv løsning. Nogen effekt på storkenæb. Der vil være totalt utilstrækkelig effekt mod udbredte arter som f.eks: natskygge, ærenpris og stedmoder. Harmony SX kan være partner til Callisto, hvor en forstærket effekt på vejpileurt ønskes.
Der er 6 midler til ukrudtsbekæmpelse i majs:
5. Lodin/Tomahawk 180EC: Lodin/Tomahawk 180EC er midlerne mod pileurter. Midlerne kan bruges frem til majsens 8-bladsstadie.
1. Callisto er et relativt bredt virkende middel mod tokimbladet ukrudt og hidtil eneste sikre middel mod ærenpris. Der er behov for en relativ høj dosis på 0,65 l/ha for at få den tilstrækkelige effekt, og altid i blanding med Lodin/Tomahawk. Hvis Callisto ikke blandes med Fighter og MaisTer kan der under tørre forhold tilsættes olie for at øge effekten overfor ærenpris.
6. Nyt middel: Xinca. Midlet indeholder bromoxynil, som kendes fra Briotril/Oxitril. Lige som Oxitril kan midlet ikke stå alene, og der er forventning til at Xinca støtter Callisto i sædskifter med ensidig majsdyrkning. Erfaring fra kommende sæson afventes. Det kunne være relevant at tilsætte 0,2 l Xinca til 0,65 l Callisto i den situation, hvor ærenpris har fået mere end 2 løvblade. Erfaring fra forsøg viser svidningsskader ved høje dosis af Xinca, men uden at det bremser væksten af majsen.
2. Fighter 480: I marker med store bestande af storkenæb skal Fighter 480 bruges i 1. og 2. behandling. Effekten på storkenæb er meget afhængig af temperaturen, middeltemperatur på min. 12 grader. 3. MaisTer er det eneste middel med effekt mod græsukrudt. MaisTer kan anvendes indtil majsen har 8 blade. Da der er græsukrudt i stort set alle marker, skal MaisTer med i enhver strategi. MaisTer er egnet til 2. og/eller 3. sprøjtning, fordi det kan være en fordel, hvis græsukrudtet har fået 3-4 blade inden sprøjtning. MaisTer har også god effekt på en lang række andre tokimbladede arter, bl.a. sort natskygge. I marker med tidlig fremspiring af grøn skærmaks og hanespore, kan en tilsætning til 1. sprøjtning komme på tale.
Minimiddel restriktioner: I en periode har der været begrænsninger for anvendelse af Harmony SX og MaisTer. Nu må Harmony SX anvendes 1 gang pr. sæson med max. 5,625 g pr. ha. På samme areal må der anvendes MaisTer to gange med en samlet max. dosis på 150 g pr. ha.
-4 -
Aktuelle løsninger uge 19 - 2014 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr • Vækstregulering
8.58'76%(. 03(/6( 5RGXNUXGW L NRUQ O NJ J SU KD
0LGGHO
0 VW
0 VW 7RPDKDZN (& 0XVWDQJ IRUWH
%HN PSHU $JHUP\QWH $JHUVQHUOH $JHUWLGVHO $JHUVYLQHP ON *HGHUDPV *UnE\QNH . UJDOWHWDQG
.UXVHW VNU SSH
9nUV G RJ YnUV G PHG XGO J DI JU V O NJ J SU KD
0LGGHO
([SUHVV 6; 2[LWULO &0 %ULRWULO (& '))
([SUHVV 6; pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU 7RPDKDZN (& 6WDUDQH ;/ 6SUHGH NO EHPLGGHO '))
%HN PSHU )XJOHJU V KDQHNUR KYLGPHOHW JnVHIRG NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW SLOHXUW VWHGPRGHU WYHWDQG UHQSULV
$JHUVWHGPRGHU EXUUHVQHUUH IXJOHJU V KDQHNUR KHMUHQ E KYLGPHOHW JnVHIRG NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW SLOHXUW UHQSULV JXOXUW KHMUHQ E VRUW QDWVN\JJH VWRUNHQ E (QnULJ UDSJU V RJ WRNLPEODGHW XNUXGW
pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU 2[LWULO &0 %ULRWULO (& ([SUHVV 6;
([SUHVV 6; %ULRWULO (& 3ULPXV %ULRWULO (& 0LGGHO
)LJKWHU 2OLH HYW pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU 6WRPS +DUPRQ\ 6;
$QGHW WRNLPEODGHW XNUXGW KHMUHQ E VWRUNHQ E VSU¡MWQLQJ GDJH VHQHUH
%HN PSHU
%OHJ SLOHXUW IHUVNHQSLOHXUW IXJOHJU V KYLGPHOHW JnVHIRG K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW $JHUVWHGPRGHU EOHJ SLOHXUW IHUVNHQSLOHXUW KDQHNUR
9nUV G 0n LNNH DQYHQGHV KYLV GHU HU XGO J
O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
$QGHW WRNLPEODGHW XNUXGW JXO RNVH¡MH
$OO\ 6; 2[LWULO &0 %ULRWULO (&
0XVWDQJ IRUWH
%XUUHVQHUUH IHUVNHQSLOHXUW IXJOHJU V JXO RNVH¡MH KDQHNUR KYLGPHOHW JnVHIRG NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW VQHUOHSLOHXUW YHMSLOHXUW
+XVVDU 2' 2[LWULO &0 %ULRWULO (&
(QnULJ UDSJU V IXJOHJU V KDQHNUR KYLGPHOHW JnVHIRG NDPLOOH NRUQYDOPXH NRUVEORPVWUHW XNUXGW YLQGDNV
([SUHVV *ROG 6; 2[LWULO &0 %ULRWULO (&
')) 6SUHGH NO EHPLGGHO 3ULPHUD 6XSHU VW
3ULV NU SU KD
9nUV G RJ YnUV G PHG XGO J DI NO¡YHUJU V O NJ J SU KD
3ULV NU SU KD
)O\YHKDYUH
6SUHGH NO EHPLGGHO *UDVS 6& VW $WSOXV
-5 -
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 1nU WLGVHOVNXG HU FP 'HU E¡U Y UH RPNULQJ GDJHV DIVWDQG PHOOHP XNUXGWVVSU¡MWQLQJ PHG PLQLPLGGHO RJ 0&3$ Vn WLGVOHUQH HU L JRG Y NVW 6HQHVW L NRUQHWV VWDGLXP $QGUH $QGUH 0&3$ PLGOHU NDQ DQYHQGHV 1nU VNU SSH HU FP K¡MH 6HQHVW L NRUQHWV VWDGLXP $QGUH 0&3$ PLGOHU NDQ DQYHQGHV 5HVWULNWLRQHU IRU HIWHUI¡OJHQGH DIJU¡GH RJ DQYHQGHOVH DI KDOP 6HQHVW L VWDGLXP
%HP UNQLQJHU ,NNH ')) L KDYUH *RG HIIHNW Sn DJHUVWHGPRGHU RJ DOOH UHQSULVDUWHU %ULRWULO NDQ HUVWDWWH 2[LWULO 0D[ GRVLV HU O 2[LWULO O %ULRWULO SU KD $IYHQW JRGH WHPSHUDWXUIRUKROG /¡VQLQJ PRG EXUUHVQHUUH RJ SLOHXUWHU
.XQ L 7RPDKDZN (& $QYHQGHV L YnUE\J PHG XGO J DI IU¡JU V )U¡HW VNDO G NNHV DI FP MRUG ')) KDU QRJHQ HIIHNW PRG HQnULJ UDSJU V YHG JRG MRUGIXJWLJKHG RJ JU V XQGHU IUHPVSLULQJ 6SOLW HYW Vn ')) XGVSU¡MWHV OLJH HIWHU VnQLQJ PHQV 2[LWULO RJ ([SUHVV XGVSU¡MWHV Sn XNUXGW PHG EODGH 6WRUNHQ E RJ KHMUHQ E EHN PSHV EHGVW PHG 3ULPXV ([SUHVV HOOHU +DUPRQ\ 3OXV 9LJWLJW DW VSU¡MWH QnU SODQWHU HU VPn VSOLWVSU¡MWQLQJ NDQ DQEHIDOHV PHQ Y UH RSP UNVRP Sn DW ([SUHVV P IO NXQ Pn DQYHQGHV HQ JDQJ SU V VRQ %HP UNQLQJHU $QYHQGHV L YnUE\J PHG XGO J DI NO¡YHUJU V OXFHUQH
/LGW KnUGHUH PRG XGO JJHW IU¡ VNDO Y UH G NNHW DI MRUG /LGW KnUGHUH PRG XGO JJHW %¡U LNNH DQYHQGHV L NO¡YHU WLO IU¡
%HP UNQLQJHU *XO RNVH¡MH 6SU¡MW WLGOLJW JXO RNVH¡MH PD[ O¡YEODGH 0n LNNH DQYHQGHV L KDYUH HOOHU YnUE\J PHG XGO J DI JU V IU¡JU V 7RNLPEODGHW XNUXGW 0HJHW EUHG YLUNQLQJ GRJ LNNH EXUUHVQHUUH *XO RNVH¡MH 6SU¡MW WLGOLJW JXO RNVH¡MH PD[ O¡YEODGH )RUEHKROG IRU HIWHUI¡OJHQGH DIJU¡GHU RJ DQYHQGHOVH DI KDOP .DQ EUXJHV L YnUE\J PHG XGO J DI IU¡JU V 0n LNNH DQYHQGHV L KDYUH HOOHU YnUE\J PHG XGO J DI JU V IU¡JU V
)RUV¡J YLVHU JQV HIIHNW PRG HQnULJ UDSJU V 7LOV W HYW ')) PRG VWHGPRGHU RJ UHQSULV
5HVWODJUH Pn DQYHQGHV VHQHVW
2SI¡OJQLQJ
9LQWHUV G RSI¡OJQLQJ DI HIWHUnUVEHKDQGOLQJ 7RNLPEODGHW XNUXGW O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
%XUUHVQHUUH IXJOHJU V K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUQYDOPXH VQHUOHSLOHXUW
3ULPXV ;/ 6WDUDQH ;/ HYHQWXHOW pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU ([SUHVV 6; $OO\ 6;
%XUUHVQHUUH IXJOHJU V NDPLOOH SLOHXUWHU
YHG PHJHW VWRUH NDPLOOHU YDOPXHU VSLOGUDSV
7RNLPEODGHW XNUXGW *U VXNUXGW O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
0RQLWRU 6SUHGH NO EHPLGGHO +XVVDU 2' 5HQRO
9LQGDNV EXUUHVQHUUH DOP UDSJU V QRJHQ HIIHNW Sn JROGKHMUH
3ULPHUD 6XSHU 6SUHGH NO EHPLGGHO 3ULPHUD 6XSHU '))
)O\YHKDYUH RJ YLQGDNV 9HG XGHOXNNHQGH YLQGDNV O KD
6SLQDW
O NJ J SU KD
0LGGHO
0DMV
O NJ J SU KD
$JHUU YHKDOH
%HN PSHU
6QHUOHSLOHXUW RJ UDSV NRUVEORPVWUHW XNUXGW VW¡UUH HQG NLPEODGVVWDGLHW
0LGGHO &DOOLVWR 7RPDKDZN (& 5HQRO 0DLV7HU 7RPDKDZN (& 0DLV2LO &DOOLVWR 7RPDKDZN (& 5HQRO &DOOLVWR 0DLV7HU 7RPDKDZN (& 0DLV2LO &DOOLVWR )LJKWHU 2OLH ( )LJKWHU 2OLH ( 0DLV7HU 7RPDKDZN (& 0DLV2LO &DOOLVWR 7RPDKDZN (& 0DLV7HU 0DLV2LO 0DLV7HU
%HN PSHU /¡VQLQJ $OPLQGHOLJ XNUXGWVEHVWDQG In NYLN UDSJU V RJ IO\YHKDYUH
/¡VQLQJ 0DQJH UHQSULV In NYLN UDSJU V RJ IO\YHKDYUH
/¡VQLQJ $OPLQGHOLJ XNUXGWVEHVWDQG PDQJH VWRUNHQ E RJ KHMUHQ E LQJHQ JU VXNUXGW
/¡VQLQJ $OP 8NUXGWVEHVWDQG NY LN HQnULJ UDSJU V WLGOLJH IUHPVSLUHW JU¡Q VN UPDNV RJ KDQHVSRUH
7RPDKDZN (& 0DLV2LO 6RUW 1DWVN\JJH
&DOOLVWR
0DMV PHG XGO J DI JU V
0LGGHO
O NJ J SU KD
5DMJU V YLQGDNV RJ EXUUHVQHUUH (QGYLGHUH JRG HIIHNW Sn EOD IXJOHJU V NDPLOOH SLOHXUW WYHWDQG RJ UHQSULV
NLPEODGHW XNUXGW LQNO 6QHUOHSLOHXUW RJ UDSV NRUVEORPVWUHW XNUXGW
%HWDQDO $VXOR[ %HWDQDO $VXOR[ $VXOR[ 2OLH ( $VXOR[ 2OLH (
&DOOLVWR 7RPDKDZN (& 5HQRO 0DLV7HU
3ULV NU SU KD
%HN PSHU /¡VQLQJ $OPLQGHOLJ XNUXGWVEHVWDQG In NYLN UDSJU V RJ IO\YHKDYUH
7RPDKDZN (& 0DLV2LO
-6 -
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
%HP UNQLQJHU 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J RJ UXJ 0DNV O +XVVDU 2' SU KD L YLQWHUE\J .U YHU JRG Y NVW L XNUXGWHW 0LQGVW & L JHQQHPVQLWOLJ G¡JQWHPSHUDWXU RJ LQJHQ QDWWHIURVW 0n LNNH DQYHQGHV VHQHUH HQG VW DIVOXWWHQGH EXVNQLQJ L WULWLFDOH YLQWHUE\J RJ UXJ 0n LNNH DQYHQGHV VHQHUH HQG VW DIVOXWWHQGH EXVNQLQJ L WULWLFDOH YLQWHUE\J RJ UXJ
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
VSU¡MWQLQJ 'HU Pn L DOW K¡MHVW DQYHQGHV O KD $VXOR[ $VXOR[ WLOV WWHV YHG VQHUOHSLOHXUW RJ NRUVEORPVWUHW XNUXGW XQGHU OXQH IRUKROG & VSU¡MWQLQJ 6SLQDW PHG O¡YEODGH RJ SHULRGHU PHG K¡MH WHPSHUDWXUHU 'HU Pn L DOW K¡MHVW DQYHQGHV O KD $VXOR[
VSU¡MWQLQJ 8NUXGW PDNV O¡YEODGH 7RPDKDZN (& /RGLQ VDPPH DNWLY VWRI VSU¡MWQLQJ GDJH VHQHUH 0HJHW NYLN RJ VWRUW XNUXGW O KD 0DLV7HU 0DLV2LO VSU¡MWQLQJ 8NUXGW PDNV O¡YEODGH
VSU¡MWQLQJ GDJH VHQHUH 7RPDKDZN (& /RGLQ VDPPH DNWLY VWRI VSU¡MWQLQJ 8NUXGW PDNV O¡YEODGH
VSU¡MWQLQJ GDJH VHQHUH
7RPDKDZN (& /RGLQ VDPPH DNWLY VWRI VSU¡MWQLQJ 8NUXGW PDNV O¡YEODGH
VSU¡MWQLQJ GDJH VHQHUH 7RPDKDZN (& /RGLQ VDPPH DNWLY VWRI VSU¡MWQLQJ $OOH VSU¡MWQLQJHU NDQ I¡OJHV RS PHG &DOLVWR
VSU¡MWQLQJ 8NUXGW PDNV O¡YEODGH O KD )LJKWHU O KD 5HQRO NDQ EUXJHV L VWHGHW IRU HOOHU VDPPHQ PHG 7RPDKDZN (& /RGLQ YHG IRUHNRPVW DI VWRUNHQ E VSU¡MWQLQJ GDJH VHQHUH +HUHIWHU NDQ UDMJU VVHW VWUDQGVYLQJHO KXQGHJU V VnV FD GDJH HIWHU
69$03(%(. 03(/6( 9LQWHUUDSV
0LGGHO
O NJ J SU KD
$PLVWDU VW
%HN PSHU *UnVNLPPHO NQROGE JHUVYDPS VNXOSHVYDPS
3ULV NU SU KD
%HN PSHOVHVW UVNOHU
HOOHU 0LUDGRU 6& VW
HOOHU $SURDFK VW pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU )ROLFXU (& VW 2ULXV (: VW -XYHQWXV &DQWXV 3URVDUR (&
9LQWHUE\J
O NJ J SU KD
0LGGHO
.QROGE JHUVYDPS VNXOSHVYDPS .QROGE JHUVYDPS
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
&RPHW VW
6SU¡MWHIULVW Y NVWVWDGLH EORPVWULQJ DIVOXWWHW )ROLFXU Pn PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWnU (IIHNWHQ OLJJHU Sn QLYHDX PHG HIIHNWHQ DI )ROLFXU 2ULXV
%HN PSHOVHVW UVNOHU &RPHW NDQ HYW HUVWDWWHV DI $PLVWDU L VDPPH GRVLV
HOOHU $SURDFK VW pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU %HOO VW %XPSHU (& VW )ROLFXU (& VW 2ULXV (: VW =HQLW (& VW 3URVDUR (& VW 3UROLQH (& VW 5XEULF VW 3URVDUR (& VW 3UROLQH (& VW 9LYHUGD VW 8OWLPDWH 6 %HOO VW
9LQWHUKYHGH O NJ J SU KD
9LQWHUUXJ
O NJ J SU KD
9nUE\J
O NJ J SU KD
0LGGHO
%HOO VW 3UROLQH (& VW 5XEULF VW 9LYHUGD VW
O NJ J SU KD
%\JEODGSOHW E\JPHOGXJ E\JUXVW VNROGSOHW
%HN PSHU %UXQUXVW JXOUXVW 6HSWRULD
$SURDFK NDQ HYW HUVWDWWHV DI $PLVWDU L VDPPH GRVLV
/DY HIIHNW PRG PHOGXJ .XQ PRGHUDW HIIHNW PRG PHOGXJ RJ VNROGSOHW .XQ PRGHUDW PRG VNROGSOHW
0RGHUDW HIIHNW PRG PHOGXJ
/DY HIIHNW PRG PHOGXJ
3ULV NU SU KD
%HN PSHOVHVW UVNOHU
0RGHUDW HIIHNW PRG PHOGXJ
9HG NUDIWLJ PHOGXJ WLOV WWHV )OH[LW\ HOOHU 7HUQ L VW )RU DW PLQGVNH ULVLNRHQ IRU UHVLVWHQVXGYLNOLQJ PRG PHOGXJ DQEHIDOHV GHW NXQ DW DQYHQGH )OH[LW\ pQ JDQJ SU Y NVWV VRQ
8OWLPDWH 6
0LGGHO 3UROLQH (& VW 5XEULF VW )ROLFXU (& VW 2ULXV (: VW
%HN PSHU %UXQUXVW VNROGSOHW %UXQUXVW PHOGXJ VNROGSOHW
=HQLW (& VW %XPSHU (& VW 7HUQ 3URVDUR (& VW &HDQGR VW
0LGGHO
7HUQ VW )OH[LW\ VW
5DMJU V
%\JEODGSOHW E\JUXVW VNROGSOHW %\JEODGSOHW E\JPHOGXJ E\JUXVW VNROGSOHW
0LGGHO
)ROLFXU (& VW 2ULXV (: VW %HOO VW
%HN PSHU %\JPHOGXJ
%HN PSHU .URQUXVW .URQUXVW QHWQHNURVH SOHWQHNURVH VRUWUXVW
-7 -
3ULV NU SU KD
%HN PSHOVHVW UVNOHU
3ULV NU SU KD
%HN PSHOVHVW UVNOHU RJ EHP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HN PSHOVHVW UVNOHU RJ EHP UNQLQJHU
.DQ DQYHQGHV KYLV NXQ VNROGSOHW HU HW SUREOHP 9 OJHV LNNH YHG PHOGXJDQJUHE .XQ PRGHUDW HIIHNW PRG PHOGXJ VNROGSOHW RJ UXVW 0RGHUDW HIIHNW PRG UXVW
0RGHUDW HIIHNW Sn PHOGXJ
SODQWHU PHG DQJUHE 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ +DOP Pn LNNH RSIRGUHV
6.$'('<5 5XJ RJ 7ULWLFDOH O NJ J SU KD
0LGGHO
.DUDWH :* &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ
6SLQDW
0LGGHO
O NJ J SU KD
.DUDWH :*
9nUE\J KDYUH O NJ J SU KD
0LGGHO
3LULPRU * 0DYULN ) 3LULPRU * pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU )DVWDF .DUDWH :* &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6 )DVWDF .DUDWH :* &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6
9LQWHUKYHGH O NJ J SU KD
0LGGHO
3LULPRU * )DVWDF &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6 7HSSHNL .DUDWH :* 0DYULN )
%HN PSHU 7ULSV
%HN PSHU 7ULSV
%HN PSHU %ODGOXV %ODGOXV NRUQEODGELOOHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
%HN PSHU %ODGOXV
%ODGOXV KYHGHJDOP\J
%HN PSHOVH DQEHIDOHV YHG IXQG DI PHUH HQG P¡UN WULSV SU EODGVNHGH EHN PSHOVH XGI¡UHV OLJH I¡U EHJ\QGHQGH VNULGQLQJ L Y NVWVWDGLXP KYRU EODGVNHGHUQH nEQHU VLJ OLGW
0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0DNV O KD YHG pQ VSU¡MWQLQJ O KD WR VSU¡MWQLQJHU 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0HG ELP UNH 3LULPRU 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG 0 HG ELP U ELP U EL P UNH NH 3 NH 0HG ELP UNH 3LULPRU 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0 0HG HG H GE ELLP P U P UUUNH NH NH N H 3 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG EL EP P U P NH 0 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG G EL ELP P U P NH 0 0HG ELP UNH 3LULPRU 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG EL ELP P UNH 3 0HG 0 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ HG G ELP UN EL EL NH 0 0 0HG 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ HG GE ELLLP U P P P U UUN UN NH H 0 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG EL EP P U NH 0 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG G EL ELP P U P NH 0 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG E 0HG ELLP UNH P NH P U P H 0
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG 0 HG EL ELP U P UNH P U NH NH 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0H 0HG 0H HG GE ELLP U LP P P U UUN NH NH H 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG E ELLP P U NH 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG GE ELLP P P U UN U UNH 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG E ELLP P UNH 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0 0HG HG EL ELP U ELP U P UNH NH NH NH 0DNV O KD YHG pQ VSU¡MWQLQJ O KD WR VSU¡MWQLQJHU
9 .675(*8/(5,1* 5¡GVYLQJHO O NJ J SU KD
0LGGHO
&\FRFHO VW 0RGGXV 0 0RGGXV 0 VW
9LQWHUKYHGH O NJ J SU KD
0LGGHO
0RGGXV 0 VW 7ULPD[[ VW &XDGUR (& VW 0HGD[ 7RS VW
9LQWHUKYHGH RJ YLQWHUWULWLFDOH O NJ J SU KD
0LGGHO
&HURQH VW
%HN PSHU 9 NVWUHJXOHULQJ
%HN PSHU /HMHV G
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
/HMHV G
7HUSDO VW
9nUE\J
O NJ J SU KD
0LGGHO 0RGGXV 0 VW 7ULPD[[ VW &XDGUR (& VW 0HGD[ 7RS VW
%HN PSHU
3ULV NU SU KD /HMHV G /HMHV G VWUn RJ DNVNQ NQLQJ $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
-8 -
0DNV GRVLV DI &\FRFHO O KD RJ 0RGGXV 0 O KD +DOP Pn LNNH RSIRGUHV 0DNV GRVHULQJ O KD +DOP Pn RSIRGUHV KYLV GHU HU EHKDQGOHW VHQHVW L VWDGLH
0DNV GRVLV HU O 0LQ & RSW JRGH Y NVWEHWLQJHOVHU 0DNV GRVLV HU O 0LQ & RSW JRGH Y NVWEHWLQJHOVHU 0DNV GRVLV HU O 0LQ & RSW JRGH Y NVWEHWLQJHOVHU 0DNV GRVLV HU O +¡M OXIW IXJW K¡M O\VLQWHQVLWHW LQJHQ IURVW
%HP UNQLQJHU 0DNV GRVLV HU O 0LQ & RSW & PDNV & JRGH Y NVWEHWLQJHOVHU ,QJHQ XGVLJW QDWWHIURVW LQJHQ W¡UNH VWUHVV 0LQ & RSW & PDNV & 0LQGVW GDJH DIVWDQG WLO XNUXGWVEHN PSHOVH 0n LNNH EODQGHV PHG XNUXGWVPLGOHU *RGH Y NVWEHWLQJHOVHU
%HP UNQLQJHU 0DNV GRVLV HU O 0LQ & RSW JRGH Y NVWEHWLQJHOVHU 0DNV GRVLV HU O 0LQ & RSW JRGH Y NVWEHWLQJHOVHU 0DNV GRVLV HU O 0LQ & RSW JRGH Y NVWEHWLQJHOVHU 0DNV GRVLV HU O +¡M OXIW IXJW K¡M O\VLQWHQVLWHW LQJHQ IURVW
Vigtig information om miljøfokusarealer Selvom det først er i 2015, at den nye landbrugsreform træder i kraft, så er der allerede nu i markplanen og dermed Fællesskemaet for 2014, en ting du skal være opmærksom på, som reglerne bliver udlagt af NaturErhverv pt. Fra 2015 skal bedrifter, med mere end 15 ha jord i omdrift, have 5 % miljøfokusarealer. Disse arealer er en af betingelserne for 30 % af støtten. Arealer, der kan bruges til miljøfokusarealerne, er bl.a. de udyrkede arealer. MEN hvis dit udyrkede areal har været noteret som ’græs’ i et eller flere af årene fra 2009-2014, så kan arealet IKKE umiddelbart anvendes som miljøfokusareal i 2015.
arealet anmeldes som ’udyrket’, hvis arealet skal kunne anmeldes som miljøfokusareal i 2015. Hvis det udyrkede areal har været anmeldt som ’græs’ i et eller flere af årene 2009-2013 i fællesskemaet, så er det nødvendigt at omlægge arealet med vårsæd i år, hvis arealet skal kunne anmeldes som miljøfokusareal i 2015. Marken skal omlægges inden 1. juni, men ændringen i ’Fællesskema 2014’ skal indberettes senest 16. maj 2014. I 2015 er marken blevet ’0-stillet’ og kan anvendes til udyrket areal og dermed anmeldes som miljøfokusareal. PS der er ingen grund til at lede efter logikken.
Hvis det udyrkede areal har været anmeldt i ’Fællesskema 2014’ som ’græs’, men i de øvrige år har været anmeldt som ’udyrket’, så skal ’Fællesskema 2014’ rettes senest 16. maj 2014, så
Bekæmp kæmpebjørneklo effektivt Du har pligt til at bekæmpe kæmpebjørneklo og der er krydsoverensstemmelse (KO) på bekæmpelsen, hvis kommunen har vedtaget en indsatsplan for bjørneklo, hvor du har jord. I skrivende stund har Assens, Kerteminde og Faaborg-Midtfyn Kommuner en indsatsplan, mens der er en på vej i Odense Kommune. Indsatsplanen giver information om de arealer, der er omfattet og metoder og tidsfrister for bekæmpelse. Selv om din kommune ikke har vedtaget en indsatsplan, er det god skik at få bekæmpet den aggressive og giftige planteart, så den ikke spreder sig yderligere. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal medføre, at den enkelte plante dør. Bekæmpelsen skal endvidere udføres på en sådan måde, at den enkelte plante på intet tidspunkt i indsatsperioden reproducerer sig selv. Tidspunkt for bekæmpelse Kæmpebjørneklo bekæmpes nemmest, mens planterne er små. I slutningen af maj til først i juni er planterne nemme at se i landskabet, og stadig mindre end 50-75 cm. I år vil det givetvis være tidligere. På det tidspunkt kan både kemisk og mekanisk bekæmpelse udføres med mindst mulig risiko for berøring af planterne.
skyldes ikke mindst, at frø vil fortsætte med at spire frem over 4-6 år, indtil jordens frøbank er udtømt. Der findes som udgangspunkt fire forskellige bekæmpelsesmetoder: • Afgræsning • Slåning • Rodstikning • Kemisk bekæmpelse Afgræsning Afgræsning er den mest effektive måde at bekæmpe kæmpebjørneklo på. Især får spiser gerne de grønne planter, og tager ikke skade af planternes saft. Har du et større areal med kæmpebjørneklo, kan det derfor være en fordel at lade det afgræsse i en periode, hvis det er muligt på arealet. Slåning Afslåning gennem sæsonen kan effektivt modvirke frøsætning, men metoden er meget tidskrævende, fordi der kræves gentagne afhugninger.
PAS PÅ
Saften er meget giftig og giver ekstrem følsomhed overfor sollys Beskyt hud og øjne
Metode til bekæmpelse Bekæmpelse af kæmpebjørneklo er en langsigtet kamp over 6-8 år for etablerede bestande. Det
-9 -
Rodstikning Mindre bestande kan bekæmpes ved rodstikning. Roden skæres over med en skarp spade lige under vækstpunktet, så planten dør. Det vil sige, at der skal være ca. 8-10 cm rod på den væltede plante. Er de første skærme begyndt at afblomstre, bør skærmene fjernes, så der ikke sker eftermodning af frø. Kemisk bekæmpelse Enkeltplanter bekæmpes lettest med glyphosat i en rygsprøjte eller ved påstrygning. Der anvendes en dosis på 5-6 ml pr. 10 m2 svarende til 5-6 l pr. ha. Tilsæt sprede-klæbemiddel. Undgå så vidt muligt at ramme den øvrige vegetation, så der ikke gives plads til fremspiring af nye bjørneklo-planter.
Naturarealer og arealer med miljøstøtte eller randzone Bemærk, at der på arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, normalt ikke må foretages kemisk bekæmpelse uden forudgående dispensation. Det samme gælder, hvis der er tilsagn om MVJ/miljøordninger. Kemisk bekæmpelse i randzoner kræver også en dispensation. For arealer med Miljøbetinget tilsagn (MB), 1-årig Ekstensivt Landbrug (EL) eller 1-årige Pleje af EBstøtteberettigede græsarealer, må der ikke ske kemisk bekæmpelse og det er ikke muligt at søge dispensation. På arealer på økologiske bedrifter må der under ingen omstændigheder anvendes kemisk bekæmpelse.
Etiketten på glyphosatmidler indeholder krav om, at midlerne ikke må anvendes nærmere end 0, 2 eller 10 meter fra vandløb og søer, afhængig af produktet. Glyphonova 450 Plus og Glyfonova Plus har ingen afstandskrav, og kan derfor anvendes mod bjørneklø på vandløbsbrinkerne.
Kæmpebjørneklo kim
Kæmpebjørneklo - afhugget med nye blomsterskærme på vej
-10 -
Den nye erosions-regel Erosionsreglen er blevet lempet, så færre arealer er udpeget og let jordbearbejdning er tilladt. NaturErhverv styrelsen har netop offentliggjort de reviderede kort på, der viser, hvilke arealer der er udpeget. Du kan finde et link til kortet på www. naturerhverv.dk. Søg på erosion, og find artiklen ’Se kort over arealer, der bliver berørt af ændret erosions-regel. Du kan også finde et link på Twitter under @planteavlfyn.
Tryk på ’Se kort over arealer, der bliver berørt’. På kortet, hvor du kan zoome ind på dine egne arealer, skal du trykke på ’kortindhold’ i øverste højre hjørne og sætte kryds i ’Ny Jorderosions Risiko’. De udpegede arealer er skråninger på mindst 0,5 ha med en hældning på mindst 12 grader. Her må der ikke pløjes fra høst til 15. februar det efterfølgende år, men der må gerne foretages f.eks. stubharvning og pløjefri dyrkning.
Vigtige datoer • 1. maj – 30. juni: udyrkede arealer må som hovedregel ikke slås. • 12. maj: sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort • 15. maj: sidste frist for at indsende ændringer til Fællesskema og markkort. Rettigheder kan overdrages til den 15. maj som en ændring til et indsendt Fællesskema 2014. Husk dog altid rådighed over arealet den 16. april. • 15. maj: Omdriftsgræs med enkeltbetaling. Arealerne skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt frem til den 15. september. • 31. maj: Plantedækket på støtteberettigede arealer under enkeltbetalingsordningen skal normalt være etableret. • 1. juni: Permanente græsarealer med enkeltbetaling. Arealerne skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt frem til den 31. august. • 15. juni: Frist for at plante flerårige energiafgrøder på arealer, der søges støtte til i 2014.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 13. maj 2014. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
-11 -
KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT
Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk
Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk
Søren Lykkegaard Hansen Planteavlskonsulent Mobil nr. 26 166 116 Email slh@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk
-12 -
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk