AfgrødeNyt NR. 1 - 22. februar 2017
INDHOLD • • • • • •
Aktuelt i marken Etablering af vårbyg Gødskning af vinterraps Kålbrok breder sig Gødskning af frøgræs Anvendelse af Kerb 400 SC i frøgræs • Kommende arrangementer • Vigtige datoer
Aktuelt i marken Foråret er på vej, men endnu er det for tidligt at gøde vintersæden. En undtagelse kan være vinterbyg marker, hvor der er udbredt manganmangel. Her kan udbringning af f.eks. 150 kg svovlsur ammoniak pr. ha ofte gøre underværker. Men ellers så brug hellere tiden på at få gjort gødningssprederen klar til sæsonen. Langt de fleste vintersædsmarker er sået rettidigt og står fine og kraftige nu. Desuden har vinteren været
mild og nedbørsfattig, og det betyder, at der alt andet lige, er mere gødning til rådighed i jorden end normalt. Gødskning bør generelt vente til, der er vækst i afgrøden, og der ikke er udsigt til mere “vinter”. Spinkle vintersædsmarker kan tildeles en mindre mængde kvælstof omkring 2. uge af marts – de øvrige marker bør vente til 3.-4. uge af marts. Vinterrapsmarkerne er foreløbigt også kommet godt igennem vin-
teren, men der er mange ting at holde øje med her i det tidligte forår. Derfor tilbyder vi nu også rapstjek i foråret. Flere marker er ramt af kålbrok og her skal det vurderes, om marken er så hårdt angrebet, at den skal sås om. I starten af marts er det også tid til at tjekke markerne for angreb af lys bladplet, der sidste år kostede udbytte i mange rapsmarker. Se mere om både kålbrok, rapstjek og gødskning af raps i dette nummer af AfgrødeNyt.
Vi skal minde om, at priserne i 2017 bliver kr. 1000 for netversionen, mens papirversionen stiger til kr. 1800 pga. portostigninger. Ønsker du at ændre dit abonnement, så ring på 70 159 900.
Kerb 400 SC har fået udvidet sin godkendelse til mindre anvendelse i frøavlen, så det ud over i alm. rajgræs nu også må anvendes i strandsvingel og hundegræs. Kerb 400 SC skal ifølge denne godkendelse anvendes inden 1. marts. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt.
Kvælstofprognosen bliver indstillet d. 7. marts og vil blive offentliggjort snarest derefter. Da vinteren har været forholdsvis lun og tør, er der en god mulighed for, at jorden indeholder en større kvælstof mængde end i et gennemsnitligt år. Hvis det er tilfældet, så bliver behovet for at tilføre kvælstof mindre. Vi lægger
kvælstofprognosen på vores hjemmeside, så snart den kommer, og vi sender sms ud til alle abonnenter af AfgrødeNyt.
Etablering af vårbyg I Landsforsøgene i 2016 blev det, som det ses i figuren nedenfor, endnu en gang konstateret, at vårbyg skal sås første gang, at jorden er tjenlig. Men vårbyg er sart, så det er vigtigt, at der kan laves et godt såbed.
Oversigt over Landsforsøgene 2016
Beregning af udsædsmængde Ønsket plantetal x TKV (TusindKornsVægt) ------------------------------------------------------- = Udsæd i kg pr. ha % forventet markspiring
2
Plantetallet bør ligge på 250300 planter pr. m2. TKV kan aflæses på sækken. Vær kritisk når du fastsætter den forventede markspiring, og følg meget gerne op ved at tjekke fremspiringen i marken, så du kan beregne hvilken markspiring, du faktisk opnåede. Sådybden bør være 3-4 cm. Sørg nu for at komme ud af traktoren og få tjekket sådybden flere gange undervejs. Sådybden er
vigtig for fremspiringen og kornets buskningsevne og dermed for udbyttet. I praksis ser vi rigtig gode resultater med placering af gødning ved såning eller iblanding af ca. 30 kg N i såsæden. Hvis fosfor- og kaliumtallet er lavt i marken kan det være en god idé at iblande eller placere en NPK-gødning. Er det kun fosfortallet, der er lavt, eller er jorden kold, kan det være en god
idé at iblande eller placere NP 1820-0 (DAP). Gylle til vårbyg skal prioriteres til den milde jord, hvor den med fordel kan nedfældes før såning. På JB 5 og sværere jord er det ofte problematisk at nedfælde. Er det nødvendigt at give vårbyggen gylle her, bør det udbringes så hurtigt som muligt efter fremspiring i godt gylle vejr.
Gødskning af vinterraps Den økonomisk optimale kvælstofkvote og den generelt kraftige vinterraps gør, at kvælstofstrategien til vinterraps bør genovervejes. Hold igen med gødning til første tildeling og vent med sidste tildeling til hen imod begyndende blomstring.
på den enkelte mark. I 2017 er kvælstofnormerne økonomisk optimale efter et normalår, men i 2017 kan det i nogle tilfælde være en fordel ikke at udnytte hele kvoten, fordi rapsen allerede har optaget mere kvælstof fra jorden end normalt.
Mængde og strategi for tilførsel af gødning til vinterraps om foråret skal tilpasses forholdene
Erfaringer og forsøg fra England tyder på, at udbringning af for stor kvælstofmængde i det
tidlige forår kan resultere i en for kraftig vegetativ vækst, for kraftig blomstring, for stor skulpesætning, stor risiko for lejesæd og for lille frøfyldning. Især er det vigtigt at undgå lejesæd, da lejesæden skygger for bladene ved frøfyldning, hvorved fotosyntesen og dermed frøfyldningen nedsættes. Udbring altid kvælstof ad to eller tre gange.
Strategi uden gylle Udvikling i efteråret
Første tilførsel
Anden tilførsel
Svagt udviklet (f.eks. sen såning eller ingen gødning i efteråret)
Ved begyndende vækst: 80 kg N pr. ha
Medio april: Resten af behovet
Kraftig udviklet (f.eks. tidlig såning eller stor mængde gødning i efteråret)
Ved begyndende vækst: 50 kg N pr. ha
Første halvdel af april: Lige før eller ved Restbehovet minus 40 kg N begyndende blomstring: 40 pr. ha kg N pr. ha
Første tilførsel
Anden tilførsel
Strategi med gylle Udvikling i efteråret
Tredje tilførsel
Tredje tilførsel
Svagt udviklet (f.eks. sen Ved begyndende vækst: 40 Ultimo marts: Afpasset såning eller ingen gødning i kg N pr. ha gyllemængde, som efteråret) efterlader 40 kg N til 3. udbringning
Lige før eller ved begyndende blomstring: 40 kg N pr. ha
Kraftig udviklet (f.eks. tidlig såning eller stor mængde gødning i efteråret)
Lige før eller ved begyndende blomstring: 40 kg N pr. ha
Ved begyndende vækst: 40 kg N pr. ha Alternativt 0 N, og i stedet tilføre svovl i form af patentkali
Ultimo marts: Afpasset gyllemængde, som efterlader 40 kg N til 3. udbringning
3
Gødningstyper Vinterraps har et svovlbehov på 30-40 kg pr. ha, som skal tilføres i handelsgødning. Det er vigtigt, at en del af denne mængde udbringes ved den første tilførsel af kvælstof. Brug derfor en kvælstoftype med et højt indhold af svovl i forhold til kvælstof. Det gælder især, hvis en del af kvælstoftilførslen dækkes af gylle.
Ved udbringning lige før eller ved blomstring kan der anvendes flydende gødning. I givet fald kan der anvendes en helt eller delvis ureabaseret gødning. Ved anvendelse af flydende gødning kan man med fordel anvende f. eks. en 5-huls gødningsdyse. For at reducere risikoen for svidning af bladene med flydende gødning,
bør man maksimalt udbringe 40 kg N pr. ha. Udbring den flydende gødning i køligt vejr (maks. 15°C) på absolut tørre blade, men ikke hvis der er udsigt til nattefrost. Der bør ikke blandes planteværnsmidler sammen med gødning, da det øger risikoen for svidninger betydeligt.
Kålbrok breder sig Desværre ser vi, at kålbrok breder sig i mange rapsmarker. Der er derfor grund til at se på sædskifte, håndtering af spildraps og anvendelsen af efterafgrøder. Sædskifte Den største faktor for opformering af kålbrok er antal rapsfrie år i sædskiftet. Sønderjysk Landboforening undersøgte 26 rapsmarker i november 2016 og fandt, at der var en sikker sammenhæng mellem angreb af kålbrok og hyppig raps i sædskiftet. Undersøgelsen viser, at risikoen for kålbrok falder væsentligt, hvis der er 5 rapsfrie år eller mere i sædskiftet, Håndtering af spildraps og korsblomstret ukrudt Det er vigtigt at minimere antallet af spildraps hurtigt. Allerede 3 uger
4
efter fremspiring kan de opformerer kålbrok. Af samme grund gælder det om at bekæmpe korsblomstret ukrudt som agerkål, agersennep og hyrdetaske, der også kan opformere smitten. Anvendelsen af efterafgrøder Vi har allerede i mange år frarådet sennep som efterafgrøde i sædskifter med raps, fordi sennep opformerer kålbrok meget kraftigt. Olieræddike er normalt resistent over for kålbrok. Desværre er der i Tyskland mange eksempler på, at olieræddikes resistens overfor kålbrok er brudt, og at olieræddike derfor også kan opformere kålbrok. Tilsvarende er der nu i Danmark fundet eksempler på, at olieræddike kan angribes af kålbrok. Jo
mere olieræddike, der dyrkes som efterafgrøde, jo større er risikoen for at resistensen over for kålbrok bliver brudt, og jo større risiko er der for at olieræddike kan være med til at opformere kålbrok. Derfor anbefaler vi nu at brugen af korsblomstrede efterafgrøder reduceres i raps-sædskifter. Jo hyppigere rapsdyrkning, jo større grund til at udskifte olieræddike med en ikke korsblomstret efterafgrøde. Endvidere kan korsblomstrede efterafgrøder vedligeholde smitte af flere sygdomme i raps bl.a. kransskimmel.
Gødskning af frøgræs Afregningsprisen på frø er under pres, hvilket betinger et højt frøudbytte for at opnå en god økonomi i frøproduktionen.
De enkelte græsarter bør gødes så snart den tidlige vækst starter. Tildelingen af kvælstof skal sikre den nødvendige vegetative udvikling i foråret, men må ikke medføre en for stor biomasse og tidlig lejesæd.
Deles kvælstofmængden er det vigtigt, at afgrøden ikke kommer i underskud før sidste tildeling. For tidlig lejesæd hindrer en optimal bestøvning.
Tidspunkt for tilførsel af kvælstof til frøafgrøder i normale år Tidspunkt for udbringning af kvælstof om foråret
Vejledende økonomisk optimale kvælstofmængder, kg/ha 2016
Kvælstofnorm 2016/2017
Efterår
Forår
I alt
Hundegræs
Først i marts
40-50
150-160
200
200
Rødsvingel, lange udl.
Først i marts
70-80
60-80
140
150
Rødsvingel, korte udl.
Først i marts
60-70
70-80
140
150
Bakkesvingel
Først i marts
60-80
60-80
140
150
Strandsvingel
Først i marts
60-80
120-140
200
200
Engrapgræs, marktype
Først i marts
80-90
60-70
150
160
Engrapgræs, plænetype
Først i marts
80-90
70-80
160
170
Alm. rajgræs
Sidst i marts
0-30
145-175
175
170
Kvælstofprognosen har ingen indflydelse på tilførslen af kvælstof til frøgræs.
Delt gødskning Der er ingen økonomisk fordel ved delt forårsgødskning, og et sent forår vil ligeledes påskønne at gødningen bliver tilført på en gang. Delt gødskning kommer kun på tale, hvis det er svært at finde markens N-behov, og hvis nogle områder skal have mere end andre. Forsøg viser, at der kan være tale om stigning i frøvægt ved delt gødskning, men udbyttemæssigt er der ikke forskel på om man gøder ad en gang eller deler gødningen. Svovl, fosfor og kalium Svovlmangel kan forekomme i frøgræs. Der bør derfor altid anvendes en svovlholdig gødning, der sikrer planterne en tilførsel på 10-15 % af den samlede kvælstofmængde. Ved lave til middellave tal i fosfor og kalium skal der tilføres 20 kg fosfor og 50 kg kalium pr. ha. Ved normale fosfor- og kaliumtal betaler frøgræs normalt
aldrig for ekstra tildeling. Desuden er bortførsel fra frøgræs relativt lavt. Fjernes halmen, skal man dog være opmærksom på en stor bortførsel af kalium. Er halmen fjernet fra arealerne i både korn og frøgræs de seneste år, skal PK-gødning tilføres. Gylle Gylle kan i foråret bruges til alm. rajgræs, hundegræs og strandsvingel, og bør udbringes så snart jorden kan bære. Hvis det er muligt bør max halvdelen af kvælstoffet tilføres i form af gylle, og dosér gerne efter, at der bliver mindst mulig færdsel i sporene. Resten af kvælstoffet gives i handelsgødning med et svovlindhold, der sikrer det afgrøden har brug for. Under gode udbringningsforhold og ved forsuring kan udnyttelsen af ammoniumkvælstof i gyllen sættes til 90 %. Det er vigtigt at kende det præcise kvælstofindhold i gyllen før udbringning.
Generelt om gylle til frøgræs: • Regn ikke med nævneværdig svovlmængde i gyllen, optimer evt. med handelsgødning • Svinegylle virker hurtigere end kvæggylle • Tilfør kun halvdelen af N-mængden i gylle - især ved brug af kvæggylle • Især hybridgræsser kan give sen genvækst på grund af lang eftervirkning af gyllen • Nedfæld gerne gyllen med græsnedfælder • Hvis gylle forsures virker den10 % point bedre, især ved brug af kvæggylle I rødsvingel og bakkesvingel anbefales det generelt ikke at udbringe gylle i foråret, da disse græsser er mere følsomme for færdsel med øget risiko for væselhale.
5
Analyse af gylle Flasker til gylle til brug ved gylleanalyse kan afhentes hos Centrovice. Prisen afhænger af, hvilken analyse man ønsker udtaget. Analysepriser • Analyse på ammonium N. • Analyse på total N + ammonium N. • Analyse på NPK + % tørstof & ammonium N.
200,- kr. 350,- kr. 500,- kr.
Hvis der ønskes andre analyser end ammonium N, er det vigtigt at gyllen bliver oprørt grundigt inden udtagning, ellers er prøven ubrugelig.
Anvendelse af Kerb 400 SC i frøgræs Kerb 400 SC er godkendt til mindre anvendelse i forårsudlagt alm. rajgræs, strandsvingel og hundegræs. Der må behandles til ultimo februar, og sprøjteføreren må maksimalt behandle 6 ha om dagen. Forsøg har vist, at midlet er en brugbar løsning mod enårig rapgræs og alm. rapgræs, men forsøgene har også vist, at der kan være risiko for skade på frøafgrøden, hvis ikke vejledningen følges. Det er vigtigt, at midlet anvendes i anden halvdel af februar og kun i vel-
6
etablerede frømarker. Ikke for våd jord hverken før eller efter behandling og sidst men ikke mindst, så undgå overlap. Alm. rajgræs Kun arealer udlagt i dæksæd eller arealer til 2. års høst må behandles. Doseringen bør normalt ikke overstige 0,25 - 0,3 l pr. ha, men er der et stort problem med rapgræsser kan doseringen hæves til 0,4 l pr. ha med øget risiko for skade på afgrøden.
Hundegræs Hundegæs (fodertyper) har i forsøg vist en rimelig tolerance overfor Kerb 400 SC. Doseringen er max 0,3 l pr. ha. Strandsvingel Denne frøart er den mest følsomme af de tre græsser, Doseringen må ikke overstige 0,2 l pr. ha, og pas meget på overlap, både imellem køresporene og forager. Aftal anvendelsen af Kerb 400 SC med frøfirmaet.
7
Kommende arrangementer Kommende arrangementer Vårbyg i fokus ERFA-gruppen ’Vårbyg i fokus’ afholder i 2017 5 eftermiddage med fokus på dyrkning af vårbyg. Vi starter med et møde hos Centrovice onsdag d. 8. marts kl. 13-16, hvor der bl.a. vil være fokus på gødskning. I løbet af vækstsæsonen mødes vi 3 gange i marken, hvor vi skal se på aktuelle emner og forsøg. I september/oktober vil der være en eftermiddag med opsamling på sæsonen. Det koster kr. 3000 for alle 5 møder. Der er mulighed for at søge AMU-tilskud. Programmet for 8. marts kan findes på www.centrovice.dk, hvor der nye og gamle medlemmer også kan melde til senest d. 27. februar.
Øvrige kurser 9. marts 2017 kl. 8.30 -16.00 Opfølgningskursus for sprøjteførere 10. marts 2017 kl. 9.00 – 11.00 Kom godt i gang med Farmtracking 13. marts 2017 kl. 8.30 – 12.00 Sikker håndtering af farligt gods Se mere på www.centrovice.dk
8
Kommende arrangementer Facebook Er du på Facebook, så har vi flere grupper, der måske kunne være spændende for dig. Prøv at se “Vinterraps mod højere udbytter” og den nye gruppe “Vårbyg i Fokus”.
9
VIGTIGE DATOER • • • • • • • • • • • • •
1. marts: ansøgningsrunde 2 for frivillige/målrettede efterafgrøder åbner 22. marts: ansøgningsrunde 3 for frivillige/målrettede efterafgtøder åbner 31. marts: Sidste frist for indsendelse af gødningsregnskab for 2015/16 31. marts: Sidste frist for at indberette sprøjtejournalen fra 2015/16. 15. april: Frem til 31. maj er det tilladt at reetablere plantedækket på udyrkede arealer også med pløjning. 21. april: Sidste frist for gødningsplanlægning 2016/17 21. april: Sidste frist for indsendelse af Fællesskemaet (Ansøgning om Enkeltbetaling mm) 21. april: sidste frist for indsendelse/rettelse af ansøgning om frivillige/målrettede efterafgrøder 21. april: sidste frist for overdragelse af betalingsrettigher 21. april: Sidste frist for at ansøge om betalingsrettigheder fra National Reserve 30. april: Sidste frist for at etablere blomsterbrak 16. maj: Sidste frist for at indsende ændringer til Fællesskema og markkort 16. maj: Sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer den 22. marts 2017. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
10
Aktuelle løsninger uge 8 - 2017 8.58'76%(. 03(/6( 9LQWHUUDSV
O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
.HUE 6&
9LQGDNV U¡GVYLQJHO KXQGHJU V WLPRWKH 6SLOGNRUQ + PPHU UHQSULV VWHGPRGHU WYHWDQG
.HUE 6&
$JHUU YHKDOH JROG RJ EO¡G KHMUH Y VHOKDOH UDMJU V IO\YHKDYUH
3ULV NU SU KD
%XUUHVQHUUH NDPLOOH NRUQEORPVW *DOHUD 3* 1 7UDNWRUHQV I¡UHKXV VNDO Y UH XGVW\UHW PHG DNWLY NXOILOWHU QnU .HUE 6& XGVSU¡MWHV
9LQWHUV G XGHQ XGO J O NJ J SU KD
6SU¡MWQLQJ VHQHVW VW GYV LQGHQ NQRSSHUQH EOLYHU V\QOLJH VHW RYHQIUD 'HW HU RJVn YLJWLJW DW DIJU¡GHQ LNNH HU VWUHVVHW
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
$WODQWLV 2' YHG Y NVVWDUW
$JHUU YHKDOH DOP UDSJU V HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V NRUVEORPVWUHW XNUXGW YLQGDNV
%URDGZD\ VW
$JHUU YHKDOH DOP UDSJU V EXUUHVQHUUH IO\YHKDYUH IXJOHJU V K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUQEORPVW NRUQYDOPXH UDMJU V YLQGDNV
8NUXGW L Y NVW KYLGH U¡GGHU RJ MRUGWHPSHUDWXU RYHU & 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J
$JHUU YHKDOH DOP UDSJU V EXUUHVQHUUH IO\YHKDYUH IXJOHJU V K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUQEORPVW NRUQYDOPXH UDMJU V YLQGDNV
& 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J PDNV L UXJ +YLV GHU NXQ HU EUXJW %R[HU 6WRPS RJ ')) L HIWHUnUHW
3* 1 $WODQWLV 2' YHG Y NVVWDUW %URDGZD\ 3* 1 &RVVDFN 2' 5HQRO
$OP 5DMJU V
0LGGHO
O NJ J SU KD
+XQGHJU V
3ULPXV ')) 3ULPXV '))
$JHUVWHGPRGHU EXUUHVQHUUH IXJOHJU V KDUHPDG K¡QVHWDUP NDPLOOH VWRUNHQ E YHMEUHG
0LGGHO
.HUE 6&
%HN PSHU
O NJ J SU KD
0LGGHO
+XVVDU 2' 5HQRO
+DOP Pn LNNH RSIRGUHV YHG EUXJ DI ')) /DYHVWH GRVLV YHG WLGOLJ VSU¡MWQLQJ Sn VPn XNUXGWVSODQWHU 2II ODEHO JRGNHQGHOVH DI ')) VRP RJVn RPIDWWHU /HJDF\ RJ 'LIODQLO $YOHUH VNDO Y UH L EHVLGGHOVH DI RII ODEHO YHMOHGQLQJ
$JHUU YHKDOH IXJOHJU V KHMUH KYHGH VSLOGNRUQ UDMJU V YLQGDNV Y VHOKDOH
%XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW UDMJU V YLQGDNV
DJHUVWHGPRGHU UHQSULV WYHWDQG
%HP UNQLQJHU 2II ODEHO JRGNHQGHOVH DI .HUE 6& UHJ QU PRG JU VXNUXGW L DOP 5DMJU V VWUDQGYLQJHO RJ KXQGHJU V WLO IU¡SURGXNWLRQ XGODJW L G NV G 0DNV EHKDQGOLQJ DI KD GDJ $IWDO PHG )U¡ILUPD
(OOHU
+XVVDU 3OXV 2' 5HQRO HYHQWXHOW I¡OJHQGH PLGGHO '))
.U YHU JRG Y NVW L XNUXGWHW 0LQGVW & L JHQQHPVQLWOLJ G¡JQWHPSHUDWXU RJ LQJHQ QDWWHIURVW 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J RJ PDNV O KD L UXJ
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
& 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J PDNV L UXJ
%HP UNQLQJHU 3ULV NU SU KD 2II ODEHO JRGNHQGHOVH DI .HUE 6& UHJ QU PRG JU VXNUXGW L DOP 5DMJU V VWUDQGYLQJHO RJ KXQGHJU V WLO IU¡SURGXNWLRQ XGODJW L G NV G $IWDO PHG )U¡ILUPD
.HUE 6&
5¡GVYLQJHO
%HN PSHU $JHUU YHKDOH IXJOHJU V KHMUH KYHGH VSLOGNRUQ UDMJU V YLQGDNV Y VHOKDOH
O NJ J SU KD
6WUDQGVYLQJHO RJ
5DMJU V EXUUHVQHUUH IXJOHJU V NDPLOOH NRUQYDOPXH VQHUOHSLOHXUW YLQGDNV
.HUE 6&
6WUDQGVYLQJHO RJ +XQGHJU V
%HN PSHU
0HJHW JU VXNUXGW 'LVSHQVDWLRQ WLO DQYHQGHOVH DI .HUE 6& IUD MDQXDU WLO PDUWV 9HG N¡E XQGHUVNULYHV HUNO ULQJ RP VLNNHUKHG IRU VSU¡MWHI¡UHUHQ 6nQLQJ DI NRUQ Pn LNNH ILQGH VWHG I¡U PnQHGHU HIWHU EHKDQGOLQJ
0LGGHO
%HP UNQLQJHU
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 2II ODEHO 6n VQDUW Y NVWHQ VWDUWHU L PDUWV DSULO 0DNV O KD VDPOHW HIWHUnU IRUnU $IWDO PHG )LUPD
2II ODEHO +YLV GHU LNNH HU EUXJW +XVVDU 2' HIWHUnU 6n VQDUW Y NVWHQ VWDUWHU L PDUWV DSULO $IWDO PHG )U¡ILUPD 2II ODEHO
69$03(%(. 03(/6( 9LQWHUUDSV
O NJ J SU KD
0LGGHO 2ULXV (: )ROLFXU ;SHUW 3URVDUR (&
%HN PSHU /\V EODGSOHW L PDUWV
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
(U GHU DQYHQGW 2ULXV )ROLFXU ;SHUW HOOHU 3URVDUR HIWHUnU Pn GHU KHOH V VRQHQ PDNV DQYHQGHV J WHEXFRQD]RO +YLV GHW LNNH HU WLOI OGHW Pn GHU KHOH V VRQHQ DQYHQGHV L DOW J WHEXFRQD]RO
6.$'('<5 9LQWHUUDSV
O NJ J SU KD
0LGGHO $YDXQW %LVFD\D 2' 0DYULN ) 3OHQXP :*
%HN PSHU *OLPPHUE¡VVHU
0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 8GHQ ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 8GHQ ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 8GHQ ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ
9 .675(*8/(5,1* 9LQWHUUDSV
O NJ J SU KD
0LGGHO &DU\[ VW
%HN PSHU 9 NVWUHJXOHULQJ PHG OLOOH HIIHNW
$//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
0LGOHW VNDO DQYHQGHV YHG EHJ\QGHQGH VWU NQLQJVY NVW YHG PHUH HQG SODQWHU SU P RJ VnHW K¡MH VRUWHU
11
Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 6362 1602 Mobil nr. 2961 5002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6362 2511 Mobil nr. 2321 3192 Email ajn@centrovice.dk
Anders Sigersted Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6340 7129 Mobil nr. 2916 6116 Email aos@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 6362 1609 Mobil nr. 3058 8819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6362 1682 Mobil nr. 2321 3369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 6362 1604 Mobil nr. 2961 5008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 6362 2512 Mobil nr. 2321 3193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6340 7121 Mobil nr. 4028 5805 Email hbe@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 6362 1605 Mobil nr. 2961 5005 Email kil@centrovice.dk
Lars Falch Bønløkke Planteavlskonsulent Tlf nr. 6341 7123 Mobil Nr. 4033 2774 Email lfb@centrovice.dk
Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr. 6340 7137 Mobil Nr. 2938 1590 Email lbj@centrovice.dk
Lennart Banke juniorkonsulent Tlf nr. 6362 1603 Mobil Nr. 2014 2283 Email lba@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7122 Mobil nr. 4020 6332 Email mm@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7120 Mobil nr. 4040 2398 Email mwl@centrovice.dk
Michala Thomassen Natur- og miljøkonsulent Tlf nr. 6340 7134 Mobil Nr. 5114 1596 Email mht@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 6362 1607 Mobil nr. 3056 1094 Email klp@centrovice.dk
12
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 6362 2585 Mobil nr. 2321 3195 Email abc@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6340 7124 Mobil Nr. 2022 8097 Email ove@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7125 Mobil nr. 2423 2541 Email pej@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7128 Mobil nr. 2029 1097 Email tbj@centrovice.dk
Vibeke Nepper Planteavlsassistent Tlf nr. 6340 7231 Email vne@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 6362 1608 Mobil nr. 2481 7518 Email mih@centrovice.dk
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7127 Mobil nr. 4040 2428 Email thw@centrovice.dk