AfgrødeNyt NR. 1 1 - 3 1. maj 2 017
INDHOLD Aktuelt i marken Aktuelt i spinat Skadedyr i vårsæd efter græs Vækstregulering samt forebyggelse af aks- og strånedknækning i vårsæd Dispensation til skadedyrsbejdser i vinterraps Vi følger en vårbygmark Kommende arrangementer Vigtige datoer
Aktuelt i marken Udviklingen i markerne er gået rigtig hurtig den sidste uge. De vårbygmarker, der er længst fremme er nu i st. 37, hvor fanebladet er på vej frem. Vi kan i enkelte marker finde begyndende angreb af bladplet, skoldplet og bygrust. Generelt anbefaler vi en afsluttende svampesprøjtning i vårbyg, når fanebladet er fuldt udviklet. I vinterrug ses varierende angreb af brunrust. Frem til begyndende kernesætning bør brunrust bekæmpes ved angreb på over 10 % af planterne. Hold godt øje med markerne for det kan gå meget stærkt i det varme vejr. Er der behov for bekæmpelse, så undgå at sprøjte under rugens blomstring
med mindre, der er tale om kraftige angreb. Der er mistanke om, at en svampesprøjtning under blomstring kan øge angreb af meldrøjer. Meldug skal som udgangspunkt ikke bekæmpes efter skridning. I vinterhvede bør du ikke lade gulrust modtagelige sorter stå ubeskyttede. I den sidste uge har gulrusten bredt sig. I nogle hvedemarker, specielt i sorten Torp, er der meldug op på 2. øverste blad. Her bør du foretage en målrettet indsats med 0,1 l Talius pr. ha, evt. i blanding med den øvrige aksbeskyttelse. Doseringen vil beskytte faneblad og aks, men ikke bekæmpe allerede etableret meldug.
I vårhvede bør du holde godt øje med gulrust. Alle dyrkede sorter er mere eller mindre modtagelige. I den forløbne uge er vi også så småt begyndt at finde bladlus og kornbladbillelarver i kornet. Skadetærsklen for bladlus er 40 % angrebne planter, hvis der ikke skal køres alligevel, og 25 % angrebne planter, hvis der samtidig skal f.eks. svampesprøjtes. Skadetærsklen for kornbladbille larver er 0,5 – 1 pr. aksbærende strå. På sidste side under ‘Aktuelle løsninger’ kan du se en tabel, hvor du kan se svampemidlernes stærke og svage sider.
Aktuelt i spinat Der er set enkelte planter med bladlus, så hold øje med dem fra nu af. Bladlusene ses ved at undersøge blade der, ovenfra set, krøller rundt om sig selv. Indenunder sidder der ofte en hel lusekoloni.
Bekæmpelse foretages med 0,2 kg Pirimor eller 0,2 kg Karate pr. ha. Der kan også anvendes halv dosis af hvert af disse midler. Midlerne mod bladlus kan eventuelt udsprøjtes sammen med den første svampesprøjtning, der er aktuel ved
begyndende stokløbning med 0,5 l Opera pr. ha. Hvis der er angreb af bedefluelarver vil 140 g Teppeki pr. ha være et godt valg, da det er et systemisk virkende middel.
Skadedyr i vårsæd efter græs Både stankelbenlarver og smelderlarver kan give problemer i vårsæd og andre forårssåede afgrøder efter græs. I år er der lidt flere meldinger om marker med angreb end normalt, så derfor har vi valgt at skrive lidt om det. Der findes ingen kemiske løsninger til bekæmpelse af de to skadedyr. Stankelbenlarver Stankelbenene lægger æg i græs i august til primo september. Kort græs foretrækkes. Angreb er derfor knyttet til græsdyrkning i august til primo september. Normalt findes der flest stankelben i 2. og 3. års græsmarker, der har været afgræsset. Larverne er mest udbredt på humus-, sand- og marskjorder. Ved angreb af stankelbenlarver ses typisk store områder, hvor afgrøden er helt væk. Stankelben kan bedre lide vårbyg end havre, men hvis der kun er havre, vil denne også blive angrebet. De kan angribe alle
Stankelbenlarver 2
afgrøder, men erfaringerne er, at majs og ærter er mere robuste end de øvrige afgrøder. Stankelben forpupper sig normalt omkring Sankt Hans, og aktiviteten aftager omkring Grundlovsdag. Grundet det milde efterår og vinter forpupper larverne sig nok lidt tidligere i år, så har du en mark, der er angrebet, kan der sås om omkring 1. juni. Hvis der sås majs, kan der sås om tidligere, fordi majs er mere robust, men der vil også komme angreb i mindre omfang i majsen. Smelderlarver Angreb af smelderlarver er også knyttet til forfrugt græs. Normalt ses de kraftigste angreb 2. og 3. år efter græsdyrkning, men i nogle tilfælde kan der også optræde kraftige angreb 1. år efter græsdyrkning. Smeldere kan også i mindre omfang lægge æg i korn, men græs foretrækkes.
Smelderlarver
Smeldere har en 4-årig udvikling, hvilket betyder, at larverne er i marken i ca. 3 år, før de forpupper sig. Angreb i den efterfølgende afgrøde er værst efter flere års græsdyrkning, fordi smeldere her kan lægge æg flere år i græsset, og ”smittetrykket” herved bliver højere. Derfor ses også flere larvestørrelser ved angreb af smeldere efter flere års græs, hvilket skyldes, at æggene er lagt i græsset for både 1, 2 og 3 år siden. Det typiske angrebsbillede er gule skud, der når de trækkes op, er gnavet over under jorden. Det er ikke nødvendigvis hele planten, der er angrebet. Efterhånden som vårbyggen vokser, bliver den mere robust mod angreb. Der er ingen muligheder for bekæmpelse af smeldere i korn.
Symptomer på smelderlarver
Vækstregulering samt forebyggelse af aks- og strånedknækning i vårsæd Vi anbefaler kun at vækstregulere vårsæd, hvis der er en meget frodig vækst. Dog kan vækstregulering ses som en forsikring, hvis der er udlæg. Er det effekt mod aks- og strånedknækning, du ønsker, så husk at svampesprøjtning også har en effekt. Og sidst men ikke mindst – husk aldrig at behandle afgrøder, der er stressede af f.eks. tørke.
Vækstregulering i vårbyg De nedenstående tabeller viser oversigter over de mest solgte vårbygsorters tendens til lejesæd, aksog strånedknækning. Sorternes tendens til nedknækning varierer noget mellem årene, da de klimatiske betingelser og høsttidspunktet i den enkelte sæson har stor betydning.
Tabellerne nedenfor er et sammendrag af de seneste sæsoners registreringer i både Landsforsøg og Observationsparceller. De dyrkede vårbygsorter har generelt en god stråstivhed og dermed en lav tendens til lejesæd.
Oversigt over de mest udbredte vårbygsorters tendens til lejesæd Mest stråstive
Middel stråstyrke
Mindst stråstyrke
Dragoon, KWSIrina, RGT Planet, Propino
Evergreen, Flair, KWS Cantton, Laureate, Laurikka, Odyssey, Quench, Sanette
Crossway, Ovation
Oversigt over de mest udbredte vårbygsorters tendens til aksnedknækning Mindst tendens
Middel tendens
Størst tendens
Dragoon, KWS Irina, KWS Cantton, RGT Planet, Quench
Evergreen, Laurikka
Crossway, Flair, Laureate, Odyssey, Ovation Propino, Sanette
Oversigt over de mest udbredte vårbygsorters tendens til strånedknækning Mindst tendens
Middel tendens
Størst tendens
Flair, KWS Irina
Dragoon, Evergreen, Laurikka Propino, Sanette
Crossway, KWS Cantton, Laureate, Odyssey, Ovation, Quench, RGT Planet
Forebyggelse af lejesæd og stråog aksnedknækning i vårbyg Der kan være to formål med at bruge vækstreguleringsmidler i vårbyg. Et formål er at vækstregulere afgrøden grundet en kraftig vækst. Her anbefales en relativ tidlig anvendelse af vækstreguleringsmidler. Et andet formål er at reducere nedknækning af strå og aks, og her anbefales en senere anvendelse af vækstreguleringsmidler og også en lavere dosering. Kun hvor der forekommer en meget frodig vækst, anbefales vækstregulering for at forebygge lejesæd. I afgrøder, der er stressede af f.eks. tørke, bør vækstregulering dog undlades.
Svampesprøjtning nedsætter behovet for at forebygge strå- og aksnedknækning, da svampesprøjtning også har effekt herpå. Der vurderes kun at være behov for at forebygge aks- og strånedknækning via vækstreguleringsmidler i de mest følsomme sorter på ejendomme med store arealer og/eller højt kvælstofniveau, hvor høsten kan blive forsinket. Kun Terpal, Cerone og Medax Top har effekt på aks- og strånedknækning. Ved udlæg af frøgræs og såning af vårbyg på dobbelt rækkeafstand vil behovet for at forebygge strå- og aksnedknækning være størst.
Du kan finde vores anbefalinger under ’Aktuelle løsninger’. Sideskudsdannelse, rodvækst og øget udbytte For Moddus M og Moddus Start nævnes det fra firmaet, at hvis afgrøden behandles i buskning, kan det stimulere dannelsen af sideskud og øge antallet af aksbærende skud. Der er dog ikke dokumentation for, at antallet af sideskud øges under danske forhold, og at dette resulterer i et øget udbytte. Der er udført 3 forsøg ved LMO i 2016 med tidlig anvendelse af Moddus Start i st. 25-29 og 10 landsforsøg i 2008-2009 med anvendelse af
3
Moddus M i st. 31. Disse forsøg har ikke givet sikre merudbytter for tidlig vækstregulering. Vækstregulering i havre Der er normalt ikke behov for at vækstregulere havre, men ved meget kraftig vækst kan afgrøden vækstreguleres. Vær dog meget opmærksom på behandlingsfristen for CCC midler, som er st. 31 for Cycocel 750. Der har været fundet uacceptable restkoncentrationer af CCC i havre til gryn, så det er meget vigtigt at overholde sprøjtefristen. De højeste doser anvendes i de tætteste afgrøder, og i sorter som f.eks. Seldon med størst risiko for lejesæd. For Moddus M/Trimaxx/Cuadro NT/ Moxa og Medax Max er behandlingsfristen st. 34, idet der ved senere anvendelse er risiko for kraftig afgrødepåvirkning. Behandlingsfristen for Moddus Start i havre er st. 32. Behandlingsfristen for Medax Top er st. 39, men firmaet anbefaler ikke anvendelse senere end st. 31 i havre. Vækstregulering i vårhvede Generelt har de dyrkede sorter en lav tendens til lejesæd. Vårhvede dyrkes ofte på humusrige jordtyper, hvor kvælstofforsyningen nogle år kan være høj. Vækstregulering kan derfor være aktuel. De højeste doser anvendes i de tætteste afgrøder. Behandlingsfristen for CCCmidlerne er st. 32 (2 knæ). Vær opmærksom på, at brødkorn ofte ikke må vækstreguleres ifølge kontrakten med aftageren. Blanding med ukrudtsmidler Læs altid etikettens anbefalinger vedrørende blanding med ukrudtsmidler i vårsæd. På nogle etiketter er der taget forbehold for blanding med bestemte midler, og disse forbehold bør respekteres. I de tilfælde, hvor der ikke er taget forbehold 4
eller nævnt at bestemte midler kan blandes, så kan det være et udtryk for, at der ikke er erfaringer og undersøgelser til at anbefale eller afvise blanding. Hvis man vælger at blande midler, vil det derfor være på egen risiko. I situationer, hvor der opnås en kraftig effekt af vækstreguleringsmidler, så vil blanding med ukrudtsmidler ofte forstærke denne effekt, og i nogle tilfælde påvirkes afgrøden for kraftigt.
Dosering efter biomasse Dosering af vækstreguleringsmidler efter biomasse er en mulighed man kan benytte sig af. Det er især en fordel i de marker, hvor der er betydelige forskelle i biomassen, som kan resultere i forskellig risiko for lejesæd i marken. Anvend f.eks. det gratis program CropSAT fra SEGES til at lave graduerede tildelingskort af vækstreguleringsmidler ud fra biomassekort.
Da havre generelt er meget følsom overfor vækstreguleringsmidler, bør der ikke blandes med ukrudtsmidler, når der vækstreguleres i havre.
Dosis øges i de mest kraftige områder, med det største behov for vækstregulering, og reduceres i de mest tynde områder, hvor der måske er risiko for udbyttetab ved høje doser. En regulering på plus/ minus 25 procent er det spænd, der maksimalt anbefales for almindelige hydrauliske dyser.
På Moddus Start/Moddus M/Trimaxx/Cuadro NT/Moxa, Medax Max og Medax Top etiketterne er der ikke forbehold overfor blandinger med ukrudtsmidler. Erfaringen viser dog, at nogle midler, især de midler som har græseffekt f.eks. Hussar OD, Hussar Plus OD, Foxtrot og Primera Super i nogle tilfælde kan påvirke afgrøden for kraftigt, hvis de medtages sammen med vækstreguleringsmidler i vårsæd. Der anbefales ikke blanding af vækstreguleringsmidler med Tombo og Broadway, som er godkendt i vårhvede. CCC midler kan normalt blandes med de fleste ukrudtsmidler. Terpal eller Cerone bør generelt ikke blandes med ukrudtsmidler. Sprøjteteknik For at opnå den bedste virkning bør der sprøjtes om morgenen, hvor der er en høj luftfugtighed, og udsigt til højere temperaturer og helst sol i løbet af dagen. Anvend 150-200 l vand pr. ha. Den mindste mængde vand anvendes på de tidligste vækststadier og ved sprøjtning på dugvåde planter. Der kan f.eks. anvendes 025 (lilla) lavdriftdyser/ refleksdyser eller 030 (blå) lavdriftdyser/refleksdyser. Kompaktluftinjektionsdyser er også egnede.
Lang behandlingsfrist Vær opmærksom på, at der generelt er en lang behandlingsfrist for vækstreguleringsmidlerne. Det er derfor vigtigt altid at tjekke behandlingsfristen, der fremgår af etiketten, inden brug.
Aktuelle løsninger uge 22 - 2017 8.58'76%(. 03(/6( 5RGXNUXGW L NRUQ O NJ J SU KD
%HN PSHU
0 VW
$JHUP\QWH $JHUVQHUOH $JHUVYLQHP ON *HGHUDPV *UnE\QNH . UJDOWHWDQG
0 VW $PPRQLXPVXOIDW 6SUHGH NO EHPLGGHO 0 VW $PPRQLXPVXOIDW 6SUHGH NO EHPLGGHO ([SUHVV 6; 0DM MXQL 0 7RPDKDZN (& 0DM MXQL
$JHUSDGGHURN
([SUHVV 6; 0DM MXQL 6SUHGH NO EHPLGGHO
6WDUDQH +/ 0DM MXQL
. PSHEM¡UQHNOR O NJ J SU KD
0LGGHO
0LGGHO
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI
6SUHGH NO EHPLGGHO
$JHUWLGVHO
)¡OIRG .UXVHW VNU SSH .UXVHW VNU SSH 9DQGSLOHXUW .UXVHW VNU SSH
%HN PSHU . PSHEM¡UQHNOR
([SUHVV 6; 6SUHGH NO EHPLGGHO
9nUKYHGH 0n LNNH DQYHQGHV KYLV GHU HU XGO J
O NJ J SU KD
+HVWHE¡QQH
O NJ J SU KD
0LGGHO
7RSLN VW 5HQRO %URDGZD\ 3* 1
%HN PSHU
$JHUU YHKDOH $JHUU YHKDOH DJHUVWHGPRGHU EXUUHVQHUUH IO\YHKDYUH IXJOHJU V KDQHNUR KYLGPHOHW JnVHIRG NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW SLOHXUW UDMJU V U¡G WYHWDQG
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV NU SU KD 3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 6HQHVW L NRUQHWV VWDGLXP $QGUH 0&3$ PLGOHU NDQ DQYHQGHV , PDM MXQL QnU DJHUSDGGHURN HU FP RJ HQGQX KDU IULVNH O\VHJU¡QQH EODGH 6HQHVW L NRUQHWV VWDGLXP *HQWDJHOVH DI EHKDQGOLQJ L V VRQHU KDU VW¡UUH EHW\GQLQJ HQG GRVLV 1nU WLGVHOVNXG HU FP 'HU E¡U Y UH RPNULQJ GDJHV DIVWDQG PHOOHP XNUXGWVVSU¡MWQLQJ PHG PLQLPLGGHO RJ 0&3$ Vn WLGVOHUQH HU L JRG Y NVW 6HQHVW L NRUQHWV VW ([SUHVV RJ 0&3$ KDU KYHU IRU VLJ YLVW XWLOVWU NNHOLJ ODQJWLGVHIIHNW L IRUV¡J 0LQLPLGGHO UHVWULNWLRQ 1nU VNU SSH HU FP K¡MH *RG WHPS ,QGWLO 0D[ GRVLV HU O KD L YnUV G RJ O KD L YLQWHUV G 6SU¡MW QnU YDQGSLOHXUW HU FP JRGH WHPSHUDWXUIRUKROG 1nU VN SSHU HU FP K¡MH $QGUH ([SUHVV PLGOHU WULEHQXURQ NDQ DQYHQGHV 0LQLPLGGHO UHVWULNWLRQ %HP UNQLQJHU 8QGJn Vn YLGW PXOLJW DW UDPPH GHQ ¡YULJH YHJHWDWLRQ Vn GHU LNNH JLYHV SODGV WLO IUHPVSLULQJ DI Q\H EM¡UQHNOR SODQWHU 2II ODEHO 0LQGUH DQYHQGHOVH 6Pn SODQWHU 0LQLPLGGHO UHVWULNWLRQ
%HP UNQLQJHU .DQ DQYHQGHV IUD DIJU¡GHQV VWDGLXP KYRU DJHUU YHKDOHQ YLO Y UH VSLUHW IUHP +¡MHVWH GRVLV PRG IO\YHKDYUH RJ JU VVHU VDPW DJHUVWHGPRGHU RJ U¡G WYHWDQG
%HP UNQLQJHU
)LJKWHU
)XJOHJU V KYLGPHOHW JnVHIRG K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW UDSV VWRUNHQ E
)RFXV 8OWUD 'DVK
$JHUU YHKDOH IO\YHKDYUH NYLN UDMJU V
/LOOH DQWDJRQLVPH YHG EODQGLQJ PHG )LJKWHU )LJKWHU SnYLUNHU JU VVHW Vn )RFXV 8OWUD YLUNHU OLGW PLQGUH 'YV KYLV PDQ EODQGHU GH WR SURGXNWHU NDQ PDQ NRPSHQVHUH YHG DW ¡JH GRVLV Sn )RFXV 8OWUD PHG FD
$JLO (&
$JHUU YHKDOH IO\YHKDYUH NYLN
1nU JU VVHU KDU EODGH .YLN VNDO KDYH EODGH .XQ EHKDQGOLQJ KYHUW nU Sn VDPPH DUHDO
6SLQDW
O NJ J SU KD
0LGGHO %HWDQDO $VXOR[ $VXOR[ VW 2OLH
%HN PSHU NLPEODGHW XNUXGW LQNO VQHUOHSLOHXUW RJ UDSV NRUVEORPVWUHW
69$03(%(. 03(/6( 9LQWHUKYHGH
O NJ J SU KD
3ULV NU SU KD
0LGGHO
7DOLXV VW 3URSXOVH 6( VW HYW I¡OJHQGH PLGOHU 2ULXV (: VW 5XEULF VW 9LYHUGD VW 8OWLPDWH 6 %HOO VW 3UROLQH (& VW HW DI I¡OJHQGH PLGOHU %HOO VW 5XEULF VW 9LYHUGD VW %XPSHU (& VW
%HN PSHU 0HOGXJ 6HSWRULD *XO RJ EUXQUXVW %UXQUXVW JXOUXVW 6HSWRULD
%UXQUXVW JXOUXVW KYHGHEODGSOHW KYHGHPHOGXJ 6HSWRULD
%UXQUXVW JXOUXVW '75 KYHGHEODGSOHW KYHGHPHOGXJ 6HSWRULD
3ULV NU SU KD
2II ODEHO 2SI¡OJQLQJ Sn DQYHQGHOVH DI MRUGPLGGHO 0LQGUH DQYHQGHOVH DI )LJKWHU 0D[ EHK SU Y NVWV VRQ
%HP UNQLQJHU VSU¡MWQLQJ 6SLQDW PHG O¡YEODGH RJ SHULRGHU PHG K¡MH WHPSHUDWXUHU 'HU Pn L DOW K¡MHVW DQYHQGHV O KD $VXOR[ VSU¡MWQLQJ 6SLQDW PHG O¡YEODGH RJ SHULRGHU PHG K¡MH WHPSHUDWXUHU 'HU Pn L DOW K¡MHVW DQYHQGHV O KD $VXOR[
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 'LVSHQVDWLRQ PDUWV MXQL 0DNV O KD .DQ XGEULQJHV VRP pQ EHKDQGOLQJ HOOHU L VSOLW
0DNV VSU¡MWQLQJ SU V VRQ 0DNV JDQJH SU nU .XQ PRGHUDW HIIHNW Sn PHOGXJ 0DNV O KD SU V VRQ 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ
6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ 0DNV JDQJH SU nU .XQ PRGHUDW HIIHNW Sn PHOGXJ 0DNV O KD SU V VRQ 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ 0DNVLPDOW WR EHKDQGOLQJHU SU V VRQ
6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ 0DNV JDQJH SU nU .XQ PRGHUDW HIIHNW Sn PHOGXJ
5
9LQWHUKYHGH
O NJ J SU KD
0LGGHO
3UROLQH (& VW HQ DI I¡OJHQGH PLGOHU %HOO VW 5XEULF VW 3UROLQH ;SHUW VW HQ DI I¡OJHQGH PLGOHU %HOO VW 9LYHUGD VW 9LYHUGD VW 8OWLPDWH 6 %HOO VW 3UROLQH (& VW 7LOV WWHV YHG SUREOHPHU PHG '75 RJ UHG %XPSHU (& VW $UPXUH VW
9LQWHUUXJ
O NJ J SU KD
2ULXV (: VW
)ROLFXU ;SHUW VW
9nUE\J
O NJ J SU KD
HOOHU HOOHU
0LGGHO
0LGGHO 2ULXV (: VW 3URVDUR (& VW 2ULXV (: VW 3UROLQH (& &RPHW VW
O NJ J SU KD
0LGGHO
2ULXV (: VW 2ULXV (: VW HQ DI I¡OJHQGH PLGOHU &RPHW VW &RPHW 3UR VW $SURDFK VW
9nUKYHGH
O NJ J SU KD
)U¡JU V
O NJ J SU KD
0LGGHO 2ULXV (: VW
0LGGHO
O NJ J SU KD
6
0LGGHO 2SHUD 6LJQXP :* &DQWXV
3ULV NU SU KD
%UXQUXVW JXOUXVW 6HSWRULD
'75 KYHGHEODGSOHW
%UXQUXVW JXOUXVW '75 KYHGHEODGSOHW 6HSWRULD %HNÂ PSHU %UXQUXVW PHOGXJ VNROGSOHW
%HNÂ PSHU 5XVW 0HOGXJ %ODGSOHW 6NROGSOHW
0DNV JDQJH SU nU .XQ PRGHUDW HIIHNW Sn PHOGXJ 0DNV JDQJH SU nU 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ 0DNV JDQJH SU nU .XQ PRGHUDW HIIHNW Sn PHOGXJ 0DNV JDQJH SU nU .XQ PRGHUDW HIIHNW Sn PHOGXJ
0DNV JDQJH SU nU 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ 0DNV O KD SU VÂ VRQ 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ 0DNV O KD SU VÂ VRQ 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ
0DNV JDQJH SU YÂ NVWVÂ VRQ 0n NXQ DQYHQGHV L VW RJ NXQ JDQJ SU VÂ VRQ
0DNV JDQJH SU nU 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ $QEHIDOHV NXQ JDQJ YHG GHQ GHOWH DNVEHVN\WWHOVH
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 2ULXV O KD 0DNV VSU¡MWQLQJ SU V VRQ IRUGHOW Sn HQ HOOHU HQ VSOLW EHKDQGOLQJ 0DNV JDQJH SU V VRQ
3ULV NU SU KD
%HPÂ UNQLQJHU
%HPÂ UNQLQJHU 0RGHUDW HIIHNW PRG VNROGSOHW RJ ODY HIIHNW PRG E\JEODGSOHW 0RGHUDW HIIHNW PRG E\JEODGSOHW O 3URVDUR LQGHKROGHU O 3UROLQH O 2ULXV 3URVDUR (& PDNV JDQJH SU YÂ NVWVÂ VRQ PLQLPXP GDJH PHOOHP EHKDQGOLQJHUQH
0DNV JDQJ SU YÂ NVWVÂ VRQ
%\JUXVW VNROGSOHW E\JEODGSOHW %\JUXVW PHOGXJ VNROGSOHW E\JEODGSOHW
%HNÂ PSHU +DYUHEODGSOHW 0HOGXJ
3ULV NU SU KD
,NNH YHG PHOGXJ
0DNV JDQJH SU V VRQ 0LQ GDJH PHOOHP EHK 0DNV JDQJH SU Y NVWV VRQ 0DNV JDQJH SU V VRQ 0LQ GDJH PHOOHP EHK 0DNV JDQJH SU V VRQ 0LQ GDJH PHOOHP EHK %HP UNQLQJHU .XQ PRGHUDW HIIHNW PRG KDYUHEODGSOHW 6WURELOXULQKROGLJH O¡VQLQJHU DQEHIDOHV NXQ YHG PHJHW KDYUHEODGSOHW 9HG PHJHW PHOGXJ K YHV GRVLV DI 2ULXV
%HNÂ PSHU %UXQUXVW JXOUXVW KYHGHPHOGXJ
)ROLFXU ;SHUW VW 3URVDUR (& VW
)ROLFXU ;SHUW VW 2ULXV (: VW 9LYHUGD VW 8OWLPDWH 6 %HOO VW &RPHW 3UR VW 2ULXV (: VW HW DI I¡OJHQGH PLGOHU &RPHW 3UR $PLVWDU
6SLQDW
%UXQUXVW JXOUXVW KYHGHEODGSOHW KYHGHPHOGXJ 6HSWRULD
&RPHW 3UR VW
$SURDFK VW HQ DI I¡OJHQGH PLGOHU 5XEULF VW %HOO VW 2ULXV (: VW 3URVDUR (& VW 3UROLQH (& VW 3UROLQH ;SHUW VW )ROLFXU ;SHUW VW
+DYUH
%HNÂ PSHU
%HNÂ PSHU 5XVW PHOGXJ 5XVW RJ DQGUH EODGVYDPSH
.URQUXVW
3ULV NU SU KD
%HPÂ UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HPÂ UNQLQJHU
/DY HIIHNW PRG 6HSWRULD 0DNV JDQJH SU YÂ NVWVÂ VRQ .XQ PRGHUDW HIIHNW PRG 6HSWRULD 0DNV JDQJH SU VÂ VRQ 0DNV JDQJ SU YÂ NVWVÂ VRQ
SODQWHU PHG DQJUHE 0DNV O KD SU VÂ VRQ 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ , UDMJUÂ V 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ , UDMJUÂ V SODQWHU PHG DQJUHE
%HNÂ PSHU 6SLQDWVNLPPHO
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 2II ODEHO 9HG EHJ 6WRNO¡EQLQJ FD GDJH VHQHUH 0DNV JDQJH SU V VRQ FD GDJH VHQHUH LJHQ
6.$'('<5 9nUE\J KDYUH
O NJ J SU KD
0LGGHO
3LULPRU * 0DYULN ) 3LULPRU * HQ DI I¡OJHQGH PLGOHU )DVWDF .DUDWH :* .DLVR 6RUELH &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6 )DVWDF .DUDWH :* .DLVR 6RUELH &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6
9LQWHUKYHGH
O NJ J SU KD
0LGGHO .DUDWH :* 0DYULN ) 0DYULN ) 3LULPRU * )DVWDF .DUDWH :* .DLVR 6RUELH &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6 7HSSHNL
6SLQDW
O NJ J SU KD
+HVWHE¡QQH
O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU %ODGOXV %ODGOXV %ODGOXV NRUQEODGELOOHU
%HN PSHU +YHGHJDOP\J %ODGOXV
%HN PSHU 7ULSV %HGHEODGOXV
0DYULN ) 3LULPRU * 7HSSHNL
%HGHIOXHODUYHU
.DUDWH :* VW
0DYULN ) VW 3LULPRU *
%ODGOXV NRUQEODGELOOHU
.DUDWH :* .DUDWH :*
0LGGHO
3ULV NU SU KD
%ODGOXV
9 .675(*8/(5,1* )U¡JU V ,NNH HQJUDSJU V
O NJ J SU KD
9nUNRUQ
O NJ J SU KD
0RGGXV 0 VW 0HGD[ 7RS VW 0LGGHO
0RGGXV 6WDUW VW 0RGGXV 0 VW 7HUSDO VW 0HGD[ 7RS VW
$PPRQLXPVXOIDW &HURQH VW
+DYUH
O NJ J SU KD
0LGGHO
0LGGHO &\FRFHO VW &\FRFHO ([WUD VW 0HGD[ 7RS VW $PPRQLXPVXOIDW 0HGD[ 0D[ VW 0RGGXV 0 VW
%HN PSHU
%HN PSHU /HMHV G /HMHV G 6WUn RJ DNVQHGNQ NQLQJ
/HMHV G
0HG ELP UNH 0D[ EHK SU V VRQ 0DNV O KD 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ %HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 8GHQ ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 8GHQ ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0DNV JDQJH SU Y NVWV VRQ
2II ODEHO 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 2II ODEHO 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 2II ODEHO 2II ODEHO 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ 2II ODEHO 0DNV JDQJH SU Y NVWV VRQ %HP UNQLQJHU 0HG ELP UNH 0DNV EHK SU Y NVWV VRQ 8GHQ ELP UNH 0DNV WR EHK 0LQGVW GDJH PHOOHP EHK 8GHQ ELP UNH 0DNV EHK SU Y NVWV VRQ
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 0DNV GRVLV HU O %HKDQGOLQJVIULVW VW 0DNV GRVLV HU O %HKDQGOLQJVIULVW Y NVWVWDGLXP
9 NVWUHJXOHULQJ
%HN PSHU
0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0DNV O KD YHG pQ EHK RJ O KD YHG VSU¡MWQLQJHU 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
%HP UNQLQJHU %HKDQGOLQJVIULVW VW 0DNV O KD %HKDQGOLQJVIULVW VW 0DNV GRVLV HU O %HKDQGOLQJVIULVW Y NVWVWDGLXP .XQ YnUE\J %HKDQGOLQJVIULVW VWDGLXP .XQ YnUE\J %HKDQGOLQJVIULVW Y NVWVWDGLXP .XQ YnUE\J RJ KYHGH %HP UNQLQJHU 0n LNNH DQYHQGHV VHQHUH HQG VW 0DNV GRVLV O KD 0n LNNH DQYHQGHV VHQHUH HQG VW %HKDQGOLQJVIULVW VWDGLXP 0n LNNH DQYHQGHV VHQHUH HQG VW 0D[ NJ KD SU V VRQ %HKDQGOLQJVIULVW VW 0DNV GRVLV HU O
7
Tabel 1. Relativ virkning af godkendte svampemidler i korn Aproach Amistar/ Armure6) Bell Mirador (picoxy(azoxy(propi(epoxiSygdomme strobin) strobin) conazol + conazol + difenoboscaconazol) lid) Knækkefodsyge Hvedemeldug Bygmeldug Gulrust Brunrust Bygrust Septoria Hvedebladplet Skoldplet Bygbladplet Ramularia Aksfusarium Normaldosering, liter/kg pr. ha Pris pr. normaldosering inkl. afgift, ekskl. moms
Sygdomme
*1) 1) ** *** ***(*) ****(*) *1) *1) ***(*) 2) ****(*) *1) -
Bumper
Ceando
(propiconazol)
(epoxiconazol + metrafenon)
Comet Pro (pyraclostrobin)
(metrafenon)
Folicur Xpert (tebuconazol + prothioconazol)
Folpan 500 SC (folpet)
Juventus 90 (metconazol)
*1) 1) * ***(*) ***(*) ****(*) *1) *1) **(*) 2) *** *1) -
** ***(*) **** *** *** *** ***(*) **(*) *** (*)
** ** **(*) ***** ****(*) ****(*) ***(*) ** ***(*) **** ****(*) *
** *** ***(*) *** *** ** ***(*) **(*) **(*) (*)
** **(*) ****(*) ***** ****(*) ****(*) *** ** ***(*) *** ***(*) (*)
*1) 1) ** ***(*) **** ****(*) *1) *1) ***(*) 2) ****(*) *1) -
** **(*) ****(*) -
* ***(*) **** **** **** ****(*) **(*) ** ***(*) **(*) *(*) **(*)
* * * * ** ** * * * -
** *** **(*) ***(*) **** **(*) * *** **(*) **
3)
1,0
0,8
1,5
0,5
1,5
1,25
0,5
0,5³⁾
1,5
1,0
166
300
365
675
98
662
440
386
148
243
237
Proline
Proline Xpert (tebuconazol + prothioconazol)
Propulse
Prosaro
Stereo
Viverda
(propiconazol + cyprodinil)
(epoxiconazol + pyraclostrobin + boscalid)
0,5
Mirador Opera forte (tebucona (pyraclozol + strobin + azoxystro epoxicobin) nazol)
Rubric/ Orius/ Osiris Maredo Folicur EW Star (epoxico- (tebuco- (metconanazol) nazol) zol + epoxiconazol)
(prothioconazol)
Knækkefodsyge ** ** 1) Hvedemeldug **(*) ** ** ***(*) ** ***(*) ***(*) 1) Bygmeldug *** **(*) *** **** *** ***(*) ***(*) Gulrust ***(*) ****(*) ***** ****(*) ***** *** ***(*) Brunrust ***(*) ****(*) ****(*) ****(*) **** *** ***(*) Bygrust **** ****(*) ****(*) ***** ****(*) ***(*) **** Septoria *(*)1) ***1) *** ** *** *** *** 1) 1) Hvedebladplet * ** * * * ***(*) *** Skoldplet ** **** ***(*) *** *** **** **** Bygbladplet **2) ****(*)2) *** **(*) *** *** *** Ramularia ***(*)1) ***(*) *** **** **** Aksfusarium * (*) ** **(*) **(*) **(*) Normaldosering, liter/kg pr. ha 1,5 1,5 1,0 1,25/0,53) 1,3 0,8 0,75³⁾ Pris pr. normaldosering inkl. afgift, ekskl. 390/ moms 237 795 382 215/123 410 390 308 - = ikke aktuel, ikke godkendt eller ingen data. * = svag effekt (under 40 %), ** = nogen effekt (40-50 %), *** = middel til god effekt (51-70 %), **** = meget god effekt (71-90 %), ***** = specialmiddel (91-100 %), (*) = en halv stjerne. 1) På grund af resistensudvikling hos svampe mod strobiluriner er effekten mod hvedemeldug, Septoria, hvedebladplet og bygmeldug samt Ramularia meget begrænset. 2) Mod bygbladplet kan også forventes tilfælde af nedsat effekt med Amistar/Mirador. En resistens, som for tiden kun forventes at berøre de øvrige strobiluriner i begrænset omfang. 3) Effekt vurderet ud fra 1,0 liter pr. ha. 4) 2,0 liter pr. ha mod knækkefodsyge. 5) Effekt vurderet ud fra 1,25 liter pr. ha. 6) Kun godkendt i vinterhvede og vinterbyg og kun i st. 45-69 hhv. st. 40-51.
8
Flexity
(prothio(tebuconazol/f conazol + luoprothiopyram) conazol) *(*) ***(*) ***(*) *** *** *** ***(*) ***(*) **** ****(*) ****(*) **(*)
*(*) ***(*) ***(*) **** **** ****(*) *** *** ***(*) **(*) *** **(*)
** *** *** ***(*) *** *** ** ***(*) **** ***(*) -
** ** *** ***** ****(*) ***** **** *** **** ****(*)2) ****(*) *
1,00
1,0
1,6/2,04)
2,55)
425
347
419/524
1025
Dispensation til skadedyrsbejdser i vinterraps Der er igen i år givet dispensation til bejdsning mod skadedyr i vinterrapsudsæd. Miljøstyrelsen har netop givet dispensation til, at vinterraps må bejdses samt udsås med skadedyrsbejdsen Cruiser RAPS og Modesto 480 FS i perioden 10. maj og frem til 10. september 2017. Bejdsningen skal ske i Danmark. Firmaernes tilladelse til opbevaring af bejdsemidlerne bortfalder den 10. september 2017.
blev neonicotinoiderne forbudt, fordi det skulle undersøges, om midlerne har evt. negative effekter på bier.
Cruiser RAPS indeholder aktivstoffet thiamethoxam, og Modesto 480 FS indeholder clothianidin, der begge hører til de såkaldte neonicotinoider. Fra 1. december 2013
SEGES har ansøgt om dispensation til bejdsemidlerne med det argument, at der ellers skal sprøjtes flere gange med pyrethroider, hvilket vil fremme resistens-
Cruiser RAPS og Modesto 480 FS har effekt til omkring 2-3 løvbladstadiet og erstatter derfor ikke sprøjtningen mod rapsjordloppens larver, som tit bliver udført omkring 1. oktober. Derfor kan en supplerende sprøjtning mod rapsjordloppens larver blive nødvendig.
udviklingen hos rapsjordlopper mod pyrethroider. Resistens hos rapsjordlopper er fundet i mange tilfælde i England og Nordtyskland. Aarhus Universitet har også fundet rapsjordlopper i Danmark med den såkaldte kdr-mutation, der giver resistens.
Vi følger en vårbygmark Marken vi følger er sået relativt sent og på en lidt koldere jord, så den står kun med 3 sideskud nu, hvor de marker, der er længst fremme her på Fyn, har fanebladet fremme. Plantebestanden er på ca. 290 planter pr. m2, hvilket er til den
tætte side, når der er udlæg i. Ukrudtssprøjtningen i sidste uge har virket godt, men der er allerede en del spildraps på vej, som måske kræver bekæmpelse senere. Græsudlæget er begyndt at spire frem.
Der er ikke fundet hverken skadedyr eller svampesygdomme i marken.
9
Kommende arrangementer Kommende arrangementer
Fokus på græsukrudt 3 dage med markvandringer
Markvandringerne er en del af et 4-årigt demonstrationsprojekt. Alle dage er der rundvisninger, der varer ca. 1 time. Sidste rundvisning starter kl. 14.15. Der er ikke tilmelding. Centrovice er vært ved øl, vand, kaffe og kage. Tirsdag d. 20. juni kl. 13-16 Markvandring med fokus på væselhale i vinterhvede og vårbyg. Sted: Ejlskovvej ved Hårslev, 5471 Søndersø Onsdag d. 21. juni kl. 13-16 Markvandring med fokus på rajgræs i vinterhvede og vårbyg. Sted: Møllegårdsvej ved Blangstrup, 5610 Assens Torsdag d. 22 juni kl. 13-16 Markvandring med fokus på agerrævehale i vinterhvede og vårbyg. Sted: Stengade ved Tullebølle, 5953 Tranekær Se mere på www.centrovice.dk
10
VIGTIGE DATOER • 1. maj – 20. juni: På arealer med tilsagn under ordningen ’Pleje af græs- og naturarealer’ er slåning forbudt på arealer med forpligtigelse til afgræsning og slæt. • 1. maj – 31. juli: Slåning af brak er forbudt. Undtagelser ved risiko for krydsbestøvning, ved bekæmpelse af hejrearter og giftige eller aggressive plantearter. • 15. maj – 25. juli: Det er afgrøden på arealet i denne periode, der tæller som afgrødekategori i forhold til de grønne krav. • 15. maj – 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt. • 1. juni- 15. september: Græs i omdrift og permanent græs skal slås mindst en gang i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 1. juni- 15. september: Arealer med permanent græs, der modtager grundbetaling, skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt fra 1. juni til 15. september. • 1. juni- 31. august: Pleje af græs- og naturarealer - hvis der er valgt kontrol efter fast græsningstryk, skal det fastsatte antal dyr gå på tilsagnsarealet i perioden. I den periode må arealet ikke samhegnes med andre arealer uden samme kontrolform eller med andre tilsagnshaveres marker.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer den 7. juni 2017. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
11
Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 6362 1602 Mobil nr. 2961 5002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6362 2511 Mobil nr. 2321 3192 Email ajn@centrovice.dk
Anders Sigersted Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6340 7129 Mobil nr. 2916 6116 Email aos@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 6362 1609 Mobil nr. 3058 8819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6362 1682 Mobil nr. 2321 3369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 6362 1604 Mobil nr. 2961 5008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 6362 2512 Mobil nr. 2321 3193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6340 7121 Mobil nr. 4028 5805 Email hbe@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 6362 1605 Mobil nr. 2961 5005 Email kil@centrovice.dk
Lennart Banke juniorkonsulent Tlf nr. 6362 1603 Mobil Nr. 2014 2283 Email lba@centrovice.dk
Lars Falch Bønløkke Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7123 Mobil Nr. 4033 2774 Email lfb@centrovice.dk
Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr. 6340 7137 Mobil Nr. 2938 1590 Email lbj@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7122 Mobil nr. 4020 6332 Email mm@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7120 Mobil nr. 4040 2398 Email mwl@centrovice.dk
Michala Thomassen Natur- og miljøkonsulent Tlf nr. 6340 7134 Mobil Nr. 5114 1596 Email mht@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 6362 1608 Mobil nr. 2481 7518 Email mih@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6340 7124 Mobil Nr. 2022 8097 Email ove@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7125 Mobil nr. 2423 2541 Email pej@centrovice.dk
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7127 Mobil nr. 4040 2428 Email thw@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7128 Mobil nr. 2029 1097 Email tbj@centrovice.dk
Vibeke Nepper Planteavlsassistent Tlf nr. 6340 7231 Email vne@centrovice.dk
12
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 6362 2585 Mobil nr. 2321 3195 Email abc@centrovice.dk