Agn nr12 2015

Page 1

AfgrødeNyt NR. 12 - 1 0. juni 2 01 5

INDHOLD • Aktuelt • Bladspætninger og gule bladspidser i hvede • Udsædsmængder af hybridvinterrug og –vinterbyg • Hvor må/skal jeg slå og hvornår? • Efterafgrøder i 2015 • Vigtige datoer

Aktuelt i marken I juni er der traditionen tro en masse arrangementer. Vi håber, at se dig på dyrskuet og til vores åbent hus i forsøgsmarken d. 24. juni. Du kan også stadig nå at tilmelde dig vores mini-konference om græsukrudt, der afholdes d. 22. juni. Se mere på vores hjemmeside www.centrovice. dk under arrangementer.

I de tidligt såede vårbygmarker, hvor fanebladet er fremme, er det tid til den afsluttende svampesprøjtning, hvis den ikke allerede er udført. I marker, der ikke er nået så langt, er der kun behov for svampebekæmpelse, hvis skadetærsklerne er overskredet (se AfgrødeNyt nr. 10).

Juni er også den måned, hvor det er optimalt at gå markerne i gennem og få noteret overlevende ukrudt enten alene eller med din planteavlskonsulent. Noter det fundne på et ukrudtskort – det letter planlægningen af den fremtidige strategi.

I vinterhvede har vi nu set de første marker, hvor der er begyndt at komme bladlus. Så skal du ud med den afsluttende svampesprøjtning, kan det være en god idé at kigge marken efter for bladlus først. Skadetærskel er 25 % angrebne strå, hvis der også skal svampe-

bekæmpes – 40 % angrebne strå, hvis der ikke er behov for en samtidig svampebekæmpelse. Skadetærsklerne gælder alt korn frem til st. 73 (tidligt mælkemodent). I spinat ses der nu enkelte planter med lus, så hold øje. Lus opdages ved, at undersøge bagsiden af blade, der krøller rundt om sig selv. Bekæmpelse foretages med 0,2 l Pirimor eller 0,2 kg Karate pr. ha. De kan også anvendes sammen med halv dosis af hver. Bekæmpelse af bladlus kan evt. kombineres med den første svampesprøjtning ved begyndende stokløbning med 0,5 l Opera pr. ha.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.