Agn nr12 2014 by Centrovice

AfgrødeNyt nr. 12 11. juni 2014 Indhold Aktuelt i marken Reform 2015 Handel af korn mellem landmænd Kommende arrangementer Vigtige datoer

Aktuelt i marken I vårafgrøderne finder vi nu i en del marker kornbladbillelarver, og bladlusene har udviklet sig i såvel vår- som vintersæd. Hvis du ikke allerede har været ude med en afsluttende svampesprøjtning, skal du overveje, om der skal insektmiddel med. Rundt omkring i Danmark er der i den forløbne uge på enkelte lokaliteter fanget rigtig mange hvedegalmyg. Det gælder dog ikke i vores eneste fælde på Fyn. Mange steder er vinterhveden over det sårbare stadie, der går fra begyndende skridning til begyndende blomstring. Hænger støvdragerne ud af akset, er blomstringen afsluttet. Sorten KWS Cleveland er resistent overfor den orangegule hvedegalmyg. I vinterhvedemarkerne er det tid til den sidste svampesprøjtning indenfor den kommende uge, hvis den ikke allerede er foretaget. I marker, hvor gulrusten ikke har været holdt under kontrol hele tiden kan det være aktuelt at svampesprøjte frem til, kernerne er vandagtige og har nået halv størrelse.

-1 -

I upløjede vinterhvedemarker med forfrugt hvede har hvedebladplet nogen steder bredt sig en del. Har du angreb af hvedebladplet og mangler den afsluttende sprøjtning, kan det være en fordel at køre med ren Proline, der har god effekt på hvedebladplet. Har du allerede brugt Proline to gange i denne sæson, så vælg en blanding med Bumper. Brunrust har bredt sig i vinterrug den sidste uge. Det er nu, at du skal vurdere, om den skal bekæmpes. Vi vurderer, at rugen er så langt fremme næste uge at bekæmpelse ikke længere er aktuel. Havremarkerne er mange steder begyndt at skride. Det er generelt svage angreb af svampesygdomme. I nogle marker er der bladlus, som bør bekæmpes for at sikre en gylden havre til høst. Har du været forbi www.twitter.com og set vores tweets om planteavl? Du finder os ved at søge på @planteavlfyn.

Reform 2015 I 2015 skifter enkeltbetalingen navn igen. Den bliver delt op i grundbetalingen, som udgør 70 % af støttebeløbet. De sidste 30 % opnås ved at opfylde tre grønne krav. Reglerne er pt i høring, og vi forventer, at de ligger fast 1. august 2014. Enkelte ting, i det vi her vil gennemgå, kan altså stadig nå at ændre sig. Første grønne krav - krav om antal afgrøder Bedrifter som har mellem 10 ha og 30 ha omdriftsareal skal dyrke mindst 2 afgrøder/afgrødekategorier. Den største afgrødekategori må højst udgøre 75 % af omdriftsarealet. Bedrifter over 30 ha omdriftsareal skal dyrke mindst 3 afgrøder/afgrødekategorier. Den største afgrødekategori må højst udgøre 75 %, mens de to største afgrødekategorier tilsammen højst må udgøre 95 % af omdriftsarealet. Arealer med permanente afgrøder, herunder permanent græs, lavskov, frugttræer og bærbuske, er ikke omdriftsarealer. F.eks. vårbyg, vinterbyg, vinterhvede og vinterraps tæller en afgrøde hver. Men afgrødekategorien ’græs’ omfatter både omdriftsgræs, andet grøntfoder og frøgræs. Har du både kløvergræs i omdrift og frøgræs, tæller det altså kun for én afgrøde.

Undtagelse fra krav om antal afgrøder, hvor det støtteberettigede areal omfatter store arealer med permanent græs og omdriftsarealer med græs eller andet grøntfoder Bedrifter, hvor mere end 75 % af det støtteberettigede landbrugsareal er anvendt som permanente græsarealer, frøgræs, arealer til produktion af græs eller andet grøntfoder eller er omfattet af en kombination af disse anvendelser, er fritaget for at have flere afgrødekategorier på arealet. Undtagelsen gælder dog ikke, hvis resten af omdriftsarealet udgør mere end 30 ha. Hvis resten af omdriftsarealet udgør mere end 30 ha, skal bedriften på dette areal dyrke mindst tre afgrødekategorier. Hovedafgrøden må på dette areal højst udgøre 75 pct, mens de to største afgrødekategorier tilsammen højst må udgøre 95 pct. af omdriftsarealet. Andet grønne krav – miljøfokusarealer Bedrifter med et omdriftsareal på mere end 15 ha, skal udlægge 5 % af omdriftsarealet med miljøfokusområder. Følgende arealer kan anvendes som miljøfokusområder (Omregningsfaktor i parentes): • Bræmmer/randzoner langs vandløb, udlagt efter randzoneloven. Arealerne skal støde op til bedriftens omdriftsareal (1,5) • Landskabselementer, der er beskyttet under reglerne om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), herunder fortidsminder og små søer (1,0) • Braklagte (udyrkede) omdriftsarealer (1,0) • Lavskov (fx energipil) (0,3,0) • Efterafgrøder, der er udsået som en blanding af afgrøder eller som græsudlæg. (0,3)

Bedrifter under 10 ha omdriftsareal er ikke omfattet af reglen om flere afgrøder. Undtagelse fra krav om antal afgrøder, hvor omdriftsarealet omfatter store arealer med frøgræs, græs, andet grøntfoder og/eller brak (udyrket) Bedrifter, hvor mere end 75 % af omdriftsarealet anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder eller er braklagt (udyrket) eller er omfattet af en kombination af disse anvendelser, er fritaget for at have flere afgrødekategorier på arealet. Undtagelsen gælder dog ikke, hvis resten af omdriftsarealet udgør mere end 30 ha. Hvis resten af omdriftsarealet udgør mere end 30 ha, skal bedriften på dette areal dyrke mindst to afgrødekategorier. Hovedafgrøden må på dette areal højst udgøre 75 %.

Hvordan ovenstående arealer defineres, er endnu ikke endeligt fastlagt. At omregningsfaktoren er 1,5 betyder, at 1 ha med randzone vil tælle med som 1,5 ha miljøfokusareal. På tilsvarende hvis betyder det, at hvis omregningsfaktoren er 0,3, så vil 1 ha f.eks. efterafgrøde kun tælle som 0,3 ha miljøfokusareal. Miljøfokusarealerne følger kalenderåret. Dvs. at de efterafgrøder, der skal tælle som miljøfokusområder i markplan 2015 først skal lægges ud i efteråret (eller foråret) 2015. I gødningsplansammenhæng skal de efterafgrøder, der gælder for mark- og gødningsplan 2015, lægges ud i 2014! Fortsættes på side 7

-2 -

Aktuelle løsninger uge 24 - 2014 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr • Vækstregulering

8.58'76%(. 03(/6( 0DMV

O NJ J SU KD

0LGGHO

%HN PSHU

3ULV NU SU KD

$JHUWLGVOHU *UnE\QNH

&DOOLVWR

%HP UNQLQJHU VSU¡MWQLQJ $OOH VSU¡MWQLQJHU NDQ I¡OJHV RS PHG &DOLVWR

69$03(%(. 03(/6( 9LQWHUKYHGH O NJ J SU KD

0LGGHO

3ULV NU SU KD

%HN PSHU

%UXQUXVW JXOUXVW 6HSWRULD %HOO VW 3UROLQH (& VW 5XEULF %HOO VW 3UROLQH (& 9LYHUGD VW 8OWLPDWH 6 I¡OJHQGH WLO HQ DI RYHUVWnHQGH O¡VQLQJHU KYLV KYHGHEODGSOHW KYHGHEODGSOHW %XPSHU (& VW +YHGHEODGSOHW 3UROLQH (& VW

9LQWHUUXJ

O NJ J SU KD

0LGGHO

5XEULF VW )ROLFXU (& VW 2ULXV (: VW

9nUE\J

O NJ J SU KD

0LGGHO

3ULV NU SU KD

%HN PSHU %UXQUXVW %UXQUXVW

3ULV NU SU KD

%HN PSHU

&RPHW VW

%HP UNQLQJHU

0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ

0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ

%HP UNQLQJHU 9 OJHV LNNH YHG PHOGXJDQJUHE .XQ PRGHUDW HIIHNW PRG PHOGXJ VNROGSOHW RJ UXVW

%HN PSHOVHVW UVNOHU RJ EHP UNQLQJHU &RPHW NDQ HYW HUVWDWWHV DI $PLVWDU L VDPPH GRVLV

HOOHU $SURDFK VW pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU %HOO VW %XPSHU (& VW )ROLFXU (& VW 2ULXV (: VW =HQLW (& VW 3URVDUR (& VW 3UROLQH (& VW 5XEULF VW 2SHUD %HOO VW 3URVDUR (& VW 3UROLQH (& VW 9LYHUGD VW 8OWLPDWH 6

+DYUH

O NJ J SU KD

0LGGHO =HQLW (& VW )ROLFXU (& VW 2ULXV (: VW &HDQGR VW

%\JEODGSOHW E\JUXVW VNROGSOHW %\JEODGSOHW E\JPHOGXJ E\JUXVW VNROGSOHW

%HN PSHU

$SURDFK NDQ HYW HUVWDWWHV DI $PLVWDU L VDPPH GRVLV

/DY HIIHNW PRG PHOGXJ .XQ PRGHUDW HIIHNW PRG PHOGXJ RJ VNROGSOHW .XQ PRGHUDW PRG VNROGSOHW

3ULV NU SU KD

+DYUHEODGSOHW PHOGXJ

-3 -

0RGHUDW HIIHNW Sn PHOGXJ /DY HIIHNW PRG PHOGXJ /DY HIIHNW PRG PHOGXJ

0RGHUDW HIIHNW PRG PHOGXJ

%HN PSHOVHVW UVNOHU RJ EHP UNQLQJHU

.XQ PRGHUDW HIIHNW PRG KDYUHEODGSOHW $QEHIDOHV NXQ DQYHQGW JDQJ SU V VRQ

9nUKYHGH

O NJ J SU KD

0LGGHO )ROLFXU (& VW 2ULXV (: VW =HQLW (& VW &HDQGR VW

5DMJU V

O NJ J SU KD

0LGGHO

%HOO VW

UWHU

O NJ J SU KD

0LGGHO 'LWKDQH 17 $PLVWDU 6LJQXP :* 6ZLWFK :*

%HN PSHU %UXQUXVW JXOUXVW KYHGHPHOGXJ %UXQUXVW JXOUXVW KYHGHEODGSOHW KYHGHPHOGXJ %UXQUXVW JXOUXVW KYHGHPHOGXJ 6HSWRULD

%HN PSHU .URQUXVW QHWQHNURVH SOHWQHNURVH VRUWUXVW

%HN PSHU UWHVNLPPHO UWHVNLPPHO UWHV\JH *UnVNLPPHO UWHVNLPPHO *UnVNLPPHO NQROGE JHUVYDPS UWHV\JH

3ULV NU SU KD

%HN PSHOVHVW UVNOHU RJ EHP UNQLQJHU ODY HIIHNW PRG 6HSWRULD RJ NXQ PRGHUDW HIIHNW PRG PHOGXJ 9HG NUDIWLJH PHOGXJDQJUHE WLOV WWHV )OH[LW\ 7HUQ /DY HIIHNW PRG 6HSWRULD RJ NXQ PRGHUDW HIIHNW PRG UXVW $QEHIDOHV NXQ DQYHQGW JDQJ SU V VRQ

%HN PSHOVHVW UVNOHU RJ EHP UNQLQJHU 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ +DOP Pn LNNH RSIRGUHV

3ULV NU SU KD

%HN PSHOVHVW UVNOHU RJ EHP UNQLQJHU

3ULV NU SU KD

%HP UNQLQJHU

8GEULQJQLQJVWLGVSXQNW RPNULQJ EORPVWULQJ .XQ PRGHUDW HIIHNW NDQ IRUYHQWHV

6.$'('<5 9nUE\J KDYUH O NJ J SU KD

0LGGHO

%HN PSHU

%ODGOXV 3LULPRU * 0DYULN ) %ODGOXV NRUQEODGELOOHU 3LULPRU * pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU )DVWDF .DUDWH :* &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6 )DVWDF .DUDWH :* &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6

9LQWHUKYHGH O NJ J SU KD

6SLQDW

O NJ J SU KD

0LGGHO

.DUDWH :* VW 0DYULN ) VW 0DYULN ) VW

O NJ J SU KD

%HN PSHU +YHGHJDOP\J YnUKYHGH EODGOXV %ODGOXV

3LULPRU * )DVWDF &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6 7HSSHNL

0LGGHO

.DUDWH :* 0DYULN ) 3LULPRU *

UWHU

%HN PSHU %HGHEODGOXV

%HN PSHU

-4 -

0 0HG 0HG ELP UNH 3LULPRU 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ HG EL ELP U P UNH P U NH NH 0 0H 0HG 0HG ELP UNH 3LULPRU 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ HG ELP U HG ELLP E P U P UUNH 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG EL ELP UNH 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG GE ELLP P U P NH 0HG ELP UNH 3LULPRU 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG E ELLLP P U P P NH 0 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ HG G EL ELP UNH NH NH 0 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ HG E HG ELLP U P P UUN UN H 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG EL ELP UNH H 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG GE ELLP U LP P NH H 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG EL 0HG ELP ELP P UNH H

3ULV NU SU KD

%HP UNQLQJHU

3ULV NU SU KD

%HP UNQLQJHU

3ULV NU SU KD UWHYLNOHU UWHEODGOXV 0DYULN ) VW &\WKULQ )DVWDF .DUDWH :* VW 1H[LGH &6 &\SHUE &\SHUE : 6N\JJHYLNOHU UWHYLNOHU UWHEODGOXV $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR 0LGGHO

0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0DNV O KD YHG pQ VSU¡MWQLQJ O KD WR VSU¡MWQLQJHU 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ

0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0DNV O KD YHG pQ VSU¡MWQLQJ O KD WR VSU¡MWQLQJHU 0DNV O KD YHG pQ VSU¡MWQLQJ O KD WR VSU¡MWQLQJHU 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0 0HG 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ HG EL ELP U P UNH P U NH H 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG 0H 0HG HG EL ELP P P U UUN NH H 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG E ELLP UNH H 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG GE ELLP U P NH P H 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG EL 0HG ELP ELP P P U UNH H

2II ODEHO 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 2II ODEHO 2II ODEHO 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ

%HP UNQLQJHU 0DNV O KD YHG pQ VSU¡MWQLQJ O KD WR VSU¡MWQLQJHU 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG EL 0HG ELP U P UNH P U NH H 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG HG E ELLP UN P U P P UN H U 0HG EL ELP UNH H 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG E ELLP P U NH H 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG EL 0HG ELP U ELP U P P UNH NH H

Er hestebønner den nye afgrøde?

Mødet afholdes tirsdag den 17. juni kl. 14-16 hos I/S Traun, Fremmelev 36, 5450 Otterup Hestebønner er en spændende afgrøde, som flere er gået i gang med at dyrke, mens andre stadig overvejer muligheden. Planteavlsafdelingen vil gerne medvirke til at sprede de nuværende erfaringer og inviterer derfor til møde om dyrkning og håndtering af hestebønner. Mødet henvender sig både til nuværende dyrkere og til dig, der overvejer at dyrke hestebønner. I/S Traun driver 456 ha, hvoraf der dyrkes 20 ha med hestebønner. Ejendommen har en svineproduktion på ca. 650 DE med søer, smågrise og slagtesvin. Niels Ulriksen vil fortælle om sine erfaringer med dyrkning og håndtering af hestebønner, herunder opfodring i svineproduktionen. Planteavlskonsulenter og svineproduktionskonsulent vil supplere med korte indlæg omkring dyrkning, håndtering, økonomi og opfodring i svineproduktionen. Mødet er gratis og Centrovice er vært ved en øl eller vand.

-5 -

KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT

Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk

Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk

Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk

Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk

Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk

Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk

Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk

Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk

Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk

Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk

Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk

Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk

Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk

Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk

Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk

Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk

Søren Lykkegaard Hansen Planteavlskonsulent Mobil nr. 26 166 116 Email slh@centrovice.dk

Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk

-6 -

Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk

Fortsat fra side 2 I tabellen ser du, hvilke arealer der kan anmeldes som udyrkede/braklagte i 2015 Eksempel

2007

Brak

Korn

2008

Brak

Udyrket

Korn

2009

Udyrket

Omdriftsgræs

2010

Udyrket

Omdriftsgræs

2011

Udyrket

Omdriftsgræs

2012

Udyrket

Omdriftsgræs

2013

Udyrket

Permanent græs

Omdriftsgræs

2014

Udyrket

Omdrift, fx korn

Permanent græs

Omdrift fx korn

Omdrift, fx korn

2015

Kan anvendes som brak

Kan IKKE anvendes Kan anvendes som brak som brak

Undtagelse fra krav om miljøfokusarealer, hvor omdriftsarealet omfatter store arealer med græs, andet grøntfoder og/eller brak (udyrket) Bedrifter, hvor mere end 75 % af omdriftsarealet anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder, er braklagt (udyrket), anvendes til dyrkning af bælgfrugter eller til en kombination af disse anvendelser, er fritaget for at have miljøfokusarealer. Undtagelsen gælder dog ikke, hvis det resterende omdriftsareal udgør mere end 30 ha. Undtagelse fra krav om miljøfokusområder, hvor det støtteberettigede areal omfatter store arealer med permanent græs og omdriftsarealer med græs eller andet grøntfoder Bedrifter, hvor mere end 75 % af det støtteberettigede landbrugsareal er anvendt som permanente græsarealer, arealer til produktion af græs eller andet eller er omfattet af en kombination af disse anvendelser, er fritaget for at have miljøfokusarealer.

Kan anvendes som brak

Undtagelsen gælder dog ikke, hvis det resterende omdriftsareal udgør mere end 30 ha. Tredje grønne krav - opretholdelse af permanente græsarealer i Danmark Danmarks andel af permanent græsarealer må ikke falde under 95 % af Danmarks landekvote for permanente græsarealer. Dette princip gælder allerede i 2014. På trods af, at der sker en stor udskiftning af de permanente græsarealer i Danmark, har arealet med permanent græs gennem årerne været meget stabilt. Og arealet af permanent græs er på intet tidspunkt faldet under 95 % af den danske landekvote. I 2014 er andelen af permanent græs således heller ikke faldet under 95 % af landekvoten. Det betyder, at der ikke er forbud mod omlægning eller forpligtelse til at genetablere omlagte permanente græsarealer under de eksisterende støtteregler i 2015.

-7 -

Handel af korn mellem landmænd Høsten nærmer sig, og i de senere år er der handlet mere korn direkte mellem landmænd. Der kan være både fordele og ulemper/risiko ved at handle direkte. Fordele: • Sælger og køber kan dele grovvarefirmaets fortjeneste og omkostninger ved at lagre/ håndtere kornet • Der kan aftales mere lempelige kvalitetskrav • Ingen ventetid foran brovægten Ulemper/risiko: • Modsatrettede økonomiske interesser mellem parterne • Usikkerhed vedr. registrering af mængde, vandprocent og kvalitet • Betalingen sker ikke eller ikke på det aftalte tidspunkt For at en handel mellem landmænd kan ske med tilfredsstillende resultat for begge parter er det meget vigtigt at få lavet en skriftlig aftale, som begge parter har underskrevet. I aftalen bør følgende punkter indgå: • Kornart og mængde (Evt. antal ha) • Hvordan vejes/opgøres mængden • Skal kornet leveres/afhentes og hvornår • Hvordan skal der reguleres for vandprocent og evt. urenheder og protein • Hvordan skal man forholde sig ved kvalitetsmangler, f.eks. spirede kerner

• Hvordan skal prøvetagningen ske. Og hvem skal dække omkostningen • Aftalt pris og betalingsdato • Garanti for betalingen Fastsættelse af prisen kan ske på flere måder. Hvis alt korn leveres samtidigt, kan man anvende markedsprisen på leveringstidspunktet. Hvis kornet leveres løbende, kan man anvende de løbende markedspriser i de enkelte leveringsmåneder. Endelig kan man aftale, at prisen skal følge kapitelstaksten. Man afregner så løbende til a´conto priser, og regulerer endeligt, når kapitelstaksten foreligger i marts måned. Hvis der er spor usikkerhed om køberens betalingsevne, bør sælger altid kræve a´conto betaling eller bankgaranti. Når kornet er læsset af hos køber, har man ved manglende betaling ingen mulighed for at få kornet tilbage, og man indgår som simpel kreditor sammen med alle andre. En tjekliste samt et eksempel på et skema for aftale om afregning af foderkorn mellem landmænd kan hentes på https://www.landbrugsinfo.dk/ Planteavl/Afgroeder/Korn/Vinterhvede/Sider/ tjekliste-handel-korn-raps-aerter_pl_pn_12_643. aspx eller du kan få det tilsendt ved henvendelse til din planteavlskonsulent. I planteavlsafdelingen tilbyder vi ligeledes hjælp til at udforme eller tjekke aftaleskemaer.

Vigtige datoer • 1. maj – 30. juni: udyrkede arealer må som hovedregel ikke slås. • 31. maj: Plantedækket på støtteberettigede arealer under enkeltbetalingsordningen skal normalt være etableret. • 1. juni: Permanente græsarealer med enkeltbetaling. Arealerne skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt frem til den 31. august. • 15. juni: Frist for at plante flerårige energiafgrøder på arealer, der søges støtte til i 2014.

Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 18 juni 2014. Med venlig hilsen Planteavlskontoret

-8 -