AfgrødeNyt nr. 13 18. juni 2014 Indhold Aktuelt i marken Vinterraps efterår 2014 Kommende arrangementer Vigtige datoer
Aktuelt i marken Årets sprøjtninger i vintersæd og vårbyg er nu stort set overstået. Undtagelsen kan f.eks. være vinterhvede, hvor der er septoria helt op på fanebladet, eller hvor der findes lus over skadetærsklen, som er 40 % angrebne strå, når der ikke skal sprøjtes med svampemiddel samtidig. I markerne kan sprøjtevinduer, hvad enten de er tilsigtede eller ej, give et godt billede af markens ukrudtsbestand. Bemærk også om der er græsser, der ikke er bekæmpet. Notér gerne ned og tag det med ind til din planteavlskonsulent, når du skal have udarbejdet mark- og gødningsplan. Er der ukrudtsarter, du ikke ved, hvad er, så kommer vi gerne på før-høstbesøg, eller du kan kigge forbi kontoret med ukrudtet, så skal vi nok bestemme det.
-1 -
Det er tid til at tjekke vintersædsmarkerne for flyvehavre. Brug gerne en kikkert, det letter arbejdet. Husk at der er krydsoverensstemmelse på forekomsten af flyvehavre. Hvis ikke, at det allerede er sket, så er det nu tid til at så efterafgrøder i majs. Husk, at hvis du ændrer noget i forhold til det planlagte, hvad angår efterafgrøderne eller deres alternativer, så skal det indberettes i TastSelv senest 31. august.