AfgrødeNyt NR. 14 - 24. juni 2 01 5
INDHOLD Aktuelt Hvad er halmens værdi? Rekordmange landmænd har søgt tilskud til naturpleje Bekæmp kæmpebjørneklo effektivt Vigtige datoer
Aktuelt i marken Det er ved at være slut med årets svampesprøjtninger. Vi er nu så langt henne at svampesprøjtningerne i vinterbyg og –rug bør være afsluttet. I hvedemarker og vårbygmarker, hvor svampesprøjtningen endnu ikke er afsluttet, bør dette gøres snarest. Det kolde og våde forår har ikke givet gode betingelser for insekterne. Vi finder stadig kun få bladlus og kornbladbillelarver. Skadetærsklerne har kun i enkelte tilfælde været overskredet for kornbladbillerne, mens vi ikke har set bladlusangreb over skadetærsklen.
Det er ved at være tid til aflugning af flyvehavre i vintersæden. Det har været en varm vinter, og vi må derfor forvente, at forekomsten af flyvehavre kan være stor, da de ikke er udvintret. Der er ikke nogen frist for, hvornår markerne skal findes fri for flyvehavre – planten må ikke kunne findes på noget tidspunkt, hvis der kommer kontrol – det gælder heller ikke randzoner/ bræmmer og braklagte arealer. Der er dog ikke længere krydsoverensstemmelse (KO) på fund af flyvehavre.
Endnu en plante, der er vigtig at få bekæmpet er kæmpebjørneklo. Der er heller ikke KO på denne art længere, men hvis din kommune har vedtaget en indsatsplan, har du pligt til at bekæmpe den. Uden en stor fælles indsats er det umuligt at få begrænset denne uønskede og giftige planteart. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt.
Vi er enkelte steder begyndt at se små pletter med lejesæd eller hældende planter i vinterhvedeog rugmarker. Årsagen kan være knækkefodsyge, der kendes på de såkaldte øjepletter ved stængelbasis, som du kan se, når bladskeden fjernes. Øjepletterne er grå med brun rand eventuelt med små sorte prikker i. Knækkefodsyge fremmes af tidlig såning, milde vintre samt et fugtigt forår, dvs. netop de vejrforhold, som vi har haft i år.
Knækkefodsyge
Hvad er halmens værdi? Hvis halmen snittes og nedmuldes efter høst Jordens pulje af organisk materiale vil øges. De første år, hvor halmen nedmuldes vil der ske en immobilisering af kvælstof. Først efter flere års nedmuldning af halm, vil der blive mineraliseret og frigivet kvælstof i jorden. Halmen forbedrer dog allerede de første år jordens krummestruk-
tur og er et godt fødegrundlag for regnorme og mikroorganismer. På jorde hvor der er nedmuldet halm i en årrække, afdrænes jorden bedre, og jorden slemmer mindre sammen. Som følge heraf vil risikoen for strukturskader også minimeres. Når halmen skal snittes og nedmuldes, bør der indregnes en ekstra omkostning til mandskab, maskiner og især diesel. Denne omkostning
varierer meget, men ligger ofte et sted mellem 2 og 5 øre pr. kg halm. Der er i 15- til 20-årige forsøg med langtidseffekter af halmnedmuldning målt et lille merudbytte på sandjorde, hvorimod der blev registreret en tendens til lavere udbytte på lerjorde.
Halmtype
Indhold i % af tørstof
Værdi i øre pr. kg halm
Vinterhvede Vårbyg Vinterbyg Havre Vinterrug Rajgræs Vinterraps
Kvælstof 0,53 0,64 0,64 0,59 0,61 0,81 0,85
Fosfor 1 1 1 1 1 4 1
Fos- Kafor lium 0,09 1,5 0,09 1,2 0,08 1,2 0,14 1,5 0,09 1,2 0,35 2,5 0,08 1,64
Kalium 8 6 6 8 6 13 8
Andre PK+andre i alt 2 2 2 2 2 2 2
11 9 9 11 9 19 11
Forventet halmmængde t pr. ha 4,0 3,5 4,0 4,0 4,0 3,5 3,5
Værdi i kr. pr. ha
440 315 360 440 360 665 385
Forudsætninger: Tørstofprocenten i halmen er 85 %.Fosfor (P) koster 11 kr. pr. kg (i DAP) og kalium (K) koster 6 kr. pr. kg (i K 49). Kvælstof er ikke værdisat pga. den meget langsomme frigivelse.
2
Hvis halmen sælges på skår Det er vigtigt, at sælge halmen til en køber, der fjerner halmen hurtigt efter høst, så etableringen af næste års afgrøde ikke forsinkes i forhold til det optimale. Det er også vigtigt, at den videre jordbearbejdning/etablering kan ske rettidigt. Derudover bør der ligge en klar aftale om, at presseren skal være renset, før den kører ind i markerne, så spredning af tabsvoldende ukrudt som f.eks. ager-rævehale begrænses. Bliver dine marker inficeret med et nyt og besværligt ukrudt, kan meromkostningerne til ukrudtsmidler hurtigt blive kr. 500 pr. ha.
Kørsel- og strukturskader i marken bør begrænses Kør altid i såretningen, når halmen fjernes og undgå at vende i marken. Når halmen presses og fjernes, reduceres halmens gødningsværdi til jorden med mellem 9 og 19 øre pr. tons halm, se nedenstående tabel. Hvis halmen skal fjernes fra ejendommen, vil de fleste forvente en lille fortjeneste til den landmand, der sælger halmen. Denne fortjeneste varierer MEGET, afhængigt af hvor stor efterspørgsel og udbud der er i det pågældende område. Som oftest er fortjenesten for sælger 5 til 10
Omkostning Presning (500-700 kg) Spredning, vending og rivning Bjærgning Lagring Forsikring og risikoafdækning af eks. leveringspligt og andet Gødningsværdi Eventuel fortjeneste I alt/Minimumspris før fortjeneste Da omkostningerne kan variere meget fra bedrift til bedrift, er det vigtigt at vurdere ens egne omkostninger. Først derefter kan du vur-
øre pr. kg halm, som lægges oveni gødningsværdien på 9 til 18 øre pr. kg. Halmen sælges til kraftvarmeværker eller eksport Afstanden, transportforholdene og vejret er afgørende, hvis der skal gøres en god forretning. Omkostningerne varierer meget mellem bedrifter. Nedenstående tabel illustrerer det mest almindelige omkostningsniveau i øre pr. kg halm ved 15% vand.
Pris i øre pr. kg 12-15 3-4 4-5 5-25 5-8 9-19 5-10 43- 86
dere den nødvendige minimumspris inklusiv dit ønske til fortjeneste.
3
Rekordmange landmænd har søgt tilskud til naturpleje NaturErhvervstyrelsen har nu opgjort antallet af ansøgere til den 5-årige ordning om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. NaturErhverv har modtaget knap 3.000 ansøgninger, hvilket betyder, at der er søgt for 60 mio. kr. mere, end der er til rådighed i puljen på 250 mio. kr. Derfor vil langt fra alle ansøgere få tilsagn.
4
Følgende ansøgere vil modtage tilsagn om tilskud: 1. Ansøgere med arealer inden for de særligt udpegede områder i Natura 2000 2. Ansøgere med arealer uden for Natura 2000, som har en naturværdi (HNV-score) på 6 eller derover.
3. Ansøgere med arealer uden for Natura 2000, som har en naturværdi (HNV-score) på 5 med marker som er større end ca. 12 ha. 4. Ansøgere med alle andre arealer må forvente afslag.
Aktuelle løsninger uge 26 - 2015 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr
8.58'76%(. 03(/6( 5RGXNUXGW L NRUQ O NJ J SU KD
0LGGHO
0 VW
0 VW $PPRQLXPVXOIDW 0 VW $PPRQLXPVXOIDW 6SUHGH NO EHPLGGHO
%HN PSHU $JHUP\QWH $JHUVQHUOH $JHUVYLQHP ON *HGHUDPV *UnE\QNH . UJDOWHWDQG $JHUSDGGHURN $JHUWLGVHO
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 6HQHVW L NRUQHWV VWDGLXP $QGUH 0&3$ PLGOHU NDQ DQYHQGHV , PDM MXQL QnU DJHUSDGGHURN HU FP RJ HQGQX KDU IULVNH O\VHJU¡QQH EODGH 6HQHVW L NRUQHWV VWDGLXP 1nU WLGVHOVNXG HU FP 'HU E¡U Y UH RPNULQJ GDJHV DIVWDQG PHOOHP XNUXGWVVSU¡MWQLQJ PHG PLQLPLGGHO RJ 0&3$ Vn WLGVOHUQH HU L JRG Y NVW 6HQHVW L NRUQHWV VW
1HGYLVQLQJ .RUQ 5DSV EHN PSHOVH DI URGXNUXGW RJ QHGYLVQLQJ I¡U K¡VW O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .XQ QHGYLVQLQJ DI JU¡QVNXG L NRUQ
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU %UXJ NXQ GHQQH ODYH GRVHULQJ KYLV PDUNHQ HU KHOW IUL IRU NYLN RJ URGXNUXGW %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV
)RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV
)RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
6SUHGH NO EHPLGGHO RJ DPPRQLXPVXOIDW VLNUHU HIIHNWHQ 8QGHU PLQGUH JXQVWLJH IRUKROG
7LOV WWHV LNNH DGGLWLYHU 'HU NDQ DQYHQGHV RS WLO O SU KD PRG WLGVOHU 5HJQIDVW HIWHU WLPHU
6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW *O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV 1RYD%DODQFH
5RXQGXS )OH[
5DSV EHN PSHOVH DI URGXNUXGW RJ QHGYLVQLQJ I¡U K¡VW O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI 1HGYLVQLQJ DI XHQV DIPRGHQGH YLQWHUUDSV DIJU¡GH %HKDQGOLQJVIULVW GDJH 6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW 5HJORQH 6SUHGH NO EHPLGGHO
1HGYLVQLQJ DI XHQV DIPRGHQGH YLQWHUUDSV DIJU¡GH %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
3ULV NU SU KD
1RYD %DODQFH RSK YHU YLUNQLQJ DI KnUGW YDQG 'RVLV WLOSDVVHV YDQGHWV KnUGKHG
%HP UNQLQJHU 1HGYLVQLQJ PHG JO\SKRVDW PLGOHU NDQ VNH GDJH I¡U QRUPDOW VNnUO JQLQJVWLGVSXQNW DOWVn QnU VW¡UVWHSDUWHQ DI VNXOSHUQH L UDSVHQ HU JXOJU¡QQH RJ GHU HU HQNHOWH VRUWH IU¡ QHGHUVW Sn SODQWHQ 'HQ EHKDQGOHGH DIJU¡GH K¡VWHV GLUHNWH W\SLVN XJHU HIWHU VSU¡MWQLQJ 1HGYLVQLQJ PHG 5HJORQH NDQ W\SLVN VNH HW SDU GDJH HIWHU RSWLPDOW VNnUO JQLQJVWLGVSXQNW 'HU NDQ W UVNHV GLUHNWH FD GDJH HIWHU QHGYLVQLQJ
69$03(%(. 03(/6( 9LQWHUKYHGH O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
%UXQUXVW JXOUXVW 6HSWRULD 9LYHUGD VW 8OWLPDWH 6 %HOO VW 7LOV WWHV \GHUOLJHUH YHG SUREOHPHU PHG PHOGXJ %UXQUXVW JXOUXVW 6HSWRULD PHOGXJ 2ULXV (: VW 7LOV WWHV 9LYHUGD HOOHU %HOO YHG SUREOHPHU PHG '75 RJ UHG -RUGEHKDQGOLQJ %XPSHU (& VW '75 KYHGHEODGSOHW
%UXQUXVW JXOUXVW KYHGHEODGSOHW KYHGHPHOGXJ 3UROLQH (& VW 6HSWRULD HQ DI I¡OJHQGH PLGOHU %HOO VW 5XEULF VW
3ULV NU SU KD
%HN PSHOVHVW UVNOHU 0DNV O KD SU V VRQ 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ 0DNV JDQJH SU nU 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ
0DNV JDQJH SU nU .XQ PRGHUDW HIIHNW Sn PHOGXJ
0DNV JDQJH SU nU .XQ PRGHUDW HIIHNW Sn PHOGXJ
5
9nUE\J
O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
&RPHW VW
3ULV NU SU KD
%HN PSHOVHVW UVNOHU
HOOHU $SURDFK VW HQ DI I¡OJHQGH PLGOHU 5XEULF VW %HOO VW 2ULXV (: VW 3URVDUR (& VW 3UROLQH (& VW )ROLFXU ;SHUW VW )ROLFXU (& VW
+DYUH
O NJ J SU KD
0LGGHO
%\JUXVW VNROGSOHW E\JEODGSOHW %\JUXVW PHOGXJ VNROGSOHW E\JEODGSOHW
%HN PSHU
2ULXV (: VW +DYUHEODGSOHW 0HOGXJ )ROLFXU ;SHUW VW 3URVDUR (& VW
9nUKYHGH
O NJ J SU KD
0LGGHO
2ULXV (: VW )ROLFXU ;SHUW VW 3URVDUR (& VW %HOO VW %HOO VW &RPHW VW 3UROLQH (& VW HQ DI I¡OJHQGH PLGOHU %HOO VW 5XEULF VW 9LYHUGD VW 8OWLPDWH 6 5XEULF VW 2VLULV 3URVDUR (& VW 3UROLQH (& VW
5DMJU V
O NJ J SU KD
0LGGHO
%HOO VW HQ DI I¡OJHQGH PLGOHU &RPHW VW &RPHW 3UR VW
6SLQDW
O NJ J SU KD
0LGGHO
2SHUD 6LJQXP :* &DQWXV
6
%HN PSHU %UXQUXVW JXOUXVW KYHGHPHOGXJ
%UXQUXVW JXOUXVW 6HSWRULD
%UXQUXVW JXOUXVW 6HSWRULD
%UXQUXVW JXOUXVW 6HSWRULD
%UXQUXVW JXOUXVW KYHGHPHOGXJ 6HSWRULD %UXQUXVW JXOUXVW KYHGHEODGSOHW KYHGHPHOGXJ 6HSWRULD
%HN PSHU .URQUXVW VRUWUXVW
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD
%HN PSHU 6SLQDWVNLPPHO
3ULV NU SU KD
,NNH YHG PHOGXJ
O 3URVDUR LQGHKROGHU O 3UROLQH O )ROLFXU
%HN PSHOVHVW UVNOHU .XQ PRGHUDW HIIHNW PRG KDYUHEODGSOHW 0DNV JDQJH SU Y NVWV VRQ 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ
%HN PSHOVHVW UVNOHU /DY HIIHNW PRG 6HSWRULD 0DNV JDQJH SU Y NVWV VRQ .XQ PRGHUDW HIIHNW PRG 6HSWRULD 0DNV JDQJH SU V VRQ 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ 9HG PHOGXJ WLOV WWHV PHOGXJPLGGHO LQGWLO EHJ\QGHQGH VNULGQLQJ &RPHW &RPHW 3UR Pn PDNV JDQJH SU V VRQ .DQ HUVWDWWHV DI O $SURDFK O &RPHW 3UR 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ 0DNV JDQJH SU nU .XQ PRGHUDW HIIHNW Sn PHOGXJ
0DNV JDQJH SU nU .XQ PRGHUDW HIIHNW Sn PHOGXJ 0DNV O KD SU V VRQ 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ 0DNV JDQJH SU nU .XQ PRGHUDW HIIHNW Sn PHOGXJ O 3URVDUR LQGHKROGHU O 3UROLQH O )ROLFXU 0DNV JDQJH SU nU .XQ PRGHUDW HIIHNW Sn PHOGXJ
%HN PSHOVHVW UVNOHU +DOP Pn LNNH RSIRGUHV 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ +DOP Pn LNNH RSIRGUHV 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ +DOP Pn LNNH RSIRGUHV
%HN PSHOVHVW UVNOHU 2II ODEHO 9HG EHJ 6WRNO¡EQLQJ FD GDJH VHQHUH 0DNV JDQJH SU V VRQ FD GDJH VHQHUH LJHQ
6.$'('<5 9nUE\J KDYUH O NJ J SU KD
0LGGHO
3LULPRU * 0DYULN ) 3LULPRU * HQ DI I¡OJHQGH PLGOHU )DVWDF .DUDWH :* .DLVR 6RUELH &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6 )DVWDF .DUDWH :* .DLVR 6RUELH &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6
9LQWHUKYHGH O NJ J SU KD
3LULPRU * 0DYULN ) )DVWDF .DLVR 6RUELH &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6 7HSSHNL .DUDWH :*
%ODGOXV %ODGOXV %ODGOXV NRUQEODGELOOHU
%ODGOXV NRUQEODGELOOHU
%HN PSHU %ODGOXV
%ODGOXV RJ KYHGHJDOP\J
0DYULN )
6SLQDW
O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
0LGGHO .DUDWH :* 0DYULN ) 3LULPRU * 7HSSHNL
%HN PSHU %HGHEODGOXV
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0DNV O KD YHG pQ VSU¡MWQLQJ RJ O KD YHG VSU¡MWQLQJHU 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
%HP UNQLQJHU
0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0DNV O KD YHG pQ VSU¡MWQLQJ RJ O KD YHG VSU¡MWQLQJHU 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0DNV O KD YHG pQ VSU¡MWQLQJ RJ O KD YHG VSU¡MWQLQJHU
0HG ELP UNH 2II ODEHO 0HG ELP UNH 0D[ EHK SU V VRQ 2II ODEHO 2II ODEHO 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0HG ELP UNH 2II ODEHO 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ
7
Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk
Karin Nielsen Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407231 Mobil nr. 21 149 828 Email kan@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk
Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407 137 Email lbj@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk
Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk
Søren Lykkegaard Hansen Planteavlskonsulent Mobil nr. 26 166 116 Email slh@centrovice.dk
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk
Bekæmp kæmpebjørneklo effektivt Du har pligt til at bekæmpe kæmpebjørneklo, hvis den kommune, hvor du har jord, har vedtaget en indsatsplan for bjørneklo. Indsatsplanen giver information om de arealer, der er omfattet og tidsfrister for bekæmpelse. Selv om din kommune ikke har vedtaget en indsatsplan, er det god skik at få bekæmpet den aggressive og giftige planteart, så den ikke spreder sig yderligere. I bekendtgørelsen, hvor kravet om bekæmpelse af kæmpebjørneklo er fastlagt står følgende: ”Bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal medføre, at den enkelte plante inden for indsatsområdet dør. Bekæmpelsen skal endvidere udføres på en sådan måde, at den enkelte plante på intet tidspunkt i indsatsperioden reproducerer sig selv.”
Det betyder, at målet skal være at bekæmpe planterne, så de dør. Er det ikke muligt at bekæmpe alle planterne, er det vigtigt at undgå, at planterne sætter frø. Kæmpebjørneklo blomstrer i juni og juli, og sætter frø i løbet af august. Tidspunkt for bekæmpelse Kæmpebjørneklo bekæmpes nemmest, når planterne er nemme at se i landskabet, og stadig er mindre end 50-75 cm. På det tidspunkt kan både kemisk og mekanisk bekæmpelse udføres med mindst mulig risiko for berøring af planterne.
Der findes som udgangspunkt fire forskellige bekæmpelsesmetoder: • Afgræsning • Slåning • Rodstikning • Kemisk bekæmpelse Afgræsning Afgræsning er den mest effektive måde at bekæmpe kæmpebjørneklo på. Især får spiser gerne de grønne planter og tager ikke skade af planternes saft. Har du et større areal med kæmpebjørneklo, kan det derfor være en fordel at lade det afgræsse i en periode, hvis det er muligt på arealet.
Metode til bekæmpelse Bekæmpelse af kæmpebjørneklo er en langsigtet kamp over 6-8 år for etablerede bestande. Det skyldes ikke mindst, at frø vil fortsætte med at spire frem over 4-6 år, indtil jordens frøbank er udtømt.
9
Slåning Afslåning gennem sæsonen kan effektivt modvirke frøsætning, men metoden er meget tidskrævende, fordi der kræves gentagne afhugninger. Selvom brak normalt ikke må slås fra 1. maj til 31. juli, så er det tilladt at slå arealerne, hvis der er forekomst af f.eks. kæmpe-bjørneklo. Rodstikning Mindre bestande kan bekæmpes ved rodstikning. Roden skæres over med en skarp spade lige under vækstpunktet, så planten dør. Det vil sige, at der skal være ca. 8-10 cm rod på den væltede plante. Er de første skærme begyndt at afblomstre, bør skærmene fjernes, så der ikke sker eftermodning af frø. Kemisk bekæmpelse Enkeltplanter bekæmpes lettest med glyphosat i en rygsprøjte eller ved påstrygning. Der anvendes en dosis på 5-6 ml pr. 10 m2 svarende til 5-6
l pr. ha. plus sprede-klæbemiddel. Undgå så vidt muligt at ramme den øvrige vegetation, så der ikke gives plads til fremspiring af nye bjørnekloplanter. Etiketten på glyphosatmidler indeholder krav om, at midlerne ikke må anvendes nærmere end 0, 2 eller 10 meter fra vandløb og søer, afhængig af produktet. Glyphonova 450 Plus og Glyfonova Plus har ingen afstandskrav, og kan derfor anvendes mod bjørneklo på vandløbsbrinkerne. Naturarealer og arealer med miljøstøtte Bemærk, at på arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, som f.eks. enge, moser, strandenge, heder, overdrev og vandløb, må der som udgangspunkt ikke bruges kemisk bekæmpelse med mindre, der er søgt og givet en dispensation. Det samme gælder, hvis der er tilsagn om MVJ/miljøord-
Når kæmpebjørneklo slås, danner den hurtigt nye blomsterstande.
10
ninger. For arealer med Miljøbetinget tilsagn (MB) må der ikke ske kemisk bekæmpelse, og det er ikke muligt at søge dispensation. På arealer på økologiske bedrifter må der under ingen omstændigheder anvendes kemisk bekæmpelse. Ikke længere krydsoverensstemmelse Fra 2015 er bekæmpelse af kæmpebjørneklo ikke omfattet af krydsoverensstemmelse. Randzoner Det er tilladt at bekæmpe kæmpebjørneklo i randzonen, ikke kun med f.eks. rodstikning eller topkapning, men også ved målrettet sprøjtning i det omfang, der er behov for det.
Skal du have taget jordprøver til efteråret? Vi anbefaler, at du får taget jordbundsanalyser hvert 5. år, så du har mulighed for at gødske og kalke optimalt. I år har vi set flere marker med meget lave reaktionstal. En standardanalyse med reaktionstal, fosfortal, kaliumtal og magnesiumtal koster kr. 220,- + et startgebyr på kr. 500,-, hvis vi skal udtage den. Hvis du selv udtager den, er prisen kr. 150,- pr. prøve. Du kan låne et jordspyd hos os samt få en vejledning i udtagning af jordprøverne. En jordprøve dækker normalt 2-3 ha og er derfor en billig måde at få overblik over jordens næringsstoffer. Der er også mulighed for analyse af tekstur og lerprocent samt enkelt analyser af kobber, zink, jern, mangan og svovl. Spørg din planteavlskonsulent om prisen. Du kan også overveje at tilmelde dig ’udvidet markstyring’. Med ’udvidet markstyring’ får du 1 årligt markbesøg, AfgrødeNyt samt udtagning af jordprøver hvert 5. år. Det koster kr. 1250,- + kr. 23 pr. ha, hvis du har under 500 ha eller kr. 18 pr. ha, hvis du har mere end 500 ha.
Vårbyg med meget lavt reaktionstal
11
VIGTIGE DATOER • 15. marts – 31. juli: forbud mod beskæring af træer og buske, der er rodfæstede i en markblok. • 1. maj – 31. juli: forbud mod slåning af brak. Undtagelser ved risiko for krydsbestøvning, ved bekæmpelse af hejrearter og giftige eller aggressive ukrudtsarter. • 1. juni – 15. september: græs i omdrift og permanent græs samt almindelige og MFO-randzoner skal slås mindst én gang i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 30. juni: frist for at etablere MFO-græsudlæg i majs • 1. juli: brakarealer og MFO-brak, der skal dyrkes med vintersæd må nedvisnes. Fra 1. august må arealerne jordbearbejdes.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 1. juli 2015. Med venlig hilsen Planteavlskontoret 12