AfgrødeNyt nr. 14 25. juni 2014 Indhold Aktuelt i marken Sorter til tidlig såning af vinterhvede Bekæmp kvik og rodukrudt før høst Høst af vinterraps Svampebekæmpelse i majs Vigtige datoer
Aktuelt i marken De fleste sukker efter regn, og markerne modner hurtigt af nu. Har du vinterbyg, der skal nedvisnes er det tid nu. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt. De fleste vinterhvedemarker er nu så langt fremme, at det ikke længere kan betale sig at bekæmpe bladlus. I de senest udviklede marker skal beslutningen om en eventuel bladlusbekæmpelse træffes i denne uge. Skadetærskelen er 40 % angrebne strå. I havre bør bladlus bekæmpes for at forsøge at sikre en gylden vare. De sidste par år har vi set et stigende antal marker, hvor kornafgrøderne har dårlig vækst og forkortede og fortykkede rødder - symptomer på lavt reaktionstal. Men vi ser også marker, hvor der er kalket uden forudgående jordprøve, og hvor
Mark med lavt reaktionstal
-1 -
reaktionstallet er kommet så højt op, at der bl.a. bliver problemer med manganmangel. Vi anbefaler derfor, at du får taget jordprøver ca. hvert 5. år eller når du får nye stykker jord med i driften. Du kan vælge at lade os tage jordprøverne eller gøre det selv, og du har mulighed for at tilmelde dig en pakkeløsning, hvor jordprøvetagning hvert 5. år er inkluderet – hør nærmere hos din planteavlskonsulent. Vi har netop fået at vide, at hvis du vil nøjes med grundbetalingen på de 70 % af støtten, så kan du i 2015 og sandsynligvis til og med 2017, undlade at opfylde de grønne krav (flere afgrøder, 5 % miljøfokusarealer, opretholdelse af permanente græsarealer).