AfgrødeNyt NR. 1 5 - 5. juli 2 017
INDHOLD Aktuelt i marken Nedvisning i vinterraps før høst Skårlægning af vinterraps Sortsvalg – vinterhvede, vinterbyg og vinterraps Vigtige datoer
Aktuelt i marken Når vi kontrollerer sædkorn, så kan vi se, at der er mange flyvehavre i år. Derfor bør du være opmærksom på at gå markerne igennem en ekstra gang. Hvis du har vinterbygmarker, der skal visnes ned før høst, så er det mange steder tiden. Glyphosatmidlerne kræver 4-6 timers tørvejr efter udsprøjtning for at have fuld effekt, så hold godt øje med vejrudsigten. Se mere i sidste nummer af AfgrødeNyt.
Hvis du skal så vinterraps til det kommende efterår, så er vores rapstjek måske noget for dig. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt. Er det længe siden, at du har fået taget jordprøver? Hvis svaret er ja, så er det måske på tide. Jordprøverne giver megen nyttig og vigtig viden. Vi har set mange marker i år med misvækst på grund af lavt reaktionstal. Omvendt så er der ingen grund til at bruge penge på kalk, hvis reaktionstallet ligger indenfor det ønskede område. Til-
svarende gælder for jordens indhold af fosfor, kalium og magnesium. Jordprøver kan også, med det nye fosforloft, betyde, at der kan anvendes mere fosfor, hvis fosfortallet er under 4. Mange kollegaer i vores planteavlsafdeling holder sommerferie, men du kan få planteavlsrådgivning hele sommeren. Ring til vores reception, så stiller de dig om til en planteavlskonsulent.
Nedvisning før høst i vinterraps På nuværende tidspunkt står rapsen rigtig flot og ensartet de fleste steder. Dette minimerer samtidig behovet for, at skulle fortage en nedvisning af rapsen. Vinterraps bør kun nedvisnes før høst, hvis afgrøden er meget uens, eller hvis bestanden af ukrudt når at blive et problem. Får man store problemer med kamiller, kornvalmuer el. burresnerre, vil en nedvisning før høst eller skårlægning kunne lette høsten og samtidig give
en lavere vandprocent i den høstede varer. Nedvisning med glyphosat er den billigste løsning. Man skal bruge hvad der svarer til minimum 1.000 g glyphosat pr. ha. Anvendes eksempelvis 3 l Glyfonova Plus pr. ha senest 10 dage før høst, vil dette være tilstrækkeligt. Er afgrøden meget grøn eller befængt med ukrudt kan dosis af glyphosat midlet (360 g pr. l) øges til mellem 3,5 og 4 l pr. ha. Læs dog altid etiketten for
det aktuelle middel mht. maksimal dosering. Husk altid tilsætning af enten 0,1-0,2 l sprede-klæbemiddel og 2,0 l ammoniumsulfat pr. ha eller NovaBalance, for at neutralisere ”hårdt vand” og gøre sprøjtevæsken nemmere gennemtrængelig i planterne. Vær opmærksom på at dyrere glyphosat-midler kan være færdigformuleret. Det gælder eksempelvis Roundup Flex eller Roundup PowerMax.
Oversigt over dosis af glyphosat ved forskellige produkter
Opgave
Nedvisning af Raps
Ønsket gram glyphosat pr. ha
Dosering af 360g pr. l produkt
1000 g
Timing Sprøjtning udføres, når vandindholdet i frøene er under 30 %. Dette stadie indtræffer normalt, når størsteparten af skulperne er gulgrønne med gulbrune og enkelte sorte frø. Sprøjtetidspunktet
2,8
Dosering af 450 g Dosering af 480g pr. l produkt pr. l produkt 2,2
vil indtræde 2-4 dage før normal skårlægning. Behandlede afgrøder høstes direkte mellem 14 og 21 dage efter sprøjtning. Det er vigtigt, at timingen er rigtig, så der ikke sker væsentlig udbyttetab.
2,1
Dosering af 720g pr. l/kg produkt 1,5
Nedvisning med Reglone ses ikke som interessant, når prisen er ca. 500,- kr. pr. ha.
Skårlægning af vinterraps Direkte tærskning af vinterraps er som regel at foretrække fremfor skårlægning. Men er afgrøden uens moden eller er ukrudtstrykket for stort, kan rapsen med fordel skårlægges, når afgrøden har et gulligt skær, og frøenes udvikling er følgende:
2
• I den øverste tredjedel af skulperne på top og sideskud, er de fleste frø endnu grønlige. • I den midterste tredjedel har de fleste frø skiftet fra grønlig til rødlig farve. • I den nederste tredjedel er frøene brunlige til sorte.
Dyrker du en sort med skulpeopspringsresistens, kan tidspunktet for skårlægning trækkes lidt. Efter vejring i 10-12 dage kan man tærske rapsen.
Sortsvalg – vinterhvede, vinterbyg og vinterraps Vi har opdateret tabellerne, da der er kommet nye oplysninger, og der var fejl i første kolonne i tabellerne med vinterhvede og vinterbyg. Vinterhvede
Sortsnavn
Kerne udb. Gns 20122016 Fht antal år
Kerne udb. i 2016 hkg/ha
Merudb. Rå Meldug For protein svampe i ts bek. hkg/ha
Kalmar
104
2
101,7
12,7
Benchmark
106
4
101,4
12,2
Torp
104
4
100,6
13,4
Elixer
99
5
99,0
7,7
Sheriff
103
3
99,2
7,5
Graham
102
2
99,2
12,7
Substance
104
5
98,6
28,0
Nuffield
101
4
97,7
12,1
Viborg
101
3
97,7
7,8
Creator*
97
3
97,2
11,7
KWS Nils
101
3
95,8
12,1
KWS Cleveland
100
5
95,3
14,4
Jensen*
98
5
95,0
11,8
KWS Lili
102
3
94,7
14,9
Pistoria*
101
5
93,7
11,1
Hereford
98
5
92,2
14,0
KWS Dacanto*
98
5
92,0
10,6
Mariboss
95
5
87,9
14,5
%
10,2 10,5 10,4 11,0 10,4 10,9 10,6 10,8 10,7 10,9 11,1 10,6 10,6 10,7 11,1 10,8 11,0 11,1
Septoria
Gulrust
Dækning i %
Strålængde
Lejesæd karakter
cm
0-10 0,0
DLA
0,3
DLG, Ewers
0,7
DLA, Ewers
6,0
5,0
0,20
70
3,0
12,0
2,10
75
11,0
13,0
1,00
67
3,5
7,0
0,06
78
0,3
2,8
0,20
70
0,3
10,0
0,06
69
2,7
8,0
64,00
85
9,0
19,0
0,40
72
0,01
6,0
0,01
66
1,7
3,4
2,40
75
2,7
16,0
1,10
81
2,7
17,0
0,01
67
2,8
13,0
1,10
75
8,0
0,80
62
1,7
12,0
0,01
72
6,0
24,0
0,01
67
9,0
19,0
0,05
74
8,0
25,0
0,0
0,00
71
1,3 0,3 0,3 2,7 2,3 0,3 2,0 1,0 0,7 0,7 0,0
1,0 0,7
Firma
DLA DLG Ewers DLG DLA DLG DLG Ewers DLG, Ewers DLA DLA, Ewers DLG, Ewers DLG
1,7
DLG, Ewers
2,3
DLA, Ewers
3
Vinterbyg
Sortsnavn
Kerne udb. Gns 20122016
Kerne udb. i 2016
Merudb. for svampe bek.
Rå protein i ts
Fht antal år
hkg/ha
hkg/ha
%
KWS Kosmos (6rd)
106
Mercurioo* (6rd)
108
Toreoo* (6rd)
106
Bazooka* (6rd)
105
KWS Meridian (6rd)
104
Belfry* (6rd)
105
1
Trooper* (6rd)
107
3
Wootan* (6rd)
105
Hejmdal
105
KWS Infinity
4 85,8 2 85,0
103
Matros
99
cm
0-10
DLG
11,0
2,0
5,0
0,5
0,01
14
91
2,9
11,0
1,0
6,0
0,4
1,0
6
95
4,7
11,4
0,4
0,08
2,5
0,2
3,7
93
4,7
11,2
8,0
2,7
0,1
0,4
11
99
4,5
11,1
0,7
1,5
1,3
2,9
12
94
4,1
DLA, Ewers Ewers
DLG
DLG
DLA
6,1 10,7
2,8
0,8
0,6
2,0
13,0
93
4,6
82,1
2,2
11,3
1,4
4,4
0,5
0,01
12
96
5,3
81,7
6,4
11,2
1,3
25,0
1,0
0,01
9
94
2,9
81,2
4,2
11,2
3,1
0,5
0,3
0,01
7
79
4,2
80,7
6,6
11,0
7,0
1,9
2,8
0,01
17
82
3,9
DLA, Ewers
80,5
3,8
11,1
0,8
0,02
3,0
1,0
11
81
4,6
DLG, Ewers
5,6
11,7
2,2
0,8
1,9
1,0
23
86
4,1
3 4
76,2
*hybrid
Ewers markedsfører også Bella, der er en 6-radet hybrid vinterbyg. Bella er ikke afprøvet i 2016, men lå i 2015 udbyttemæssigt på niveau med Trooper. 4
Firma
5,4
3
5
Dækning i %
Lejesæd karakter
84,0
4
Frigg
Ramu- Strålængde laria
4,5
5 83,7
Skold- Bladplet plet
-1,6
1 83,8
Bygrust
4,6
1 84,8
103
5,9
Meldug
Ewers DLA DLG
DLG
Vinterraps
Sort
Blanding
Udbytte FHT.
Plantehøjde 14 dg efter afbl.
20142016**
2016
100
2016
Lys Blad plet (1-9)***
Rodhalsråd (1-9)***
Såtid
Skulpeops. resistens
Speciel resistens
Firma
100
151
113
145
112
161
6
9
Middel
ja
DLG
Dariot
110
163
6
9
Middel/ sen
ja
DLA
Django*
110
138
6
7
Tidlig
Architect
110
161
6
6
Middel
6
9
Tidlig
KWS Butterfly* DK Exclaim
DK Explicit
106**
9 Tidlig
DLF/ Ewers
DLA Rapsrødsot
103
109
166
Alabama
102**
109
160
DK Exalte
107
107
157
78
8
Middel/ Sen
ja
DLA
DK Exception
105**
107
157
6
9
Tidlig/ middel
ja
DLG
DK Exentiel
105**
107
156
6
8
Middel/ sen
ja
DLG
Inventer
105**
107
159
Wembley
105
106
156
6
5
Middel/ Sen
DLF
Fencer
105**
106
143
5
8
Sen
DLA
Hasting
104**
106
153
6
7
Quartz*
105
103
142
5
9
SY Saveo
101
103
147
6
PT256
105**
102
153
Sy Charme
102**
102
147
SY Mantara
102
101
148
96
154
Archimedes SY Alibaba
ja
DLF DLF
Ewers
7
ja
DLF
Tidlig
Emmelev/ DLF
Sen
Emmelev
Tidlig
DLA
Sen
Emmelev
Tidlig/ middel
Ewers
Middel
DLF
Tidlig
Kålbrok
Angelico Alasco DK Platinium
DLG
Sen
Tidligmiddel
ja
DLA/ DLG/ Ewers
Rapsrødsot
DLG
Kålbrok
DLG
Kålbrok
DLG
* Liniesort ** Kun 2015-2016 ***, 9 bedst 5
Rapstjek efterår 2017 Vi tilbyder derfor at holde øje med dine nysåede rapsmarker, så det bliver lettere for dig at fokusere på de andre vigtige arbejdsopgaver i sæsonen. Hvorfor rapstjek? Der er god grund til at tjekke rapsen. Timing er vigtig, når det gælder rapsjordlopper, snegle og svampe. Bejdsning af rapsfrø har som bekendt en begrænset virkning. Det betyder, at rapsplanterne kun er beskyttet mod skadedyr frem til 1-2 bladstadiet. Når det gælder ukrudt kan det være aktuelt med en ny strategi efter introduktionen af ukrudtsmidlet Belkar. Lad os tilse din raps Tilmelder du dig rapstjek efterår 2017, foretager vores planteavlskonsulenter 4 tilsyn fra såning og frem til oktober. Besøgene sker løbende, og når der forventes problemer i afgrøden. Konsulenten fastlægger selv ruten og varigheden afhænger af det aktuelle behov i vinterrapsen. Nogle af de emner, der vil blive afklaret ved besøgene er: • Timing imod rapsjordlopper og snegle, så rapsen kan beskyttes bedst og billigst • Behovet for bekæmpelse af spildkorn samt hvornår • Hvordan gødes rapsen optimalt • Skal afgrøden vækstreguleres i efteråret • Er der behov for svampebekæmpelse • Skal der behandles med Kerb senere • Skal nuværende ukrudtsstrategi fastholdes, eller skal nye midler i brug Efter hvert besøg sender vi dig en SMS eller mail med den strategi, vi anbefaler. Vurderer konsulenten, at der er behov, vil du også blive kontaktet pr. telefon. Hvad koster rapstjek? Pris for alle besøg er 500,- kr/ mark plus 100 kr./ha. Der betales for mindst 10 ha. Tilmeld dig nu Eller hurtigst muligt, så vi kan få planlagt dine besøg, inden rapsen spirer frem. Tilmeld dig hos din planteavlskonsulent, eller kontakt Anders Østergaard Sigersted på mobil 2916 6116 eller mail aos@centrovice.dk.
Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 7015 9900 · Fax 6340 7199 kontakt@centrovice.dk
6
www.centrovice.dk
Juni 2017
Det er vigtigt at få planlagt, hvem der tilser vinterrapsen til efteråret. Rapstjek var en stor succes i 2016-17 og vi hjælper dig naturligvis til kommende sæson 2017-18.
Aktuelle løsninger uge 27 - 2017 8.58'76%(. 03(/6( 1HGYLVQLQJ .RUQ EHN PSHOVH DI URGXNUXGW RJ QHGYLVQLQJ I¡U K¡VW O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .XQ QHGYLVQLQJ DI JU¡QVNXG L NRUQ
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU %UXJ NXQ GHQQH ODYH GRVHULQJ KYLV PDUNHQ HU KHOW IUL IRU NYLN RJ URGXNUXGW %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV
)RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV
)RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW *O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV 1RYD%DODQFH
6SUHGH NO EHPLGGHO RJ DPPRQLXPVXOIDW VLNUHU HIIHNWHQ 8QGHU PLQGUH JXQVWLJH IRUKROG
5RXQGXS )OH[
7LOV WWHV LNNH DGGLWLYHU 'HU NDQ DQYHQGHV RS WLO O SU KD PRG WLGVOHU 5HJQIDVW HIWHU WLPHU %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
5DSV EHN PSHOVH DI URGXNUXGW RJ QHGYLVQLQJ I¡U K¡VW O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI 1HGYLVQLQJ DI XHQV DIPRGHQGH YLQWHUUDSV %HKDQGOLQJVIULVW GDJH +¡MHVWH GRVLV YHG PHJHW XNUXGW NDPLOOH
6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW
5HJORQH 6SUHGH NO EHPLGGHO
%HKDQGOLQJVIULVW GDJH 1RYD %DODQFH RSK YHU YLUNQLQJ DI KnUGW YDQG 'RVLV WLOSDVVHV YDQGHWV KnUGKHG
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 1HGYLVQLQJ PHG JO\SKRVDW PLGOHU NDQ VNH GDJH I¡U QRUPDOW VNnUO JQLQJVWLGVSXQNW DOWVn QnU VW¡UVWHSDUWHQ DI VNXOSHUQH L UDSVHQ HU JXOJU¡QQH RJ GHU HU HQNHOWH VRUWH IU¡ QHGHUVW Sn SODQWHQ 'HQ EHKDQGOHGH DIJU¡GH K¡VWHV GLUHNWH W\SLVN XJHU HIWHU VSU¡MWQLQJ / V HWLNHWWHQ PKW PDNVLPDO GRVHULQJ
1HGYLVQLQJ DI XHQV DIPRGHQGH YLQWHUUDSV %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
1HGYLVQLQJ PHG 5HJORQH NDQ W\SLVN VNH HW SDU GDJH HIWHU RSWLPDOW VNnUO JQLQJVWLGVSXQNW 'HU NDQ W UVNHV GLUHNWH FD GDJH HIWHU QHGYLVQLQJ
. PSHEM¡UQHNOR O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI . PSHEM¡UQHNOR 6SUHGH NO EHPLGGHO ([SUHVV 6; 6SUHGH NO EHPLGGHO
69$03(%(. 03(/6( 5DMJU V
O NJ J SU KD
6SLQDW
O NJ J SU KD
+HVWHE¡QQHU O NJ J SU KD
0LGGHO 9LYHUGD VW 8OWLPDWH 6 %HOO VW &RPHW 3UR VW 0LGGHO 2SHUD 6LJQXP :* &DQWXV 0LGGHO 6LJQXP :* VW
$PLVWDU VW 2ULXV (: VW +YLV GHU Y OJHV DW VSOLWWH VW 2ULXV (: VW 6LJQXP :* VW $PLVWDU VW $PLVWDU VW 2ULXV (: VW
%HN PSHU 6RUWUXVW
%HN PSHU 6SLQDWVNLPPHO
%HN PSHU &KRNRODGHSOHW KHVWHE¡QQHEODGSOHW KHVWHE¡QQHUXVW
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD 3ULV NU SU KD
+HVWHE¡QQHUXVW +HVWHE¡QQHUXVW &KRNRODGHSOHW KHVWHE¡QQHEODGSOHW KHVWHE¡QQHUXVW +HVWHE¡QQHUXVW
8QGJn Vn YLGW PXOLJW DW UDPPH GHQ ¡YULJH YHJHWDWLRQ Vn GHU LNNH JLYHV SODGV WLO IUHPVSLULQJ DI Q\H EM¡UQHNOR SODQWHU 2II ODEHO 0LQGUH DQYHQGHOVH 6Pn SODQWHU 0LQLPLGGHO UHVWULNWLRQ
0DNV O KD SU V VRQ 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ G NQLQJ PHG DQJUHE 9HG IXQG N¡UHV GHU , UDMJU V 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ G NQLQJ PHG DQJUHE 9HG IXQG N¡UHV GHU %HP UNQLQJHU 2II ODEHO 9HG EHJ 6WRNO¡EQLQJ FD GDJH VHQHUH 0DNV JDQJH SU V VRQ FD GDJH VHQHUH LJHQ %HP UNQLQJHU 2II ODEHO .XQ PRGHUDW HIIHNW PRG VYDPSHV\JGRPPH 0DNV EHK SU Y NVWV VRQ
2II ODEHO .XQ PRGHUDW HIIHNW PRG VYDPSHV\JGRPPH 2II ODEHO 6SU¡MWHIULVW GDJH I¡U K¡VW 0DNV EHK SU Y NVWV VRQ 'HU Pn PDNV DQYHQGHV O KD SU Y NVWV VRQ 2II ODEHO 0DNV EHK SU Y NVWV VRQ 2II ODEHO &D GDJH PHOOHP EHKDQGOLQJHUQH 6H 2ULXV EHP UNQLQJ RYHQRYHU
7
6.$'('<5 6SLQDW
O NJ J SU KD
+HVWHEÂĄQQH
O NJ J SU KD
0LGGHO
%HNÂ PSHU
.DUDWH :*
%HGHEODGOXV
0DYULN ) 3LULPRU * 7HSSHNL
%HGHIOXHODUYHU EODGOXV 0LGGHO
.DUDWH :* VW 0DYULN ) VW 3LULPRU *
%HNÂ PSHU %ODGOXV
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
%HPÂ UNQLQJHU 2II ODEHO 0HG ELPÂ UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU VÂ VRQ 2II ODEHO 2II ODEHO 0DNV JDQJ SU YÂ NVWVÂ VRQ 2II ODEHO 0DNV JDQJH SU YÂ NVWVÂ VRQ %HPÂ UNQLQJHU 0HG ELPÂ UNH 0DNV EHK SU YÂ NVWVÂ VRQ 8GHQ ELPÂ UNH 0DNV WR EHK 0LQGVW GDJH PHOOHP EHK 8GHQ ELPÂ UNH 0DNV EHK SU YÂ NVWVÂ VRQ
VIGTIGE DATOER â&#x20AC;˘ 1. maj â&#x20AC;&#x201C; 31. juli: SlĂĽning af brak er forbudt. Undtagelser ved risiko for krydsbestøvning, ved bekĂŚmpelse af hejrearter og giftige eller aggressive plantearter. â&#x20AC;˘ 15. maj â&#x20AC;&#x201C; 25. juli: Det er afgrøden pĂĽ arealet i denne periode, der tĂŚller som afgrødekategori i forhold til de grønne krav. â&#x20AC;˘ 15. maj â&#x20AC;&#x201C; 15. september: Arealer med omdriftsgrĂŚs skal vĂŚre sĂĽ tørre og have en sĂĽdan beskaffenhed, at de kan afgrĂŚsses eller udnyttes til slĂŚt. 1. juni- 15. september: GrĂŚs i omdrift og permanent grĂŚs skal slĂĽs mindst en gang i perioden. SlĂĽning kan erstattes af afgrĂŚsning. â&#x20AC;˘ 1. juni- 15. september: Arealer med permanent grĂŚs, der modtager grundbetaling, skal vĂŚre sĂĽ tørre og have en sĂĽdan beskaffenhed, at de kan afgrĂŚsses eller udnyttes til slĂŚt fra 1. juni til 15. september. â&#x20AC;˘ 1. juni- 31. august: Pleje af grĂŚs- og naturarealer - hvis der er valgt kontrol efter fast grĂŚsningstryk, skal det fastsatte antal dyr gĂĽ pĂĽ tilsagnsarealet i perioden. I den periode mĂĽ arealet ikke samhegnes med andre arealer uden samme kontrolform eller med andre tilsagnshaveres marker. â&#x20AC;˘ 1. juli: Arealer med brak og MFO-brak, som skal dyrkes med en vinterafgrøde, mĂĽ nedvisnes fra 1. juli. Jordbearbejdning samt sĂĽning mĂĽ foretages fra 1. august. Det er tilladt at anvende gødning og jordforbedringsmidler i forbindelse med etablering og dyrkning af vinterafgrøder. â&#x20AC;˘ 31. juli: gødningsĂĽret 2016/17 slutter. B1-skemaer skal vĂŚre underskrevet, hvis afsĂŚtter har harmoniproblemer.
NÌste nummer af AfgrødeNyt udkommer den 11. juli 2017. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
8