AfgrødeNyt nr. 15 2. juli 2014 Indhold
Aktuelt i marken Så er årets sprøjtninger generelt overstået. Hvis der er behov for at bekæmpe kvik eller rodukrudt, eller hvis afgrøden er uens moden, kan der være behov for at nedvisne afgrøden (se AfgrødeNyt nr. 14). Hvis der er meget grønt bundukrudt kan en nedvisning også have en hæmmende virkning på sneglene. Det samme kan harvninger i stub. Hvis du har observeret områder med ubekæmpet græsukrudt, så notér dem, så oplysningen kan blive brugt i planlægningen af det kommende år. Arten af græsukrudt er meget afgørende for middelvalget, og nogle af problemgræsserne vil også kræve en omlægning af sædskiftet for at komme under kontrol. De fleste græsukrudtsarters frø henfalder bedst ved at lade stubben urørt. Undtagelsen er gold hejre, hvor der bør foretages en øverlig harvning, før der skal sås vintersæd.
Aktuelt i marken Sandsynligvis nye alternativer til efterafgrøderne Etablering af efterafgrøder (og mellemafgrøder) Høst af brødkorn Kraftige angreb af goldfodsyge i flere marker med forfrugt korn Skulpeopspringningsresistens og udbytte ved forsinket høst i vinterraps Regler for jordbearbejdning efter høst Forebyg skadedyr i kornlageret Ændring af randzoneloven Vigtige datoer
rævehale eller væselhale, så forsøg at undgå at få spredt problemet med maskinerne. Husk at hvis dit cvr. nr. ender på 0,1 eller 2. så skal din marksprøjte være synet inden 26. november 2014. Er du med i Centrovice’s indkøbsklub, så er der åbent for bestilling af vintersæd nu og frem til mandag d. 14. juli kl. 10.00.
Har du mindre områder i marken med et af problemgræsserne som f.eks. ager-
Væselhale
Agerrævehale
-1 -
Sandsynligvis nye alternativer til efterafgrøderne NaturErhvervstyrelsen har udsendt et udkast til bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning for planperioden 2014/2015 og om plantedække i offentlig høring frem til den 17. juli 2014.
der fra 1. august 2014 ikke længere er omfattet af randzoneloven. Hver ha brak langs vandløb og søer vil tælle som 4 ha efterafgrøder. Derudover bliver det muligt, at anvende vinterhvede der er sået før 7. september som alternativ. Der vil gå 5 ha tidlig sået vinterhvede til 1 ha efterafgrøder.
I denne bekendtgørelse er listen med alternativer til efterafgrøder udvidet med to nye virkemidler.
Vær opmærksom på, at de to alternativer endnu ikke er endeligt vedtaget.
Det drejer sig dels om frivillig brak langs vandløb, som omfatter randzoner i tilknytning til omdriftsarealer,
Etablering af efterafgrøder (og mellemafgrøder) Hvis der skal etableres mellemafgrøder er artsvalget indskrænket til gul sennep og olieræddike. For efterafgrøder er der flere muligheder, som ses i nedenstående tabel.
udsædsmængde for efterafgrøder anvendes, da spiringsbetingelserne generelt er dårligere på dette etableringstidspunkt. De genelle oplysninger for afsnittene ’Såning før høst’ og ’Såning efter høst’ gælder også for mellemafgrøder.
Hvis gul sennep eller olierædikke skal sås ud som mellemafgrøde, bør den højest foreslåede Art
Udlægsmetode1)
Alm. rajgræs
Udlæg i vintersæd og vårsæd
Rødsvingel og engrapgræs
Sædskiftehensyn
Vinterfasthed
Udsædsmængde, kg/ha2)
Tusindkornsvægt, g/1000 frø
Omkostninger til udsæd, kr./ha
Ikke i frøgræs- sædskifter med samme art
+++++
5-10
2-4
115-225
Udlæg i vintersæd
Ikke i frøgræs- sædskifter med samme art
+++++
5-8
0,2-1
100-160
Gul sennep
Før høst eller lige efter høst
Modtagelig for kålbrok. Der findes sorter med resistens for roecystenematoder, som sanerer for disse. Sanerer for fritlevende nematoder. Kan opformere visse sygdomme i kartofler.
7-10
3-8
140-200
Olieræddike
Før høst eller lige efter høst
Resistente sorter kan sanere for roecystenematoder. Sanerer for fritlevende nematoder
++
10-15
5-11
230-350
Vinterraps
Før høst eller lige efter høst
Modtagelig for kålbrok. Kan opformere roe- cystenematoder
+++++
5-6
3-5
140-170 3)
Cikorie
Udlæg i vårsæd
-
+++++
5-8
1-1,5
700-1100
Vårsæd (byg,havre)
Efter høst
-
-
80-100
35-45
180-2253)
Vintersæd
Efter høst
-
+++++
80-100
30-40
180-2253)
*1) Reglerne om pligtige efterafgrøder kræver, at græs og korn skal sås senest 1. august og korsblomstrede efterafgrøder senest 20. august. *2) +++++ mest vinterfast, - ikke vinterfast *3) Eget udsæd inkl. forædlerafgift
-2 -
Såning før høst Ved såning før høst spredes udsæden udover afgrøden. Forudsætningen for, at den spirer er, at den kommer i kontakt med jorden, og at der er tilstrækkelig fugtighed. Metoden er ikke nær så sikker som såning på bar jord efter høst. Til gengæld betyder det tidlige såtidspunkt, at der kan opnås en længere vækstsæson og større kvælstofoptagelse, når etableringen lykkes.
dobbeltallerkner centrifugalspredere monteret på en sprøjtebom eller lignende.
For at etableringen kan lykkes, er det en betingelse, at marken er fri for ukrudt i bunden. Hvis der f.eks. er meget enårig rapgræs eller anden græsukrudt, kan efterafgrøden ikke spire frem.
På grund af de dårlige betingelser for fremspiring af frøene anbefales anvendt udsædsmængder i den høje ende af de værdier, der er opgivet i tabellen.
Udsåning skal ske to til fire uger før forventet høst. Det er en fordel, hvis planterne er så veludviklede ved høst, at toppen er fri af snittet halm. Omvendt kan efterafgrøden genere høstarbejdet, hvis de er alt for veludviklede. Erfaringerne er dog, at det sjældent er et problem. Såning kan foretages med centrifugalspredere, der kan sprede frøene i den ønskede arbejdsbredde. Teknikken og valg af art skal indpasses efter spredebredden. Tusindkornvægten af olieræddike er dobbelt så stor som for gul sennep. Det betyder, at spredebredden kan være dobbelt så stor ved samme omdrejningstal på en centrifugalspreder. • En eldrevet centrifugalspreder med en tallerken har en tilfredsstillende spredning af olieræddike på 10-12 meter • En eldrevet centrifugalspreder med to tallerkener har en tilfredsstillende spredning på op til 15-16 meter • Gødningsspredere som f.eks. Bøgballe spreder op til 24 meter Hvis man vil opnå en spredebredde på 24 meter med elspreder, skal man køre med f.eks. 2
Der er kun gennemført enkelte afprøvninger af spredekvaliteten. Disse afprøvning viser, at en Bøgballe havde et meget uens spredebillede. Resultaterne viste også, at frø kan blive beskadiget, når der køres med et stort omdrejningstal på sprederen.
Såning efter høst Såning efter høst af en korsblomstret efterafgrøde kan give en sikker etablering. Problemet er, at udviklingen af efterafgrøden er stærkt afhængig af såtidspunktet. For hver dag såtidspunktet udsættes en dag i august måned, falder kvælstofoptagelsen ca. 2 kg kvælstof. Såning den 10. august vil alt andet lige give en langt bedre efterafgrøde end såning d. 20. august. Såning efter høst egner sig derfor bedst til de egne i landet, hvor vårbyg og vinterhvede høstes tidligt. Det er også vigtigt, at efterafgrøden planlægges etableret efter det først høstede korn, og at såning af efterafgrøden prioriteres ind i arbejdet i den travle høstperiode. Såning af efterafgrøden kan ske direkte i stubben med en skiveskærssåmaskine, med kombisåmaskine direkte i stubben eller radsåmaskine efter en foregående harvning. Såning kan også ske ved at påmontere en eldrevet centrifugalspreder enten i fronten i traktoren eller på stubharven. Ved at køre med en spredebrede, der er dobbelt så stor som arbejdsbredden, vil en del af frøet blive nedharvet og en del havne på den opharvede jord. På denne måde opnås normalt en god etablering.
-3 -
Kraftige angreb af goldfodsyge i flere marker med forfrugt korn Vi har i år set helt usædvanlig mange marker med tidlige og kraftige angreb af goldfodsyge i vinterhvede. Vi har typisk set de kraftige angreb i marker med forfrugt korn (ekskl. havre) og f.eks. også i marker med kun et års vårbygdyrkning forud. Der er også set kraftige angreb i marker bejdset med Latitude. Midlet udsætter kun angrebet af goldfodsyge, hvorfor der afhængig af angrebsstyrken kan ses angreb, når bejdsens effekt ebber ud i løbet af foråret eller sommeren. Tidlig såning fremmer angreb, men også i marker sået i slutningen af september, er der eksempler på kraftige angreb. Årsagen til de kraftige angreb er det milde vejr i efteråret, vinteren og foråret, da goldfodsygesvampen vokser hurtigere ved højere temperaturer. Nedbør forår og sommer fremmer også svampen. Tørre forhold fremmer ikke goldfodsyge, men medfører et større udbyttetab som følge af angreb, da det ødelagte rodnet har svært ved at optage vand.
Det angives, at omfanget af den sekundære smitte er afgørende for angrebsstyrken. En lille primær smitte kan godt give kraftige angreb, hvis efteråret og foråret er gunstig for goldfodsygesvampen. Omvendt giver en større primær smitte ikke kraftige angreb, hvis der er dårlige betingelser for at løbehyferne kan brede sig. Kraftige angreb i marken i år er derfor ikke ensbetydende med kraftige angreb i marken igen i 2015. Ingen resistente sorter Der findes ingen sorter, der er resistente mod goldfodsyge, men i engelske undersøgelser har Hereford været mindre angrebet end andre engelske sorter. Bejdsning med Latitude Der tilbydes igen i år udsæd bejdset med Latitude (silthiofam). Latitude udsætter angreb af goldfodsyge, så angrebet bliver mindre tabsvoldende. En fuldstændig bekæmpelse opnås ikke. Det højeste bruttomerudbytte for Latitudebejdsning i 47 Landsforsøg har været 14,7 hkg/ha (netto 11,0 hkg/ ha). I forsøgene er der stor spredning i merudbytterne, men det vurderes på baggrund af resultaterne, at det ved såning af vinterhvede med forfrugt vinterhvede indtil omkring den 25. september kan være rentabelt at bejdse med Latitude. Bejdsning ved tidlig såning er mest rentabel, idet der her ses størst angreb af goldfodsyge, og fordi der ved tidlig såning anvendes den mindste udsædsmængde (færre omkostninger til bejdsemiddel).
Angreb af goldfodsyge kan forveksles med havrerødsot, fordi angrebene i starten optræder som små gule områder i marken med lavere vækst, dog mangler de røde bladspidser, som forekommer ved havrerødsot. Ved kraftige angreb af goldfodsyge i år anbefales det ved vinterhvededyrkning i 2014-2015 at så de pågældende marker til sidst. Evt. kan der også være behov for at anvende Latitudebejdset udsæd.
I forsøgene har der ikke været nogen sammenhæng mellem merudbytter for Latitudebejdsning og jordtype. På baggrund af en 3-årig monitering af goldfodsyge i Danmark er der opstillet et risikovurderingsskema for bejdsebehov mod goldfodsyge i 2. og 3. års vinterhvede.
Betingelser for sekundær smitte er afgørende Den primære infektion sker fra planterester af korn (ekskl. havre) med goldfodsyge i jorden. Når hvedeplanterne er angrebet, breder svampen sig på planterne via såkaldte løbehyfer på hele roden (den sekundære smitte). Via løbehyferne kan naboplanter også angribes. Derfor optræder angreb pletvis i marken. Den sekundære smitte forløber hurtigere ved høje temperaturer.
-4 -
Jordtype (JB-nr.) 1+3
2+4
5+6+7
Sådato
Procent sandsynlighed for goldfodsygeindeks over 20
Før den 20. sept.
75
20. - 30. sept.
65
Efter den 30. sept.
55
Før den 20. sept.
60
20. - 30. sept.
50
Efter den 30. sept.
35
Før den 20. sept.
50
20. - 30. sept.
40
Efter den 30. sept.
25
Eksempelvis vurderes der i 2. og 3. års vinterhvede på JB 1+3 ved såning før den 20. september at være 75 % sandsynlighed for at få et rentabelt merudbytte ved at bejdse med Latitude. På JB 5-7 vurderes der ved såning efter 30. september kun at være 25 % sandsynlighed for at få et rentabelt merudbytte for Latitudebejdsning. Skemaet skal sammenholdes med dine egne erfaringer for, hvor hyppigt og hvor meget goldfodsyge, du ser i vinterhvede med forfrugt korn. Bejdsning kan også være aktuel i vinterhvede efter 2-3 års korndyrkning.
DLG oplyser, at de tilbyder sorterne Hereford, Jensen, Mariboss, KWS Dacanto, KWS Cleveland og Substance bejdset med Latitude. Danish Agro oplyser, at de tilbyder Mariboss, Jensen, KWS Dacanto og Hereford med Latitudebejdsning. Merprisen er omkring 175-185 kr. pr. hkg. Det oplyses, at der bejdses med 200 ml pr. hkg. I forsøgene er der set et lavere nettomerudbytte ved brug af lavere doser.
Høst af brødkorn Ved høst af brødrug og brødhvede er det vigtigt at sikre sig en god kvalitet og især et højt faldtal. Faldtallet bevæger sig fra blomstring til høst på følgende måde. I den første del af modningsperioden er sukkerstof dominerende i kernen, og faldtallet er lavt. Efterhånden omdannes sukker til stivelse, og faldtallet øges. I tørt høstvejr sker der derefter ingen ændring. I fugtigt vejr er der risiko for fald, fordi stivelsen på grund af begyndende ”skjult maltning” omdannes til kulhydrater med kortere kulstofkæder. I ugunstigt vejr kan fald i faldtallet ske hurtigt. Når kornet er modent, vil enzymet alfaamylase, ved en vandprocent på over ca. 25%, begynde af nedbryde stivelsen i kernerne. Dette er en naturlig proces i forbindelse med spiringen, men uønsket, da bageegenskaberne forringes. Ved fugtige forhold efter modenhed er der risiko for, at kernerne begynder at spire i akset, hvorved kornet bliver uegnet til brødfremstilling.
Vinterrug har kort eller ingen spirehvile og kan derfor hurtigt spire i akset. Sker dette, ødelægges faldtallet hurtigt, og rugens bageegenskaber forringes. Vinterrug til brød bør derfor høstes første gang, det er muligt, når vandprocenten er under ca. 20. Med udsigt til ustabilt vejr, kan det anbefales at høste og derefter nedtørre rugen hurtigt. Vinterhvede er ikke lige så spirevillig i akset som rug. Derfor siger en tommelfingerregel, at kvalitetskorn skal høstes, når kornet er fuldmodent. Der er stor risiko for kvalitets forringelse, hvis korn for lov at stå og eventuelt udsættes for regn efter, at det er modent. Til tider kan det godt betale sig at høste tidligt og tørre med naturlig varmere luft primo august, der kan fjerne mere vand, end med kølig luft ultimo august primo september.
-5 -
Skulpeopspringningsresistens og udbytte ved forsinket høst i vinterraps En række af de dyrkede vinterrapssorter har skulpeopspringningsresistens. Dvs at de ved forsinket høst ikke er lige så tilbøjelige til at få opspringende skulper. I landsforsøgene har man afprøvet følgende sorter med skulpeopspringningsresistens: • • • • • •
DK Exmen DK Explicit DK Exstorm DK Expower Excalibur Ladoga
Forsøgene peger på, at sorterne med skulpeopspringningsresistens er i stand til at opretholde et konstant udbytte i løbet af tidsrummet mellem optimalt høsttidspunkt og 2 til 4 uger senere, mens sorter uden skulpeopspringningsresistens udviste et signifikant udbyttetab i samme tidsrum.. I sorten Camelot var udbyttet dog nogenlunde stabilt, selv om sorten ikke har skulpeopspringningsresistens.
og følgende sorter uden skulpeopspringningsresistens: • Astrid • Compass • NK Technic • Primus • Camelot
Regler for jordbearbejdning efter høst Reglerne er ikke nye, men vi har valgt at genopfriske dem. Reglerne skal tages med forbehold, da gødningsbekendtgørelsen for 2014/15 endnu ikke er vedtaget. Der forventes dog ikke ændringer på området. Jordbearbejdning defineres i denne sammenhæng, som aktiviteter i marken, der har til hensigt at bearbejde jorden eller afgrødestubbe. Følgende aktiviteter anses ikke for jordbearbejdning: Høst, presning, indsamling af halm, kalkning, tromling og nedfældning af gylle på udlægsgræs efter korn eller helsæd. • Der må ikke foretages jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder fra høst af forfrugt frem til den 1. november på lerjord (JB 5-11) og frem til den 1. februar på sandjord (JB 1-4). • JB 12 jorde skal indplaceres som den jordtype, den minder mest om i tekstur. • Kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø efter høst er tilladt fra den 1. oktober. • Autoriserede økologiske bedrifter er ikke omfattet af reglerne om forbud mod jordbearbejdning.
Desuden gælder følgende regler: • Hvis der den kommende dyrkningssæson skal dyrkes kartofler, må autoriserede læggekartoffelavlere og avlere af spisekartofler, foretage jordbearbejdning fra den 1. november (uanset jordtypen). • Hvis der har været dyrket kartofler, må der jordbearbejdes fra den 1. november. • Har der været dyrket roer i planperioden før, er du fritaget fra forbuddet. • Arealer, hvor der etableres lovpligtige efterafgrøder, er ikke omfattet af reglerne. • Arealer, hvor der har været dyrket eller, hvor der skal dyrkes visse gartneriafgrøder, er fritaget fra forbuddet om jordbearbejdning. • Arealer, hvor der ifølge skriftlig aftale med offentlig myndighed ikke må anvendes sprøjtemidler, er ikke omfattet af reglerne. • Arealer, hvor der har været dyrket flerårige vedplanter, eller hvor der skal dyrkes flerårige vedplanter, er ikke omfattet af reglerne. • Arealer, hvor der har været dyrket kolbe- eller kernemajs, er ikke omfattet af reglerne.
-6 -
Reglerne betyder, at i de marker, hvor du skal have vårsæd i 2015, må du efter høst, ikke foretage jordbearbejdning før de angivne datoer. Det gælder alle former for jordbearbejdning - også nedmuldning af halm, overfladiske harvninger, grubning mv. Der findes en række gartneriafgrøder, der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning – spørg din planteavlskonsulent, hvis du er i tvivl. Dyrkning af vintersæd Hvis du dyrker vintersæd, må du gøre som du plejer. Husk, at du kun bør stubharve efter høst og forud for vintersæd, hvis du ønsker at: 1. Nedmulde halm, 2. Etablere et såbed (pløjefri dyrkning) eller 3. Fremprovokere spiring af visse problematiske græsukrudtsarter som gold hejre eller af spildkorn.
I disse tilfælde er det tilstrækkeligt med en øverlig harvning, som bringer frøene i kontakt med jordfugt. For andre græsukrudtsarter er det bedre at undlade at harve. Etablering af efterafgrøder Hvis du vil etablere lovpligtige efterafgrøder, så må du foretage jordbearbejdning. Hvor der har været dyrket lovpligtige efterafgrøder, må der pløjes, eller de lovpligtige efterafgrøder må på anden måde destrueres fra den 20. oktober. For udlæg i majs er det dog først den 1. marts. Ved etablering af ”frivillige” efterafgrøder må der jordbearbejdes ved etablering af efterafgrøden. Nedvisning og efterfølgende jordbearbejdning følger datoerne for jordbearbejdningsreglerne, hhv. 1. november (JB 5-11) og 1. februar (JB 1-4).
-7 -
Forebyg skadedyr i kornlageret Kornsnudebiller og andre skadedyr kan gøre skade på det lagrede korn i kornsiloer og andre lagerrum. For at forebygge angreb skal kornlageret derfor rengøres grundigt nu, hvor beholdningerne er små, og før den nye høst tages ind. Alt gammelt korn og melstøv fjernes fra både silo og lagerrum og fra de tilhørende transport- og indtagningsfaciliteter. Det er vigtigt at foretage en god rengøring med kost og støvsuger før en eventuel kemisk bekæmpelse. Kemisk bekæmpelse i tomme kornlagre K-Obiol EC 25 er godkendt til bekæmpelse af kornskadedyr i tomme kornlagre. Midlet udbringes med rygsprøjte, og der anvendes følgende doser: • grove overflader: 30 ml K-Obiol opløses i 5 l vand. 5 l opløsning rækker til 50 m2 overflade, • jævne overflader: 60 ml K-Obiol opløses i 5 l vand. 5 l opløsning rækker til 100 m2 overflade. For at få maksimal effekt skal behandlingen ske på rengjorte overflader. Midlets virkningstid er 6-16 uger afhængig af overfladens beskaffenhed, længst på glatte overflader og kortest på porøse overflader og beton. Mod rismelbillen, som er langt mindre udbredt end kornsnudebiller, er virkningstiden 4 uger. Midlet må maksimalt anvendes 1 gang pr. år. K-Obiol EC 25 koster med de nye afgifter 800 kr. pr. l inkl. afgift ekskl. moms. Derudover er AquaPy (naturligt pyrethrum fra Chrysanthemum) og Silico-Sec (kiselgur) godkendt til skadedyrsbekæmpelse i tomme kornlagre. AquaPy er godkendt til bekæmpelse af den voksne kornsnudebille og andre kravlende insekter i tomme kornlagre. Midlet virker kun få timer, og insekterne skal derfor rammes direkte. Doseringen for AquaPy er:
Kemisk bekæmpelse i korn K-Obiol ULV 6 er godkendt mod lagerskadedyr til brug i selve kornet med 4,2 l pr. 100 tons korn. Bayer oplyser, at midlet kun forhandles i 1000 liters beholdere. Midlet må maksimalt anvendes 1 gang pr. år. Silico-Sec (kiselgur) kan anvendes i både korn og tomme lagre, men effekten afhænger af kornets vandprocent. Gasning Større anlæg og større kornpartier kan eventuelt “gasses” med et fosforbrinteprodukt. Kun firmaer med særligt udstyr og speciel tilladelse må foretage denne behandling. For eksempel Anticimex, tlf. 7514 5822 og Nomus, tlf. 8643 0100. Kontrol af lagerskadedyr Til kontrol af lagerskadedyr i korn findes forskellige typer rørfælder. Skadedyrene søger ind i hullerne i rørene, og kan så opdages på denne måde. Fælderne består af et ca. 35 cm langt rør af kunststof. Den øverste del af røret er forsynet med en lang række huller, som skadedyrene kryber ind i. De falder så videre ned i bunden, hvor de ikke kan komme ud. Skadedyrene kan så optælles. En forudsætning for at fange lagerskadedyr er, at skadedyrene er aktive. Ved temperaturer under ca. 10º C og for nogle skadedyr under ca. 15º C er skadedyrene ikke aktive, hvorfor de ikke fanges i rørene. Kornsnudebiller bevæger sig ikke ved under ca. 10º C. Rørfælderne giver således ikke noget mål for antallet af skadedyr, men giver et mål for skadedyrenes aktivitet. Rørfælderne kan derfor også kun bruges, indtil korntemperaturen er under ca. 10º C. Rørene placeres lodret i kornet - ca. 30 cm nede. Inden placeringen bindes et markeringsskilt til røret, så man senere igen kan finde det.
• 0,5 l blandes med 4,5 l vand, og det rækker til 100 m2.
Rørfælden efterses normalt 2-3 dage efter placeringen og derefter en gang ugentlig/månedligt - afhængig af situationen.
Behandling udføres to gange med omkring en times mellemrum. Første behandling har også til formål at aktivere billerne.
Tanaco Danmark A/S (telefon 7514 4800) oplyser, at de sælger rørfælder. Prisen er 50 kr pr. stk excl. moms.
-8 -
Ændring af randzoneloven Fra 1. august skal der udelukkende være randzoner langs de åbne vandløb og søer med et overfladeareal på mere end 100 m2: 1. der er klassificeret som offentlige efter § 9 i lov om vandløb, 2. der er beskyttet efter § 3 i lov om naturbeskyttelse, 3. der er omfattet af kravet om 2-meterbræmmer i § 69, stk. 1, i lov om vandløb, eller 4. for hvilke der er fastsat miljømål i • de statslige vandplaner vedtaget i medfør af miljømålsloven (1. generations vandplaner) eller • bekendtgørelser om miljømål udstedt i medfør af lov om vandplanlægning (2. generations vandområdeplaner). Det vil sige, at hvis blot ét af de 4 kriterier er opfyldt, vil der skulle være randzoner. Det er ikke længere af betydning, om vandløbet er vandførende hovedparten af året eller ej. Det betyder eksempelvis, at også grøfter og kanaler, der ikke er vandførende hovedparten af året, giver anledning til randzonerestriktioner, hvis de eksempelvis er udpeget som beskyttede efter § 3 i naturbeskyttelsesloven eller klassificeret som offentlige i medfør af lov om vandløb.
Vejledende kort Det forventes, at NaturErhverv omkring 1. august offentliggør et randzonearealkort som viser selve randzonernes placering og bredde. Præcisering og undtagelse af arealer til dambrugsaktiviteter Det præciseres i lovteksten, at også anden jordforbedring end gødskning, f.eks. tilførsel af kalk, forbydes i randzonen. Undtagelserne for skov, have og park suppleres med arealer, der anvendes til dambrugsaktiviteter. Reduktion til max. 5 % Hvis det samlede areal af randzoner på en bedrift forøges som følge af lovændringen, så randzonearealet kommer til at udgøre mere end 5 % af bedriftens samlede areal på tidspunktet for ændringslovens ikrafttræden, kan bredden efter ansøgning reduceres forholdsmæssigt, så det samlede areal af randzoner kommer til at udgøre 5 % af bedriftens samlede areal. Ministeren fastsætter en tidsfrist for ansøgning herom.
-9 -
Vigtige datoer • 1. juli – 15. september: udyrkede arealer skal slås mindst hvert andet år i perioden. • 1. juli – 15. september: Arealer med permanent græs og græs i omdrift skal slås mindst en gang hvert år i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 15. juli: Sidste frist for at indsende dokumentation for plantning af energiafgrøder med etableringstilskud. • 15. juli: Udyrkede landbrugsarealer må jordbearbejdes og tilsås forud for en efterårssået afgrøde. • 20. juli: Frist for etablering af mellemafgrøder som alternativ til pligtige efterafgrøder.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 8. juli 2014. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
-10 -
Åbent hus i forsøgsmarken onsdag d. 25. juni 2014
-11 -
Aktuelle løsninger uge 27 - 2014 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr
8.58'76%(. 03(/6( 1HGYLVQLQJ .RUQ EHN PSHOVH DI URGXNUXGW RJ QHGYLVQLQJ I¡U K¡VW O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .XQ QHGYLVQLQJ DI JU¡QVNXG L NRUQ
%HP UNQLQJHU %UXJ NXQ GHQQH ODYH GRVHULQJ KYLV PDUNHQ HU KHOW IUL IRU NYLN RJ URGXNUXGW %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV
)RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV
)RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
6SUHGH NO EHPLGGHO RJ DPPRQLXPVXOIDW VLNUHU HIIHNWHQ 8QGHU PLQGUH JXQVWLJH IRUKROG
6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW *O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV 1RYD%DODQFH
9LQWHUUDSV O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI 1HGYLVQLQJ DI XHQV DIPRGQHQGH DIJU¡GHU %HKDQGOLQJVIULVW GDJH 6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW 5HJORQH 6SUHGH NO EHPLGGHO
1HGYLVQLQJ DI XHQV DIPRGQHQGH DIJU¡GHU
3ULV NU SU KD
1RYD %DODQFH RSK YHU YLUNQLQJ DI KnUGW YDQG 'RVLV WLOSDVVHV YDQGHWV KnUGKHG
%HP UNQLQJHU 1HGYLVQLQJ PHG JO\SKRVDW PLGOHU NDQ VNH GDJH I¡U QRUPDOW VNnUO JQLQJVWLGVSXQNW DOWVn QnU VW¡UVWHSDUWHQ DI VNXOSHUQH L UDSVHQ HU JXOJU¡QQH RJ GHU HU HQNHOWH VRUWH IU¡ QHGHUVW Sn SODQWHQ 'HQ EHKDQGOHGH DIJU¡GH K¡VWHV GLUHNWH W\SLVN XJHU HIWHU VSU¡MWQLQJ 1HGYLVQLQJ PHG 5HJORQH NDQ W\SLVN VNH HW SDU GDJH HIWHU RSWLPDOW VNnUO JQLQJVWLGVSXQNW 'HU NDQ W UVNHV GLUHNWH FD GDJH HIWHU QHGYLVQLQJ
69$03(%(. 03(/6( 0DMV
O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
0DMVEODGSOHW RJ PDMV¡MHSOHW
2SHUD
%HN PSHOVHVW UVNOHU RJ EHP UNQLQJHU 9HG EHJ\QGHQGH DQJUHE , K¡MULVLNRPDUNHU GYV PDUNHU PHG NHUQH RJ NROEHPDMV PHG IRUIUXJW PDMV RJ UHGXFHUHW MRUGEHKDQGOLQJ RJ PHG PRGWDJHOLJH VRUWHU 'HQ PDNVLPDOH GRVLV HU O KD *RGNHQGW LQGWLO VW KDQEORPVW QHWRS V\QOLJ
6.$'('<5 6SLQDW
O NJ J SU KD
0DMV
O NJ J SU KD
0LGGHO .DUDWH :* 0DYULN ) 3LULPRU * 7HSSHNL
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
%HGHEODGOXV
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
&\SHUE &\SHUE : %ODGOXV &\WKULQ
$//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
-12 -
%HP UNQLQJHU 2II ODEHO 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 2II ODEHO 2II ODEHO 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 2II ODEHO 6\VWHPLVN PLGGHO YHG PDQJH OXV
%HP UNQLQJHU 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ