AfgrødeNyt NR. 1 6 - 8. juli 2 01 5
INDHOLD Aktuelt Goldfodsyge Glyphosat før høst i korn Ukrudtsbekæmpelse i vinterraps Vigtige datoer
Aktuelt i marken Først var det havrerødsot, så var det knækkefodsyge og ovenpå den sidste uges varme og tørre vejr ser vi nu også goldfodsyge. Vejret og den tidlige såning af meget vintersæd i efteråret har fremmet alle tre sygdomme. Du kan læse mere om goldfodsyge i dette nummer af AfgrødeNyt.
Der skal høstes før, der kan sås, men det er en god idé at planlægge ukrudtsbekæmpelsen i det kommende års vinterraps allerede nu. Derfor har vi emnet med i dette nummer af AfgrødeNyt, så du er klar, når vinterrapsen skal etableres, mens der måske stadig høstes.
I en del vinterbygmarker nærmer vi os tidspunktet for en eventuel nedvisning før høst. Marken er klar til nedvisning, når kernerne vanskeligt kan deles med en negl ca. 2-3 uger før forventet høst. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt
Husk at du kan tilmelde dig ’rapsovervågning’, hvor en planteavlskonsulent tilser dine rapsmarker. Mange har tilmeldt sig, men der er stadig plads til flere. Det yderligere krav til pligtige efterafgrøder, som var forventet
allerede her til efteråret, er taget af bordet. Det betyder, at kravet til pligtige efterafgrøder fortsat er 10 eller 14 %. Skal du også bruge dine efterafgrøder til, som det eneste, at dække kravet om MFO, så skal du udlægge min. 16,7 % efterafgrøder. Husk at for at efterafgrøder kan bruges som MFO, så skal der udsås to arter i blanding. Vi hører, at der udbydes Oxitril/ Briotril til ’udsalgspris’ frem til 28. august, hvor midlerne ikke længere må sælges. Bemærk at det kun er tilladt at anvende og opbevare de to midler indtil 28. august 2016, så afpas dit eventuelle indkøb efter det.
Hvis du har videresolgt handelsgødning, så skal det indberettes senest 1. september. Vi beder dig dog om, at give os besked – gerne så snart som muligt – hvis vi skal hjælpe dig med indberetningen.
AfgrødeNyt holder ferie, så vi vil ønske god sommer og god høst. Næste nummer af AfgrødeNyt kommer 5. august.
Der er hele sommeren bemanding på planteavlskontoret, så du kan altid få hjælp ved at ringe til 70 159 900, så bliver du stillet om til en af de planteavlskonsulenter, der er på arbejde.
forfrugt korn. I små eller større pletter i marken bliver bladene gule, og planterne nødmodner. Når man
vasker rødderne grundigt, kan man se, at de er sorte.
Goldfodsyge De seneste tids varme og tørre vejr har tydeliggjort angreb af goldfodsyge i flere hvedemarker med
Ved kraftige angreb af goldfodssyge sidder der også en sort belægning ved stråbasis. Foto: Ghita Cordsen Nielsen, SEGES
Tidlig såning og mildt vejr efterår til forår har fremmet goldfodsyge, da svampen vokser hurtigere ved
2
Pletter i marken med gule blade - senere nødmodner planterne. Foto: Ghita Cordsen Nielsen, SEGES
højere temperaturer. Nedbør forår og sommer fremmer også svampen. Tørre forhold medfører et større
udbyttetab som følge af angreb, da det ødelagte rodnet har svært ved at optage vand.
Betingelser for sekundær smitte er afgørende Den primære infektion sker fra planterester af korn (ekskl. havre) med goldfodsyge i jorden. Når hvedeplanterne er angrebet, breder svampen sig på planterne via såkaldte løbehyfer på hele roden og til naboplanternes rødder (den sekundære smitte). Derfor optræder angreb pletvis i marken. Den sekundære smitte forløber hurtigere ved høje temperaturer. Det angives, at omfanget af den sekundære smitte er afgørende
for angrebsstyrken. En lille primær smitte kan godt give kraftige angreb, hvis efteråret og foråret er gunstig for goldfodsygesvampen. Omvendt giver en større primær smitte ikke kraftige angreb, hvis der er dårlige betingelser for at løbehyferne kan brede sig. Kraftige angreb i marken i år er derfor ikke ensbetydende med kraftige angreb i marken igen i 2016.
på ejendommen afgøre, om der overhovedet skal dyrkes 2. og 3. års hvede. Ingen resistente sorter Der findes ingen sorter, der er resistente mod goldfodsyge, men i engelske undersøgelser har Hereford været mindre angrebet end andre engelske sorter.
Hvis der skal være hvede i de angrebne marker igen, skal disse marker sås til sidst. På sandjord skal de senere års udbytteniveau
3
Bejdsning med Latitude Latitude udsætter kun angrebet af goldfodsyge, så angrebet bliver mindre tabsvoldende. En effektiv bekæmpelse opnås ikke. Der tilbydes igen i år udsæd bejdset med Latitude (silthiofam). DLG oplyser, at de tilbyder sorterne Hereford, KWS Dacanto og Pistoria bejdset med Latitude. Danish Agro oplyser, at de tilbyder Torp med Latitudebejdsning. Merprisen for latitudebejdsning er omkring 180-200 kr. pr. hkg. Det oplyses, at der bejdses med 200 ml pr. hkg. I forsøgene er der set et
lavere nettomerudbytte ved brug af lavere doser. I forsøg er der er stor spredning i merudbytterne ved anvendelse af Latitudebejdse, men det vurderes på baggrund af resultaterne, at det ved såning af vinterhvede med forfrugt vinterhvede indtil omkring den 20-25. september kan være rentabelt at bejdse med Latitude. Det højeste bruttomerudbytte for Latitudebejdsning i 47 Landsforsøg har været 14,7 hkg/ha (netto 11,0 hkg/ha). Bejdsning ved tidlig såning er mest rentabel, idet der her ses størst angreb af goldfodsyge, og fordi
der ved tidlig såning anvendes den mindste udsædsmængde (færre omkostninger til bejdsemiddel). Ca. 80 % af forsøgene med forfrugt hvede og såning til og med 7. september har været rentable. I forsøgene har det ikke været muligt at finde nogen sammenhæng mellem merudbytter for Latitudebejdsning og jordtype. På baggrund af en 3-årig monitering af goldfodsyge i Danmark er der dog opstillet et risiko-vurderingsskema.
Risiko-vurderingsskema for bejdsebehov mod goldfodsyge i 2. og 3. års vinterhvede
Jordtype (JB-nr.) 1+3
2+4
5+6+7
Eksempelvis vurderes der i 2. og 3. års vinterhvede på JB 1+3 ved såning før den 20. september at være 75 % sandsynlighed for at få et rentabelt merudbytte ved at bejdse med Latitude. På JB 5-7 vurderes der ved såning efter 30. september kun at være 25 % sandsynlighed for at få et rentabelt merudbytte for Latitudebejdsning.
4
Sådato Før den 20. sept. 20. - 30. sept. Efter den 30. sept. Før den 20. sept. 20. - 30. sept. Efter den 30. sept. Før den 20. sept. 20. - 30. sept. Efter den 30. sept.
Bejdsning kan også være aktuel i vinterhvede efter 2-3 års dyrkning af andet korn end vinterhvede. Skemaet skal sammenholdes med landmandens egen erfaring for, hvor hyppigt og hvor meget goldfodsyge han ser i vinterhvede med forfrugt korn.
Pct. sandsynlighed for goldfodsygeindeks over 20 75 65 55 60 50 35 50 40 25
Mest goldfodsyge ses i 2. og 3. års hvede. Ved flere års hvededyrkning stabiliserer udbyttet sig, men på et lavere niveau end i 1. års hvede. Denne effekt kaldes ”decline-effekten”. I forsøg er fundet, at declineeffekten indstiller sig i 3. – 6. års hvede. Ved et års dyrkning af en anden kornart end hvede ”starter man forfra”.
Glyphosat før høst i korn Ved at anvende glyphosat (Roundup) før høst er der mulighed for at få bekæmpet kvik og rodukrudt samt få nedvisnet grønskud. I år kan det være ekstra aktuelt i de vintersædsmarker, der er ramt af havrerødsot og derfor har mere plads til ukrudt og nok også flere grønskud. Kvik Før høst af korn er kvik meget følsom over for glyphosatmidler, fordi kvikken har en stor bladmasse i forhold til mængden af underjordiske udløbere. Det giver en bedre transport af glyphosat ned i udløber-
ne end ved sprøjtning i stub, hvor bladmassen er betydeligt mindre. Regler vedr. jordbearbejdning om efteråret betyder, at glyphosat først må anvendes i stub fra 1. oktober, hvor der skal etableres en vårafgrøde. Hvor det er muligt at anvende glyphosat mod kvik før høst, vil det betyde mulighed for en højere effekt, hvis kvikken er grøn og i vækst dvs. ikke tørkeskadet og sammenrullet. Sprøjtetidspunkt Pas på ikke at komme for sent.
Generelt siger vi, at der skal sprøjtes, når kornet er så modent, at kernerne vanskeligt kan deles med en negl. Dette udviklingstrin nås normalt 2-3 uger før forventet høsttidspunkt. Vandindholdet i afgrøden vil da være under 30 %. Men der er kun et beskedent udbyttetab ved sprøjtning 3-4 uger før forventet høsttidspunkt. Sprøjtning bør altid ske så tidligt, at der ikke opstår problemer med at overholde behandlingsfristen på 10 dage.
Korn til udsæd Korn beregnet til udsæd må, ifølge kontrakt om fremavl, ikke behandles med glyphosatmidler før høst. Glyphosat medfører en vis andel unormale spirer, og der er risiko for at nedsætte vitaliteten. Derfor bør det heller ikke anvendes i korn til egen udsæd. Korn til brød/malt I kontrakter om levering af brødkorn eller maltbyg skal du være opmærksom på, om det er aftalt, at afgrøden ikke må behandles med glyphosat. Forhold under sprøjtning Behandling bør udføres som morgensprøjtning, da de saft-spændte planter bedre optager sprøjte væsken. Du bør dog ikke sprøjte på drivvåde planter. For de fleste produkters vedkommende må der ikke falde regn indenfor de følgende 4-6 timer. Roundup Flex, som optages hurtigere og angives at være regnfast efter 4 timer, er et velegnet middel i en periode med risiko for nedbør. Vandmængden bør når forholdende tillader det ikke være over 150 l pr. ha. Kørehastigheden bør maksimalt være 6-7 km pr. time, således at sprøjtevæsken kan trænge ned i afgrøden.
Vinddrift af glyphosatholdige midler til naboer, andre afgrøder, læhegn eller andre bevoksninger skal undgås. Vælg i stille vejr en ISO 02 eller 025 lavdriftsdyse. Ved risiko for afdrift vil en kompakt injektions-/ mini-driftsdyse være velegnet. Pas på, at bomhøjden ikke er mere end 40 cm over afgrøden. Kvikkens forholdsvise store bladmasse, og den systemiske virkning af glyphosat betyder, at der forventes samme effekt med kompakte injektionsdyser og injektordyser.
Der kan også anvendes andre additiver som f.eks. Nova Balance, pH-Fix 5 og X-Charge, der ligesom ammoniumsulfat ophæver effekten af hårdt vand. Der er ikke udført forsøg til belysning af effektsikring for disse additiver under dårlige vejrbetingelser (primært lav luftfugtighed). Additivet tilsættes med 0,52 liter pr. 1000 liter sprøjtevæske afhængig af vandets hårdhed.
Valg af middel og dosis Der er ikke den store forskel på virkningen af de forskellige midler. Du bør derfor gå efter den billigste løsning og anvende: • ca. 500 g glyphosat pr. ha mod grønskud • ca. 1000 g glyphosat pr. ha mod kvik før høst
Sideeffekter Samtidig med bekæmpelsen af kvik og rodukrudt vil behandlingen sikre nedvisning af bundgræs og grønskud. Erfaringerne har vist, at “den grønne bro” bliver brudt med mindre risiko for angreb af bladlus, der spreder havrerødsot i efterfølgende vintersædsafgrøder. Mod grønskud alene vil 1,5-2 l glyphosat (360 g/l) pr. ha være tilstrækkelig.
Additiver Under tørre forhold sikres effekten af 360 grams glyphosatprodukter ved at tilsætte 1,0-2,0 kg. teknisk ren ammoniumsulfat eller tilsvarende mængde flydende ammoniumsulfatopløsning (svovlsur ammoniak) + 0,2 liter spredeklæbemiddel pr. ha. Tilsætning af ammoniumsulfat kan endvidere ophæve den negative effekt af hårdt (calciumholdigt) vand. Husk at hælde ammoniumsulfat i sprøjten før glyphosat.
Roundup Flex angives at være færdigformuleret.
Hvad du ikke opnår, ved at nedvisne kornet før høst, er en effekt på frøene fra eventuelt græsukrudt. Græsukrudtets frø er afmodnet og sprøjtning med glyphosat på dette tidspunkt har derfor ingen effekt på fremspiring af nyt græsukrudt de følgende år.
Pas på markkanterne! Nedvisning af markens kanter giver muligheder for invasion af besværlige ukrudtsarter som gold hejre og burresnerre. Bevar derfor en stabil græskant af flerårige græsser – vær omhyggelig og undgå at sprøjte markkanten. Brug kompakte injektionsdyser eller injektordyser, når du sprøjter langs markkanterne.
6
Ukrudtsbekæmpelse i vinterraps For at yde det optimale, så skal vinterraps have en god start. Derfor er det vigtigt at lægge en strategi for bekæmpelse af ukrudt. Første skridt på vejen er at kende ukrudtsfloraen i marken, så middelvalget kan blive målrettet. Tokimbladet ukrudt Det er først og fremmest burresnerre, fuglegræs, hyrdetaske, kamille og valmue, der bør og kan bekæmpes i vinterraps. Desværre er der er ikke muligheder for kemisk bekæmpelse af agersennep, der nedvisner ved frost, men den kan optræde så voldsomt, at vinterrapsen strækker sig og efterfølgende udvintrer. Storkenæb kan også være meget generende for rapsen. Og her har Stomp CS (Activus 40 WG) en vis, men begrænset effekt. Hvis du har
mange storkenæb, bør du overveje rækkedyrkning og radrensning. Kamille kan ikke bekæmpes om efteråret. Om foråret er der mulighed for at anvende Matrigon 72 SG. Under særlige omstændigheder, dvs. samtidig problemer med burresnerre, kan det være nødvendigt at bruge Galera og dermed løbe en vis risiko for afgrødeskade. Command CS (eller Reactor 360 CS, Centium 36 CS eller Kalif 360 CS) udsprøjtes fra umiddelbart efter såning og frem til umiddelbart før fremspiring. Som det ses af tabellen er Command meget effektivt mod hyrdetaske og bekæmper desuden burresnerre, fuglegræs, storkronet ærenpris og tvetand. Samtidig opnås god effekt på enårig rapgræs, haremad, pengeurt og kornblomst.
Effekten mod kamille har i forsøgene været meget varierende, men generelt må der forventes en beskeden effekt. Der er bedre effekt mod lugtløs kamille end mod vellugtende kamille og skivekamille. Command bekæmper ikke stedmoder, storkenæb, valmue, agerrævehale, vindaks og rajgræs. Der ses ofte en vis effekt mod spildkorn. Command bør anvendes, hvor der er burresnerre, så der ikke opstår behov for at anvende Galera i foråret. Effekten er nedsat, hvis jordens humusindhold er over 5 %. Stomp CS bør anvendes, hvis der er valmuer i marken. Den vil desuden i den tilladte dosis give et bidrag til effekten med enårig rapsgræs, men langtidseffekten vil være begrænset.
Oversigt over midlernes effekt mod udvalgt tokimbladet ukrudt. Du kan finde effekt på flere arter på middeldatabasen under de enkelte midler.
Ukrudtsart Agerstedmoder Burresnerre Fuglegræs Hyrdetaske Kamille Kornblomst Kornvalmue Storkenæb Tvetand Ærenpris
Command/Reactor/Centium/Kalif 0,25 l pr. ha ** **** ***** ***** ** *** **** ****
Stomp CS 0,44 l pr. ha * * ** * **** * *** **
7
Der har fra praksis været rapporteret, at Reactor gav lidt større grad af hvidfarvning af rapsens blade end Command. Dette kan skyldes, at kapselformuleringerne er lidt forskellige, og at Reactor-kapslerne tilsyneladende frigiver aktivstoffet lidt hurtigere end Command i fugtig jord. Stomp CS har godkendelse til anvendelse i vinterraps på etiketten og skal anvendes senest 3 dage efter såning. Activus 40 WG har off-label/ mindre anvendelse godkendelse til bekæmpelse af valmuer m.m. i vinterraps med 0,5 kg Activus 40 WG pr. ha. Midlerne skal anvendes inden fremspiring og kan blandes med Command (Reactor, Centium eller Kalif). Den tilladte dosis vil give et bidrag til effekt mod enårig rapgræs, men langtidseffekten vil være begrænset. Græsukrudt og spildkorn Mod enårig rapgræs har Command CS (Reactor 360 CS, Centium 36 CS eller Kalif 360 CS) evt. i blanding med Stomp CS (Activus 40 WG) vist sig at være en god løsning. Effekten kan dog variere. I demonstrationsforsøg er der desuden set god effekt af Command CS mod væselhale, men har du væselhale skal du også anvende Kerb senere. I september kan gold og blød hejre, rajgræs, almindelig rapgræs, agerrævehale og spildkorn bekæmpes effektivt med Agil eller Focus Ultra, såfremt der ikke er udviklet herbicidresistens. Som nævnt i sidste nummer af AfgrødeNyt er der igen i år givet dispensation til at anvende Kerb 400 SC, som kan anbefales mod agerrævehale, rajgræs, hejrearter, væselhale, vindaks og store bestande af enårig rapgræs. Kerb skal først anvendes, når jordtemperaturen er under 8 °C og faldende. 8
Pløjefri dyrkning og grubbesåning Hvor der skal sås uden forudgående pløjning, bør der bruges 1-2 l glyphosat (360 g/l) pr. ha - højeste dosis mod tokimbladede arter. For at sikre effekten bør der gå mindst et døgn fra sprøjtning til såning. Ved grubbesåning direkte i stub sker der en betydelig opbrydning af jordoverfladen, som giver mulighed for, at frøukrudt kan spire. Derfor vil behovet for at bekæmpe tokimbladet ukrudt ikke adskille sig væsentligt fra traditionelt sået raps. Der er set god effekt af Command CS, selv om der sprøjtes på en jordoverflade med mange stub- og halmrester. Mekanisk bekæmpelse Overvejer du radrensning, hvis du f.eks. har mange storkenæb eller andet svært bekæmpeligt ukrudt, så skal rapsen sås på 50 cm’s afstand. Med lavt plantetal giver rækkesåning kraftige rapsplanter, som er i stand til at give en stor konkurrence mod ukrudt inde i rækken. Forsøgene viser bl.a., at rapsen er i stand til at yde agersennep bedre konkurrence, når disse ukrudtsplanter kun optræder i rækken og ikke imellem rækkerne. Der bør stiles efter at etablere 20-25 planter pr. m række. For at opnå dette plantetal skal der anvendes 1,5-2,5 kg udsæd pr. ha, afhængigt af frøvægt, spiringsprocent, såteknik og såbedets tilstand. Laveste plantetal gælder for hybrider. For at kunne udføre radrensningen optimalt, er det vigtigt at etablere en jævn mark, dvs. især at være særlig omhyggelig med indstilling af ploven, hvis der pløjes. Dernæst er det nødvendigt at rækkeafstanden er præcis, så radrenseren kan indstilles til at gå tæt på rækken.
1. radrensning skal gennemføres, når ukrudtsplanterne har ca. to løvblade, mens rækkerne stadig er tydelige i områder med meget ukrudt. Ved første radrensning vil det som regel være nødvendigt med rulleskær eller dækplader, så der kan renses tæt på rækken uden at dække rapsen. Jo større ukrudtsplanterne er, desto større er risikoen for, at de overlever. Tørre forhold, så de løsrevne ukrudtsplanter kan udtørre, forbedrer ligeledes effekten. Hvis der rådes over båndsprøjteudstyr, kan det i nogle tilfælde være aktuelt at bekæmpe spildkorn og/eller rapsjordlopper i rækken samtidig med 1. eller 2. radrensning. Støv nedsætter effekten af ukrudtsmidler, men støv vil ikke så ofte være et problem om efteråret. 2. radrensning foretages fra sidst i september til først i oktober, når nyt ukrudt spirer frem. Ved 2. radrensning gælder det om at hyppe jord ind omkring rapsplanterne, så ukrudt i rækken tildækkes mest muligt. Dette kræver en kørehastighed på 8-10 km pr. time. For at have nok jord at arbejde med, er et 25 cm skær i midten, som kaster jord ud til de to yderste skær, passende. Radrenseren skal køre øverligt (4-5 cm), så jorden ikke ”løber gennem” skærerne, men kastes op i luften, så en større del af ukrudtet lander oven på jorden. En påmonteret efterharve vil øge chancen for udtørring af stort ukrudt, som ”afblandes” oven på jorden.
Begræns spredningen af ukrudt Læs mere: www.dansk-ipm.dk 6. oktober 2014
Udfordring Maskinerne spreder ukrudt, ikke bare inden for marken, men også over lange afstande. Mejetærskeren og halmpresseren er de værste. Det bidrager til, at agerrævehale, væselhale, ital. rajgræs og andre besværlige ukrudtsarter bliver spredt til stadig nye arealer. Ukrudtsfrø spredes normalt ikke med gylle og staldgødning. Frøene går til ved ensilering, på vejen gennem vommen og ved opbevaring i gylle eller mødding. Det vil i praksis være vanskeligt helt at undgå spredning, fordi det er næsten umuligt - både teknisk og tidsmæssigt - at gøre maskinerne helt rene mellem skift fra mark til mark. Men det betaler sig at tænke sig om og forsøge at begrænse spredningen bedst muligt.
Vær især på vagt her
Væselhale med dens stak på frøet hænger fast i soldene. Har du væselhale, er det nødvendigt at kontrollere, at der ikke hænger frø i soldene, når der skiftes mellem marker eller ejendomme, hvor der ikke er væselhale. Foto: DLF-Trifolium
O Alle arealer, hvor der er opstået herbicidresistens hos ital. rajgræs, agerrævehale eller vindaks O Vintersæd og frø, hvor der er væselhale O Majsarealer med hanespore og grøn skærmaks.
Hovedrengøring Hovedrengøring vil omfatte rengøring med trykluft og tømning af stenfælden mellem indføringen og tæskecylinderen på mejetærskeren og ballekammeret på halmpresseren. Vær opmærksom på kroge i høstmaskinerne, hvor avner, skidt og ukrudtsfrø gemmer sig og kan falde af i næste mark. Hovedrengøring kræver at man kravler ind i maskinen for at blæse alt rent. Det er meget tidskrævende. Vær også opmærksom på ’døde’ vinkler ved transportsnegle mv.
Rengøring light Ved rengøring light af mejetærskeren åbnes soldene helt op, og blæser og cylinder indstilles med de højest mulige omdrejninger. Herefter lader du mejetærskeren køre i 5-10 minutter med værket slået til. Fej til sidst alle avner og skidt af, inden du køres videre til næste mark. Rengøring af en presser gøres bedst ved at have trykluft til rådighed i marken, f.eks. hvis traktoren er udstyret med kompressor. Majssnitteren bør også køre tom i nogle minutter, så den er så ren som praktisk muligt. Aftal som minimum en rengøring light med din maskinstation, inden maskinerne kører ind i din mark.
Hovedrengøring vil omfatte rengøring med trykluft og tømning af stenfælden mellem indføringen og tæskecylinderen på mejetærskeren og ballekammeret på halmpresseren. Det er dog en dårlig idé - som her - at gøre det ude i marken, hvor for eksempel græsfrø nemt spredes til markerne. Foto: Lars Korsholm Hansen.
Så ikke ukrudt ”med vilje” O Gennemfør hovedrengøringen hjemme på gården og destruer affaldet, så du ikke ’sår’ ukrudt i marken O Spred aldrig afrensningen fra rensning af korn eller andre afgrøder på marken.
9
VIGTIGE DATOER • 15. marts – 31. juli: forbud mod beskæring af træer og buske, der er rodfæstede i en markblok. • 1. maj – 31. juli: forbud mod slåning af brak. Undtagelser ved risiko for krydsbestøvning, ved bekæmpelse af hejrearter og giftige eller aggressive ukrudtsarter. • 1. juni – 15. september: græs i omdrift og permanent græs samt almindelige og MFO-randzoner skal slås mindst én gang i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 1. juli: brakarealer og MFO-brak, der skal dyrkes med vintersæd må nedvisnes. Fra 1. august må arealerne jordbearbejdes. • 31. juli: brakarealer må pløjes, hvis der skal etableres en vinterafgrøde.
Afgrødenyt holder ferie - næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 5. august 2015. Med venlig hilsen Planteavlskontoret 10
Aktuelle løsninger uge 28 - 2015 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr
8.58'76%(. 03(/6( 1HGYLVQLQJ .RUQ 5DSV EHN PSHOVH DI URGXNUXGW RJ QHGYLVQLQJ I¡U K¡VW O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .XQ QHGYLVQLQJ DI JU¡QVNXG L NRUQ
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU %UXJ NXQ GHQQH ODYH GRVHULQJ KYLV PDUNHQ HU KHOW IUL IRU NYLN RJ URGXNUXGW %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV
)RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV
)RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
6SUHGH NO EHPLGGHO RJ DPPRQLXPVXOIDW VLNUHU HIIHNWHQ 8QGHU PLQGUH JXQVWLJH IRUKROG
7LOV WWHV LNNH DGGLWLYHU 'HU NDQ DQYHQGHV RS WLO O SU KD PRG WLGVOHU 5HJQIDVW HIWHU WLPHU
6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW *O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV 1RYD%DODQFH
5RXQGXS )OH[
5DSV EHN PSHOVH DI URGXNUXGW RJ QHGYLVQLQJ I¡U K¡VW O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI 1HGYLVQLQJ DI XHQV DIPRGHQGH YLQWHUUDSV DIJU¡GH %HKDQGOLQJVIULVW GDJH 6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW 5HJORQH 6SUHGH NO EHPLGGHO
1HGYLVQLQJ DI XHQV DIPRGHQGH YLQWHUUDSV DIJU¡GH %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
3ULV NU SU KD
1RYD %DODQFH RSK YHU YLUNQLQJ DI KnUGW YDQG 'RVLV WLOSDVVHV YDQGHWV KnUGKHG
%HP UNQLQJHU 1HGYLVQLQJ PHG JO\SKRVDW PLGOHU NDQ VNH GDJH I¡U QRUPDOW VNnUO JQLQJVWLGVSXQNW DOWVn QnU VW¡UVWHSDUWHQ DI VNXOSHUQH L UDSVHQ HU JXOJU¡QQH RJ GHU HU HQNHOWH VRUWH IU¡ QHGHUVW Sn SODQWHQ 'HQ EHKDQGOHGH DIJU¡GH K¡VWHV GLUHNWH W\SLVN XJHU HIWHU VSU¡MWQLQJ 1HGYLVQLQJ PHG 5HJORQH NDQ W\SLVN VNH HW SDU GDJH HIWHU RSWLPDOW VNnUO JQLQJVWLGVSXQNW 'HU NDQ W UVNHV GLUHNWH FD GDJH HIWHU QHGYLVQLQJ
69$03(%(. 03(/6( +DYUH
O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
2ULXV (: VW +DYUHEODGSOHW 0HOGXJ )ROLFXU ;SHUW VW 3URVDUR (& VW
9nUKYHGH
O NJ J SU KD
0LGGHO
%HOO VW %HOO VW &RPHW VW 3UROLQH (& VW HQ DI I¡OJHQGH PLGOHU %HOO VW 5XEULF VW 9LYHUGD VW 8OWLPDWH 6 5XEULF VW 2VLULV 3URVDUR (& VW 3UROLQH (& VW
%HN PSHU %UXQUXVW JXOUXVW 6HSWRULD
%UXQUXVW JXOUXVW 6HSWRULD
%UXQUXVW JXOUXVW 6HSWRULD
%UXQUXVW JXOUXVW KYHGHPHOGXJ 6HSWRULD %UXQUXVW JXOUXVW KYHGHEODGSOHW KYHGHPHOGXJ 6HSWRULD
3ULV NU SU KD
%HN PSHOVHVW UVNOHU
3ULV NU SU KD
%HN PSHOVHVW UVNOHU
.XQ PRGHUDW HIIHNW PRG KDYUHEODGSOHW 0DNV JDQJH SU Y NVWV VRQ 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ
9HG PHOGXJ WLOV WWHV PHOGXJPLGGHO LQGWLO EHJ\QGHQGH VNULGQLQJ &RPHW &RPHW 3UR Pn PDNV JDQJH SU V VRQ .DQ HUVWDWWHV DI O $SURDFK O &RPHW 3UR 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ 0DNV JDQJH SU nU .XQ PRGHUDW HIIHNW Sn PHOGXJ
0DNV JDQJH SU nU .XQ PRGHUDW HIIHNW Sn PHOGXJ 0DNV O KD SU V VRQ 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ 0DNV JDQJH SU nU .XQ PRGHUDW HIIHNW Sn PHOGXJ O 3URVDUR LQGHKROGHU O 3UROLQH O )ROLFXU 0DNV JDQJH SU nU .XQ PRGHUDW HIIHNW Sn PHOGXJ
11
5DMJU V
O NJ J SU KD
0LGGHO
%HOO VW HQ DI I¡OJHQGH PLGOHU &RPHW VW &RPHW 3UR VW
6SLQDW
O NJ J SU KD
0LGGHO
2SHUD 6LJQXP :* &DQWXV
%HN PSHU 6RUWUXVW
3ULV NU SU KD
%HN PSHU 6SLQDWVNLPPHO
3ULV NU SU KD
%HN PSHOVHVW UVNOHU +DOP Pn LNNH RSIRGUHV 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ +DOP Pn LNNH RSIRGUHV 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ +DOP Pn LNNH RSIRGUHV
%HN PSHOVHVW UVNOHU 2II ODEHO 9HG EHJ 6WRNO¡EQLQJ FD GDJH VHQHUH 0DNV JDQJH SU V VRQ FD GDJH VHQHUH LJHQ
6.$'('<5 9nUE\J KDYUH O NJ J SU KD
0LGGHO
3LULPRU * 0DYULN ) 3LULPRU * HQ DI I¡OJHQGH PLGOHU )DVWDF .DUDWH :* .DLVR 6RUELH &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6 )DVWDF .DUDWH :* .DLVR 6RUELH &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6
6SLQDW
O NJ J SU KD
12
0LGGHO .DUDWH :* 0DYULN ) 3LULPRU * 7HSSHNL
%HN PSHU %ODGOXV %ODGOXV %ODGOXV NRUQEODGELOOHU
%ODGOXV NRUQEODGELOOHU
%HN PSHU %HGHEODGOXV
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
%HP UNQLQJHU 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0DNV O KD YHG pQ VSU¡MWQLQJ RJ O KD YHG VSU¡MWQLQJHU 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ
%HP UNQLQJHU 0HG ELP UNH 2II ODEHO 0HG ELP UNH 0D[ EHK SU V VRQ 2II ODEHO 2II ODEHO 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0HG ELP UNH 2II ODEHO 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ