AfgrødeNyt NR. 1 6 - 0 6. juli 2 01 6
INDHOLD • Aktuelt i marken • Jordprøver - værdifuld viden om din jord • Bekæmp kvik og rodukrudt før høst • Høstspild • Salg af korn og raps • Genopdyrkning af arealer, der er anmeldt som brak i 2016 • Vigtige datoer
Aktuelt i marken Det går stærkt i markerne. De første vinterbygmarker er så langt, at det er tid, hvis de skal sprøjtes ned før høst. Korn bør sprøjtes ned, når kernerne er vanskelige at dele med en negl. I maltbyg og brødkorn bør der ikke sprøjtes med glyphosat før høst. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt. I vinterraps nærmer tidspunktet for en eventuel nedvisning sig også. Generelt anbefaler vi det kun ved meget uens afgrøde eller store forekomster af ukrudt. Her kan
skårlægning også være et alternativ. Men har du store arealer med raps vil en nedvisning betyde en lidt hurtigere høst. Se mere i AfgrødeNyt nr. 15.
ind. I næste nummer af AfgrødeNyt bringer vi en liste over hvilke glyphosatmidler, der hører til hvilken gruppe. Du vil ligeledes kunne finde listen på www.centrovice.dk.
Glyphosat har fået forlænget godkendelsen i 18 måneder. Nogle midler må kun opbevares og anvendes indtil udgangen af 2017, hvorefter de vil være forbudt. Andre må anvendes til udgangen af 2018 og vil derefter måske få forlænget godkendelsen. Du skal derfor passe på med, hvilke midler du køber
Det er tid til at kigge efter flyvehavre i alle marker. Det kan være en god hjælp at medbringe en kikkert. Flyvehavre kan stå overalt, men vær specielt opmærksom under ledninger og ved remiser.
Jordprøver – værdifuld viden om din jord Efter høst er det tid til at få udtaget jordprøver. Vi anbefaler at få taget jordprøver hvert 5. år samt på ny jord. Normalt anbefaler vi at tage en prøve pr. ca. 2-3 ha.
den af lavninger, på bakketoppe eller hvor der har ligget kalk- eller gødningsstakke. Hvis der skal tages prøver i disse områder, aftales det særskilt.
Trods lave afgrødepriser er det vigtigt at få overblik over, hvilke arealer der evt. skal kalkes, og hvordan næringsstofniveauet er i de enkelte marker. Det er nyttig viden, når du og din planteavlskonsulent skal udarbejde gødningsplan, således at markdriften optimeres både dyrkningsmæssigt og økonomisk. Der kan spares mange penge på indkøb af kalk og gødning, hvis reaktionstallene og dine P- , K- og Mg-tal er høje. Er de til gengæld lave, skal der kalkes og gødskes for at undgå udbyttetab.
Analyse Prøverne analyseres på et autoriseret laboratorium. En standardanalyse omfatter følgende: Reaktionstal Rt, fosfortal Ft, kaliumtal Kt, og magnesiumtal Mgt. Der kan suppleres med analyse for f.eks. kobber eller bor, ligesom der også kan analyseres for ler- og humusindhold i jorden. Der kan også laves en fuldstændig teksturanalyse, hvor ler, humus, silt fin- og grovsand indholdet bestemmes.
Udtagning af jordprøver Vi udtager jordprøver med ATV, og opdeler markerne i homogene delmarker, hvor vi tager højde for arrondering og dyrkningshistorie. Her er oplysninger om gamle markskel, placering af gødningsstakke og observerede områder med dårlig vækst vigtig information. Hver jordprøve består af flere stik som blandes til en fællesprøve. Jo flere stik, der indgår i fællesprøven, jo mere præcist et billede af jordbunden, får man. Når jordprøverne udtages køres diagonalt i forhold til sprøjtespor. Der tages ikke prøver i forland, ved jævnede hegn, i bun-
2
Ler- og humusindhold kan omregnes til det såkaldte DEXTER RATIO, der er en indikator på, om jorden har tilstrækkeligt indhold af humus til at skabe en fornuftig krummestruktur. Resultater Når vi modtager resultaterne fra laboratoriet, udarbejdes en analyserapport og en kalkplan. Resultaterne gemmes i databasen og præsenteres på et markkort, så man hurtigt kan få overblik over kalk- og gødningsbehovet i de forskellige områder af markerne. Analyse-resultaterne overføres til MarkOnline, så du og din plante-
avlskonsulent kan bruge dem i fremtidige beregninger i gødningsplanen og optimere markdriften både dyrkningsmæssigt og økonomisk. Sådan bestiller du jordprøver Aftal med din konsulent, hvornår du ønsker at få udtaget jordprøver eller kontakt planteavlsafdelingen i Centrovice – så aftaler vi, hvornår det passer bedst. Alle der er med i Centrovices udvidede markstyring får rutinemæssigt udtaget jordprøver hvert 5. år. Kommer der ny jord ind i markdriften i forbindelse med tilkøb eller forpagtning, er det vigtigt at få udtaget jordprøver på disse arealer, således at der (hurtig) kan laves en optimal gødningsplan og kalkstrategi. Du kan også vælge selv at udtage jordprøverne. Jordprøvespyd, bøtter og udtagningsvejledning udleveres på planteavlskontoret i Vissenbjerg Ringe eller Ærøskøbing. Prøverne og resultaterne behandles på samme måde, som de jordprøver Centrovice udtager. Priser Hvis vi skal udtage jordprøverne, koster det et startgebyr på kr. 500 samt kr. 220,- pr. prøve for en standardanalyse. Udtager du selv prøverne koster de kr. 150 pr. prøve.
Bekæmp kvik og rodukrudt før høst Konsumafgrøder Ved levering af brødkorn og maltbyg vil der i høst 2016 hos nogle firmaer være krav om, at der ikke er anvendt glyphosat før høst.
hvor der skal etableres en vårafgrøde. Hvor der i foderafgrøder er mulighed for at anvende glyphosat mod kvik før høst, vil det betyde mulighed for en højere effekt.
DAFOKO og vores landscenter SEGES fraråder anvendelse af glyphosat før høst i konsumafgrøder, selv om det er en lovlig anvendelse. De fraråder anvendelsen på baggrund af den bekymring, der i befolkningen er skabt omkring glyphosat, som betyder, at aftagerne efterspørger produkter uden restindhold af glyphosat, selv om grænseværdierne er overholdt. De fraråder ikke anvendelsen af faglige grunde, men for at forebygge, at vi mister afsætningsmuligheder og for at pleje erhvervets image. Landmanden må forvente, at det er aftagersiden, der gennem kontraktavl, tro og love aftaler og information til deres leverandører styrer produktionen af konsumprodukter således, at danske produkter kan leveres uden indhold af glyphosat. De anbefaler, at du som leverandør er i dialog med aftager om den planlagte anvendelse af din produktion.
Sprøjtetidspunkt Der sprøjtes, når kornet er så modent, at kernerne vanskeligt kan deles med en negl. Dette udviklingstrin nås normalt 2-3 uger før forventet høsttidspunkt. Vandindholdet i afgrøden vil da være under 30 %. Forsøgsmæssigt er der kun fundet beskedne udbyttetab ved sprøjtning, når vandindholdet er 40 % og derunder. Denne vandprocent nås normalt 3-4 uger før høstmodenhed. Sprøjtning bør altid ske så tidligt, at der ikke opstår problemer med at overholde behandlingsfristen på 10 dage. Omvendt bør der heller ikke sprøjtes tidligere end nødvendigt, da restindholdet af glyphosat i afgrøden alt andet lige vil være større, jo mindre afmodnet afgrøden er.
Korn til udsæd Korn beregnet til udsæd må, ifølge kontrakt om fremavl, ikke behandles med glyphosatmidler før høst. Glyphosat medfører en vis andel unormale spirer og der er risiko for at nedsætte vitaliteten. Kvikbekæmpelse Før høst af korn er kvik meget følsom over for glyphosatmidler, fordi kvikken har en stor bladmasse i forhold til mængden af underjordiske udløbere. Det giver en bedre transport af glyphosat ned i udløberne end ved sprøjtning i stub, hvor bladmassen er betydeligt mindre. Regler vedr. jordbearbejdning om efteråret betyder, at glyphosat først må anvendes i stub fra 1. oktober,
Forhold under sprøjtning Bedst virkning af glyphosatmidler opnås, hvis der er høj lysintensitet. Derfor bør overskyede dage undgås, hvis det er muligt. Behandling bør udføres som morgensprøjtning for at udnytte luftfugtigheden - men ikke på drivvåde planter. For de fleste produkters vedkommende må der ikke falde regn indenfor de følgende 4-6 timer. Roundup Flex og Roundup PowerMax, som optages hurtigere og angives at være regnfast efter hhv. 4 og 1 time, er et velegnet middel i en periode med risiko for nedbør. Optagelseshastigheden for de to midler er formentlig ens, men ved godkendelsen af etiketten har firmaet fået lov at skrive forskellige regnfastheder. Optagelse i løbet af en time forudsætter meget optimale forhold med høj luftfugtighed. Vandmængden bør, når forholdene
tillader det, ikke være over 150 l pr. ha. Kørehastigheden bør maksimalt være 6-7 km pr. time, således at sprøjtevæsken kan trænge ned i afgrøden. Ved risiko for afdrift kan vandmængden øges til 180 l pr. ha. Vinddrift af glyphosatholdige midler til naboer, andre afgrøder, læhegn eller andre bevoksninger skal undgås. Kvik er nem at ramme, så en kompakt luftinjektions-/minidriftdyse ISO 02 (gul), 025 (lille) eller 03 (blå) vil være velegnet. I helt stille vejr er lavdrifts-/refleksdyser ISO 025 og 03 egnet. Pas på, at bomhøjden ikke er mere end 40 cm over afgrøden. Kvikkens forholdsvis store bladmasse og den systemiske virkning af glyphosat betyder, at der forventes samme effekt med kompakte injektionsdyser, injektordyser og tilsvarende grov forstøvning. Valg af middel og dosis En oversigt over alle godkendte glyphosat-midler kan findes i Middeldatabasen. Mod kvik før høst anbefales ca. 1000 g aktivstof pr. ha, mens vi normalt anbefaler 1400 g aktivt stof, hvis også tidsler og andet rodukrudt skal bekæmpes. Tidsler, svinemælk og andre rodukrudtsarter kan også bekæmpes med glyphosat, men tokimbladede arter kræver generelt en højere dosering af glyphosat end kvik. Roundup Flex og Roundup PowerMax har som de eneste glyphosatprodukter en maks. dosis før høst på 1440 gram pr. ha. For de øvrige produkter er max. dosering typisk 1080 g. pr. ha mod tidsler og andet tokimbladet rodukrudt. En forudsætning for god effekt mod tidsler og andre rodukrudtsarter er, at de er i aktiv vækst, ikke mindst når den mulige dosis (1080 g pr. ha) er i underkanten. Det vil sige, at plantematerialet ser friskt og grønt
3
ud. Er planterne tørre og visne, vil en bekæmpelse med glyphosat på genvækst i stub ofte være et bedre valg. Additiver 360 grams glyphosatprodukter bør altid og i særdeleshed ved tørre forhold tilsættes 1,0-2,0 kg teknisk ren ammoniumsulfat eller tilsvarende mængde flydende ammoniumsulfatopløsning (svovlsur ammoniak) + 0,2 liter spredeklæbemiddel pr. ha. Tilsætning af ammoniumsulfat ophæver endvidere den negative effekt af hårdt (calciumholdigt) vand. NovaBalance, pH-Fix 5 og XChange er eksempler på additi-
4
ver, der ligesom ammoniumsulfat ophæver effekten af hårdt vand. Der er ikke udført forsøg til belysning af effektsikring for disse additiver under dårlige vejrbetingelser (primært lav luftfugtighed). Additivet tilsættes med 0,5-2 l pr. 1000 l sprøjtevæske afhængig af vandets hårdhed, jævnfør brugsanvisningen for det enkelte additiv. Sideeffekter Samtidig med bekæmpelsen af kvik og rodukrudt vil behandlingen sikre nedvisning af bundgræs og grønskud. Erfaringerne har vist, at “den grønne bro” bliver brudt med mindre risiko for angreb af bladlus, der spreder havrerødsot i efterfølgende
vintersædsafgrøder. Mod grønskud alene anbefaler vi 500 g Glyphosat pr. ha. Pas på markkanterne! Nedvisning af markens kanter giver muligheder for invasion af besværlige ukrudtsarter som gold hejre, blød hejre og burresnerre. Bevar derfor en stabil græskant af flerårige græsser – vær omhyggelig og undgå at sprøjte markkanten. Brug altid grov forstøvning, f.eks. kompakte luftinjektionsdyser, når du sprøjter langs markkanterne og luk den yderste dyse, ikke mindst i høje afgrøder, hvor bommen er høj og derfor let rammer udenfor markkanten.
Aktuelle løsninger uge 27 - 2016 Indhold: Ukrudtsbekæmpelse
Svampebekæmpelse Skadedyr
8.58'76%(. 03(/6( . PSHEM¡UQHNOR O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI . PSHEM¡UQHNOR 6SUHGH NO EHPLGGHO ([SUHVV 6; 6SUHGH NO EHPLGGHO
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 8QGJn Vn YLGW PXOLJW DW UDPPH GHQ ¡YULJH YHJHWDWLRQ Vn GHU LNNH JLYHV SODGV WLO IUHPVSLULQJ DI Q\H EM¡UQHNOR SODQWHU 6Pn SODQWHU 0LQLPLGGHO UHVWULNWLRQ
1HGYLVQLQJ .RUQ EHN PSHOVH DI URGXNUXGW RJ QHGYLVQLQJ I¡U K¡VW O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .XQ QHGYLVQLQJ DI JU¡QVNXG L NRUQ
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU %UXJ NXQ GHQQH ODYH GRVHULQJ KYLV PDUNHQ HU KHOW IUL IRU NYLN RJ URGXNUXGW %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV
)RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV
)RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW *O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV 1RYD%DODQFH
6SUHGH NO EHPLGGHO RJ DPPRQLXPVXOIDW VLNUHU HIIHNWHQ 8QGHU PLQGUH JXQVWLJH IRUKROG
5RXQGXS )OH[
7LOV WWHV LNNH DGGLWLYHU 'HU NDQ DQYHQGHV RS WLO O SU KD PRG WLGVOHU 5HJQIDVW HIWHU WLPHU %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
5DSV EHN PSHOVH DI URGXNUXGW RJ QHGYLVQLQJ I¡U K¡VW O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI 1HGYLVQLQJ DI XHQV DIPRGHQGH YLQWHUUDSV %HKDQGOLQJVIULVW GDJH 6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW
5HJORQH 6SUHGH NO EHPLGGHO
1HGYLVQLQJ DI XHQV DIPRGHQGH YLQWHUUDSV %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
3ULV NU SU KD
%HKDQGOLQJVIULVW GDJH 1RYD %DODQFH RSK YHU YLUNQLQJ DI KnUGW YDQG 'RVLV WLOSDVVHV YDQGHWV KnUGKHG
%HP UNQLQJHU 1HGYLVQLQJ PHG JO\SKRVDW PLGOHU NDQ VNH GDJH I¡U QRUPDOW VNnUO JQLQJVWLGVSXQNW DOWVn QnU VW¡UVWHSDUWHQ DI VNXOSHUQH L UDSVHQ HU JXOJU¡QQH RJ GHU HU HQNHOWH VRUWH IU¡ QHGHUVW Sn SODQWHQ 'HQ EHKDQGOHGH DIJU¡GH K¡VWHV GLUHNWH W\SLVN XJHU HIWHU VSU¡MWQLQJ 1HGYLVQLQJ PHG 5HJORQH NDQ W\SLVN VNH HW SDU GDJH HIWHU RSWLPDOW VNnUO JQLQJVWLGVSXQNW 'HU NDQ W UVNHV GLUHNWH FD GDJH HIWHU QHGYLVQLQJ
69$03(%(. 03(/6( 9nUKYHGH
O NJ J SU KD
5DMJU V
O NJ J SU KD
0LGGHO %HOO VW 3URVDUR (& VW 5XEULF VW %HOO VW &RPHW 3UR VW %HOO VW 3URVDUR (& VW 9LYHUGD VW 8OWLPDWH 6 5XEULF VW 2VLULV 6WDU 3URVDUR (& VW 3UROLQH (& VW 3UROLQH ;SHUW VW 0LGGHO %HOO VW &RPHW 3UR VW %HOO VW
%HN PSHU %UXQUXVW JXOUXVW 6HSWRULD
%UXQUXVW JXOUXVW KYHGHPHOGXJ 6HSWRULD %UXQUXVW JXOUXVW KYHGHEODGSOHW KYHGHPHOGXJ 6HSWRULD %HN PSHU .URQUXVW
3ULV NU SU KD 3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 9HG PHOGXJ WLOV WWHV PHOGXJPLGGHO LQGWLO EHJ 6NULGQLQJ 0DNV JDQJH SU Y NVWV VRQ PLQ GDJH PHOOHP EHK 0DNV DQYHQGHV JDQJH SU V VRQ 9HG PHOGXJ WLOV WWHV PHOGXJPLGGHO LQGWLO EHJ VNULGQLQJ 0DNV DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ 9HG PHOGXJ WLOV WWHV PHOGXJPLGGHO LQGWLO EHJ VNULGQLQJ 0DNV JDQJH SU Y NVWV VRQ PLQ GDJH PHOOHP EHK 9HG PHOGXJ WLOV WWHV PHOGXJPLGGHO LQGWLO EHJ VNULGQLQJ 0DNV JDQJH SU V VRQ 9HG PHOGXJ WLOV W PHOGXJPLGGHO 9HG PHOGXJ WLOV WWHV PHOGXJPLGGHO LQGWLO EHJ 6NULGQLQJ 0DNV JDQJH SU Y NVWV VRQ PLQ GDJH PHOOHP EHK 0DNV JDQJH SU Y NVWV VRQ .XQ PRGHUDW HIIHNW PRG UXVW 0DNV JDQJH SU Y NVWV VRQ .XQ PRGHUDW HIIHNW PRG UXVW %HP UNQLQJHU G NQLQJ PHG DQJUHE 9HG IXQG N¡UHV GHU
5
6SLQDW
O NJ J SU KD
0LGGHO 2SHUD 6LJQXP :* &DQWXV
+HVWHE¡QQHU
O NJ J SU KD
0LGGHO 6LJQXP :* VW
$PLVWDU VW 2ULXV (: VW +YLV GHU Y OJHV DW VSOLWWH 2ULXV (: VW 6LJQXP :* VW $PLVWDU VW $PLVWDU VW 2ULXV (: VW
UWHU
O NJ J SU KD
0LGGHO
2UWLYD 7RS VW 'LWKDQH 17 UHJ QR 6LJQXP :* VW $PLVWDU VW
6.$'('<5 9nUE\J KDYUH
O NJ J SU KD
0LGGHO
3LULPRU * 0DYULN ) 3LULPRU * HQ DI I¡OJHQGH PLGOHU )DVWDF .DUDWH :* .DLVR 6RUELH &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6 )DVWDF .DUDWH :* .DLVR 6RUELH &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6
6SLQDW
O NJ J SU KD
.DUDWH :* 0DYULN ) 3LULPRU *
+HVWHE¡QQHU
O NJ J SU KD
UWHU
O NJ J SU KD
6
0LGGHO
0LGGHO .DUDWH :* 0DYULN ) 3LULPRU * 0LGGHO )DVWDF .DUDWH :* )DVWDF .DUDWH :* 0DYULN ) 0DYULN ) 3LULPRU *
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
6SLQDWVNLPPHO
%HN PSHU &KRNRODGHSOHW KHVWHE¡QQHEODGSOHW KHVWHE¡QQHUXVW
3ULV NU SU KD
+HVWHE¡QQHUXVW +HVWHE¡QQHUXVW &KRNRODGHSOHW KHVWHE¡QQHEODGSOHW KHVWHE¡QQHUXVW +HVWHE¡QQHUXVW %HN PSHU UWHV\JH UWHVNLPPHO *UnVNLPPHO UWHVNLPPHO UWHVNLPPHO UWHV\JH
%HN PSHU %ODGOXV %ODGOXV %ODGOXV NRUQEODGELOOHU
%ODGOXV NRUQEODGELOOHU
%HN PSHU %HGHEODGOXV
%HN PSHU %ODGOXV
%HN PSHU UWHYLNOHU UWHEODGOXV UWHYLNOHU UWHEODGOXV
%HP UNQLQJHU 2II ODEHO 9HG EHJ 6WRNO¡EQLQJ FD GDJH VHQHUH 0DNV JDQJH SU V VRQ FD GDJH VHQHUH LJHQ %HP UNQLQJHU 2II ODEHO .XQ PRGHUDW HIIHNW PRG VYDPSHV\JGRPPH 0DNV EHK SU Y NVWV VRQ
2II ODEHO .XQ PRGHUDW HIIHNW PRG VYDPSHV\JGRPPH 2II ODEHO 6SU¡MWHIULVW GDJH I¡U K¡VW 0DNV EHK SU Y NVWV VRQ 'HU Pn PDNV DQYHQGHV O KD SU Y NVWV VRQ 2II ODEHO 0DNV EHK SU Y NVWV VRQ 2II ODEHO &D GDJH PHOOHP EHKDQGOLQJHUQH 6H 2ULXV EHP UNQLQJ RYHQRYHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
2PNULQJ EORPVWULQJ 0DNV EHKDQGOLQJ SU nU 2PNULQJ EORPVWULQJ 0DNV EHKDQGOLQJ SU nU 2PNULQJ EORPVWULQJ /DYHVWH GRVLV YHG GHOW EHKDQGOLQJ 2PNULQJ EORPVWULQJ /DYHVWH GRVLV YHG GHOW EHKDQGOLQJ
0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0DNV O KD YHG pQ EHK RJ O KD YHG VSU¡MWQLQJHU 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHK SU V VRQ 0DNV O KD 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
2II ODEHO 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 2II ODEHO 2II ODEHO 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ
0HG ELP UNH 0DNV EHK SU Y NVWV VRQ 8GHQ ELP UNH 0DNV WR EHK 0LQGVW GDJH PHOOHP EHK 8GHQ ELP UNH 0DNV EHK SU Y NVWV VRQ %HP UNQLQJHU 1RUPDOGRVLV O KD 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 1RUPDOGRVLV NJ KD 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 1RUPDOGRVLV O KD 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 1RUPDOGRVLV NJ KD 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 1RUPDOGRVLV O KD 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 1RUPDOGRVLV O KD 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ
Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk
Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk
Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407 137 Email lbj@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk
Søren Lykkegaard Hansen Planteavlskonsulent Mobil nr. 26 166 116 Email slh@centrovice.dk
Vibeke Nepper Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407 231 Email vne@centrovice.dk
7
BEGRÆNS SPREDNINGEN AF UKRUDT
REV. APRIL 2016
IPM
UDFORDRING Maskinerne spreder ukrudt, ikke bare inden for marken, men også over lange afstande. Mejetærskeren og halmpresseren er de værste. Det bidrager til, at agerrævehale, væselhale, ital. rajgræs og andre besværlige ukrudtsarter bliver spredt til stadig nye arealer. Ukrudtsfrø spredes normalt ikke med gylle og staldgødning. Frøene går til ved ensilering, på vejen gennem vommen og ved opbevaring i gylle eller mødding. Det vil i praksis være vanskeligt helt at undgå spredning, fordi det er næsten umuligt - både teknisk og tidsmæssigt - at gøre maskinerne helt rene mellem skift fra mark til mark. Men det betaler sig at tænke sig om og forsøge at begrænse spredningen bedst muligt. VÆR ISÆR PÅ VAGT HER • Alle arealer, hvor der er opstået herbicidresistens hos ital. rajgræs, agerrævehale eller vindaks • Vintersæd og frø, hvor der er væselhale • Majsarealer med hanespore og grøn skærmaks.
FOTO: DLF-TRIFOLIUM
Væselhale med dens stak på frøet hænger fast i soldene. Har du væselhale, er det nødvendigt at kontrollere, at der ikke hænger frø i soldene, når der skiftes mellem marker eller ejendomme, hvor der ikke er væselhale.
HOVEDRENGØRING Hovedrengøring vil omfatte rengøring med trykluft og tømning af stenfælden mellem indføringen og tæskecylinderen på mejetærskeren og ballekammeret på halmpresseren. Vær opmærksom på kroge i høstmaskinerne, hvor avner, skidt og ukrudtsfrø gemmer sig og kan falde af i næste mark. Hovedrengøring kræver at man kravler ind i maskinen for at blæse alt rent. Det er meget tidskrævende. Vær også opmærksom på ’døde’ vinkler ved transportsnegle mv. RENGØRING LIGHT Ved rengøring light af mejetærskeren åbnes soldene helt op, og blæser og cylinder indstilles med de højest mulige omdrejninger. Herefter lader du mejetærskeren køre i 5-10 minutter med værket slået til. Fej til sidst alle avner og skidt af, inden du køres videre til næste mark. Rengøring af en presser gøres bedst ved at have trykluft til rådighed i marken, f.eks. hvis traktoren er udstyret med kompressor. Majssnitteren bør også køre tom i nogle minutter, så den er så ren som praktisk muligt. Aftal som minimum en rengøring light med din maskinstation, inden maskinerne kører ind i din mark.
FOTO: LARS KORSHOLM HANSEN, ST. HEDDINGE
Hovedrengøring vil omfatte rengøring med trykluft og tømning af stenfælden mellem indføringen og tæskecylinderen på mejetærskeren og ballekammeret på halmpresseren. Det er dog en dårlig idé - som her - at gøre det ude i marken, hvor for eksempel græsfrø nemt spredes til markerne.
SÅ IKKE UKRUDT ”MED VILJE” • Gennemfør hovedrengøringen hjemme på gården og destruer affaldet, så du ikke ’sår’ ukrudt i marken • Spred aldrig afrensningen fra rensning af korn eller andre afgrøder på marken.
Læs mere: www.dansk-ipm.dk
8
KONTAKT Poul Henning Petersen, landskonsulent SEGES Planter & Miljø php@seges.dk +45 8740 5443 / +45 2010 2297
SEGES P/S Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N
T +45 8740 5000 E info@seges.dk W seges.dk
Høstspild Høstspild kan forekomme 3 steder. Dryssespild Dryssespild er det spild, hvor kerne eller frø er faldet eller slået af aks eller skulper, inden mejetærskerne kører over marken. Problemet er normalt ikke særligt stort i korn. I raps kan det være et større problem, selvom moderne genetik med skulpe-opspringsresistens hjælper i mange sorter. Angreb af skulpegalmyggen og dens laver forsager dog opspring, som allerede nu kan findes i mange marker, men som oftest optræder i de yderste meter af marken. I frø kan dryssespild være et stort problem, og rettidigt mejetærskning er altafgørende for at undgå unødig dryssespild. Skærebordsspild Skærebordsspild er spildet fra skærebordet. Det skyldes ofte, at knivene klipper aks over, eller at vinden i nogle arter slår frø af inden, de er tilstrækkelig inden over skærebordet. I raps kan skærebordspildet være stort, hvis der ikke anvendes variobord eller rapsforsat. I svenske forsøg har spildet i raps været mere end 4 % ved et standard skærebord og kunne reduceres til 1 % ved 50 cm fremskydning af kniven. Ved et udbytte på 5 t pr. ha svare det til 150 kg pr. ha i merudbytte, hvilket stort set kan dække halvdelen af mejetærskeromkostningen, hvis man ikke selv har det optimale udstyr, og lader andre høste for sig. Et andet problem med spild i raps er, at spildrapsen efterfølgende skal håndteres i sædskiftet. Man skal huske på, at vi typisk skal høste 100.000 frø pr. m2. Hvis vi spilder 4 %, har vi spildt 4000 frø pr. m2, hvilket svarer til 100 års udsæd!
Tærskespild Det sidste er selve tærskespildet fra rystere/rotorer og solde. Normalt kommer ca. 75 % af tærskespildet fra udskillelse i rotorne/rysterne og 25 % fra rensesystemet og soldene. Hvor meget spildes der? Spildindikatoren kan være et godt værktøj til at vurdere spildet, men viser i princippet kun ændringer i spild. Derfor skal den også kalibreres således, at man kender betydningen, hvis den slår ud. Beregning af spild: Kerne pr. m2 x tusindkornsvægten (TKV) / 100 = spild i kg pr. ha F.eks. 250 bygkerne pr. m2 x 45 / 100 = 112,25 kg pr. ha For at finde tærskespildet er man nødt til at gøre drysse- og skærebordspild op først: • Dryssespild optælles i det uhøstede • Skærebordspild optælles lige bag skærebordet Tærskespildet opgøres under halmen i samme bredde som soldkassen, hvis der er avnespreder, skal den være slået fra. Bredden på soldkassen skal deles ud på hele skærebordets bredde. Hvis soldkassen er 1,5 m og skærebordet 9 m, så er 1,5 / 9 = 0,166 den faktor, at tærskespildet skal fordeles med. Derefter skal drysset og skærbordsspild trækkes fra, for at finde det aktuelle tærskespild. Eksempel i vårbyg Dryssespild: Optalt 30 kerne pr. m2 30 x 45 (TKV) /100 =13,50 kg pr. ha
Skærebordsspild: Optalt 90 kerner pr.m2 90 x 45 / 100 = 40,50 -13,50 i dryssespild = 27 kg pr. ha Tærskespild: Optalt 2500 kerne pr. m2 2500 x 45 / 100 = 1125 kg x 0,16 (faktor soldkasse/skærebord)=180 kg pr. ha 180 kg – 13,50 kg i dryssespild – 27,00 kg i skærebordsspild = 139,50 kg pr. ha Ved et udbytte på 6500 kg/ha er 139,50 kg i spild = 2,15 %. Spildindikatoren justeres således at det viser 2 %. Kør langsommere og lav ny måling Optalt f.eks. 1500 kerne pr. m2 1500 x 45 / 100 = 675 kg x 0,16 (faktor soldkasse/skærebord)=108 kg pr. ha 108 kg – 13,50 kg i dryssespild – 27,00 kg i skærebordsspild = 67,50 kg pr. ha Spildet er reduceret til 1,03 % juster/kontroller spildindikator. Optælling af kerner skal selvfølgelig være overkommeligt. Tag derfor gerne mindre ”felter” og gang op. F.eks. skal der 10 felter af 32x32 cm til at give 1 m2. Om der kan tolereres 1 %, 2 % spild eller noget helt tredje, handler om økonomi enten direkte i manglede udbytte, samlet høstkapacitet eller omkostningen til efterfølgende håndtering af spildkorn i f.eks. græsudlæg. Hybrid- og rotortærskere spilder over rotoren, hvis de ikke er fyldt. Derfor kan det også være, at man skal sætte hastigheden op eller justere stubhøjden.
9
For både ryster og rotermaskiner gælder det, at spildet stiger voldsomt med fugtigheden. Derfor
kan det være nødvendigt at køre langsommere ved højere fugtighed.
Salg af korn og raps Vi nærmer os høsten, og det er tid til at overveje, om avlen kan opbevares hjemme eller skal afleveres i høst. Firmaernes ”Høstinfomation” er endnu ikke offentliggjort, men der forventes ikke de store ændringer i forhold til 2015. I 2016 har DLG dog meddelt, at man i hvede vil give et mindre tillæg ved en proteinprocent over 10, samt at man vil foretage et mindre fradrag ved proteinprocenter under 9,5. Firmaernes ”Høstinfomation” kan oftest findes på deres hjemmesider, eller man kan bede om en kopi, inden man begynder leveringen. DAKOFO har valgt at ændre bundgrænsen for maltbyg, så den bliver hævet fra 8,70 til 9,00 % protein. Dette vil således gælde for alle aftagere i markedet. For korn er der kun små forskelle på fradrag og omkostninger til rensning og tørring for de store danske firmaer, mens nogle af de mindre danske firmaer samt de tyske firmaer har mindre fradrag og lavere omkostninger.
10
For raps er forskellene større, idet der ikke er de samme krav til renhed og rent frø. Dette kan betyde, at mængden af kg frø til afregning ikke er den samme, og at behandlingsomkostningerne kan variere en del. Derfor skal nogle firmaer måske betale 5 – 10 kr. mere pr. 100 kg end andre, for at man som sælger opnår den samme nettoindtægt. Salg til nabo I nogle tilfælde kan det være fordelagtigt at man sælger kornet til en ”nabo”. Man kan måske aftale mere lempelige krav til renhed og vandprocent, ligesom levering direkte til køber kan være lettere. Der er dog nogle forhold, som det vigtigt at afklare i forbindelse med køb og salg mellem landmænd. Lav altid en skriftlig aftale, så der ikke efterfølgende opstår diskussioner mellem parterne.
Følgende bør som hovedregel altid indgå i aftalen: • Den omtrentlige mængde eller antal ha. • Hvornår og hvordan afgrøden skal leveres? • Hvordan vejes afgrøden? • Skal der reguleres for vandprocent og urenheder, og hvad er grænsen for begyndende regulering? • Skal der være tillæg/fradrag vedr. proteinprocent? • Pris og afregningstidspunkt? • Skal der kræves sikkerhed for betalingen? • Hvornår skifter ansvaret for og forsikring af afgrøden? Seges har udarbejdet en skabelon til en aftale, der kan findes på følgende genvej: https://www. landbrugsinfo.dk/Jura/Kontrakter/ Sider/ov_16_7439_Aftale_om_ koeb_af_foderkorn_foderaerter.aspx Har du behov for hjælp til at lave en aftale mellem landmænd, eller til at tolke Individuelle afregningsforhold hos forskellige firmaer, så kontakt planteavlsafdelingen.
Genopdyrkning af arealer, der er anmeldt som brak i 2016 De regler vi omtaler her, gælder for genopdyrkning af alle brakarealer, dvs. arealer anmeldt med afgrødekode 308, MFObrak, afgrødekode 310, brak, afgrødekode 324, blomsterbrak og afgrødekode 325, MFOblomsterbrak. Hvis der skal være vintersæd Braklagte arealer, herunder brakarealer der anvendes til opfyldelse af kravet om 5 % miljøfokusområder, kan forud for
såning af en støtteberettiget afgrøde i efteråret, nedvisnes fra 1. juli og jordbearbejdes fra 1. august. Vær opmærksom på, at brakarealer, der skal indgå som alternativ til pligtige efterafgrøder, enten skal efterfølges af brak eller vårsæd, og derfor tidligst må jordbearbejdes fra 1. november eller 1. januar. Hvis der skal være vårsæd Forud for en vårsået afgrøde
kan jordbearbejdning ske fra 1. november på lerjorde (JB 5-11) og fra 1. januar på sandjorde (JB 1-4). Nedvisning forud for vårsæd må dog for alle jordbundstyper tidligst ske fra 1. januar. Vær opmærksom på, at brakarealer, der skal indgå som alternativ til pligtige efterafgrøder, enten skal efterfølges af brak eller vårsæd, og derfor tidligst må jordbearbejdes fra 1. november eller 1. januar.
Oversigt over datoer for genopdyrkning af brak Etablering af en støtteberettiget afgrøde i efteråret
Etablering af en afgrøde det følgende forår
Jordbundstype
JB 1-11
JB 1-4
JB 5-11
Nedvisning tilladt fra
1. juli
1. januar
1. januar
Jordbearbejdning tilladt fra
1. august
1. januar
1. november
Aktivitetskrav med slåning skal opfyldes *
Nej Aktivitetskravet med slåning erstattes af den forberedende aktivitet. Jordbearbejdning skal ske senest 31. august.
Ja
Ja
*) Slåning i perioden 1. august til 15. september
Hvad er en støtteberettiget afgrøde i efteråret? NaturErhvervstyrelsens definition af en støtteberettiget afgrøde i efteråret er, at afgrøden skal høstes det følgende år. En efterafgrøde betragtes ikke som en afgrøde til høst, og det er derfor ikke muligt at etablere efterafgrøder på et areal, der er anmeldt som brak/MFO-brak.
Etablering af frugttræer og lignende støtteberettigede arealer sidestilles med ”at der etableres en afgrøde til høst i det følgende år”. Støtteberettiget areal hele kalenderåret Husk, hvis der etableres en ikke-støtteberettiget afgrøde i
efteråret 2016, så er arealet ikke støtteberettiget i hele kalenderåret 2016, og skal derfor trækkes ud af ansøgningen. Dette er f.eks. tilfældet hvis et areal tilplantes med juletræer i efteråret 2016.
11
VIGTIGE DATOER • 1. maj – 31. juli: Der er forbud mod slåning af brakarealer med undtagelse af arealer, der udgør en risiko for krydsbestøvning med frøgræs samt arealer, hvor der skal bekæmpes, hejre-arter, giftige eller aggressive plantearter som f.eks. kæmpebjørneklo, tidsler og brændenælder. • 15. maj-31. juli: Træer og buske, der er rodfæstet i markblokke, må af hensyn til ynglende fugle ikke beskæres. • 15. maj – 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre, at de kan slås eller afgræsses. • 1. juni-15. september: græs i omdrift og permanente græsarealer skal slås mindst én gang årligt. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 1. juni-15. september: permanente græsarealer skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt. • 1. juli: Brak og MFO-brak, som skal dyrkes med en vinterafgrøde, må nedvisnes. • 20. juli: Frist for såning af mellemafgrøder som alternativ til pligtige efterafgrøder. • 31. juli: Frist for at få underskrift på skema a, hvis overførslen af husdyrgødning er nødvendig i forhold til harmonikrav. • 1. august: Brak og MFO-brak, som skal dyrkes med en vinterafgrøde, må jordbearbejdes og sås. • 1. august: Forbud mod jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder. På JB 5 – 11, samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 1 - 4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. februar.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 13. juli 2016. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
12