AfgrødeNyt NR. 1 6 - 1 1. juli 2 017
INDHOLD Aktuelt i marken Etablering af vinterraps Ukrudtsbekæmpelse i vinterraps Anvendelse af det nye Belkar Højeste nettopris ved salg af korn og raps Vigtige datoer
Aktuelt i marken Den travle høsttid nærmer sig og er for nogle avlere med de tidlige frøgræsser allerede begyndt. Men selvom der er travlt i høst, så er det vigtigt, at du sørger for ikke at få spredt problemgræsser. Derfor kan det være nødvendigt at rengøre mejetærskere og halmpressere, inden der køres ind i en ’ren’ mark Og her betyder rækkefølger markerne høstes i noget. Det er også god skik at spørge naboen inden du sætter et skærebord af i hans mark – vi ser tit at nyt græsukrudt spredes til en mark på denne måde. Når skærebordet sættes på igen, så udvis det hensyn, at tærskeværket først startes i egen mark.
Efter høst, når spildkorn og –raps netop er fremspiret, er det vigtigt at foretage en øverlig harvning, hvis der er mange snegle for at reducere deres fødegrundlag. Det er også en god foranstaltning mod kålbrok, da spildraps kan opformere denne sygdom allerede 2-3 uger efter fremspiring. Omvendt så nedbrydes der flest frø af græsukrudt, hvis stubben ligger urørt – eneste undtagelse er gold hejre, hvor en øverlig harvning reducerer antallet. Hvis du skal så raps eller korsblomstrede efterafgrøder, så vær opmærksom på hvilke ukrudtsmidler, der er anvendt i afgrøden inden. I praksis er det først og fremmest, hvor der er anvendt Monitor, at vi
ser dårlig vækst, hvis der ikke er foretaget en dyb jordbearbejdning. Hvis du har videresolgt handelsgødning i planperiode 2016/17, så husk at fristen for at indberette dette er 1. september 2017. AfgrødeNyt holder sommerpause. Derfor udkommer næste nummer først den 9. august 2017. God sommer og god høst.