AfgrødeNyt NR. 17 - 9. august 2 017
INDHOLD Aktuelt i marken Forebyggelse og bekæmpelse af snegle Bekæmpelse af kvik, tidsler, grå bynke og andet rodukrudt i stub Endelige resultater fra Landsforsøgene – Vinterbyg Anbefaling til afdriftsreducerende dyser Vigtige datoer
Aktuelt i marken Vejrudsigten giver ikke meget håb for stabilt høstvejr, så det er nødvendigt at prioritere, hvad der skal høstes, når vejret er til det. Generelt så skal højværdiafgrøderne høstes først. Brødrug og brødhvede skal prioriteres og med de nuværende priser, så gælder det også maltbyggen. Passer det ikke med, hvor der skal sås efterafgrøder, så kan det blive nødvendigt at ændre placeringen af efterafgrøder. Når maltbyggen skal høstes, så er det vigtigt at begrænse afskallede/ bugsprængte kerner mest muligt. Derfor skal maltbyggen høstes lidt skånsomt. Jo højere cylinderhastigheden er, jo flere afskallede kerner kommer der. Og jo hårdere
broen ligger til, jo flere afskallede kerner kommer der. Sortsforsøgene med vinterbyg i Landsforsøgene er endelig opgjort. Her har de 6 radede sorter klaret sig bedst og blandt dem en række af hybriderne. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt. Husk at hybriderne skal give 3-4 forholdstal mere for at betale for den dyrere udsæd. Generelt anbefaler vi ikke at så efterafgrøderne før høst. Hvis der er tale om en blanding af vårbyg og rug, så er erfaringen, at de spirer for dårligt. Er der tale om korsblomstrede efterafgrøder, så er der en stor risiko for, at de mange snegle i år spiser de nyfremspirede planter.
Hvis du ændrer på placering og typen af de planlagte efterafgrøder, er det vigtigt, at du husker, at reglerne for de forskellige slags efterafgrøder ikke er ens. Har du ændringer til efterafgrøderne, skal det indberettes senest 31. august. Se mere om efterafgrøder i AfgrødeNyt nr. 13. Hvis du bruger frøgræsudlæg, hvor der skal høstes frø i 2018, til at opfylde forpligtelsen til MFO, så skal du være opmærksom på, at reglerne er ændret. Frøgræsudlægget må gerne afgræsses eller slættes, men det må ikke afpudses, fordi materialet skal fjernes fra marken. Dette krav er trådt i kraft for ansøgningen 2017.
Der er mulighed for at anvende såning af vintersæd senest 7. september som et alternativ til pligtige efterafgrøder, men den tidlige såning kan ikke erstatte frivillige efterafgrøder eller erstatte kravet om MFO. Vi må absolut fraråde tidlig såning af vintersæd, hvis du har græsukrudtsproblemer. Som tommelfinger regel så fremspirer der halvt så meget græsukrudt, hvis såning udsættes 14 dage.
Du skal være opmærksom på, at det nu er et krav at anvende dyser med mindst 75 % afdriftsreduktion, når du sprøjter med Boxer, Fidox EC, Roxy EC, Adimax eller andre midler, der indeholder prosulfocarb. Se mere om valg af afdriftsreducerende dyser i dette nummer af AfgrødeNyt.
1. september. Hvis du har overvejet at tilmelde dig rapstjek, så er det nu, du skal have det gjort. Det er ærgerligt, først at få tjekket rapsen, når den allerede har flere blade. Se mere i dette nummer af Afgrødenyt.
Hvis du har videresolgt handelsgødning, så skal det indberettes senest
Forebyggelse og bekæmpelse af snegle Vi ser rigtig mange snegle i år. Derfor er det vigtigt, at du allerede nu lægger en plan for, hvordan du vil bekæmpe sneglene i den nysåede vinterraps og vintersæd. Den fugtige sommer har givet sneglene gode vilkår, og efter forfrugter som vinterraps, frøgræs, kløverfrø, kløvergræs og lignende skal du være ekstra opmærksom. Her følger lidt gode råd og facts om snegle. Undersøg marken Det er altafgørende at iværksætte bekæmpelsen tidligt, så derfor er det vigtigt at undersøge snegle-
2
forekomsten i markerne nu og i stubmarkerne efter høst, så du kan vurdere risikoen for angreb i den nysåede vinterraps og vintersæd. Kig under planterester og ved rødderne. Der kan både være nyklækkede snegle på nogle få mm og udvoksede snegle på ca. 5 cm. Kig også efter snegleæg ved rødderne i stubben og andre hulrum i jorden. Snegleæg er glasklare, ca. 2 mm og lægges i dynger på 10-30 stykker. Kig også efter slimspor. Du kan eventuelt lægge en sæk eller halmballe ud og kigge efter sneglene her.
Fra praksis er der også gode erfaringer med at gå ud med en lygte sidst på aftenen, da sneglene især er fremme om natten. Efter fremspiring æder sneglene af både kim- og løvblade i vinterraps, mens frøene kun sjældent angribes. Gnavene er flossede og nogle gange kan slimspor ses på bladene. I vintersæd bliver både kerner og senere blade ædt. Tidlige angreb i vintersæd viser sig derfor som manglende fremspiring.
Sort jord i længst mulig tid Hvis det kan lade sig gøre, så er det første tiltag mod sneglene at holde jorden sort ved gentagne harvninger i længst mulig tid før etablering af vintersæd. På denne måde forstyrrer du sneglene, og deres fødegrundlag forsvinder. Harvning har størst effekt under tørre forhold. Harvning før vintersæd kan medføre en mindre udsættelse af såtiden, men det kan være en nødvendig foranstaltning ved store snegleforekomster. Omvendt bør vintersæden ikke sås for sent, da udbyttet og ”modstandskraften” mod snegle falder ved sen såning. Gør pløjning en forskel? Praktiske erfaringer har vist, at der ikke er større problemer med agersnegle ved pløjefri dyrkning, snarere tværtimod. Dette skyldes nok, at der foretages stubharvning efter høst, og at sneglene har dårligere bevægelsesmuligheder i jorden (færre porer), når pløjning undlades. På meget svær jord bliver jorden ofte meget knoldet ved pløjning, hvilket fremmer sneglene. På svær lerjord kan det være en fordel at undlade pløjning og i stedet stubharve flere gange, da det kan være vanskeligt at pakke jorden tilstrækkeligt efter pløjning. Flere snegle ved grubbesåning Der er større problemer med snegle, hvor der er grubbesået.
Dette skyldes, at jorden som regel er urørt indtil såningen, og at rapsen er koncentreret i få rækker med et hulrum under, hvor sneglene lettere kan bevæge sig. Risikoen for snegleangreb ved grubbesåning kan reduceres ved at harve før grubbesåning. Jorden skal pakkes Det er vigtigt, at jorden straks pakkes sammen efter pløjningen, så der ikke opstår hulrum, hvor sneglene kan opholde sig. Et relativt begrænset antal snegle med gode muligheder for at bevæge sig i jorden, forårsager større skade end mange snegle med dårlige bevægelsesmuligheder. Sådybde Overfladisk såning øger risikoen for, at sneglene æder udsæden. I forsøg er kerneangrebet i hvede blevet reduceret med ca. 70 % ved at øge sådybden fra 2 cm til 4 cm. Endvidere er det en forudsætning, at der ikke sås for overfladisk og at sårillerne bliver tildækket. Tidlig såning og dermed hurtig fremspiring er en fordel, da der her er større chance for, at kornet overlever et snegleangreb. I raps sker angrebene oftest først fra fremspiring. Bekæmpelse Der er kun et aktivstof til rådighed nemlig jernfosfat, som indgår i alle
produkter. Agros Pro Sneglekorn og ATR Sneglekorn er identisk med Sluxx HP. Sneglene stopper fødeoptagelsen efter indtagelse af jernfosfat og skjuler sig i jorden, hvor de dør. Der vil derfor ikke kunne ses døde snegle efter behandlingen. Firmaerne angiver, at granulaterne kan tåle gentagen nedbør, og at effekten er intakt op til 4-6 uger efter behandlingen, men tjek dette. Angreb af agersnegle kan fortsætte langt hen på efteråret. Først ved flere nætter med stærkere nattefrost går aktiviteten i stå. Blåsten og melkalk er ikke godkendt til bekæmpelse af agersnegle. I tabellen nedenunder ses anbefalede doser. Den ”rigtige” dosis afhænger dog af antallet af snegle. Da antallet er svær at fastlægge, kan det være aktuelt at anvende en dosis i den lave ende og gentage behandlingen, hvis sneglekornene hurtigt forsvinder. I nogle marker kan man nøjes med rand- eller pletbehandling. Den iberiske skovsnegl, også kaldet ”dræbersnegl”, er større end agersneglen og kræver lidt højere doser. Den iberiske skovsnegl optræder også som skadedyr i landbrugsafgrøder, men agersneglen er langt hyppigere.
Oversigt over godkendte sneglemidler og anbefalet dosis Middel
Sluxx HP/ Agros Pro Sneglekorn/ ATR Sneglekorn
Indhold af aktivt stof, pct.
3,0
Godkendt Anbefalet normaldosis, dosis kg/ha landbrug kg/ha
7
4-5
Granulater Kr. pr. kg inkl. pr. m2 ved afgift ekskl. anbefalet dosis moms
30-40
36-38
Pris ved anbefalet dosis, kr./ ha inkl. afgift ekskl. moms
144-190
3
Bekæmpelsestidspunkt Midlerne indeholder ikke lokkemidler, så det tager længere tid, før sneglene finder og æder sneglegranulaterne, hvorfor virkningen indtræder langsommere end for tidligere godkendte midler. En forudsætning for en god bekæmpelse er derfor, at man opdager sneglene meget tidligt. Det kan derfor være aktuelt at sprede sneglekornene straks efter såning. Forsøg har vist svingende effekt ved iblanding af granulater i såsæden. Årsagen til den dårligere
effekt ved iblanding angives at være, at snegle har sværere ved at finde sneglekornene, når de ligger nede i jorden. Bekæmpelse allerede i stubben af forfrugten kan også være aktuel, men der er ikke udført forsøg hermed. I praksis er set mange eksempler på dårlig effekt ved for sen bekæmpelse trods høje doser af sneglemidler og flere behandlinger. Er man kommet for sent, og der er kraftige angreb, er omsåning oftest
en bedre løsning end at ofre mange penge på sneglekorn og alligevel få dårlig effekt. Skal der i stedet sås vårsæd? Ved meget store forekomster af agersnegle i stubben bør du overveje, om der skal sås vårsæd eller andre forårssåede afgrøder. Snegleproblemer i vårsæd er nemlig sjældent et problem. Omkostningerne til sneglebekæmpelse i vintersæd er relativt store, ligesom det kan være vanskelig at opnå en effektiv bekæmpelse.
Bekæmpelse af kvik, tidsler, grå bynke og andet rodukrudt i stub Sprøjtning med glyphosat mod rodukrudt i stub er aktuel fra 3-4 uger efter høst, når der er så meget genvækst, at der sker en nedadgående transport af glyphosat i planterne. Reglerne omkring jordbearbejdning og efterafgrøder betyder, at glyphosat først må anvendes fra: • 1. oktober på arealer, hvor der skal etableres vårafgrøder • 20. oktober på arealer med pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder, målrettede frivillige efterafgrøder og MFO efterafgrøder og • 1. marts, på arealer med efterafgrøder i majs. Kvik Hvis det er kvik, du skal bekæmpe, så vent til 3-4 uger efter høst, hvor den har udviklet 3-4 blade. På det tidspunkt sender planten saftstrømmen og dermed glyphosat ned i udløberne. Når du har sprøjtet, så skal du vente med jordbearbejdningen for at opnå fuld effekt på udløberne til:
4
• 7-10 dage efter sprøjtning tidligt på efteråret • 10-14 dage efter sprøjtning sent på efteråret De nye glyphosat-midler Roundup Flex og Roundup Power Max har en hurtigere optagelse, og det er ifølge etiketten tilstrækkeligt med en afstand på 2 dage mellem sprøjtning og jordbearbejdning ved bekæmpelse af kvik. Enkelte firmaforsøg indikerer, at den nye formulering giver en hurtigere effekt, men der mangler forsøgsmæssig dokumentation for, hvor meget hurtigere den nye formulering vil virke i forhold til andre formuleringer af glyphosat. Monsanto har også i vore nabolande en anbefaling om, at jordbearbejdning kan ske efter to dage, såfremt der er anvendt fuld dosering og virkningsbetingelserne er optimale. Hvor meget tid andre produkter kan klare sig med under tilsvarende optimale forhold, er uvist, men givetvis er det noget mindre end de normalt anbefalede 7 dage. Ved sprøjtning først i oktober er
det stadig muligt at opnå rigtig god effekt. Ved bekæmpelse af kvik gør det ikke noget, at der sprøjtes efter den første nattefrost. Noget tyder på, at lidt nattefrost faktisk sætter yderligere skub i transporten ned i udløberne, og dermed medvirker til god langtidseffekt. Hvor der i foråret er bekæmpet kvik med Monitor, kræver det en opfølgning med glyphosat i stub for at opnå fuld effekt, idet kvikken ikke bekæmpes fuldstændigt, men står tilbage i afgrøden som såkaldte ’grønne skeletter’. I det tilfælde kan der behandles med glyphosat allerede 2-3 uger efter høst. Der er naturligvis sammenhæng mellem dosis og effekt. I sædskifter, hvor der er lange intervaller mellem muligheden for at bekæmpe kvik, er det derfor nødvendigt at anvende højere dosis end i sædskifter, hvor der med kortere interval er mulighed for at bekæmpe kvik. Du kan finde en oversigt over alle godkendte glyphosat-midler på Middeldatabasen.dk.
Tokimbladet rodukrudt I en eftersommer med tilstrækkelig jordfugtighed vil tidsler, grå bynke, svinemælk og følfod have gode vækstbetingelser, så de udvikler tilstrækkeligt store skud til, at de kan sende glyphosat ned i de underjordiske organer. Det giver mulighed for at opnå en høj effekt af en sprøjtning med glyphosat i løbet af september og første del af oktober. Man bør være opmærksom på, om ukrudtet er i aktiv vækst på sprøjtetidspunktet. Grå bynke og følfod er meget følsomme overfor glyphosat. Den normale dosering mod kvik på omkring 3 l pr. ha af et 360 gram/l glyphosat-produkt vil således være tilstrækkelig til at opnå fuld effekt. Der er også opnået høj effekt af glyphosat mod tidsler, men her er anbefalingen at øge doseringen til 4 l pr. ha. Agerpadderok Agerpadderok er også i genvækst i stubben, men desværre har glyphosat slet ingen virkning overfor agerpadderok. Notér på et kort, hvor pletterne er, så du kan sprøjte med MCPA mod padderok næste gang, der kommer korn i marken. Plet- og randbehandling Tokimbladet rodukrudt vokser ofte i afgrænsede pletter eller som især grå bynke, langs skel og vejkanter. I stubben kan der være gode muligheder for at udføre plet- eller randbehandling.
Sprøjteteknik Sprøjteteknikken har indflydelse på effekten af glyphosat. Små væskemængder øger effekten, mens dråbestørrelsen ingen indflydelse har. Den bedre effekt med små væskemængder kan tilskrives den højere koncentration af både glyphosat og additiver i sprøjtevæsken. Vandmængden bør, når forholdene tillader det, ikke være over 150 l pr. ha. Du skal bruge lavdriftdyser, kompakte injektionsdyser (minidrift) eller eventuelt injektordyser for at undgå afdrift af glyphosatmidler til markens kanter. Ved risiko for afdrift vil en kompakt injektions-/minidriftsdyse være velegnet. Pas på, at bomhøjden langs markkanten ikke er mere end 40 cm over sprøjtemålet, så der ikke sker skade på græskanten rundt om marken. En permanent græskant er det bedste værn mod, at bl.a. gold hejre etablerer sig og spreder sig ind i marken. Morgensprøjtning på dage med udsigt til sol vil være perfekte sprøjteforhold, hvis der ikke er kraftig dug på planterne. Forsøg har vist, at det sandsynligvis gælder for alle formuleringer af glyphosat, at tilsætning af ammoniumsulfat og spredemiddel eller Novabalance + spredeklæbemiddel sikrer optagelsen under mindre gunstige forhold. Alle pH-sænkende additiver har den virkning, at de forhindrer glyphosat-
molekyler i at binde til calcium og andre såkaldte kationer. Glyphosat der bindes til kationer, kan ikke optages i planten. For de fleste produkters vedkommende må der ikke falde regn indenfor de følgende 4-6 timer. Roundup Flex og Roundup PowerMax, som optages hurtigere og angives at være regnfast efter hhv. 4 og 1 time, er velegnede midler i en periode med risiko for nedbør. Optagelseshastigheden for de to midler er formentlig ens, men ved godkendelsen af etiketten har firmaet fået lov at skrive forskellige regnfastheder. Optagelse i løbet af en time forudsætter meget optimale forhold med høj luftfugtighed. Mekanisk bekæmpelse Stubbearbejdning i august-september forud for vintersæd har under forudsætning af fuld gennemskæring god effekt mod grå bynke, men ikke mod tidsler, svinemælk, agerpadderokke og følfod. Stubbearbejdning vil alene stoppe yderligere tilvækst af de sidstnævnte arter. Effekten mod kvik kan være god, hvis udløberne kan frilægges i en periode med meget tørt vejr, hvilket dog sjældent forekommer i efterårsperioden.
5
Endelige resultater fra Landsforsøgene – Vinterbyg Der er nu resultater fra alle 8 sortsforsøg med vinterbyg. I tabellen herunder ser du de endelige resul-
tater af årets Landforsøg med vinterbygsorter. Hvis du vil se dækning af svampesygdomme mm, så finder
Sort
du det i AfgrødeNyt nr. 15.
Udbytte
Sortsegenskaber
Kerneudb. forholdstal (fht) 8 forsøg
Kerneudbytte (hkg/ha) 8 forsøg
Merudb. for bladsvampe-bek. (hkg/ha) 4 forsøg
Specielle egenskaber
Type af sort
2017
2017
2017
2017
2017
Bazooka
112
92,1
13,0
6-radet
Hybrid
Belfry
111
91,4
11,1
6-radet
Hybrid
Toreroo
110
90,2
7,5
6-radet
Hybrid
Wootan
108
89,0
16,7
6-radet
Hybrid
KWS Meridian
108
88,6
12,7
6-radet
Mercurioo
106
87,4
15,6
6-radet
KWS Kosmos
106
86,8
10,3
6-radet
Frigg
102
83,8
11,8
2-radet
KWS Infinity
102
83,4
9,5
2-radet
Matros
97
80,0
11,1
2-radet
Hejmdal
97
79,3
8,7
2-radet
Som det ses har hybrid-sorterne klaret sig godt i år. Men du skal huske på, at hybridsorterne er
6
dyrere i udsæd end de konventionelle sorter. Derfor skal forholdstallet for udbytte ligge 3-4 højere i hy-
Hybrid
briderne end i en konventionel sort for at give det samme på bundlinjen
Anbefaling til afdriftsreducerende dyser Regler om afstandskrav til vandmiljø og §3-områder, samt den nye lov om afdriftsreduktion ved brug af prosulfocarb, kan kræve et ekstra tjek af dine dyser inden efteråret. Fra og med 1. august 2017 er det et lovkrav, at der anvendes minimum
75 % afdriftsreducerende dyser, når der sprøjtes med aktivstoffet prosulfocarb, som findes i bl.a. Boxer, Fidox EC, Roxy og Adimax. Dette har baggrund i de senere års fund af rester af prosulfocarb på æbler, pærer og andre afgrøder, hvori prosulfocarb ikke er godkendt.
Hos Centrovice anbefaler vi, at du køber dyser med 90 % afdriftsreduktion. Med disse dyser må du mindske afstanden til vandløb, søer og §3-områder til 2 m uafhængig af afstandskravet på etiketten, som det fremgår af nedenstående tabel.
Afstandskrav* uden afdriftsre-duktion (m)
>50 % Afdriftsreduktion
>75 % Afdriftsreduktion
>90 % Afdriftsreduktion
5
5
2
2
10
5
5
2
20
10
5
2
* Som angivet på etiketten.
Dysevalg Vores anbefaling til valg af dyser afhænger af, hvilken sprøjte du kører med. Luftassisterede sprøjter har særskilte krav afhængig af fabrikat. De to vigtigste dysetyper på sprøjten 1. Lavdrifts eller refleksdyse. 2. 90 procent afdriftsreducerende dyse.
Ønskes kun en dyse til korn og raps, anbefales en 025 el. 030 kompakt luftinjektionsdyse, som er godkendt til 90 % reduktion. Nedenunder ses et udpluk af de dyser som har 90 % afdriftsreduktion og som kan anbefales til sprøjtning med prosulfocarb i efteråret. På vores hjemmeside kan du finde den samlede liste over godkendte dyser. Du skal være opmærksom
på, at der løbende godkendes nye dyser. Bemærk at trykket skal være ret lavt for at opnå 90 % reduktion. Det lave tryk bør kun bruges i den zone på min 20 meter, hvor du skal bruge den afdriftsreducerende teknik. Hastigheden ved anvendelse af prosulfocarb skal herefter tilpasses 75 % reduktion, for at overholde det nye krav.
Dyser som er godkendt til 90 % afdriftsreduktion 1. august 2017.
Afdriftsreduktion, procent
Fabrikat
Dyse/teknik
ISO
Min. tryk, bar
Max. tryk, bar
90
Albuz
CVI Twin 110-03
03
1,5
1,5
90
Hardi
Minidrift DUO 110-03
03
1
1,5
90
Lechler
IDKT 120-03 POM
03
1
1,5
90
TeeJet
TTI 110 03 VP
03
1,5
1,5
90
John Deere
PSULDQ2004A
04
2,5
2,5
90
Agrotop
TurboDrop Hispeed 110-03
03
2
2
7
VIGTIGE DATOER • 15. maj – 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt. 1. juni- 15. september: Græs i omdrift og permanent græs skal slås mindst en gang i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 1. juni- 15. september: Arealer med permanent græs, der modtager grundbetaling, skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt fra 1. juni til 15. september. • 1. juni- 31. august: Pleje af græs- og naturarealer - hvis der er valgt kontrol efter fast græsningstryk, skal det fastsatte antal dyr gå på tilsagnsarealet i perioden. I den periode må arealet ikke samhegnes med andre arealer uden samme kontrolform eller med andre tilsagnshaveres marker. • 1. august: Arealer med brak og MFO-brak, som skal dyrkes med en vinterafgrøde, må jordbearbejdes og tilsås fra 1. august. Det er tilladt at anvende gødning og jordforbedringsmidler i forbindelse med etablering og dyrkning af vinterafgrøder. Dette gælder ikke for brakarealer, der indgår i alternativer til pligtige efterafgrøder, da de først må destrueres fra 20. oktober. • 1.august: Frist for etablering af: Målrettede efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder MFO-efterafgrødeblandinger (minimum to arter) Er 1. august, dog senest 20. august for korsblomstrede afgrøder, honningurt, alm. rug, stauderug og vårbyg. • 1. august: På JB 5-6 og JB 10-11, samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 7-9 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. oktober. På JB 1 - 4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. februar. Følgende er undtaget fra forbuddet: 1. autoriserede Økologiske bedrifter 2. arealer, der er omfattet af en skriftlig aftale med en off. myndighed med forbud mod sprøjtning, 3. arealer med efterafgrøder (afgrødekode 968), 4. arealer, hvor der samme år har været dyrket roer, kolbe- eller kernemajs 5. arealer, hvor der det kommende forår skal dyrkes sukkerroer til fabrik, 6. arealer, hvor der har været og hvor der det følgende år skal dyrkes udvalgte gartneriafgrøder, 7. arealer, hvor der har været og hvor der det efterfølgende år skal dyrkes flerårige vedplanter Desuden er der særlige forhold for arealer med restriktioner ift. bekæmpelse af kartoffelbrok og kartoffelcystenematoder samt ift. bekæmpelse af majshalvmøl. • 1. august-15. februar: Forbud mod vendende jordbearbejdning på visse arealer med en hældning på 12 grader eller mere ved sammenhængende landbrugsarealer over 5000 m2. • 20. august: Frist for at etablere efterafgrøder af følgende typer: Korsblomstrede afgrøder, honningurt, alm. rug, stauderug og vårbyg er 20. august. Gælder for målrettede, pligtige og husdyrefterafgrøder samt MFO-efterafgrødeblandinger. • 31. august: Ved tilskudsordningen ’Pleje af græs- og naturarealer’, hvor der er valgt kontrol efter tæt, lavt plantedække, skal dette være opfyldt for tilsagn fra 2014 og før. • 31. august: Ved tilskudsordningen ’Pleje af græs- og naturarealer’, hvor der er valgt kontrol efter fast græsningstryk slutter perioden, hvor dyrene skal gå på arealet. Herefter er der ingen krav til antal dyr på arealet, samhegning med andre arealer eller andre tilsagnshaveres arealer.
8
VIGTIGE DATOER - fortsat • 31. august: Sidste frist for at indberette pligtige efterafgrøder og alternativer til pligtige efterafgrøder i skemaet ”Gødningskvote og Efterafgrøder” i Tast selv-service. Fristen for tidlig såede vinterafgrøder er dog 10. september. • 1. september: Sidste frist for at indberette videresolgt handelsgødning • 7. september: Frist for at så vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale, der skal regnes med som alternativ til pligtige efterafgrøder er 7. september. Arealer med tidlig såede vinterafgrøder skal indberettes i Tast selv-service senest 10. september. • 10. september: Frist for indberetning af tidlig såede vinterafgrøder i skemaet ”Gødningskvote og Efterafgrøder” i Tast selv-service. • 15. september: Ved tilskudsordningen ’Pleje af græs- og naturarealer’, hvor der skal kontrolleres efter synlig afgræsset, skal betingelserne være opfyldt (dog 31. august for tilsagn indgået i 2014 eller tidligere). Husk, at give besked eller søg dispensation hos NaturErhvervstyrelsen, hvis det ikke er muligt.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer den 16. august 2017. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
9
Rapstjek efterår 2017 Vi tilbyder derfor at holde øje med dine nysåede rapsmarker, så det bliver lettere for dig at fokusere på de andre vigtige arbejdsopgaver i sæsonen. Hvorfor rapstjek? Der er god grund til at tjekke rapsen. Timing er vigtig, når det gælder rapsjordlopper, snegle og svampe. Bejdsning af rapsfrø har som bekendt en begrænset virkning. Det betyder, at rapsplanterne kun er beskyttet mod skadedyr frem til 1-2 bladstadiet. Når det gælder ukrudt kan det være aktuelt med en ny strategi efter introduktionen af ukrudtsmidlet Belkar. Lad os tilse din raps Tilmelder du dig rapstjek efterår 2017, foretager vores planteavlskonsulenter 4 tilsyn fra såning og frem til oktober. Besøgene sker løbende, og når der forventes problemer i afgrøden. Konsulenten fastlægger selv ruten og varigheden afhænger af det aktuelle behov i vinterrapsen. Nogle af de emner, der vil blive afklaret ved besøgene er: • Timing imod rapsjordlopper og snegle, så rapsen kan beskyttes bedst og billigst • Behovet for bekæmpelse af spildkorn samt hvornår • Hvordan gødes rapsen optimalt • Skal afgrøden vækstreguleres i efteråret • Er der behov for svampebekæmpelse • Skal der behandles med Kerb senere • Skal nuværende ukrudtsstrategi fastholdes, eller skal nye midler i brug Efter hvert besøg sender vi dig en SMS eller mail med den strategi, vi anbefaler. Vurderer konsulenten, at der er behov, vil du også blive kontaktet pr. telefon. Hvad koster rapstjek? Pris for alle besøg er 500,- kr/ mark plus 100 kr./ha. Der betales for mindst 10 ha. Tilmeld dig nu Eller hurtigst muligt, så vi kan få planlagt dine besøg, inden rapsen spirer frem. Tilmeld dig hos din planteavlskonsulent, eller kontakt Anders Østergaard Sigersted på mobil 2916 6116 eller mail aos@centrovice.dk.
Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 7015 9900 · Fax 6340 7199 kontakt@centrovice.dk
10
www.centrovice.dk
Juni 2017
Det er vigtigt at få planlagt, hvem der tilser vinterrapsen til efteråret. Rapstjek var en stor succes i 2016-17 og vi hjælper dig naturligvis til kommende sæson 2017-18.
Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 6362 1602 Mobil nr. 2961 5002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6362 2511 Mobil nr. 2321 3192 Email ajn@centrovice.dk
Anders Sigersted Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6340 7129 Mobil nr. 2916 6116 Email aos@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 6362 1609 Mobil nr. 3058 8819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6362 1682 Mobil nr. 2321 3369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 6362 1604 Mobil nr. 2961 5008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 6362 2512 Mobil nr. 2321 3193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6340 7121 Mobil nr. 4028 5805 Email hbe@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 6362 1605 Mobil nr. 2961 5005 Email kil@centrovice.dk
Lennart Banke juniorkonsulent Tlf nr. 6362 1603 Mobil Nr. 2014 2283 Email lba@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 6362 2585 Mobil nr. 2321 3195 Email abc@centrovice.dk
Lars Falch Bønløkke Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7123 Mobil Nr. 4033 2774 Email lfb@centrovice.dk
Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr. 6340 7137 Mobil Nr. 2938 1590 Email lbj@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7122 Mobil nr. 4020 6332 Email mm@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7120 Mobil nr. 4040 2398 Email mwl@centrovice.dk
Michala Thomassen Natur- og miljøkonsulent Tlf nr. 6340 7134 Mobil Nr. 5114 1596 Email mht@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 6362 1608 Mobil nr. 2481 7518 Email mih@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6340 7124 Mobil Nr. 2022 8097 Email ove@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7125 Mobil nr. 2423 2541 Email pej@centrovice.dk
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7127 Mobil nr. 4040 2428 Email thw@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7128 Mobil nr. 2029 1097 Email tbj@centrovice.dk
Vibeke Nepper Planteavlsassistent Tlf nr. 6340 7231 Email vne@centrovice.dk
11
Aktuelle løsninger uge 32 - 2017 8.58'76%(. 03(/6( 1HGYLVQLQJ .RUQ EHN PSHOVH DI URGXNUXGW RJ QHGYLVQLQJ I¡U K¡VW O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .XQ QHGYLVQLQJ DI JU¡QVNXG L NRUQ
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU %UXJ NXQ GHQQH ODYH GRVHULQJ KYLV PDUNHQ HU KHOW IUL IRU NYLN RJ URGXNUXGW %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV
)RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD %HKDQGOLQJVIULVW GDJH 7LGVOHU O SU KD
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV
)RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD %HKDQGOLQJVIULVW GDJH 7LGVOHU O SU KD
6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW *O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV 1RYD%DODQFH
6SUHGH NO EHPLGGHO RJ DPPRQLXPVXOIDW VLNUHU HIIHNWHQ 8QGHU PLQGUH JXQVWLJH IRUKROG
5RXQGXS )OH[
7LOV WWHV LNNH DGGLWLYHU 'HU NDQ DQYHQGHV RS WLO O SU KD PRG WLGVOHU 5HJQIDVW HIWHU WLPHU %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
5RXQGXS 3RZHU0D[
7LOV WWHV LNNH DGGLWLYHU 'HU NDQ DQYHQGHV RS WLO NJ SU KD PRG WLGVOHU 5HJQIDVW HIWHU WLPH
%HKDQGOLQJVIULVW GDJH O SU KD PRG WLGVOHU 1RYD %DODQFH RSK YHU YLUNQLQJ DI KnUGW YDQG 'RVLV WLOSDVVHV YDQGHWV KnUGKHG
(IWHUnU 1HGYLVQLQJ DI VWXE HIWHU )U¡JU V O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI U¡GVYLQJHO HQJUDSJU V VPDOEODGHGH IU¡JU VDUWHU
3ULV NU SU KD
9LQWHUUDSV I¡U VnQLQJ SO¡MHIUL RJ JUXEEHVnQLQJ O NJ J SU KD
0LGGHO
3ULV NU SU KD *O\SKRVDW J DNWLYVWRI 8NUXGW L VWXE SO¡MHIUL HWDEOHULQJ RJ JUXEEHVnQLQJ 6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW *O\SKRVDW J DNWLYVWRI 8NUXGW L VWXE 9 VHOKDOH SO¡MHIUL HWDEOHULQJ RJ JUXEEHVnQLQJ 6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW
9LQWHUUDSV
O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
%HN PSHU )XJOHJU V K\UGHWDVNH %XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQEORPVW WYHWDQG UHQSULV
&RPPDQG &6 &RPPDQG &6
&RPPDQG &6 OHWWHUH MRUGHU %XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQYDOPXH WYHWDQG UHQSULV 6WRPS &6 &RPPDQG &6 6WRPS &6
0LGGHO
%HN PSHU
%R[HU 1nU DIJU¡GHQ HU L JRG (QnULJ UDSJU V YLQGDNV Y NVW
6WRPS &6 VW
(QnULJ UDSJU V WRNLPEODGHW XNUXGW
')) I¡U IUHPVSLULQJ 6SUHGH NO EHPLGGHO
1nU JHQY NVW RJ NYLNNHQ KDU DNWLYH EODGH NDQ GHU EHKDQGOHV 1HGVYLQLQJ DI IU¡JU VVHU OLWHU KD DQYHQGHV WLO EHN PSHOVH DI U¡GVYLQJHO HQJUDSJU V HOOHU DQGUH VPDOEODGHGH IU¡JU VDUWHU %HP UNQLQJHU +¡MHVWH GRVHULQJ PRG WRNLPEODGHW XNUXGW )RU DW VLNUH HIIHNWHQ E¡U GHU Jn PLQGVW HW G¡JQ IUD VSU¡MWQLQJ WLO VnQLQJ )RU DW VLNUH HIIHNWHQ E¡U GHU Jn PLQGVW HW G¡JQ IUD VSU¡MWQLQJ WLO VnQLQJ
%HP UNQLQJHU (IWHUnU XPLGGHOEDUW HIWHU VnQLQJ RJ LNNH VHQHUH HQG I¡U IUHPVSLULQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG 6HQHVW GDJH HIWHU VnQLQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 6WRPS $FWLYXV RJ ,QWHU 3HQGLPHWKDOLQ KDU RII ODEHO 6WRPS &6 KDU HQ UHJHOUHW JRGNHQGHOVH O 6WRPS &6 VYDUHU WLO O 6WRPS NJ $FWLYXV HOOHU O ,QWHU 3HQGLPHWKDOLQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG
%XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQYDOPXH WYHWDQG UHQSULV IRUYHQWQLQJ RP YLV HIIHNW PRG Y VHOKDOH
8NUXGW L DOP UDMJU V RP HIWHUnUHW XGODJW L UHQEHVWDQG O NJ J SU KD
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 2II ODEHO JRGNHQGHOVH (YW VRP VSOLWVSU¡MWQLQJ PHG GDJHV LQWHUYDO %HVW HIIHNW RSQnV YHG DW VSU¡MWH Sn IXJWLJ MRUG .XQ HIWHU DIWDOH PHG IU¡ILUPD
2II ODEHO +DOP Pn LNNH RSIRGUHV $FWLYXV :* KDU RII ODEHO WLO DQYHQGHOVH DI NJ KD 8GO J VnV L FP G\EGH 0D[ JDQJ SU Y NVWV VRQ
2II ODEHO ')) /HJDF\ 6HPSUD RJ 'LIODQLO 'HW HU DIJ¡UHQGH IRU VNnQVRPKHGHQ DW UDMJU VIU¡HW HU G NNHW DI PLQ FP MRUG 0D[ JDQJ SU Y NVWV VRQ +DOP Pn LNNH RSIRGUHV
6.$'('<5 9LQWHUUDSV
O NJ J SU KD
.DUDWH :* .DLVR 6RUELH
O NJ J SU KD
12
%HN PSHU 5DSVMRUGORSSHU
0DYULN ) 1H[LGH &6 &\WKULQ &\SHUE &\SHUE :
9LQWHUDIJU¡GHU
0LGGHO
0LGGHO 6PDUW%D\W 6OX[[ +3 $JURV 3UR 6QHJOHNRUQ
%HN PSHU 6QHJOH
3ULV NU SU KD 3ULV NU SU KD " " $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
%HP UNQLQJHU 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0DNV pQ EHKDQGOLQJ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ %HP UNQLQJHU 0HG ELP UNH 0DNV EHK SU Y NVWV VRQ 8GHQ ELP UNH 0DNV WR EHK 0LQGVW GDJH PHOOHP EHK 8GHQ ELP UNH 0DNV EHK SU Y NVWV VRQ