AfgrødeNyt NR. 1 8 - 1 6. august 2 017
INDHOLD Aktuelt i marken Foreløbige forsøgsresultater fra Landsforsøgene - vinterraps Foreløbige forsøgsresultater fra Landsforsøgene - vinterhvede Hvilke krav er der til sprøjtejournalen? Nedvisning af hestebønner Reglerne om jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder Gødskning af vinterraps om efteråret Vigtige datoer
Aktuelt i marken Desværre er der fortsat ikke stabilt høstvejr i sigte, så høsten trækker ud og etablering af efterafgrøderne er vanskelig. Landbrug & Fødevare har søgt om dispensation for fristen for at så efterafgrøder. Om de opnår en dispensation er vanskeligt at spå om.
beluftes og nedkøles tilstrækkelig, mens mere vådt korn kræver en egentlig nedtørring. Pas især på i planlagre, idet der her kan være stor forskel i vandprocenten i forskellige områder af lagrene. Se nærmere i Afgrøde-Nyt nr. 19 fra 2016, hvor tørring er beskrevet i detaljer.
Det regnfulde og ustabile vejr gør det nødvendigt for mange at høste korn og raps med højere vandprocenter end ønskeligt. Derfor er det meget vigtigt, at du holder øje med dit høstede korn. Korn er først lagerfast, når vandprocenten er under ca. 15, og er kornet høstet på en meget varm dag, er beluftning og nedkøling også nødvendig her. Korn op til 16 – 17 % vand kan opbevares i en kortere periode, hvis det kan
Sidst uges artikel om afdriftsreduktion har udløst spørgsmålet om krav til Danfoilsprøjter. Hvis du har en Danfoil marksprøjte, så skal du sænke trykket, når du skal reducere afdriften. For at opnå 75 % afdriftsreduktion, så skal du maks. køre 6 km/t, bomhøjden må være maks. 40 cm, og vandsøjletrykket maks. 5 mbar. For at opnå 90 % afdriftsreduktion så gælder det samme, trykket skal dog være maks. 4 mbar.
Der er endnu kun kommet få forsøgsresultater fra Landsforsøgene. I denne uge bringer vi de foreløbige resultater for vinterhvede og vinterraps. Men vær opmærksom på, at der endnu kun ligger få forsøg bag tallene. På mange arealer, hvor der skal sås vinterraps, vil det være oplagt at anvende det nye ukrudtsmiddel Belkar. Men du skal huske, at firmaet anbefaler at undlade anvendelse af Belkar i sorten Quarz. Du skal også være opmærksom på, at der skal gå mindst 1 uge mellem sprøjtning med Belkar og Agil eller Focus Ultra. Se mere i AfgrødeNyt nr. 16.
Og så vil vi endnu en gang minde om vores ’Rapstjek’ – du kan stadig nå at tilmelde dig enten til din
planteavlskonsulent eller til planteavlskonsulent Anders Østergaard Sigersted på mobil 2916 6116.
Foreløbige forsøgsresultater fra Landsforsøgene – vinterraps Her får du de resultater fra rapsforsøgene, der foreløbigt er kommet. Tallene i parentes angiver, Frøudb. Std. Kvalitet (Fht.)
hvor mange forsøg der ligger bag tallet. Vær opmærksom på, at der er høstet et forskelligt antal forsøg i de Frøudb. Std. Kvalitet (Kg)
% olie i tørstof
forskellige sorter. Du kan se mere om de sorter, der er udbudt i dette efterår i AfgrødeNyt nr. 15.
Højde ved høst
(% af ts)
(cm)
Type
Butterfly
115 (5)
5.725 (5)
50,8 (5)
158 (3)
Django
110 (5)
5.445 (5)
50,5 (5)
160 (3)
PT256
109 (4)
5.544 (4)
51,3 (4)
167 (3)
Hybrid
DK Exclaim
108 (4)
5.500 (4)
49,8 (4)
179 (3)
Hybrid
Dariot
104 (4)
5.284 (4)
51,2 (4)
174 (3)
Hybrid
104 (4)
5.280 (4)
50,0 (4)
181 (3)
Hybrid, Rapsrødsotresistent
Hastings
103 (4)
5.244 (4)
49,8 (4)
161 (3)
Hybrid
DK Exeption
103 (4)
5.239 (4)
49,1 (4)
173 (3)
Hybrid
Fencer
103 (4)
5.231 (4)
51,4 (4)
168 (3)
Hybrid
Wembly
103 (4)
5.225 (4)
49,8 (4)
165 (3)
Hybrid
Quartz
102 (5)
5.037 (5)
49,9 (5)
148 (3)
DK Exentiel
100 (4)
5.118 (4)
49,2 (4)
166 (3)
Hybrid
Angelico
99 (4)
5.035 (4)
48,7 (4)
164 (3)
Hybrid
DK Exalte
98 (4)
4.997 (4)
50,1 (4)
173 (3)
Hybrid
DK Platinium
97 (4)
4.919 (4)
48,9 (4)
169 (3)
Hybrid, kålbrokresistent
Mantara
96 (4)
4.910 (4)
47,7 (4)
148 (3)
Hybrid
SY Alibaba
96 (4)
4.891 (4)
49,4 (4)
160 (3)
Hybrid, kålbrokresistent
Inventer
95 (4)
4.855 (4)
51,0 (4)
176 (3)
Hybrid
Alabama
94 (4)
4.792 (4)
49,6 (4)
178 (3)
Hybrid
DK Explicit
92 (4)
4.713 (4)
50,7 (4)
151 (3)
Hybrid
Archimedes
85 (4)
4.354 (4)
47,2 (4)
165 (3)
Hybrid, Kålbrokresistent
Architect
2
Foreløbige forsøgsresultater fra Landsforsøgene – vinterraps Her ser du de foreløbige resultater for vinterhvede. Tallene i parentes angiver, hvor mange forsøg der ligger bag tallet.Der er endnu kun høstet 4 forsøg. Der er stor forskel Sort
på sundheden af de enkelte sorter. Substance giver igen i år et godt udbytte i de svampesprøjtede forsøg, men er meget afhængig af sprøjtning med svampemidler – den giver Kerneudb. forholdstal (fht)
Kerneudbytte (hkg/ha)
knap halvt udbytte usprøjtet. Du kan se mere om de sorter, der er udbudt i dette efterår i AfgrødeNyt nr. 15.
Merudb. for bladsvampe-bek. (hkg/ha)
Graham
103
(6)
112,4
(6)
16,9
(2)
Substance
102
(6)
111,6
(6)
60,6
(2)
Sheriff
101
(6)
110,9
(6)
14,7
(2)
Torp
100
(6)
109,9
(6)
32,8
(2)
Benchmark
100
(6)
109,4
(6)
17,1
(2)
Elixer
100
(6)
109,4
(6)
7,9
(2)
Kalmar
100
(6)
109,1
(6)
23,5
(2)
Nuffield
99
(6)
108,7
(6)
29,5
(2)
Viborg
99
(6)
108,2
(6)
9,7
(2)
KWS Lili
99
(6)
107,8
(6)
36,1
(2)
KWS Nils
98
(6)
107,6
(6)
15,9
(2)
Hereford
96
(6)
105,6
(6)
32,5
(2)
KWS Cleveland
96
(6)
105,1
(6)
20,8
(2)
Pistoria
95
(6)
104,3
(6)
27,4
(2)
KWS Dacanto
93
(6)
101,9
(6)
14,0
(2)
Creator
93
(6)
101,5
(6)
16,1
(2)
Hvilke krav er der til sprøjtejournalen? Som noget nyt skal også jordbrug under 10 ha føre sprøjtejournal, men det er kun, hvis du har over 10 ha eller du driver f.eks. et gartneri på under 10 ha men med en årlig momspligtig omsætning på over kr. 50.000, at sprøjtejournalen skal indberettes. Udover at sprøjtejournalen skal indberettes, så skal den opbevares i mindst 3 år. Sprøjtejournalen skal være påført ejers eller brugers cvr. nummer. Den skal indeholde følgende oplysninger: • identifikation af marken/arealet, • marken/arealet i ha angivet
• • • •
med 1 decimal, for væksthuse angivet i m2, afgrøde/kultur, anvendt plantebeskyttelsesmiddel, dosering pr. ha eller pr m2 og dato for anvendelse.
Hvis der anvendes afdriftsreducerende udstyr, skal sprøjtejournalen også indeholde oplysninger om: • Sprøjtefører • Afdriftsreduktion (50, 75 eller 90 procent) • Dysefabrikat • Dyse/teknik • Højeste tryk, der er anvendt
• Afstandskravet på etiketten • Afstandskrav anvendt ved henholdsvis vandmiljø og § 3-områder Der er ingen krav til, hvordan notaterne skal foreligge, kun at de skal føres senest 7 dage efter, at sprøjtningen er udført.
3
Nedvisning af hestebønner Hestebønnerne står nu og modner af fra nu og hen i september. Nedvisning af hestebønner kan være nødvendig, hvis marken fremstår uens modnet og med sen modning. Det kan også være aktuelt at visne ned, hvis der er meget ukrudt tilbage.
Målet er at høste medio september, hvor dagene bliver kortere og nætterne køligere. Hvis hestebønnerne er grønne og bælgene kraftige i den sidste uge af august, kan det være en fordel at nedvisne med glyphosat ca 3 uger før formodet høsttidspunkt. Vejledende kan der sprøjtes, når ¾ af bælgende er
sorte i størstedelen af marken, og vandindholdet i frøene er ca. 30%. Brug 1440 g glyphosat pr ha + ammoniumsulfat + spredeklæbemiddel. Anvend de afdriftsreducerende dyser med 150-170 l vand pr. ha, Det giver store dråber, som trænger ned i afgrøden.
Reglerne om jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder Hovedreglen er, at der ikke må foretages jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder fra høst af forfrugt til henholdsvis: • 1. oktober på lerjord, JB 7-9 • 1. november på lerjord, JB 5-6 og 10-11 • 1. februar på sandjord, JB 1-4 Jordbearbejdning omfatter i denne sammenhæng, alle former for bearbejdning af jorden, som foretages i forbindelse med jordbrugsmæssig anvendelse som fx pløjning og harvning. Altså alle aktiviteter i marken, der har til hensigt at bearbejde jorden eller afgrødestubben. Følgende aktiviteter anses ikke som jordbearbejdning: høst, presning, indsamling af halm, kalkning, tromling, overfladisk halmstrigling der har til formål at fordele halmen jævnt på arealet, etablering og 4
vedligeholdelse af dræn samt nedfældning af gylle på udlægsgræs efter korn eller helsæd. Nyt i år Som noget nyt er det fra i år tilladt at halmstrigle og dræne, hvor der er forbud mod jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder. Nedvisning Nedvisning af ukrudt og spildfrø på arealer, omfattet af forbuddet mod jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder, må ske fra 1. oktober. Undtagelsesbestemmelser Der gælder en række undtagelsesbestemmelser. For arealer, som har fået pålagt restriktioner fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen om at bekæmpe kartoffel-
brok eller kartoffelcystenematoder, må der uanset jordtypen, foretages jordbearbejdning fra 1. oktober. Arealerne fremgår af Internet Markkort (IMK). For marker med majshelsæd på sandjord, JB 1-4, hvor det kan dokumenteres, at afgrøden er angrebet af majshalvmøl, kan der søges om dispensation til at foretage jordbearbejdning fra 1. november. På lerjord er det i forvejen muligt at foretage jordbearbejdning fra 1. november på JB 5-6 og 10-11 og fra 1. oktober på JB 7-9. Jordbearbejdning på disse arealer efter 1. november kræver derfor ikke dispensation. Få nærmere information hos din planteavlskonsulent.
Hvilken betydning har reglerne for arealer, hvor der skal dyrkes vårsæd? Reglerne betyder, at i de marker, hvor der skal dyrkes vårsæd det efterfølgende år, må der efter høst, ikke foretages jordbearbejdning før de angivne datoer. Det gælder alle former for jordbearbejdning - også nedmuldning af halm, overfladiske harvninger, grubning mv. Hvilken betydning har reglerne for arealer, hvor der skal dyrkes vintersæd? På arealer, hvor der skal dyrkes vintersæd er der ikke restriktioner på jordbearbejdningen. Husk, at erfaringerne viser, at der kun bør stubharves efter høst og forud for vintersæd, hvis du ønsker at: • Nedmulde halm. • Etablere et såbed (pløjefri dyrkning) • Fremprovokere spiring af visse problematiske græsukrudtsarter som gold hejre eller spildkorn. For alle andre ukrudtsarter er
det bedst at lade frøene ligge urørt i stubben. • Forebygge at spildraps opformerer kålbrok. • Bekæmpe snegle Udfør harvningen så øverligt som muligt, så færrest mulige ukrudtsfrø bringes ned i en dybde, hvor de går i spirehvile. Og hvad gælder så, hvis der er efterafgrøder på arealerne? På arealer med pligtige efterafgrøder, MFO-efterafgrøder, husdyrefterafgrøder eller målrettede efterafgrøder er der fastsat specifikke krav for destruktionstidspunkter, og de er derfor ikke omfattet af det generelle forbud mod jordbearbejdning forud for vårsæd. På arealer, hvor der har været dyrket disse typer efterafgrøder, må der pløjes, eller de må på anden måde destrueres, fra 20. oktober. For udlæg i majs er det dog først fra 1. marts. Hvis der kommer en dispensation, så kravet til seneste etableringstids-
punkt udsættes, så vil tidspunktet for destruktion af efterafgrøderne også blive udsat. De såkaldte frivillige efterafgrøder er ikke undtaget fra reglerne. Ved etablering af ”frivillige” efterafgrøder må der foretages en let jordbearbejdning. Efterfølgende jordbearbejdning følger datoerne for jordbearbejdningsreglerne, hhv. 1. oktober for JB 7-9, 1. november for JB 5-6 og 10-11 og 1. februar for JB 1-4. Hvem skal overholde reglerne? Virksomheder med en årlig omsætning på over 50.000 kr. fra planteog/eller husdyravl og som dyrker et samlet areal på mindst 10 ha, skal overholde reglerne om forbud mod jordbearbejdning efter høst forud for vårsåede afgrøder. Det gælder uanset om virksomheden er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ej.
Gødskning af vinterraps om efteråret Det er vigtigt at få rapsen godt i gang. Det betyder, at mange marker i forbindelse med såning har behov for at få tilført kvælstof og evt. kalium. Kunsten er, at afpasse mængden efter dyrkningshistorie, forfrugt, om der nedmuldes halm og såtidspunktet – og hvis vi kunne forudsige det, vejret fra såning og til vinteren. Såtidspunktet har stor betydning for hvor stor en optagelse af næringsstoffer om efteråret, rapsen har. En veludviklet vinterraps kan optage 80-100 kg kvælstof pr. ha i løbet af efteråret og stort set den samme mængde kalium.
Formålet med næringsstofforsyningen, som skal komme fra gødskning og jorden, er, at vinterrapsen opnår et tilstrækkeligt udviklingstrin inden vinteren. Nedenfor gennemgår vi vinterrapsens behov for forskellige typer af næringsstoffer i løbet af efteråret. Kvælstofbehov Kvælstof om efteråret er vigtigt for at sikre et passende udviklingstrin inden vinteren. På husdyrbrug er der ved tidlig såning oftest tilstrækkeligt med tilgængeligt kvælstof i jorden i efteråret til, at der ikke opnås merudbytter ved tildeling, når forårstilførslen korrigeres herefter.
Selvom der ikke er et kvælstofbehov, kan det alligevel anbefales at tildele en mindre kvælstofmængde for at styrke rapsens konkurrenceevne overfor ukrudt. Ved sen såning er kvælstoftilførsel vigtig for at få en hurtig vækststart. Vinterrapsens kvælstofoptagelse falder drastisk, jo senere der sås. Du skal derfor være opmærksom på ikke at give for meget kvælstof ved sen såning, da afgrøden ikke kan nå at udnytte det.
5
Forslag til tildeling af kvælstof til vinterraps om efteråret Jordtype JB 4 og derover
Husdyrgødning i tidligere år Ingen eller beskeden tilførsel
Regelmæssig tilførsel af husdyrgødning JB 1-3
Ingen eller beskeden tilførsel
Regelmæssig tilførsel af husdyrgødning
Andre næringsstoffer Ved lave kaliumtal, hvilket næsten altid er tilfældet på grovsandet jord, skal rapsen tilføres 30-50 kg kalium pr. ha om efteråret samtidig med kvælstoftildelingen. Hvis du hyppigt har nedmuldet halm eller anvendt fast husdyrgødning eller dybstrøelse, dækkes kaliumbehovet almindeligvis herfra undtagen på grovsandet jord. Ved lave fosfortal og/eller høje reaktionstal bør du supplere med fosfor. Vinterraps har behov for magnesium, og derfor bør du ved lave magnesiumtal anvende en magnesiumholdig gødning. Behovet for svovl følger behovet for kvælstof. Hvis du tildeler kvælstof i handelsgødning, skal det ske med en svovlholdig kvælstofgødning. Hvis der mangler fosfor og kalium, kan en NPKS-gødning anvendes. Mikronæringsstoffer Generelt tyder ingen forsøgsresultater på, at vinterraps har brug
6
Forfrugt
Kvælstofbehov, kg N/ha Sået før 20/8
Sået efter 20/8
Frøgræs eller halmnedmuldning
60
40
Anden forfrugt
40
30
Frøgræs, eller halmnedmuldning
30
40
Anden forfrugt
20
30
Frøgræs eller halmnedmuldning
50
40
Anden forfrugt
30
30
Frøgræs eller halmnedmuldning
40
40
Anden forfrugt
30
40
for tilførsel af mikronæringsstoffer om efteråret. Det gælder hverken mangan, bor, magnesium eller molybdæn. Udbringningsmetode Hvis du råder over placeringsudstyr til gødning på såmaskinen, anbefaler vi, at du placerer gødningen ved såning. Placeret gødning har den fordel, at det er rapsen, som gødskes frem for ukrudt. Gylle Vinterraps kan udnytte gylle om efteråret, uden at det medfører et større tab af kvælstof ved udvaskning. Generelt kan gylle tilføres i en mængde svarende til den mængde ammoniumkvælstof, der angives i kvælstofmængderne i tabellen. Normalt er der ikke behov for at tilføre mere end 15-20 ton slagtesvinegylle - svarende til 40-60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. På grovsandet jord med meget lave kaliumtal kan der være behov for at supplere med 30 kg kalium i handelsgødning pr. ha.
Udbringningsstrategi Fordele og ulemper ved forskellige udbringningstidspunkter for gylle til vinterraps fremgår af tabellen på næste side. Udnyttelsen af kvælstof i gylle er normalt størst ved udbringning før såning. Hvis du udbringer gyllen før såning, sikrer du endvidere, at den planlagte mængde gylle udbringes inden 1. oktober, som er sidste frist for lovlig udbringning. Ved en planlagt udbringning i september kan det blive umuliggjort af vejrbetingelserne. Ved manglende opbevaringskapacitet er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at der skal være plads i gyllebeholderen frem til ca. 1. april for at kunne være sikker på ikke at få kapacitetsproblemer til foråret.
Fordele og ulemper ved forskellige udbringningsteknikker og –tidspunkter i vinterraps Nedfældning før såning
Forsuret gylle nedharvet før såning
Udbringning af gylle fra rapsens fire-bladsstadie (september)
Fordele:
God kvælstofvirkning. Hurtig vækststart. Gøder ikke ukrudtet.
God kvælstofvirkning. Sikrer vinterrapsens svovlforsyning.
Sikrer kapacitet af gyllebeholder til foråret. Ofte billigste udbringning
Ulemper
Struktur – og såbedsskader specielt på lerjord og bakket jord
Skal anmeldes til kommunen. Krav om ekstra forsuret vintersædsareal
Risiko for dårligere N-udnyttelse. Dårligere udvikling af rapsafgrøde. Dårligt vejr
Hvis du nedfælder gylle før såning, så bør du nedfælde gyllen i stubben, som herefter pløjes. Hvis du har behov for at bringe meget gylle ud og derfor skal sås tidligt, så er det meget vigtigt at der: • vælges en sort, som er velegnet til tidlig såning • anvendes en lav udsædsmængde, 25-30 spiredygtige frø pr. m2 • evt. vækstreguleres, hvis der er hurtig fremspiring og tidlig vækst
Reglerne for forsuring og slangeudlægning før såning Betingelserne for at anvende slangeudlægning af gylle før såning er, at gyllen er forsuret, og at der slangeudlægges gylle på et vintersædsareal på 20 % af det areal, hvor der udbringes forsuret gylle til inden såning af vinterraps. Det betyder, at for hver 10 ha vinterraps, hvor der forsures og slangeudlægges gylle inden såning, skal der udbringes forsuret gylle til 2 ha med vintersæd til foråret.
Inden udbringning af forsuret gylle før såning, skal du indsende en skriftlig meddelelse til kommunalbestyrelsen om, hvilke arealer der er omfattet i den pågældende planperiode, samt hvilken forsuringsteknik der anvendes.
Oversigt over krav til pH ved udbringning af forsuret gylle før såning
Kvæggylle, krav til pH, mindre end eller lig med
Andre typer
Staldforsuring
5,5
5,5
Tankforsuring
6,0
6,0
Kyndetofte Markforsuring
6,0
6,0
Syre-N (Biocover) Markforsuring
6,4
6,0
7
VIGTIGE DATOER • 15. maj – 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt. 1. juni- 15. september: Græs i omdrift og permanent græs skal slås mindst en gang i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 1. juni- 15. september: Arealer med permanent græs, der modtager grundbetaling, skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt fra 1. juni til 15. september. • 1. juni- 31. august: Pleje af græs- og naturarealer - hvis der er valgt kontrol efter fast græsningstryk, skal det fastsatte antal dyr gå på tilsagnsarealet i perioden. I den periode må arealet ikke samhegnes med andre arealer uden samme kontrolform eller med andre tilsagnshaveres marker. • 1. august: Arealer med brak og MFO-brak, som skal dyrkes med en vinterafgrøde, må jordbearbejdes og tilsås fra 1. august. Det er tilladt at anvende gødning og jordforbedringsmidler i forbindelse med etablering og dyrkning af vinterafgrøder. Dette gælder ikke for brakarealer, der indgår i alternativer til pligtige efterafgrøder, da de først må destrueres fra 20. oktober. • 1. august: På JB 5-6 og JB 10-11, samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 7-9 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. oktober. På JB 1 - 4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. februar. Følgende er undtaget fra forbuddet: 1. autoriserede Økologiske bedrifter 2. arealer, der er omfattet af en skriftlig aftale med en off. myndighed med forbud mod sprøjtning, 3. arealer med efterafgrøder (afgrødekode 968), 4. arealer, hvor der samme år har været dyrket roer, kolbe- eller kernemajs 5. arealer, hvor der det kommende forår skal dyrkes sukkerroer til fabrik, 6. arealer, hvor der har været og hvor der det følgende år skal dyrkes udvalgte gartneriafgrøder, 7. arealer, hvor der har været og hvor der det efterfølgende år skal dyrkes flerårige vedplanter Desuden er der særlige forhold for arealer med restriktioner ift. bekæmpelse af kartoffelbrok og kartoffelcystenematoder samt ift. bekæmpelse af majshalvmøl. • 1. august-15. februar: Forbud mod vendende jordbearbejdning på visse arealer med en hældning på 12 grader eller mere ved sammenhængende landbrugsarealer over 5000 m2. • 20. august: Frist for at etablere efterafgrøder af følgende typer: Korsblomstrede afgrøder, honningurt, alm. rug, stauderug og vårbyg er 20. august. Gælder for målrettede, pligtige og husdyrefterafgrøder samt MFO-efterafgrødeblandinger. • 31. august: Ved tilskudsordningen ’Pleje af græs- og naturarealer’, hvor der er valgt kontrol efter tæt, lavt plantedække, skal dette være opfyldt for tilsagn fra 2014 og før. • 31. august: Ved tilskudsordningen ’Pleje af græs- og naturarealer’, hvor der er valgt kontrol efter fast græsningstryk slutter perioden, hvor dyrene skal gå på arealet. Herefter er der ingen krav til antal dyr på arealet, samhegning med andre arealer eller andre tilsagnshaveres arealer. • 31. august: Sidste frist for at indberette pligtige efterafgrøder og alternativer til pligtige efterafgrøder i skemaet ”Gødningskvote og Efterafgrøder” i Tast selv-service. Fristen for tidlig såede vinterafgrøder er dog 10. september. • 1. september: Sidste frist for at indberette videresolgt handelsgødning • 7. september: Frist for at så vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale, der skal regnes med som alternativ til pligtige efterafgrøder er 7. september. Arealer med tidlig såede vinterafgrøder skal ind8
VIGTIGE DATOER - fortsat • 31. august: Sidste frist for at indberette pligtige efterafgrøder og alternativer til pligtige efterafgrøder i skemaet ”Gødningskvote og Efterafgrøder” i Tast selv-service. Fristen for tidlig såede vinterafgrøder er dog 10. september. • 1. september: Sidste frist for at indberette videresolgt handelsgødning • 7. september: Frist for at så vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale, der skal regnes med som alternativ til pligtige efterafgrøder er 7. september. Arealer med tidlig såede vinterafgrøder skal indberettes i Tast selv-service senest 10. september. • 10. september: Frist for indberetning af tidlig såede vinterafgrøder i skemaet ”Gødningskvote og Efterafgrøder” i Tast selv-service. • 15. september: Ved tilskudsordningen ’Pleje af græs- og naturarealer’, hvor der skal kontrolleres efter synlig afgræsset, skal betingelserne være opfyldt (dog 31. august for tilsagn indgået i 2014 eller tidligere). Husk, at give besked eller søg dispensation hos NaturErhvervstyrelsen, hvis det ikke er muligt.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer den 24. august 2017 Med venlig hilsen Planteavlskontoret
9
Rapstjek efterår 2017 Vi tilbyder derfor at holde øje med dine nysåede rapsmarker, så det bliver lettere for dig at fokusere på de andre vigtige arbejdsopgaver i sæsonen. Hvorfor rapstjek? Der er god grund til at tjekke rapsen. Timing er vigtig, når det gælder rapsjordlopper, snegle og svampe. Bejdsning af rapsfrø har som bekendt en begrænset virkning. Det betyder, at rapsplanterne kun er beskyttet mod skadedyr frem til 1-2 bladstadiet. Når det gælder ukrudt kan det være aktuelt med en ny strategi efter introduktionen af ukrudtsmidlet Belkar. Lad os tilse din raps Tilmelder du dig rapstjek efterår 2017, foretager vores planteavlskonsulenter 4 tilsyn fra såning og frem til oktober. Besøgene sker løbende, og når der forventes problemer i afgrøden. Konsulenten fastlægger selv ruten og varigheden afhænger af det aktuelle behov i vinterrapsen. Nogle af de emner, der vil blive afklaret ved besøgene er: • Timing imod rapsjordlopper og snegle, så rapsen kan beskyttes bedst og billigst • Behovet for bekæmpelse af spildkorn samt hvornår • Hvordan gødes rapsen optimalt • Skal afgrøden vækstreguleres i efteråret • Er der behov for svampebekæmpelse • Skal der behandles med Kerb senere • Skal nuværende ukrudtsstrategi fastholdes, eller skal nye midler i brug Efter hvert besøg sender vi dig en SMS eller mail med den strategi, vi anbefaler. Vurderer konsulenten, at der er behov, vil du også blive kontaktet pr. telefon. Hvad koster rapstjek? Pris for alle besøg er 500,- kr/ mark plus 100 kr./ha. Der betales for mindst 10 ha. Tilmeld dig nu Eller hurtigst muligt, så vi kan få planlagt dine besøg, inden rapsen spirer frem. Tilmeld dig hos din planteavlskonsulent, eller kontakt Anders Østergaard Sigersted på mobil 2916 6116 eller mail aos@centrovice.dk.
Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 7015 9900 · Fax 6340 7199 kontakt@centrovice.dk
10
www.centrovice.dk
Juni 2017
Det er vigtigt at få planlagt, hvem der tilser vinterrapsen til efteråret. Rapstjek var en stor succes i 2016-17 og vi hjælper dig naturligvis til kommende sæson 2017-18.
Aktuelle løsninger uge 33 - 2017 8.58'76%(. 03(/6( 1HGYLVQLQJ +HVWHE¡QQHU EHN PSHOVH DI URGXNUXGW RJ QHGYLVQLQJ I¡U K¡VW O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI 1HGYLVQLQJ DI KHVWHE¡QQHU FD XJHU I¡U IRUPRGHW K¡VWWLGVSXQNW
(IWHUnU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU .¡U PHG J JO\SKRVDW SU KD RJ PLQGVW O YDQG 1HGYLVQLQJ NDQ Y UH HQ JRG LGH L SO¡MHIUL V\VWHPHU
6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW
.YLN RJ URGXNUXGW L VWXE 3n DUHDOHU KYRU GHU VNDO VnV YLQWHUV G L HIWHUnUHW )¡UVW HIWHU RNWREHU KYLV GHU VNDO HWDEOHUHV YnUV G RNWREHU Sn DUHDOHU PHG SOLJWLJH HIWHUDIJU¡GHU QRYHPEHU Sn DUHDOHU PHG 0)2 HIWHUDIJU¡GHU RJ PDUWV Sn DUHDOHU PHG HIWHUDIJU¡GHU L PDMV O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI 6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V VPnW WRNLPEODGHW
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI 6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI Y VHOKDOH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO RJ DQGUH VYLQJOHU
%HP UNQLQJHU
6WXEEHDUEHMGQLQJ KDU QRJHQ HIIHNW *O\SKRVDW DQYHQGHV HIWHU Q\IUHPVSLULQJ DI XNUXGW VRP KDU EODGH HOOHU PLQGUH
+YLV JO\SKRVDW VNDO KDYH RSWLPDO HIIHNW Sn URGXNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ I¡UVW Sn HIWHUnUHW RJ G¡JQ VLGVW Sn HIWHUnUHW 'H Q\H JO\SKRVDW PLGOHU 5RXQGXS )OH[ RJ 5RXQGXS 3RZHU 0D[ KDU HQ KXUWLJHUH RSWDJHOVH RJ GHW HU LI¡OJH HWLNHWWHQ WLOVWU NNHOLJW PHG HQ DIVWDQG Sn GDJH PHOOHP VSU¡MWQLQJ RJ MRUGEHDUEHMGQLQJ YHG EHN PSHOVH DI NYLN
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI $JHUVYLQHP ON I¡OIRG JUnE\QNH NYLN 7LGVOHU O SU KD 6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW *O\SKRVDW J DNWLYVWRI $JHUVYLQHP ON DJHUWLGVHO I¡OIRG JUnE\QNH NYLN O SU KD PRG WLGVOHU 1RYD%DODQFH
)RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD 6SUHGH NO EHPLGGHO RJ DPPRQLXPVXOIDW VLNUHU HIIHNWHQ 8QGHU PLQGUH JXQVWLJH IRUKROG 1RYD %DODQFH RSK YHU YLUNQLQJ DI KnUGW YDQG 'RVLV WLOSDVVHV YDQGHWV KnUGKHG
5RXQGXS )OH[
)¡OIRG JUnE\QNH NYLN O SU KD PRG WLGVOHU
7LOV WWHV LNNH DGGLWLYHU 5HJQIDVW HIWHU WLPHU
5RXQGXS 3RZHU0D[
$JHUVYLQHP ON DJHUWLGVHO I¡OIRG JUnE\QNH NYLN O SU KD PRG WLGVOHU
7LOV WWHV LNNH DGGLWLYHU 5HJQIDVW HIWHU WLPHU
1HGYLVQLQJ DI VWXE HIWHU )U¡JU V O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI U¡GVYLQJHO HQJUDSJU V VPDOEODGHGH IU¡JU VDUWHU
3ULV NU SU KD
9LQWHUUDSV I¡U VnQLQJ SO¡MHIUL RJ JUXEEHVnQLQJ O NJ J SU KD
9LQWHUUDSV
O NJ J SU KD
0LGGHO
3ULV NU SU KD *O\SKRVDW J DNWLYVWRI 8NUXGW L VWXE SO¡MHIUL HWDEOHULQJ RJ JUXEEHVnQLQJ 6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW *O\SKRVDW J DNWLYVWRI 8NUXGW L VWXE 9 VHOKDOH SO¡MHIUL HWDEOHULQJ RJ JUXEEHVnQLQJ 6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW
0LGGHO
%HN PSHU
%HN PSHU )XJOHJU V K\UGHWDVNH %XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQEORPVW WYHWDQG UHQSULV
&RPPDQG &6 &RPPDQG &6
&RPPDQG &6 OHWWHUH MRUGHU %XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQYDOPXH WYHWDQG UHQSULV 6WRPS &6 &RPPDQG &6 6WRPS &6
%XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQYDOPXH WYHWDQG UHQSULV IRUYHQWQLQJ RP YLV HIIHNW PRG Y VHOKDOH
%HONDU VW
%HONDU VW %HONDU VW
%HONDU VW
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 1nU JHQY NVW RJ NYLNNHQ KDU DNWLYH EODGH NDQ GHU EHKDQGOHV 1HGVYLQLQJ DI IU¡JU VVHU OLWHU KD DQYHQGHV WLO EHN PSHOVH DI U¡GVYLQJHO HQJUDSJU V HOOHU DQGUH VPDOEODGHGH IU¡JU VDUWHU %HP UNQLQJHU +¡MHVWH GRVHULQJ PRG WRNLPEODGHW XNUXGW )RU DW VLNUH HIIHNWHQ E¡U GHU Jn PLQGVW HW G¡JQ IUD VSU¡MWQLQJ WLO VnQLQJ )RU DW VLNUH HIIHNWHQ E¡U GHU Jn PLQGVW HW G¡JQ IUD VSU¡MWQLQJ WLO VnQLQJ
%HP UNQLQJHU (IWHUnU XPLGGHOEDUW HIWHU VnQLQJ RJ LNNH VHQHUH HQG I¡U IUHPVSLULQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG
6HQHVW GDJH HIWHU VnQLQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 6WRPS $FWLYXV RJ ,QWHU 3HQGLPHWKDOLQ KDU RII ODEHO 6WRPS &6 KDU HQ UHJHOUHW JRGNHQGHOVH O 6WRPS &6 VYDUHU WLO O 6WRPS NJ $FWLYXV HOOHU O ,QWHU 3HQGLPHWKDOLQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG
%XUUHVQHUUH KHMUHQ E K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUQEORPVW NRUQYDOPXH VWRUNHQ E WYHWDQG
8QGHU XNUXGWVSODQWHU SU P 2SI¡OJQLQJ PHG \GHUOLJHUH O KD %HONDU QnU UDSVHQ KDU EODGH KYLV GHU RSVWnU EHKRY
%XUUHVQHUUH IXJOHJU V KHMUHQ E K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUQEORPVW NRUQYDOPXH VWRUNHQ E WYHWDQG
0DQJH VWRUNHQ E KHMUHQ E YDOPXHU HOOHU NDPLOOH 6SOLWVSU¡MWQLQJ PHG FD XJHUV DIVWDQG
2YHU XNUXGWVSODQWHU SU P 1nU UDSVHQ KDU EODGH
11
8NUXGW L DOP UDMJUÂ V RP HIWHUnUHW XGODJW L UHQEHVWDQG O NJ J SU KD
0LGGHO
%HNÂ PSHU
%R[HU 1nU DIJU¡GHQ HU L JRG Y NVW
(QnULJ UDSJUÂ V YLQGDNV
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 2II ODEHO JRGNHQGHOVH (YW VRP VSOLWVSU¡MWQLQJ PHG GDJHV LQWHUYDO %HVW HIIHNW RSQnV YHG DW VSU¡MWH Sn IXJWLJ MRUG .XQ HIWHU DIWDOH PHG IU¡ILUPD
6WRPS &6 VW
(QnULJ UDSJUÂ V WRNLPEODGHW XNUXGW
2II ODEHO +DOP Pn LNNH RSIRGUHV $FWLYXV :* KDU RII ODEHO WLO DQYHQGHOVH DI NJ KD 8GOÂ J VnV L FP G\EGH 0D[ JDQJ SU YÂ NVWVÂ VRQ
')) I¡U IUHPVSLULQJ
2II ODEHO ')) /HJDF\ 6HPSUD RJ 'LIODQLO 'HW HU DIJ¡UHQGH IRU VNnQVRPKHGHQ DW UDMJU VIU¡HW HU G NNHW DI PLQ FP MRUG 0D[ JDQJ SU Y NVWV VRQ +DOP Pn LNNH RSIRGUHV
6SUHGH NOÂ EHPLGGHO
)U¡JU V
O NJ J SU KD
0LGGHO
%HNÂ PSHU
3ULV NU SU KD
%HPÂ UNQLQJHU
([SUHVV 6;
NLPEODGHW XNUXGW
')) '))
DJHUVWHGPRGHU WYHWDQG DJHUVWHGPRGHU WYHWDQG
2II ODEHO JRGNHQGW VPnIU¡HW DUWHU +YLV PDQJH VWHGPRGHU 2II ODEHO JRGNHQGW VWRUIU¡HW DUWHU +YLV PDQJH VWHGPRGHU
+XVVDU 2' 5HQRO
(QnULJ UDSJUÂ V
2II ODEHO (QJUDSJU V U¡GVYLQJHO EDNNHVYLQJHO 0n DQYHQGHV IUHP WLO VHSWHPEHU 7LGOLJW IRUnU NDQ GHU HIWHU EHKRY I¡OJHV RS PHG O +XVVDU 2' SU KD +DOP Pn LNNH RSIRUGUHV $QYHQGHOVH DI +XVVDU XGHOXNNHU DQYHQGHOVH DI ([SUHVV
+XVVDU 3OXV 2' 0HUR (&
(QnULJ UDSJUÂ V
2II ODEHO (QJUDSJU V U¡GVYLQJHO EDNNHVYLQJHO 0n DQYHQGHV IUHP WLO VHSWHPEHU 7LGOLJW IRUnU NDQ GHU HIWHU EHKRY I¡OJHV RS PHG O +XVVDU 3OXV 2' SU KD +DOP Pn LNNH RSIRUGUHV $QYHQGHOVH DI +XVVDU XGHOXNNHU DQYHQGHOVH DI ([SUHVV
$JLO (& 6SUHGH NOÂ EHPLGGHO
6SLOGNRUQ
/DY GRVLV GHU LNNH NDQ YHQWH WLO DW DOW VSLOGNRUQHW VSLUHU IUHP 2II ODEHO JRGNHQGW WLO HQJUDSJU V U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RJ DOP 5DMJU V
*UÂ VXNUXGW
)U¡JU V 5¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO O NJ J SU KD
0LGGHO
)RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& 6SUHGH NOÂ EHPLGGHO
%HN PSHU $OP UDSJU V KHMUH NQ E¡MHW U YHKDOH VSLOGNRUQ 6SLOGNRUQ
3ULV NU SU KD
DOP LWDO UDMJU V U¡GVYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RII ODEHO VWLYEODGHW VYLQJHO RII ODEHO HQJUDSJU V RJ KXQGHJU V 1nU XNUXGW HU L Y NVW HIWHU K¡VW RJ LQGHQ GHQ VHSWHPEHU ([SUHVV Pn NXQ DQYHQGHV HQ JDQJ SU V VRQ RJ XGHOXNNHU DQYHQGHOVH DI +XVVDU
%HP UNQLQJHU 5¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO 1nU PDQ IRUYHQWHU DW VW¡UVWHGHOHQ DI JU V VSLOGNRUQHW HU VSLUHW IUHP
6.$'('<5 9LQWHUUDSV
O NJ J SU KD
.DUDWH :* .DLVR 6RUELH
O NJ J SU KD
12
%HNÂ PSHU 5DSVMRUGORSSHU
0DYULN ) 1H[LGH &6 &\WKULQ &\SHUE &\SHUE :
9LQWHUDIJU¡GHU
0LGGHO
0LGGHO 6PDUW%D\W 6OX[[ +3 $JURV 3UR 6QHJOHNRUQ
%HNÂ PSHU 6QHJOH
3ULV NU SU KD 3ULV NU SU KD " " $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
%HP UNQLQJHU 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0DNV pQ EHKDQGOLQJ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ %HP UNQLQJHU 'HQ ´WLOVWU NNHOLJH´ GRVLV DIK QJHU DI DQJUHEVVW\UNHQ 'HU NDQ YHG NUDIWLJHUH DQJUHE Y UH EHKRY IRU DW JHQWDJH EHK +ROG ¡MH PHG KYRU KXUWLJW JUDQXODWHUQH EOLYHU  GW RS