AfgrødeNyt NR. 1 9 - 1 9. august 2 01 5
INDHOLD Aktuelt Pas på nyt frøgræsudlæg Rajgræs i renbestand Efterafgrøder Hvedesorters modtagelighed overfor aksfusarium Sikker og lovlig transport af halm Vigtige datoer
Aktuelt i marken Det er en travl uge i marken. Der skal høstes, sås efterafgrøder, sås og eventuelt ukrudtssprøjtes raps. Heldigvis tyder vejrudsigten på godt vejr i denne uge. Der er ualmindeligt mange skulpesnudebiller overalt og desværre også i nogle marker med nyfremspirede raps og olieræddike. Billerne gnaver huller i kimplanterne ligesom rapsjordloppen. Væksten af kimplanten hæmmes, og i værste fald dør kimplanten. I olieræddike er der ingen lovlige bekæmpelsesmuligheder, men i raps og sennep er 0,2 kg Karate 2,5 WG pr. ha godkendt.
Bejdsemidlerne har ingen effekt på angrebene af skulpesnudebillerne, så du skal holde øje med rapsen fra fremspiring. Har du ikke selv tid til det, kan du stadig nå at tilmelde dig rapsovervågning. Du skal fortsat være meget opmærksom på snegle. I vinterrapsen anbefaler vi at udlægge sneglekorn straks efter såning i risikomarker. Hvis du har meget græsukrudt, så husk at det er bedst at lade stubben ligge urørt så længe som muligt. Den eneste undtagelse er gold hejre, hvor det er en fordel med en let harvning lige efter høst.
Hvis din plov ikke er indstillet korrekt, vil det være svært at opnå jævne og pæne marker, og slitage på materiellet samt brændstofforbruget vil være alt for stort. Hvis du har brug for hjælp til at indstille ploven, så kontakt planteavlskonsulent Aksel Nielsen på tlf. 63622511. Kun ca. hver femte plov er indstillet korrekt. Express SX og Trimmer 50 SG er blevet godkendt til mindre anvendelse imod kæmpebjørneklo. Inden anvendelsen skal du huske at printe vejledningen, for det pågældende middel, ud fra Middeldatabasen, da du skal være i besiddelse
af den. Du kan finde mere om bekæmpelse af kæmpebjørneklo i AfgrødeNyt nr. 14. HUSK at ændringer til pligtige efterafgrøder kan indberettes til og med 31. august. Siden ansøgningsfristen i april er brak kommet med som alternativ til pligtige
efterafgrøder. Det betyder, at vi skal indsende en ændring, hvis du har brak og ønsker at medtage den som pligtig efterafgrøde. Et andet alternativ til pligtige efterafgrøder er vintersæd sået senest d. 7. september. Tidligt sået vintersæd kan indberettes frem til 10. september.
Hvis du sender dine sprøjtedata fra sæson 2014/15 til os inden d. 31. august, så indberetter vi dem for dig med 25 % rabat. Det gælder også, hvis du i MarkOnline har anført alle behandlinger og giver os besked senest d. 31. august.
Pas på nyt frøgræsudlæg Et perfekt frøgræsudlæg er udgangspunktet både for et højt udbytte i næste års frømark, samt for konkurrence imod en række betydende ukrudtsarter. Året og sommervejret har skubbet høstdatoen for dæksæden et stykke i kalenderen. Mange har endnu ikke høstet. Det betyder, alt andet lige, at dagene er kortere, når udlægget skal til at gro for alvor. Mindre lys betyder mindre vækst. Halm, der skal fjernes, skal derfor være en absolut topprioritet, så snart marken er høstet. Sæt gerne lav stub eller
puds marken af umiddelbart efter, at halmen er væk. Der er heldigvis masser af fugt i jorden, så hvis der ellers er lys og kvælstof til rådighed, så har udlægget gode muligheder, selvom høsten er noget senere end sidste år. Har dæksæden været meget kraftig og nærmest kvalt udlægget, så græsplanterne er meget små, skal marken tildeles 30-50 kg N hurtigst muligt. Hvis planterne helt mangler, skal der tages stilling til, om udlægget skal pløjes om.
For svinglerne er der en grov tommelfingerregel, der siger: ”Hvis du sætter din store støvlehæl på den ene græsplante, så skal støvlespidsen kunne nå den næste”. Der er naturligvis lidt med, om det er med udløbere eller ej, men det giver god mening at gå marken over og prøve denne metode. Så har man også et indtryk af, hvor tæt udlægget er, når man rådfører sig med frøkonsulenten om markens fremtid.
Rajgræs i renbestand Den sene høst reducerer muligheden for at udlægge rajgræs i renbestand rettidigt. Sildige sorter og diploide typer af rajgræs skal sås i august måned. Tetraploide sorter kan sås indtil 10. september. Det vil ikke lykkes for ret mange at nå at bekæmpe spildkorn i stubben. Derfor skal der pløjes ekstremt omhyggeligt inden såning, så kernerne fra forfrugten gemmes ned i furen. Vær meget opmærksom på
2
at tildele sneglegift lige efter såning på lerede pletter, langs hegn og ved skovkanter. Sneglene er der! Kvælstof tildeles ved eller hurtigst muligt efter såning. Der gives 30-50 kg N pr. ha. Højeste mængde, hvis såning er til den sene side. Sidste år blev Agil også godkendt i alm. rajgræs udlagt i renbestand. Godkendelsen lyder på 0,1 l Agil pr. ha + Agropol. De 0,1 l pr. ha kan
bekæmpe spildkorn af vårbyg med 1-2 blade, men ikke de øvrige kornarter. Da rajgræs er følsom overfor Agil, er det vigtigt at overholde den angivne dosering, samt først at sprøjte, når rajgræsset har min. 2 blade.
Efterafgrøder Både de pligtige og MFO efterafgrøderne skal være sået senest d. 20. august. Efterafgrøderne samler ca. 2 kg kvælstof pr. ha mere op for hver dag, de bliver sået tidligere. Ved sen såning af efterafgrøderne er der derfor en begrænset kvælstofeffekt, og du kan overveje, om der skal sås korn, som samler mindre kvælstof end korsblomstrede, men som er billigere at etablere. Husk at der skal sås to arter i blanding. Hvis det kan nås, er etablering efter høst en langt mere sikker metode end udspredning før høst. Evt. kan du sprede korn før høst og så harve let, når afgrøden er høstet, hvis kornet endnu ikke har rodspire. Vi har hørt, at kontrollen af efterafgrøder i år er udskudt, så den først starter d. 15. september. Vi forventer, at efterafgrøder skal dække
ca. 20 % i midten af september for at blive godkendt – jo senere en eventuel kontrol kommer, jo mere skal efterafgrøden dække. Der er nu givet mulighed for at søge dispensation for sådato af efterafgrøder. Det vil dog kun være meget få, der kan få glæde af denne mulighed, da der ikke kan gives dispensation, hvis der er høstet en anden mark, hvor der kunne etableres efterafgrøde. Dvs. er der f.eks. høstet vinterbyg, så er der en mulighed for at etablere efterafgrøde her, selvom planen var at så raps. En dispensation kræver desuden, at der har været tale om usædvanlige vejrforhold. Natur-Erhverv vil senere på ugen komme med et kort, der viser, hvor der generelt er tale om usædvanlige vejrforhold.
ca. kr. 1800 pr. ha manglende efterafgrøde, der skal bruges til at dække kravet om MFO. Dette gælder, hvis dine betalingsrettigheder har standardværdi og ikke er tillagt f.eks. sukker- eller kvægpræmier. Herudover kommer der et fratræk i kvælstofkvoten i 2016, hvis efterafgrøderne også skulle dække de pligtige efterafgrøder. Overvej allerede nu, hvordan efterafgrøde kravet skal dækkes til næste år. Skal brak indgå? Brak kan nu både opfylde kravet om de pligtige efterafgrøder og MFO, hvis der sås græs i. En anden mulighed, der ikke stresser i høst, er græsudlæg i korn. Tag en snak med din planteavlskonsulent om mulighederne.
Bliver dine efterafgrøder ikke godkendt ved en kontrol, vil det koste
3
Hvedesorters modtagelighed overfor aksfusarium
Dyrkning af hvedesorter, der er mindre modtagelige overfor aksfusarium, er især vigtigt ved forfrugt korn og samtidig reduceret jordbearbejdning, da smittetrykket her er højest. Forfrugt majs giver et meget højt smittetryk, og hvededyrkning efter majs frarådes derfor. I 2015 har hvedesorternes modtagelighed overfor aksfusarium været test både i et forsøg med naturlige angreb fra smittede kerner og i et forsøg med smitte fra en sporeopløsning. Der har været god overensstemmelse mellem de to forsøg, hvorfor angivelsen i figuren er en sammenvejning af bedømmelserne fra de to forsøg. Der har været de kraftigste angreb i sorterne Oakley, Ritmo, Torp, KWS Cleveland og Nuffield. Mindst angreb er der i Toras, Substance, Ohio, Elixer og Benchmark. I tabellen er sorterne indgrupperet i 3 modtagelighedsklasser på baggrund af resultater fra i år og tidligere år. Der findes ingen sorter, som har fuldstændig resistens overfor fusarium, men der findes sorter med moderat til god resistens. De fleste af de dyrkede sorter kategoriseres til at have moderat til høj modtagelighed. På linje med sidste år har Torp, KWS Cleveland og Nuffield haft lige så kraftige angreb som de to referencesorter Ritmo og Oakley, som er kendt for stor modtagelighed. Benchmark, Substance, Elixer, Toras og Ohio har i
Angreb af aksfusarium, vægtning af procent angrebne aks fra to forsøg med angivelse af graden af angrebne aks. LSD værdien er 7,0. årets forsøg vist relativt lave angreb, hvilket også er tilfældet for den kun lidt modtagelige referencesort Skalmeje. Benchmark har nu været med i to års forsøg og har i begge år vist sig kun at være lidt modtagelig. Elixer, Toras og Ohio har kun været med i et år, og data er derfor lidt mere usikre. Substance har vist lave angreb i årets forsøg, og ligeledes ret lave angreb i forsøgene fra 2013 og 2014, hvilket er årsagen til, at sorten placeres som lidt modtagelig. For at sikre imod infektioner af gul-
rust i akset har fusariumforsøgene været sprøjtet to gang med Comet i 2015 for at holde sorterne fri for gulrustangreb, som kan give usikre fusariumbedømmelser. Det er velkendt, at rangordningen af sorter kan variere noget fra år til år, især for de sorter der ligger i mellemgruppen. Creator har f.eks. vist ret god, men dog noget svingende resistens hvilket bl.a. kan skyldes, at det er en senere sort.
Indgruppering af sorternes modtagelighed mod aksfusarium
Lidt modtagelig Benchmark, Elixer, Ohio,Substance, Skalmeje, Toras
4
Moderat til høj modtagelighed Meget modtagelig Bussard, Creator, Genius, Oakley, Ritmo, Torp, KWS Hereford, JB Asano, Jensen, KWS Cleveland, Nuffield Dacanto, KWS Magic, Mariboss, Nakskov, Panacea, Pistoria, Sheriff, Tobak
Sikker og lovlig transport af halm Transport af halm Der er omkostninger forbundet med transport af halm. Halmballerne skal læsses på traktortrukket halmvogn eller lastbilen, de skal køres en given strækning, og de skal læsses af igen. Håndtering og transport af halm foregår mest effektivt, når halmen er presset i baller med stor vægtfylde. Den mest udbredte balletype er de såkaldte bigballer eller storballer. De måler 1,2 m i
bredden, 1,30 m i højden og typisk 2,4 m i længden. For 20 år siden vejede en bigballe i gennemsnit 523 kg, i dag vejer den typisk 563 kg. Vægtforøgelsen skyldes, at ballerne nu presses hårdere og har større vægtfylde end tidligere. Jo større vægtfylde, desto flere kg halm er der i en balle, og desto flere ton halm kan der fragtes. Typisk er der 24 bigballer med en samlet vægt på ca. 13,5 ton halm på et last-
vognstræk bestående af forvogn og anhænger. Bigballer er så høje, at der kun er plads til, at de kan ligge i to lag på lastvognsladet. Den maksimalt tilladelige højde på lastbiler er 4 meter. Med en ladhøjde på 1,2 m på lastbilen og to lag bigballer er den samlede højde cirka 3,8 meter, hvorfor der ikke er plads til et tredje lag.
Aflæsningskranerne på de store kraftvarmeværker i Danmark kan ikke håndtere den lavnormale bigballe, hvorfor den pågældende balletype endnu ikke har opnået synderlig udbredelse herhjemme trods de åbenlyse fordele.
keligt sikkert. Der kan ikke altid regnes med en transport uden pludselig opståen behov for en undvige manøvre eller hård opbremsning. I sådanne tilfælde kan halmballer med en vægt på 500 kg og en faldhøjde fra 2 m have fatale følger.
Lastvognstræk med 24 bigballer. Inden for de senere år er der fremkommet halmpressere, som laver bigballer med en reduceret højde eksempelvis en balle på 0,9 m. Det giver mulighed for at lægge et ekstra lag på lastbilen, således at der er tre lag med i alt 36 baller. Den nævnte type balle på 0,9 m i højden vejer næsten det samme som en almindelig bigballe, selv om volumenet er ca. 30 pct. mindre. Med en vægt på ca. 500 kg pr. stk. er den samlede lastvægt for 36 baller ca. 18 tons. I forhold til den almindelige bigballe er det en forøgelse på 4,5 tons eller 33 pct.
Sikring af læsset Som det ses på billedet af lastbilen, er det rigtigt godt at sikre alle de læssede halmballer med seler/ stropper og evt. net ellen anden form for dertil tilpasset konstruktion på halmvognen. Du risikerer bøde eller frakendelse af kørekortet, hvis halmballerne ikke er læsset tilstræk-
Bagkofanger Skal være monteret på alle vogne taget i brug fra 1. oktober 1996, hvis: • Bagerste nederste punkt overstiger 40 cm fra bagerste hjul (A). • For veksellad (krog-/wirehejs) tillades op til 70 cm (A). Bagkofangeren skal være placeret: • Højst være 55 cm over vejbanen m/u læs (B).
Krav til bremser • Mindst 50% af et traktorvogntogs faktiske totalvægt skal hvile på bremsende hjul. • Traktorbremser skal muliggøre en deceleration på 3,0 m/s² (svarende til 12 m ved 30 km/t / 21 m ved 40 km/t). • Lastbiler skal bremse med en deceleration på 5,0 m/s² (svarende til 7 m ved 30 km/t / 12 m ved 40 km/t). • Vognbremser skal kunne yde en bremsekraft på 30 % af vognens faktiske totalvægt. For vogne med stiv trækstang 30 % af vognens faktiske bogielast Bredde Som udgangspunkt må intet køretøj være bredere end 2,55 m målt på de længst udragende dele. I landbrugsregi må bredden overstige 2,55 m: • Hvis der køres med løst læsset hø, halm eller utærsket sæd. • Hvis der køres med motorredskab, arbejds- eller påhængsredskab særligt indrettet til landbrugsarbejde, skovbrugsarbejde eller vejarbejde. 6
• Være mindst 10 cm høj (C). • Bredden skal være 2,35-2,55 m uanset hjulenes bredde (D). • Skal ikke være monteret på arbejdsredskaber som gyllevogne, snittervogne mv. • Manglende bagkofanger medfører betinget frakendelse af kørekortet
Bredden må kun overstige 3,30 m, såfremt der køres mellem gård og mark, mellem ejendomme, der har køretøjerne i fælleseje, eller mellem maskinstationer og kunder. Traktorer og vogne må være 3,00 m brede, hvis overskridelse af 2,55 m alene skyldes hjul samt hjulafskærmning, og såfremt der køres med landbrugsrelaterede produkter mellem gård og mark, mellem ejendomme, der har køretøjerne i fælleseje, mellem en maskinstation og dens kunder, samt til og fra syn. Ved levering af halm til halmvarmeværk, korn til grovvaren og lignende er trækkets tilladte bredde kun 2,55 m. Bemærk også, at en traktors dækmontering kun må overstige 3,00 m, hvis der køres med et redskab. Ved kørsel med brede køretøjer eller læs på smalle veje skal maskinføreren udvise særlig forsigtighed og agtpågivenhed over for den øvrige færdsel. Han skal om nødvendigt standse så langt til højre som muligt, og lade andre køretøjer passere.
Længde Et vogntog må være 18,75 m lang. For lastbil med sættevogn gælder 16,50 m. Der måles på de længst udragende dele. I landbrugsregi tillades en vogntogslængde på 22,00 m, hvis ét af følgende forhold overholdes: • Vogntoget består af en traktor med højst to vogne eller én vogn og ét redskab, hvis bredde ikke overstiger 3,00 m. Den samlede ladlængde må ikke overstige 15,65 m. • Vogntoget består af traktor eller motorredskab med ét påhængskøretøj, og der transporteres et arbejdsredskab med tilknytning til det trækkende køretøjs funktion.
Det er en forudsætning, at der køres mellem gård og mark, mellem ejendomme der sammen ejer vogntoget, eller mellem en maskinstation og dens kunder. Ved levering af f.eks. halm til halm-varmeværk eller korn til grovvaren, er den tilladte totallængde kun 18,75 m. Et vogntog bestående af en mejetærsker eller skårlægger med skærebordsvogn må være op til 25 meter, men kun hvis skærebordsvognen har minimum to aksler, og alle aksler er tvangsstyrede. Ellers gælder de førnævnte 22,00 meter. Højde Intet køretøj må være højere end 4,00 m, målt til det højeste punkt. Antenner og rotorblink skal dog ikke medregnes. Vogne med løftbar
En vogn taget i brug før 1. oktober 1996 monteret på en ikke registreringspligtig traktor (eller motorredskab) kan i stedet for fastmonterede lygter forsynes med lygtebom med tilsvarende lygter. Hvis vogntoget består af flere vogne, er der kun krav om lygtebom på den bagerste påhængsvogn. Påhængsredskaber er omfattet af ovenstående regler for vogne, såfremt traktorens lygter og reflekser dækkes af redskabet. I dette tilfælde kan lygter og reflekser eventuelt placeres på en lygtebom. Alle traktorer, motorredskaber, vogne, og redskaber skal være udstyret med en afmærkningstrekant
bogieaksel måles med akslen i den position, der giver størst højde. Ved kørsel under viadukter, ledninger og lignende skal føreren altid sikre sig, at passagen kan foretages uden fare eller ulempe. Lygter og reflekser på landbrugsvogne og påhængsredskaber 1. Afmærkningstrekant (Kun på den bagerste påhængsvogn i et vogntog). 2. To hvide forreflekser. To fremadvendte positionslygter, hvis vognens bredde er større end 1,60 m og taget i brug efter 1. oktober 1996. 3. Nr.-pladelygte (kun på registrerede påhængsvogne). 4. To baglygter. To bagudvendte markeringslygter, hvis vognen er bredere end 2,10 m og taget i
for langsomgående køretøjer (traktortrekant). Trekanten kan have et beslag, så den er flytbar, da kun det bagerste redskab eller den bagerste vogn skal markeres. Anvendelse af rotorblink • Når en traktor eller et motorredskab (som en mejetærsker) m/u vogn er bredere end 2,5 m, skal der anvendes rotorblink i lygtetændingstiden. • Der skal desuden anvendes rotorblink, når tvillinghjul eller arbejdsredskaber rager mere end 15 cm ud fra traktorens side, 1 m frem fra traktorens forende eller 2 m bagud fra traktorens bagende. • Hvis et enkelt rotorblink ikke kan
brug efter 1. oktober 1996. 5. To stoplygter. 6. To røde, trekantede bagreflekser. 7. Gule sidereflekser. Der skal desuden være gule sidemarkeringslygter, hvis påhængsvognens længde (inkl. trækstang) overstiger 6 m. Det gælder for registrerngspligtige påhængsvogne registreret efter den 1. april 1995 og for ikke-registreringspligtige påhængsvogne, hvis de er taget i brug efter den 1. oktober 1996. 8. Blinklygter
ses fra alle sider af køretøjet, skal der monteres flere rotorblink. • Hvis der frivilligt anvendes rotorblink, skal kravene følges. • Der ér givet bøder til halmtræk, fordi der kun var et rotorblink. Her var anvendelse ikke lovpligtigt.
7
AUGUST 2015
IPM
VÆSELHALE SPREDER SIG EKSPLOSIVT
KEMISK BEKÆMPELSE Boxer, Stomp og Atlantis har effekt efterår. Om foråret har Atlantis, Broadway og Monitor nogen, men utilstrækkelig effekt.
Udfordring Væselhale spreder med stor hast i hele Danmark og er umulig at bekæmpe med kemiske midler alene. Den er på vej til at blive den største udfordring, vi har med ukrudt.
Væselhales biologi Væselhale spirer primært frem om efteråret. Planterne kræver vernalisering, dvs. kuldepåvirkning, for at kunne sætte frø. Væksten i efteråret og det tidlige forår er svag, men planten har en voldsom vækst i løbet af maj - juni. De fleste frø lever kun 2-3 år i jorden. FOTO: POUL HENNING PETERSEN, SEGES
Sådan gør du - jo flere tiltag jo bedre
Væselhale er nem at kende, fordi alle sidegrene sidder til den ene side.
1. Vælg et sædskifte med flere vårafgrøder. Men effekten forudsætter, at planter, som er spiret frem om efteråret og hen over vinteren, bliver pløjet ned eller nedvisnet med minimum 720 g glyphosat pr. ha. 2. Så vintersæden til den sene side, da væselhale spirer mest villigt ved tidlig såning. Som tommelfingerregel bliver fremspiringen i efteråret halveret for hver 2 uger, såningen udsættes. 3. Du kan regne med, at ca. 70 procent af de frø, der bliver pløjet ned, vil have mistet spireevnen efter et år, og kun få frø kan leve mere end 2-3 år i jorden. Det er effektfuldt at lave et enkelt års pløjning, hvor der ellers dyrkes pløjefrit. Indstil ploven helt optimalt, og kør med moderat hastighed, så overjorden med frøene kommer nederst i plovfuren. 4. Lad frøene ligge urørt i stubben efter høst, så de kan spire, når der kommer fugt. Mange frø vil også blive spist af fugle, mus og insekter eller blive ødelagt af svampe. Derimod vil mange frø gå i spirehvile, hvis de bliver harvet ned. Er det nødvendigt at sprede halm og avner, bør det ske med halmstrigle, der kun skraber overfladisk.
FOTO: POUL HENNING PETERSEN, SEGES
Væselhale skjuler sig nede i afgrøder. Derfor er det nemmest at få øje på den i sporene, hvor de bløde strå hænger ud.
5. Hold fokus på en god etablering af afgrøderne, så de vokser godt til og yder væselhale konkurrence. 6. Undgå at sprede frøene. Findes væselhale kun i dele af en mark, bør den del høstes for sig. Høst arealet med væselhale først, stop op og kør mejetærskeren helt tom med høje omdrejninger og fuld luft. Høst så resten af marken. Fej eller blæs rester af avner og skidt af aksler, indføring med videre, så frøene ikke flyver af under kørsel på vejen eller i næste mark. Tøm også stenfælden. Ved at høste det inficerede areal først, inden resten af marken, mindsker du risikoen for at sprede væselhale til andre marker. Snit eventuelt halmen, så presseren ikke spreder frøene. Når væselhale først har fået fat, går det hårdt ud over udbyttet, og den er vanskelig at slippe af med igen.
KONTAKT Poul Henning Petersen, landskonsulent Planter & Miljø php@seges.dk +45 8740 5443 / +45 2010 2297
FOTO: POUL HENNING PETERSEN, SEGES
Læs mere: www.dansk-ipm.dk
8
SEGES P/S Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N
T +45 8740 5000 E info@seges.dk W seges.dk
Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk
Karin Nielsen Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407231 Mobil nr. 21 149 828 Email kan@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk
Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407 137 Email lbj@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk
Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk
Søren Lykkegaard Hansen Planteavlskonsulent Mobil nr. 26 166 116 Email slh@centrovice.dk
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk
9
VIGTIGE DATOER • 1. juni – 15. september: græs i omdrift og permanent græs samt almindelige og MFO-randzoner skal slås mindst én gang i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 1. juli: brakarealer og MFO-brak, der skal dyrkes med vintersæd må nedvisnes. Fra 1. august må arealerne jordbearbejdes. • 31. juli: brakarealer må pløjes, hvis der skal etableres en vinterafgrøde. • 1. august – 15. september: Brakarealer skal slås mindst én gang i perioden. Arealerne må ikke afgræsses, og det afslåede materiale må ikke fjernes. • 20. august: sidste frist for at etablere efterafgrøde både pligtige og MFO • 31. august: sidste frist for at ændre efterafgrøder i TastSelv bortset fra tidligt sået vintersæd • 31. august: sidste frist for at indberette videresolgt handelsgødning • 1. september: tilsagnsperioden begynder for nye aftaler om ’pleje af græs og naturarealer’. • 7. september: sidste frist for at så tidligt sået vintersæd som alternativ til pligtig efterafgrøde. • 10. september: sidste frist for at indberette tidligt sået vintersæd i TastSelv. • 15. september: Der skal være et lavt, tæt plantedække på alle græsarealer.Arealerne skal være slået mindst én gang inden 15. september. Afgræsning kan erstatte slåning, hvis arealet bærer præg af afgræsning og mere end 50 % af arealet er under 40 cm højt.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 26. august 2015. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
10
Aktuelle løsninger uge 34 - 2015 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr
8.58'76%(. 03(/6( (IWHUnU 8NUXGWVEHN PSHOVH L VWXE 3n DUHDOHU KYRU GHU VNDO VnV YLQWHUV G L HIWHUnUHW )¡UVW HIWHU RNWREHU KYLV GHU VNDO VnV YnUV G
9HG SO¡MHIUL V\VWHPHU KYLV JO\SKRVDW NXQ VNDO KDYH HIIHNW Sn IU¡XNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V VPnW WRNLPEODGHW XNUXGW 6WXEEHDUEHMGQLQJ KDU QRJHQ HIIHNW *O\SKRVDW DQYHQGHV HIWHU Q\IUHPVSLULQJ DI XNUXGW VRP KDU EODGH HOOHU PLQGUH *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V
*O\SKRVDW J
Y VHOKDOH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO RJ DQGUH VYLQJOHU
+YLV JO\SKRVDW VNDO KDYH RSWLPDO HIIHNW Sn URGXNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ I¡UVW Sn HIWHUnUHW RJ G¡JQ VLGVW Sn HIWHUnUHW NYLN JUnEXQNH I¡OIRG .YLN VNDO KDYH XGYLNOHW EODGH RJ WLGVOHU VNDO Y UH L Y NVW *O\SKRVDW J
DJHUWLGVOHU *O\SKRVDW J
9LQWHUUDSV XNUXGWVEHN PSHOVH O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
&RPPDQG &6 &RPPDQG &6
)XJOHJU V K\UGHWDVNH %XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQEORPVW WYHWDQG UHQSULV
%XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQYDOPXH WYHWDQG UHQSULV
&RPPDQG &6 6WRPS &6 &RPPDQG &6 6WRPS &6
%XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQYDOPXH WYHWDQG UHQSULV IRUYHQWQLQJ RP YLV HIIHNW PRG Y VHOKDOH
9LQWHUUDSV XNUXGWVEHN PSHOVH QnU DIJU¡GHQ KDU EODGH O NJ J SU KD
0LGGHO
$JLO (& 6SUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (&
%HN PSHU
9nUE\J VSLOGNRUQ
9LQWHUV G VSLOGNRUQ
)RFXV 8OWUD 'DVK $JHUU YHKDOH DOP UDSJU V KHMUH YLQGDNV $JLO (& )RFXV 8OWUD 'DVK (QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V $JLO (& )RFXV 8OWUD 'DVK 9HG GRVHULQJHU XQGHU O KD WLOV WWHV VSUHGH NO EHPLGGHO
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU (IWHUnU XPLGGHOEDUW HIWHU VnQLQJ RJ LNNH VHQHUH HQG I¡U IUHPVSLULQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG 6HQHVW GDJH HIWHU VnQLQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 6WRPS $FWLYXV RJ ,QWHU 3HQGLPHWKDOLQ KDU RII ODEHO 6WRPS &6 KDU HQ UHJHOUHW JRGNHQGHOVH O 6WRPS &6 VYDUHU WLO O 6WRPS NJ $FWLYXV HOOHU O ,QWHU 3HQGLPHWKDOLQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG
%HP UNQLQJHU 6SLOGNRUQ 9nUE\J EHN PSHV NXQ KYLV DIJU¡GHQ HU WU QJW
6SLOGNRUQ 9LQWHUE\J HU PHUH I¡OVRP HQG KYHGH VRP LJHQ HU PHUH I¡OVRP HQG UXJ
*U VXNUXGW OHW EHN PSHOLJH DUWHU
*U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU *U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU %HGVWH O¡VQLQJ PRG UDMJU V
11
)U¡JU V
O NJ J SU KD
0LGGHO
([SUHVV 6;
')) *U VXNUXGW +XVVDU 2' 5HQRO
)RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (&
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
NLPEODGHW XNUXGW
%HP UNQLQJHU DOP LWDO UDMJU V U¡GVYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RII ODEHO VWLYEODGHW VYLQJHO RII ODEHO HQJUDSJU V RJ KXQGHJU V 1nU XNUXGW HU L Y NVW HIWHU K¡VW RJ LQGHQ GHQ VHSWHPEHU ([SUHVV Pn NXQ DQYHQGHV HQ JDQJ SU V VRQ RJ XGHOXNNHU DQYHQGHOVH DI +XVVDU
DJHUVWHGPRGHU
2II ODEHO JRGNHQGW +YLV GHU HU PDQJH VWHGPRGHU
(QnULJ UDSJU V
0n DQYHQGHV IUHP WLO VHSWHPEHU 7LGOLJW IRUnU NDQ GHU HIWHU EHKRY I¡OJHV RS PHG O +XVVDU 2' SU KD 0LQGUH DQYHQGHOVH +DOP Pn LNNH RSIRUGUHV $QYHQGHOVH DI +XVVDU XGHOXNNHU DQYHQGHOVH DI ([SUHVV
6SLOGNRUQ
5¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO 1nU PDQ IRUYHQWHU DW VW¡UVWHGHOHQ DI VSLOGNRUQHW HU VSLUHW IUHP
6SLOGNRUQ
/DY GRVLV GHU LNNH NDQ YHQWH WLO DW DOW VSLOGNRUQHW VSLUHU IUHP 2II ODEHO JRGNHQGW WLO HQJUDSJU V U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RJ DOP 5DMJU V
6.$'('<5 9LQWHUUDSV O NJ J SU KD
0LGGHO .DUDWH :* .DLVR 6RUELH
12
5DSVMRUGORSSHU VNXOSHVQXGHELOOH 5DSVMRUGORSSHU
1H[LGH &6 &\WKULQ &\SHUE &\SHUE :
9LQWHUDIJU¡GHU O NJ J SU KD
%HN PSHU
0LGGHO
$JURV 6QHJOHNRUQ $JURV 6QHJOHJLIW 6PDUW%D\W 6OX[[ +3
%HN PSHU 6QHJOH
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
%HP UNQLQJHU 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ
%HP UNQLQJHU 'HQ ´WLOVWU NNHOLJH´ GRVLV DIK QJHU DI DQJUHEVVW\UNHQ 'HU NDQ YHG NUDIWLJHUH DQJUHE Y UH EHKRY IRU DW JHQWDJH EHKDQGOLQJHQ +ROG ¡MH PHG KYRU KXUWLJW JUDQXODWHUQH EOLYHU GW RS