AfgrødeNyt NR. 1 9 - 1 7. august 2 01 6
INDHOLD • Aktuelt i marken • Tidlig såning af vintersæd • Bekæmpelse af spildkorn og græsser i vinterraps • Foreløbige forsøgsresultater i vinterhvede • Pas godt på det nye frøudlæg • Bekæmpelse af kvik, tidsler, grå bynke og andet rodukrudt i stub • Det betaler sig ikke altid at vente med at høste! • Sådan tørrer du kornet • Vigtige datoer
Aktuelt i marken Så fik vi et par dage med godt og stabilt høstvejr, men der står desværre stadig meget korn tilbage på markerne. Og selvom kornet er modent, så køres meget ind, der har behov for tørring. Derfor kan du i dette nummer af Afgrødenyt bl.a. finde en artikel med de grundlæggende tørringsregler. En del rapsmarker er allerede sået, men mange mangler endnu. Jo senere rapsen bliver sået, jo større behov er der for, at den har noget kvælstof til rådighed hurtigt. Husk også rapsens behov for kalium specielt på de lettere jorde efter den meget regnfulde sommer. På
vores hjemmeside kan du finde en uddybende artikel om gødskning af vinterraps. Selvom rapsudsæden har været bejdset mod skadedyr, så bør du holde øje med den fra fremspiring. De nuværende bejdsemidler giver kun en beskyttelse frem til 1-2 bladstadiet. Sidste år så vi i perioder med mange skulpesnudebiller og jordlopper, at rapsplanterne blev voldsomt angrebet hurtigt efter fremspiring selvom udsæden var bejdset. Det samme gælder naturligvis, og i endnu højere grad, hvis du anvender ubejdset udsæd.
I rapsmarkerne kan snegle mange steder blive et problem. Husk at sneglegift skal ligge ovenpå jorden. Er det dækket af jord så er effekten kun 5-10 %. Hvis du har travlt med at høste og så, så husk at du kan tilmelde dig rapsovervågning, så holder vi øje med dine rapsmarker i den mest sårbare periode. Lad nu være med at så vinterbyg i marker, hvor der er græsukrudtsproblemer. Der er kun mulighed for at anvende Boxer og Lexus i efteråret samt Primera
Super og en meget lille mængde Hussar i foråret. Både randzoner og brak kan bruges til at opfylde forpligtelsen til MFO. Derfor bør du kontakte din planteavlskonsulent, hvis du overvejer at pløje en af de to typer op. Det kan betyde, at du ikke kan opfylde din MFO-forpligtelse, eller at du skal så flere efterafgrøder.
Husk at efterafgrøde, der skal bruges til at opfylde krav om MFO, skal dyrkes på egen bedrift og kan således ikke overføres fra en anden landmand. Se mere om efterafgrøder i artiklen i AfgrødeNyt nr. 13. Fristen for at så efterafgrøder er forlænget til 30. august. Forlængelsen af fristen betyder også, at MFO-efterafgrøder tidligst må pløjes
ned 6. november. Udnytter du kun efterafgrøderne som pligtige efterafgrøder, må de tidligst pløjes ned 30. oktober. Fristen for at indberette ændringer til de pligtige efterafgrøder er forlænget til 12. september.
Tidlig såning af vintersæd Der er mange ulemper ved tidlig såning af vintersæd, men en tidlig såning kan også give et potentiale for et højt udbytte. Udviklingen af afgrøden går stærkere, så rodudviklingen bliver større inden vinteren. Det betyder en større optagelse af næringsstoffer og en bedre vandoptagelse gennem hele sæsonen. En fordel, specielt når der er tale om dyr hybrid-udsæd, er også en mindre udsædsmængde. Der er dog mange gode grunde til at udsætte såtidspunktet. Jo tidligere vintersæden sås: • Jo flere problemer er der med græsukrudt. Fremspiringen af græsukrudt halveres som tommelfingerregel for hver 14 dage såningen udsættes.
2
• Jo større er risikoen for havrerødsot • Jo større er risikoen for goldfodsyge • Jo større er risikoen for sneskimmel Derfor er de såtider, vi generelt anbefaler: • Konventionel vinterbyg 15. – 20. september (7. september – 30. september) • Hybridvinterbyg 1. – 15. september pga. den dyre udsæd • Vinterhvede 10. – 20. septemer (1. september – 15. oktober) • Vinterrug 1. september – 11. oktober (jordtemperaturen bør dog være under 15°C) • Triticale 1. september – 30. september
Erstatning for pligtig efterafgrøde Vintersæd sået senest 7. september kan anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder, men ikke til MFO-efterafgrøder. Derfor er det kun de færreste, der kan anvende denne mulighed, da den kræver, at MFO opfyldes på anden vis som f.eks. med brak. Både tidligt sået vinterbyg, vinterhvede, vinterrug og triticale kan tælle med. Vinterbyg er den af arterne, der egner sig dårligst til tidlig såning. 4 ha tidligt sået vintersæd erstatter 1 ha pligtig efterafgrøde.
Bekæmpelse af spildkorn og græsser i vinterraps Så snart spildkorn og ukrudt har 2-3 blade, bør det bekæmpes. På dette tidspunkt får man den bedste effekt. I en del marker kan man nøjes med en bekæmpelse mod spildkorn og evt. gold hejre i forageren. Det er vigtigt at kende ukrudtsbestanden i marken og fastsætte do-
seringen ud fra det aktuelle behov. Godkendelsen af Agil 100EC og Focus Ultra er ændret, således at midlerne kun må anvendes én gang i en vækstsæson, og midlerne må kun anvendes på det samme areal en gang hvert 3. år.
Er der behov for ukrudtsbekæmpelse 2 gange i en vækstsæson, er det tilladt at anvende Agil 100EC den ene gang og Focus Ultra den anden eller omvendt. 0,15 l Agil pr. ha hæmmer kun vårbyg, så vinteren kan klare resten.
Doseringer gældende til max. 3 blade. Bliver spildkornet større, skal doseringen hæves væsentligt. Ønsket effektmål i %
Agil 100 EC
Focus Ultra + 0,5 l Dash
Anbefalet dosis i l pr. ha, når ukrudtet har 2-3 blade Spildkorn byg
85
0,15-0,30
0,5
Spildkorn hvede
80
0,25-0,35
0,6
Spildkorn rug
80
0,25-0,35
1
Flyvehavre
90
0,75
2
Gold hejre
85
-
1,1
Kvik
85
0,6
1,8
Rajgræs alm.
85
-
1,1
Rajgræs italiensk
85
-
1,1
Rapgræs alm.
85
-
2
Rapgræs enårig
80
-
2
Rævehale
85
0,5
1,2
Rævehale (SU resistent)
95
-
2
Vindaks
85
0,6
-
Væselhale og rødsvingel
Kan ikke bekæmpes med disse midler
3
Foreløbige forsøgsresultater i vinterhvede Der er endnu kun høstet 4 forsøg i vinterhvede. Sorterne har klaret sig meget forskelligt på de 4 lokaliteter. Det vil sige, at det er forskellige sorter, der har klaret sig bedst på Sortsnavn
Kerneudb. forholdstal
de forskellige lokaliteter. Når der er kommet resultater fra alle forsøgene, kan billedet derfor godt ændre sig noget.
Kerneudb. Forholdstal Gns
Merudb. for bladsvampebek.
I AfgrødeNyt nr. 9 kan du finde oplysninger om strålængde, karakter for lejesæd samt hvilke firmaer, der forhandler sorterne.
Meldug dækning
Septoria dækning
Gulrust dækning
fht
Fht (antal år)
hkg/ha
%
%
%
2016
2012-16
2016
2016
2016
2016
Torp
107
104 (4)
8,9
4,9
14
0,8
Benchmark
105
106 (4)
6,5
1,3
12
1,6
Sheriff
103
103 (3)
5,2
0,1
3,0
0,1
Nuffield
102
101 (4)
7,8
3,6
19
0,3
Substance
101
104 (5)
14,0
1,1
8
53
KWS Cleveland
100
101 (4)
9,4
1,1
20
0,01
Creator*
100
96 (3)
4,8
0,7
3,7
1,8
KWS Lili
99
102 (3)
8,3
0
9
0,6
Nakskov
98
99 (5)
7,0
1,6
24
0,01
KWS Nils
98
100 (3)
6,6
1,2
17
0,9
Jensen
97
98 (5)
8,5
1,2
13
0,8
Pistoria*
97
101 (4)
4,2
0,7
13
0,01
Hereford
95
98 (5)
9,1
2,6
27
0,01
Mariboss
95
96 (5)
11,3
3,4
29
0
KWS Dacanto*
94
98 (5)
5,6
3,9
20
0,04
4
Pas godt på det nye frøudlæg — det er penge værd Korrekt høst af dæksæden og den efterfølgende pleje af det nye udlæg er helt afgørende for udbyttet i frømarken næste år. Dæksæden er næsten alle steder plaget af grønskud. Der er let 1.000 kr. pr. ha netto at hente på dækningsbidraget udelukkende ved rettidig omhu. Trykskader Trykskader koster udbytte i næste års frømark. Vær derfor meget opmærksom på ”transportkulturen” i marken, så der sker en kontrolleret færdsel. Det gælder i allerhøjeste grad også færdsel med halmvogne og læssemaskiner, der i dag ofte er ret tungt materiel, som ofte ses køre på kryds og tværs i marken. Høst af dæksæd generelt Udlæg i vårbyg er lidt udfordret af, at det sene regnvejr har givet en del grønskud. Det sætter en naturlig begrænsning på, hvor tidligt dæksæden kan høstes. Mange bliver nødt til at høste med lille andel af grønne kerner for at få dæksæden væk i ordentlig tid, og selv her vil der være forøget risiko for nedknækning og mere spildkorn til følge. Efter høsten er det vigtigt at give det nye udlæg gode mulighed for at udnytte lysindstrålingen til at udvikle de nye skud. Hold lav stub og at få fjernet dækssædshalmen hurtigt, så det nye udlæg kan få lys og luft. Stubben skal sættes så kort, som det er praktisk muligt. Hvis stubben alligevel er blevet for lang pga. lejesæd el.lign., skal den afpudses snarest. Kig allerede her, om der er tegn på snegle. Halm skal fjernes hurtigst muligt efter høst. Halmstrenge er ødelæggende for frømarken. Afpudset materiale bør også fjernes, hvis det er i mængder, der dækker for udlægget.
På de moderne mejetærskere med stor skærebordsbredde skal der være monteret avnespreder for at hindre, at avnerne dækker for udlægget. Alm. rajgræs Gødskning Svage udlæg bør tilføres 30 kg N pr. ha straks efter høst af dæksæden for at sikre en tilstrækkelig udvikling. Vær opmærksom på afgrødens totale kvælstofkvote. Den mængde kvælstof, der tildeles om efteråret, fratrækkes den totale kvote. Hvis der er mulighed for afsætning af græs, er der mulighed for at tildele frøgræsudlægget 50 kg N pr. ha efter høst af dæksæden og så tage et slæt græs. Derved spares også en afpudsning af en eventuel for høj stub efter høst af dæksæd. Bemærk, at det er et krav for at benytte kvoten på 50 kg N pr. ha, at den efterfølgende afgrøde høstes og udnyttes. Kvælstoffet kan tildeles som gylle. I frøgræs er der ikke krav om nedfældning. Der regnes med 100 % udnyttelse af ammonium-N. Afpudsning Udlægget skal have en højde på 8 cm medio oktober. Hvis udlægget bliver for langt, øges risikoen for sneskimmel, og plantemassen kan skygge og give en senere vækststart i foråret. Derfor er det vigtigt hele tiden at vurdere behovet for afpudsning. Et alternativ til afpudsning er afgræsning med får. Det kræver selvfølgelig, at man kan skaffe får, og at man kan skaffe tilstrækkelig mange får. Ukrudt Græsukrudt og spildkorn kan kun vanskeligt bekæmpes i alm. rajgræs, og kun så længe det er småt. Agil er off-lable-godkendt i rajgræs
med 0,12 l pr. ha. Denne dosis vil kun have effekt på spildkorn af vårbyg, og kun imens det har 1-2 blade. Spildkorn af vårbyg udvintrer normalt, men der kan ofte, især på forland, være så meget, at det presser det nye udlæg. Et godt sædskifte er den bedste metode til at undgå problemer med græsukrudt. Hvis der alligevel skulle være problemer, skal bekæmpelsen af græsukrudt iværksættes fra efteråret. Rødsvingel Gødskning Rødsvingel skal altid tilføres kvælstof om efteråret. Der skal tilføres 60-70 kg N pr. ha til sorter med lange udløbere og 50-60 kg N pr. ha til sorter med korte udløbere eller helt uden udløbere. Gødningen tildeles sidst i september. Svage udlæg kan eventuelt tilføres 30 kg N pr. ha umiddelbart efter høst. Gylle kan anvendes til rødsvingel om efteråret, og der regnes med 100 % udnyttelse af ammoniumkvælstoffet. Afpudsning 1. års marker Det er meget afgørende, at en eventuel for høj stub efter høst straks afpudses. Her afpudses ret dybt til en højde af 5 cm for at sikre det nødvendige lys og afhugning af gammelt plantemateriale, så der sættes nye skud og blade. Der afpudses så mange gange, det er nødvendigt for at sikre, at marken har en højde på maks. 8 cm inden vinter. Et alternativ til afpudsning er ligesom i alm. rajgræs afgræsning med får. Det kræver selvfølgelig, at man kan skaffe får, og at man kan skaffe tilstrækkelig mange får. Et for stort areal i forhold til antallet af får giver 5
vraggræs, der er absolut uønsket og efterfølgende skal afpudses. Der skal derfor så mange dyr på arealet, at der sikres en hurtig og ensartet afgræsning. Den gamle stribegræsning er absolut at foretrække, selvom den er mere tidskrævende. 2. års marker Marker, der skal ligge til høst 2. eller 3. år, bør afbrændes. Husk at følge vejledningerne for lovlig afbrænding. Der er op til 20-25 % merudbytte for afbrænding contra afpudsning. Det er vigtigt, at afbrændingen sker jævnt, så hele arealet afbrændes. Hvis det ikke er sket, skal arealet alligevel afpudses.
6
Pas på ikke at brænde huller i marken. Det vil sikre væselhalen god plads.
Hvis der er problemer med græsukrudt, skal bekæmpelsen altid iværksættes fra efteråret.
Ukrudt En af de mest alvorlige ukrudtsarter i rødsvingel er væselhalen. Her er sædskiftet den mest effektive og i øjeblikket eneste måde til en sikker bekæmpelse. Flere år med vårsæd er én metode til at mindske problemer. Typisk vil man i et pløjefrit system også kunne opnå en sanerende effekt, hvis man målrettet pløjer et år til dæksæden. I selve udlægget er det vigtigste, at få det hurtigt og ens i gang. Væselhalen har dårlige vilkår imod et stærkt udlæg.
I rødsvingel kan både Agil og Focus Ultra anvendes. Disse arter kan tåle en høj dosis, så her er der en mulighed for at bremse spildkorn af andre kornarter samt grove græsser. Reglone har godkendelse til mindre anvendelse i rødsvingel, men kun i 2.-3. års marker. Risikoen for skade ved anvendelse i 1. års marker er for stor.
Bekæmpelse af kvik, tidsler, grå bynke og andet rodukrudt i stub Sprøjtning med glyphosat mod rodukrudt i stub skal afvente, at der er så meget genvækst, at der sker en nedadgående transport af glyphosat i planterne. Det kræver typisk 3-4 ugers genvækst. Reglerne omkring jordbearbejdning og efterafgrøder betyder, at glyphosat først må anvendes fra: • 1. oktober på arealer, hvor der skal etableres vårafgrøder • 30. oktober på arealer med pligtige efterafgrøder • 6. november på arealer med MFO efterafgrøder og • 1. marts, på arealer med efterafgrøder i majs. Kvik Kvik skal have udviklet 3-4 blade før planten sender saftstrømmen og dermed glyphosat ned i udløberne. Det stadium vil genvæksten af kvikskuddene gradvist nå i løbet af 3-4 uger efter høst. For at opnå effekt på udløberne, skal der være afstand mellem sprøjtning og jordbearbejdning: • 7-10 dage ved sprøjtning tidligt på efteråret • 10-14 dage ved sprøjtning sent på efteråret Det korteste interval gælder, når der i perioden er gode temperaturforhold og høj lysindstråling. Når kvik skal nå at have udviklet 3-4 blade, og glyphosat skal have en virkningstid på minimum 7 dage, vil det normalt udelukke tidlig såning af vintersæd, når der er behov for at bekæmpe kvik. Til gengæld er der en sanerende effekt mod andet græsukrudt ved at udsætte såningen. De nye glyphosat-midler Roundup Flex og Roundup Power Max har en hurtigere optagelse, og det er ifølge etiketten tilstrækkeligt med en afstand på 2 dage mellem sprøjtning
og jordbearbejdning ved bekæmpelse af kvik. Enkelte firmaforsøg indikerer, at den nye formulering giver en hurtigere effekt, men der mangler forsøgsmæssig dokumentation for, hvor meget hurtigere den nye formulering vil virke i forhold til andre formuleringer af glyphosat. Monsanto har også i vore nabolande en anbefaling om, at jordbearbejdning kan ske efter to dage, såfremt der er anvendt fuld dosering og virkningsbetingelserne er optimale. Hvor meget tid andre produkter kan klare sig med under tilsvarende optimale forhold, er uvist, men givetvis er det noget mindre end de normalt anbefalede 7 dage. Ved sprøjtning først i oktober er det stadig muligt at opnå rigtig god effekt. Ved bekæmpelse af kvik gør det ikke noget, at der sprøjtes efter den første nattefrost. Noget tyder på, at lidt nattefrost faktisk sætter yderligere skub i transporten ned i udløberne, og dermed medvirker til god langtidseffekt. Hvor der i foråret er bekæmpet kvik med Monitor, kræver det en opfølgning med glyphosat i stub for at opnå fuld effekt, idet kvikken ikke bekæmpes fuldstændigt, men står tilbage i afgrøden som såkaldte ’grønne skeletter’. Der kan behandles med glyphosat allerede 2-3 uger efter høst. Der er naturligvis sammenhæng mellem dosis og effekt. I sædskifter, hvor der er lange intervaller mellem muligheden for at bekæmpe kvik, er det derfor nødvendigt at anvende højere dosis end i sædskifter, hvor der med kortere interval er mulighed for at bekæmpe kvik. En oversigt over alle godkendte glyphosat-midler kan findes i Middeldatabasen.
Tokimbladet rodukrudt I en eftersommer med tilstrækkelig jordfugtighed vil tidsler, grå bynke, svinemælk og følfod have gode vækstbetingelser, så de udvikler tilstrækkeligt store skud til, at de kan sende glyphosat ned i de underjordiske organer. Det giver mulighed for at opnå en høj effekt af en sprøjtning med glyphosat i løbet af september og første del af oktober. Man bør være opmærksom på, om ukrudtet er i aktiv vækst på sprøjtetidspunktet. Grå bynke og følfod er meget følsomme overfor glyphosat. Den normale dosering mod kvik på omkring 3 l pr. ha af et 360 gram/l glyphosat-produkt vil således være tilstrækkelig til at opnå fuld effekt. Der er også opnået høj effekt af glyphosat mod tidsler, men her er anbefalingen at øge doseringen til 4 l pr. ha. Agerpadderok Agerpadderok er også i genvækst i stubben, men desværre har glyphosat slet ingen virkning overfor agerpadderok. I efteråret vil den eneste mulighed derfor være at forhindre yderligere tilvækst i rodsystemet ved at foretage en stubbearbejdning øverlig med fuld gennemskæring, dvs. kun muligt på arealer, hvor der skal være en vinterafgrøde. Notér på et kort, hvor pletterne er, så du kan sprøjte med MCPA mod padderok næste gang, der kommer korn i marken. Plet- og randbehandling Tokimbladet rodukrudt vokser ofte i afgrænsede pletter eller som især grå bynke, langs skel og vejkanter. I stubben kan der være gode muligheder for at udføre plet- eller randbehandling. Sprøjteteknik Sprøjteteknikken har stor indflydelse på effekten af glyphosat. Små væskemængder øger effekten, 7
mens dråbestørrelsen ingen indflydelse har. Den bedre effekt med små væskemængder kan tilskrives den højere koncentration af både glyphosat og additiver i sprøjtevæsken. Vandmængden bør, når forholdene tillader det, ikke være over 150 l pr. ha hektar. Du skal bruge lavdriftdyser, kompakte injektionsdyser (minidrift) eller eventuelt injektordyser for at undgå afdrift af glyphosatmidler til markens kanter. Ved risiko for afdrift vil en kompakt injektions-/minidriftsdyse være velegnet. Pas på, at bomhøjden langs markkanten ikke er mere end 40 cm over sprøjtemålet, så der ikke sker skade på græskanten rundt om marken. Den permanente græskant er
8
bedste værn mod at bl.a. gold hejre etablerer sig og spreder sig ind i marken. Morgensprøjtning på dage med udsigt til sol vil være perfekte sprøjteforhold, hvis der ikke er kraftig dug på planterne. Tilsætning af ammoniumsulfat og spredemiddel sikrer optagelsen under mindre gunstige forhold. For de fleste produkters vedkommende må der ikke falde regn indenfor de følgende 4-6 timer. Roundup Flex og Roundup PowerMax, som optages hurtigere og angives at være regnfast efter hhv. 4 og 1 time, er et velegnet middel i en periode med risiko for nedbør. Optagelseshastigheden for de
to midler er formentlig ens, men ved godkendelsen af etiketten har firmaet fået lov at skrive forskellige regnfastheder. Optagelse i løbet af en time forudsætter meget optimale forhold med høj luftfugtighed. Mekanisk bekæmpelse Stubbearbejdning i august-september forud for vintersæd har under forudsætning af fuld gennemskæring god effekt mod grå bynke, men ikke mod tidsler, svinemælk, agerpadderokke og følfod. Stubbearbejdning vil alene stoppe yderligere tilvækst af de sidstnævnte arter. Effekten mod kvik kan være god, hvis udløberne kan frilægges i en periode med meget tørt vejr, hvilket dog sjældent forekommer i efterårserioden.
Det betaler sig ikke altid at vente med at høste! Vi har haft et par gode høstdage, men der er stadig meget korn tilbage på markerne. Hvede og byg er ved at være modent, men pga. det ustadige vejr, vil kornet mange steder ikke være tørt. Derfor skal du beslutte, om du satser på længerevarende tørvejr, eller om du vil tage “stikket” hjem, med de tørringsomkostninger det medfører.
sen høst ca. 100 kr pr. ha pr. uge i foderhvede. Hvis du skubber høsten til september, kan tabet være væsentligt større, bl.a. på grund af risiko for dryssespild, lejesæd mv. Tab på mere end 25 % forekommer.
Hvis du venter på, at kornet bliver helt tørt, kan det medføre, at kornet høstes for sent, hvis der i mellemtiden kommer nedbør. Og sen høst koster udbytte. Dette tab varierer mellem høstårene, men et udbyttetab på 0,8-1,5 % pr. uge, efter kornet er fuldmodent, er retvisende.
Hvis vi f.eks. går ud fra, at høsten startes ved 19 % vand, skal der foretages en 4 % nedtørring. Men forudsat at vandindholdet løbende falder under høsten, frem til de ønskede 15 %, er det gennemsnitlige tørringsbehov kun 2 %. Energiomkostningerne til en 2 % nedtørring er ca. 2,38 kr. pr. hkg. Det svarer til 214 kr. pr. ha ved et udbytteniveau på 90 hkg pr. ha.
Ved en kornpris på 100 kr. pr. hkg og et udbytteniveau på 90 hkg pr. ha er det økonomiske tab ved
Risikoen for tab bør holdes op imod den tørringsomkostning, som høst af ikke tørt korn medfører.
Energiomkostningerne til tørring svarer altså umiddelbart til udbyttetabet, når der høstes 2 uger efter kornet er fuldmodent. Men hvis sen høst samtidigt medfører sen såning, kan det resultere i et driftstab i det kommende høstår. Landsforsøg har påvist et potentielt udbyttetab på ca. 10 % ved sen såning af vinterhvede. Så galt går det ikke nødvendigvis, men det viser, at omkostningen til tørring af tidlig høstet korn, kan være en billig forsikring. Ved rettidig høst af korn, sikres god kvalitet samtidigt. Det skal heller ikke undervurderes.
Omkostningen til en 6 % nedtørring, svarer til udbyttetabet ved høst 3 uger efter fuldmodenhed. Udbyttetab ved forsinket høst, hvede 90 hkg pr. ha, 100 kr. pr. hkg 1 uge 104 kr. pr. ha 2 uger 207 kr. pr. ha 3 uger 311 kr. pr. ha Efter 1. september forøges udbyttetabet markant Energiomkostninger til tørring på eget anlæg 3 % nedtørring 160 kr. pr. ha 4 % nedtørring 214 kr. pr. ha 5 % nedtørring 267 kr. pr. ha 6 % nedtørring 320 kr. pr. ha 10 % udbyttetab året efter ved sen såning 600-900 kr. pr. ha
9
Sådan tørrer du kornet Høsten er mange steder lidt besværlig og våd i år. Specielt vårbyg udfordrer med de mange grønskud, der hæver vandindholdet i den høstede vare. Derfor kommer der her en artikel om tørring af korn, hvor vi repeterer de vigtigste grundregler. Plantørring Før man starter korntørringen, skal man sikre, at nogle grundregler er overholdt. Anlægget skal have en blæserkapacitet på ca. 360 m3 luft/ m2 gulvflade pr. time. Det svarer til en lufthastighed på 0,1 m/s op gennem kornet, hvilket normalt er tilstrækkeligt til at forhindre kondensdannelse i kornets øvre lag. En af de hyppigste og mest alvorlige fejl, der begås i forbindelse med plantørring er anvendelse af for lav lufthastighed. Ved korn med et vandindhold på under 20 % skal der anvendes 200 - 300 m3 luft i timen pr. tons. Ved et vandindhold på over 20 % skal der som minimum anvendes 300-400 m3 luft i timen pr. tons. Hvis disse luftmængder ikke kan opnås på hele det anvendte tørringsareal, må der prioriteres. Dette gøres enten ved, at en silo blændes af, eller at tørrekanaler i et område af plansiloen afblændes. Højden, som kornet kan indlægges med, afhænger helt af vandindholdet. Ved tilstrækkelig stor blæser, kan korn indlægges i 2,5 - 3 meters højde ved et vandindhold på 20 %. Denne højde skal reduceres med 20 cm for hver procent, vandindholdet overstiger 20. Beluftning af korn kræver 15-50 m3 luft i timen pr. ton. Normalt dimensioneres der efter 15-20 m3 luft i timen pr. ton. Det er tilstrækkeligt til køling og beluftning af rent korn der f.eks. er tørret ved gennemløbstørring før indlægning på et beluftningslager. Ved en lagerhøjde på 3
10
meter svarer det til 35-40 m3 luft / m2 gulvflade pr. time. Tørring ved normalt vandindhold Kornet skal indlægges jævnt. Pas på ikke at placere vådt korn i den ene side og næsten tørt i den anden. Luft vil altid gå den nemmeste vej. Ved et vandindhold over 20 % skal blæseren køre dag og nat. Så længe kornet er varmere end udeluften, skal man ikke tænke på, om luften er mere eller mindre fugtig. Det vigtigste er at sikre en lav korntemperatur. Når kornets vandindhold er kommet under 20 %, skal vejret vurderes for at kunne tage stilling til det videre forløb. Skal der nu tilsættes varme? Er der udsigt til varmt og solrigt vejr kan varmetilsætning undværes. For at kunne vurdere om vejret egner sig til tørring uden varmetilsætning, skal udeluftens relative fugtighed kendes. Den mest simple metode er anvendelse af et vådt/tørt termometer. Når udeluftens relative fugtighed samt temperatur kendes, kan der ved anvendelse af ligevægtstabellen vurderes om varmetilsætning skal anvendes. Husk at kornblæserens egenvarme hæver lufttemperaturen med 1 - 2 grader. Selv om det aktuelle vejr ikke nødvendiggør tilsætning af varme, kan andre forhold tale for alligevel at fremskynde tørreprocessen med varmetilsætning. Hvis et vejromskifte er lige om hjørnet, eller der snart skal høstes andre afgrøder med et tørrebehov, kan det overvejes. Hvis beslutningen er tørring uden varmetilsætning, stilles hygrostaten på 65 %, og kornets vandindhold følges i den efterfølgende periode, til det ønskede vandindhold er opnået.
Hvis beslutningen er tørring med varmetilsætning, stilles hygrostaten til varmeenheden på 65 %. Blæseren skal køre uafbrudt, til kornet er tørt. Tørreluften må kun opvarmes 4 grader (ud over blæserens egenvarme). Ellers er der risiko for kondensdannelse i det øvre kornlag. Hvis høsten trækker ud og kommer til at foregå ved lave temperaturer, vil det ikke være muligt at opnå lagerfasthed uden tilsætning af varme. Efter nedtørring slukkes varmetilsætningen, og kornet afkøles, til korntemperaturen er tæt på udetemperaturen. Kornets temperatur skal hurtigst muligt ned i nærheden af 10 grader. Målsætningen er en korntemperatur på 0 - 5 grader. Kornet beluftes ca. 1 - 2 gange i løbet af den kolde periode. Første gang typisk sent efterår når temperaturen er ca. 5 grader, og herefter typisk i frostklart vejr med lav temperatur og lav luftfugtighed. Kornets temperatur skal følges i hele lagerperioden. Husk at det er spild af strøm at starte beluftningen, hvis lufttemperaturen ikke er mindst 5 grader lavere end korntemperaturen. Tørring af meget vådt korn på planlager Hvis man er nødt til at høste korn med op imod 30 % vand, skal planlageret anvendes på en anden måde. Ellers er der meget stor risiko for kondensering i toppen af kornlaget. Man adskiller et mindre rum i planlageret. Dette rum anvendes herefter som et portionstørreri. Kornet må ikke indlægges i en større højde end 1-1,5 meter. Denne relativt lille mængde korn tørres herefter med en varmetilsætning på 12-15 0C.
Den samlede temperatur i tørreluften må ikke overstige 40–42 0C. På grund af den lave kornhøjde og fordi kornet bliver blandet umiddelbart efter tørring, kan kondenseringen undgås. Efter endt tørring flyttes kornet over i et andet rum, hvor kornet færdigbeluftes og nedkøles. Når kornet kun skal beluftes, kan kornet oplagres i en højde på fem meter. Husk at kontrollere, at silosiderne er dimensioneret til denne forøgede belastning. En ny portion fyldes herefter ind, og processen gentages. Metoden er tidskrævende, men oftest vil der kun høstes mindre mængder med meget stort vandindhold. Er der tale om større mængder, skal du vurdere, om du selv har kapacitet til at løse opgaven.
er sig længere tid i tørrezonen. Hvor opvarmningstiden er længere end et døgn, som på et planlager, må korntemperaturen ikke overstige 39 grader. • Brødkorn: Det anbefales, at korntemperaturen holdes under 45 grader i alle områder af tørre-zonen. Disse temperaturer er vejledende. Du bør altid bruge det enkelte fabrikats anbefalinger. Tørring i stålsilo med omrøring Tørringprincippet i en stålsilo med lodrette omrøresnegle er at sammenligne med plantørring. På grund af den konstante omrøring af alt materialet i siloen, under hele tørreog kølingsprocessen, er risikoen for kondensdannelse fjernet, hvis anlægget bruges rigtigt.
Varmetilsætning i gennemløbstørrerier Ved anvendelse at et gennemløbstørreri opnås en væsentlig højere kapacitet. Gennemløbstørrerier er bedre til håndtering af meget vådt korn. Hvis kornet skal fodres op, betyder ødelæggelse af spireevnen ikke noget. Anderledes forholder det sig, hvis kornet er en salgsafgrøde, der skal bruges til sædekorn, maltbyg, brødkorn mv. Her skal temperaturen begrænses, alt efter hvilken salgsafgrøde der er tale om:
På grund af den konstante omrøring kan der anvendes væsentlig større varmetilsætning (10- 20 grader) end på et planlager. Hvis spireevnen ønskes bevaret, bør lufttemperaturen ikke overstige 45 grader.
• Foderkorn: Der kan anvendes en temperatur på 100 grader. Højere temperaturer kan anvendes, hvis anlægget er konstrueret til det. • Maltbyg: Det anbefales, at korntemperaturen holdes under 43 grader i alle områder af tørrezonen. • Korn til udsæd: Under normale tørringsforhold kan en lufttemperatur på 60 – 65 grader anvendes. Ved højt vandindhold er det nødvendigt at sænke lufttemperaturen, da kornet ophold-
Brug af anlægget kan foregå på følgende måde: Under fyldning af siloen skal kornstrålen fra snegl eller transportanlæg centreres, så den rammer midt i kornsprederen. Hvis kornstrålen lander i den ene side af kornsprederen, vil kornet blive skævt indlagt i siloen. Kornet i en stålsilo skal som ved et plantørringsanlæg være jævnt for at opnå en ens tørring i hele overfladearealet.
Bemærk at den store kornhøjde vil danne større modtryk, hvilket kan betyde højere temperatur for tørreluften, end man er vant til på et planlager. Temperaturen kontrolleres bedst med føler under korngulvet.
rørersystem og varmekilde. Lad anlægget køre til kornet når det ønskede vandindhold. Stop herefter varmekilde og beluft i ca. to dage til korntemperaturen er tæt på udetemperaturen. Kornets temperatur skal hurtigst muligt ned i nærheden af 10 grader. Målsætningen er en korntemperatur på 0-5 grader. Beluftning foretages altid med omrøresystemet kørende. Kornet beluftes ca. 1-2 gange i løbet af den kolde periode i ca. en dag. Første gang typisk sent efterår når temperaturen er ca. 5 grader og herefter typisk i frostklart vejr med lav temperatur og lav luftfugtighed. Kornets temperatur skal følges i hele lagerperioden. Husk at det er spild af strøm at starte beluftningen, hvis lufttemperaturen ikke er mindst 5 grader lavere end korntemperaturen. Omrørersystemet skal i forbindelse med beluftning køre i 1-2 dage, for at være sikker på at hele siloen er blevet omrørt. Basis vandindhold høst 2016 • Raps 9 % • Korn 15 % • Maltbyg 14 % • Brød- og eksporthvede14,5 % • Brødrug 14 % • Ærter 14 % • Korn på eget lager til opfodring kan opbevares ved <17 %, hvis korntemperaturen følges nøje, og kornet beluftes 1 - 2 gange (eller ved behov) i lagerperioden. • Korn i gastæt silo opbevares bedst ved et vandindhold på op til 18 – 20 %, og anbefales ikke at overstige 20 – 22 %.
Når kornet er en meter over gulvniveau, startes blæser, om11
Ligevægtstabel. Sammenhængen mellemafgrødens vandindhold og den relative luftfugtighed
Luftens 40 relative fugtighed i pct.
50
55
60
65
70
75
80
85
90
Byg
10,6
12,3
13,1
13,9
14,8
15,7
17,0
18,3
19,9
22,4
Hvede
11,5
12,7
13,5
14,0
14,8
15,7
16,8
17,8
19,5
21,0
Havre
10,5
11,8
12,5
13,0
13,8
14,5
15,9
17,5
19,8
23,1
Rug
11,2
12,1
12,9
13,7
14,5
15,3
16,3
17,5
19,5
22,0
Raps
6,2
7,1
7,5
8,0
8,5
9,5
10,5
11,8
13,2
14,8
Ærter
10,8
12,4
13,2
14,0
14,8
15,5
16,5
17,6
19,2
22,5
Græsfrø
9,7
Luftens 40 relative fugtighed i pct.
11,0 50
11,6 55
12,3 60
13,3 65
14,0 70
15,9 75
17,5 80
18,9 85
10,3
12,1
12,9
13,7
14,6
15,5
16,8
18,1
19,7
22,0
Hvede
11,2
12,5
13,3
13,8
14,6
15,5
16,6
17,6
19,3
20,8
Havre
10,2
11,5
12,3
12,8
13,6
14,3
15,7
17,3
19,6
22,9
Rug
10,9
11,9
12,7
13,5
14,3
15,1
16,1
17,3
19,3
21,8
Raps
6,7
6,9
7,3
7,8
8,3
9,3
10,3
11,6
13,0
14,6
Ærter
10,6
12,2
13,0
13,8
14,6
15,3
16,3
17,4
19,3
22,3
Græsfrø
9,5
10,8
11,4
12,1
13,1
14,1
15,7
17,3
18,7
21,8
50
55
60
65
70
75
80
85
90
Byg
10,1
11,8
12,6
13,4
14,3
15,2
16,5
17,8
19,4
21,9
Hvede
11,0
12,2
13,0
13,5
14,3
15,2
16,3
17,3
19,0
20,5
Havre
10,0
11,3
12,0
12,5
13,3
14,0
15,4
17,0
19,3
22,6
Rug
10,7
11,6
12,4
13,2
14,0
14,8
15,8
17,0
19,0
21,5
Raps
5,7
6,6
7,0
7,5
8,0
9,0
10,0
11,3
12,7
14,3
Ærter
10,3
11,9
12,7
13,5
14,3
15,0
16,0
17,1
19,0
22,0
Græsfrø
9,2
10,5
11,1
11,8
12,8
13,8
15,4
17,0
19,4
22,5
Luftens 40 relative fugtighed i pct.
50
55
60
65
70
75
80
85
90
Byg
9,8
11,6
12,4
13,2
14,1
15,0
16,3
17,6
19,2
21,7
Hvede
10,7
12,0
12,8
13,3
14,1
15,0
16,1
17,1
19,1
20,3
Havre
9,7
11,1
11,8
12,3
13,1
13,8
15,2
16,8
19,1
22,4
Rug
10,5
11,4
12,2
13,0
13,8
14,6
15,6
16,8
18,8
21,3
Raps
5,5
6,4
6,8
7,3
7,8
8,8
9,8
11,1
12,5
14,1
Ærter
10,0
11,7
12,5
13,3
14,1
14,8
15,8
16,9
18,8
21,8
Græsfrø
9,0
10,3
10,9
11,6
12,6
13,6
15,2
16,8
19,2
22,3
12
5
21,5 90
Byg
Luftens 40 relative fugtighed i pct.
Temp. på udeluft 0C
Temp. på udeluft 0C 10
Temp. på udeluft 0C 15
Temp. på udeluft 0C 20
Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk
Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk
Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407 137 Email lbj@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk
Søren Lykkegaard Hansen Planteavlskonsulent Mobil nr. 26 166 116 Email slh@centrovice.dk
Vibeke Nepper Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407 231 Email vne@centrovice.dk
13
VIGTIGE DATOER • 15. maj – 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre, at de kan slås eller afgræsses. • 1. juni-15. september: græs i omdrift og permanente græsarealer skal slås mindst én gang årligt. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 1. juni-15. september: permanente græsarealer skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt. • 1. august: Brak og MFO-brak, som skal dyrkes med en vinterafgrøde, må jordbearbejdes og sås. • 1. august-15. september: brak skal slås mindst én gang i perioden. • 1. august: Forbud mod jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder. På JB 5–6 og 10-11, samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 7-9 er datoen 1. oktober og på JB 1 - 4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. februar. • 30. august: frist for at så pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder af korsblomstrede arter, honningurt, alm. rug, stauderug og vårbyg. • 31. august: sidste frist for at indberette videresolgt handelsgødning. • 12. september: sidste frist for at indberette pligtige efterafgrøder og deres alternativer. Fristen for indberetning af tidlig sået vintersæd er dog 10. september.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 24. august 2016. Med venlig hilsen Planteavlskontoret 14
Aktuelle løsninger uge 33 - 2016 8.58'76%(. 03(/6( (IWHUnU .YLN RJ URGXNUXGW L VWXE 3n DUHDOHU KYRU GHU VNDO VnV YLQWHUV G L HIWHUnUHW )¡UVW HIWHU RNWREHU KYLV GHU VNDO HWDEOHUHV YnUV G RNWREHU Sn DUHDOHU PHG SOLJWLJH HIWHUDIJU¡GHU QRYHPEHU Sn DUHDOHU PHG 0)2 HIWHUDIJU¡GHU RJ PDUWV Sn DUHDOHU PHG HIWHUDIJU¡GHU L PDMV O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI 6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V VPnW WRNLPEODGHW
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI 6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI Y VHOKDOH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO RJ DQGUH VYLQJOHU
%HP UNQLQJHU
6WXEEHDUEHMGQLQJ KDU QRJHQ HIIHNW *O\SKRVDW DQYHQGHV HIWHU Q\IUHPVSLULQJ DI XNUXGW VRP KDU EODGH HOOHU PLQGUH
+YLV JO\SKRVDW VNDO KDYH RSWLPDO HIIHNW Sn URGXNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ I¡UVW Sn HIWHUnUHW RJ G¡JQ VLGVW Sn HIWHUnUHW *O\SKRVDW J DNWLYVWRI $JHUVYLQHP ON I¡OIRG JUnE\QNH NYLN 7LGVOHU )RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD O SU KD
6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW *O\SKRVDW J DNWLYVWRI $JHUVYLQHP ON DJHUWLGVHO I¡OIRG JUnE\QNH NYLN O SU KD PRG WLGVOHU 1RYD%DODQFH
6SUHGH NO EHPLGGHO RJ DPPRQLXPVXOIDW VLNUHU HIIHNWHQ 8QGHU PLQGUH JXQVWLJH IRUKROG 1RYD %DODQFH RSK YHU YLUNQLQJ DI KnUGW YDQG 'RVLV WLOSDVVHV YDQGHWV KnUGKHG
5RXQGXS )OH[
)¡OIRG JUnE\QNH NYLN O SU KD PRG WLGVOHU
7LOV WWHV LNNH DGGLWLYHU 5HJQIDVW HIWHU WLPHU
5RXQGXS 3RZHU0D[
$JHUVYLQHP ON DJHUWLGVHO I¡OIRG JUnE\QNH NYLN O SU KD PRG WLGVOHU
7LOV WWHV LNNH DGGLWLYHU 5HJQIDVW HIWHU WLPHU
1HGYLVQLQJ DI VWXE HIWHU )U¡JU V O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI U¡GVYLQJHO HQJUDSJU V VPDOEODGHGH IU¡JU VDUWHU
3ULV NU SU KD
9LQWHUUDSV I¡U VnQLQJ SO¡MHIUL RJ JUXEEHVnQLQJ O NJ J SU KD
9LQWHUUDSV
O NJ J SU KD
3ULV NU SU KD *O\SKRVDW J DNWLYVWRI 8NUXGW L VWXE SO¡MHIUL HWDEOHULQJ RJ JUXEEHVnQLQJ 6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW *O\SKRVDW J DNWLYVWRI 8NUXGW L VWXE 9 VHOKDOH SO¡MHIUL HWDEOHULQJ RJ JUXEEHVnQLQJ 6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW 0LGGHO
0LGGHO
%HN PSHU
%HN PSHU
&RPPDQG &6 &RPPDQG &6
)XJOHJU V K\UGHWDVNH %XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQEORPVW WYHWDQG UHQSULV
&RPPDQG &6 6WRPS &6 &RPPDQG &6 6WRPS &6
%XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQYDOPXH WYHWDQG UHQSULV %XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQYDOPXH WYHWDQG UHQSULV IRUYHQWQLQJ RP YLV HIIHNW PRG Y VHOKDOH
9LQWHUUDSV XNUXGWVEHN PSHOVH QnU DIJU¡GHQ KDU EODGH O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
6SLOGNRUQ YnUE\J $JLO (& 6SUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& 6SLOGNRUQ YLQWHUV G 6SUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JHUU YHKDOH .YLN YLQGDNV $JLO (& )RFXV 8OWUD 'DVK (QJUDSJU V KXQGHJU V IO\YHKDYUH $JLO (& (QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V IO\YHKDYUH )RFXV 8OWUD )O\YHKDYUH NYLN UDSJU V O KD 'DVK 9HG GRVHULQJHU XQGHU O KD WLOV WWHV VSUHGH NO EHPLGGHO
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 1nU JHQY NVW RJ NYLNNHQ KDU DNWLYH EODGH NDQ GHU EHKDQGOHV 1HGVYLQLQJ DI IU¡JU VVHU OLWHU KD DQYHQGHV WLO EHN PSHOVH DI U¡GVYLQJHO HQJUDSJU V HOOHU DQGUH VPDOEODGHGH IU¡JU VDUWHU %HP UNQLQJHU +¡MHVWH GRVHULQJ PRG WRNLPEODGHW XNUXGW )RU DW VLNUH HIIHNWHQ E¡U GHU Jn PLQGVW HW G¡JQ IUD VSU¡MWQLQJ WLO VnQLQJ )RU DW VLNUH HIIHNWHQ E¡U GHU Jn PLQGVW HW G¡JQ IUD VSU¡MWQLQJ WLO VnQLQJ
%HP UNQLQJHU (IWHUnU XPLGGHOEDUW HIWHU VnQLQJ RJ LNNH VHQHUH HQG I¡U IUHPVSLULQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG 6HQHVW GDJH HIWHU VnQLQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 6WRPS $FWLYXV RJ ,QWHU 3HQGLPHWKDOLQ KDU RII ODEHO 6WRPS &6 KDU HQ UHJHOUHW JRGNHQGHOVH O 6WRPS &6 VYDUHU WLO O 6WRPS NJ $FWLYXV HOOHU O ,QWHU 3HQGLPHWKDOLQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG %HP UNQLQJHU 6SLOGNRUQ 9nUE\J EHN PSHV NXQ KYLV DIJU¡GHQ HU WU QJW O KD YLO NXQ YLUNH G PSHQGH YLQWHU VNDO NODUH UHVWHQ /DYHVWH GRVLV PDNV EODGH .XQ JDQJ SU V VRQ .XQ JDQJ SU V VRQ /DYHVWH GRVLV PDNV EODGH +YHGH O KD RJ UXJ O KD .XQ JDQJ SU V VRQ *U VXNUXGW OHW EHN PSHOLJH DUWHU .XQ JDQJ SU V VRQ .XQ JDQJ SU V VRQ *U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU *U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU %HGVWH O¡VQLQJ PRG UDMJU V .XQ JDQJ SU V VRQ
15
8NUXGW L DOP UDMJUÂ V RP HIWHUnUHW XGODJW L UHQEHVWDQG O NJ J SU KD
%R[HU 1nU DIJU¡GHQ HU L JRG Y NVW
(QnULJ UDSJUÂ V YLQGDNV
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 2II ODEHO JRGNHQGHOVH (YW VRP VSOLWVSU¡MWQLQJ PHG GDJHV LQWHUYDO %HVW HIIHNW RSQnV YHG DW VSU¡MWH Sn IXJWLJ MRUG .XQ HIWHU DIWDOH PHG IU¡ILUPD
6WRPS &6 VW
(QnULJ UDSJUÂ V WRNLPEODGHW XNUXGW
2II ODEHO +DOP Pn LNNH RSIRGUHV $FWLYXV :* KDU RII ODEHO WLO DQYHQGHOVH DI NJ KD 8GOÂ J VnV L FP G\EGH 0D[ JDQJ SU YÂ NVWVÂ VRQ
2II ODEHO ')) /HJDF\ 6HPSUD RJ 'LIODQLO 'HW HU DIJ¡UHQGH IRU VNnQVRPKHGHQ DW UDMJU VIU¡HW HU G NNHW DI PLQ FP MRUG 0D[ JDQJ SU Y NVWV VRQ +DOP Pn LNNH RSIRGUHV
0LGGHO
%HNÂ PSHU
')) I¡U IUHPVSLULQJ 6SUHGH NO EHPLGGHO
)U¡JU V
O NJ J SU KD
*UÂ VXNUXGW
0LGGHO
DJHUVWHGPRGHU WYHWDQG DJHUVWHGPRGHU WYHWDQG
2II ODEHO JRGNHQGW VPnIU¡HW DUWHU +YLV PDQJH VWHGPRGHU 2II ODEHO JRGNHQGW VWRUIU¡HW DUWHU +YLV PDQJH VWHGPRGHU
+XVVDU 2' 5HQRO
(QnULJ UDSJUÂ V
0n DQYHQGHV IUHP WLO VHSWHPEHU 7LGOLJW IRUnU NDQ GHU HIWHU EHKRY I¡OJHV RS PHG O +XVVDU 2' SU KD 0LQGUH DQYHQGHOVH +DOP Pn LNNH RSIRUGUHV $QYHQGHOVH DI +XVVDU XGHOXNNHU DQYHQGHOVH DI ([SUHVV
$JLO (& 6SUHGH NOÂ EHPLGGHO
6SLOGNRUQ
/DY GRVLV GHU LNNH NDQ YHQWH WLO DW DOW VSLOGNRUQHW VSLUHU IUHP 2II ODEHO JRGNHQGW WLO HQJUDSJU V U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RJ DOP 5DMJU V
0LGGHO
%HN PSHU $OP UDSJU V KHMUH NQ E¡MHW U YHKDOH VSLOGNRUQ 6SLOGNRUQ
6.$'('<5 O NJ J SU KD
16
0LGGHO .DUDWH :* .DLVR 6RUELH 0DYULN ) 1H[LGH &6 &\WKULQ &\SHUE &\SHUE :
9LQWHUDIJU¡GHU
DOP LWDO UDMJU V U¡GVYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RII ODEHO VWLYEODGHW VYLQJHO RII ODEHO HQJUDSJU V RJ KXQGHJU V 1nU XNUXGW HU L Y NVW HIWHU K¡VW RJ LQGHQ GHQ VHSWHPEHU ([SUHVV Pn NXQ DQYHQGHV HQ JDQJ SU V VRQ RJ XGHOXNNHU DQYHQGHOVH DI +XVVDU
')) '))
)RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& 6SUHGH NOÂ EHPLGGHO
O NJ J SU KD
%HPÂ UNQLQJHU
NLPEODGHW XNUXGW
O NJ J SU KD
9LQWHUUDSV
3ULV NU SU KD
([SUHVV 6;
)U¡JU V 5¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO
%HNÂ PSHU
0LGGHO 6PDUW%D\W 6OX[[ +3 $JURV 6QHJOHNRUQ
%HNÂ PSHU 5DSVMRUGORSSHU
%HNÂ PSHU 6QHJOH
3ULV NU SU KD
%HPÂ UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HPÂ UNQLQJHU
3ULV NU SU KD $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
5¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO 1nU PDQ IRUYHQWHU DW VW¡UVWHGHOHQ DI JU V VSLOGNRUQHW HU VSLUHW IUHP
0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0DNV pQ EHKDQGOLQJ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ %HP UNQLQJHU 'HQ ´WLOVWU NNHOLJH´ GRVLV DIK QJHU DI DQJUHEVVW\UNHQ 'HU NDQ YHG NUDIWLJHUH DQJUHE Y UH EHKRY IRU DW JHQWDJH EHK +ROG ¡MH PHG KYRU KXUWLJW JUDQXODWHUQH EOLYHU  GW RS