AfgrødeNyt NR. 2 - 1 8. marts 2 01 5
INDHOLD • Aktuelt • Kvælstofprognosen 2015 • Aktuelt i rødsvingel og rajgræs • Glimmerbøsser i vinterraps • Caryx • Bormangel i vinterraps • Brug af Galera • Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd • Hold øje med havrerødsot • Kommende arrangementer • Vigtige datoer
Aktuelt i marken Det fine vejr i sidste uge har næsten fået en til at glemme, at vi stadig kan få vinterlignende temperaturer. Kigger vi på prognosen for Fyn, så må vi forvente at få flere nætter med frost i den kommende uge og enkelte dage med meget lave temperaturer. På trods af meldingerne om frost, så er det vigtigt at få bragt mangan ud, hvis afgrøden er stærkt præget af manganmangel. Hvis afgrøden er sat meget tilbage af manganmangel, har vi set god effekt af at tilføre en mindre mængde svovlsur ammoniak, der virker lokalt forsurende og giver en tilførsel af lidt kvælstof.
Skal du ud med græsukrudtsmidler, bør du vente til starten på den næste lune periode – men få midlerne hjem og vær klar. Det er vigtigt, hvis du har problemer med f.eks. ager-rævehale eller rajgræs at bekæmpe dem, mens de er små. For væselhale tegner forsøgene et lidt mere usikkert billede – nogle år er det bedre at vente lidt. Hvis Monitor indgår i din ukrudtsbekæmpelse, så vær opmærksom på, at en efterfølgende efterafgrøde kan blive trykket, hvis der ikke jordbearbejdes. Generelt anbefaler vi kun at vækst-
regulere vintersæden, hvis de er tidligt sået, og planterne er kraftige. Selv om der ved alle vækstreguleringsmidler tales om øget rodvækst, stimulering af sideskud og mere ensartet modning, så er det meget svært at finde forsøg, hvor vækstregulering har kunnet betale sig i vintersæd. Derfor skal vækstregulering kun bruges i lejesædstruede marker. Der er netop godkendt et nyt vækstreguleringsmiddel Moddus Start, der indeholder det samme aktivstof i den samme mængde som Moddus M, men i kraft af formuleringen skulle effekten være 25 % bedre.
Aktuelt i marken Fortsat fra side 1
Generelt anbefaler vi ikke at blande vækstreguleringsmidlerne med græsukrudtsmidler. Du kan se vores anbefalinger under ’Aktuelle løsninger’. Mange har givet vinterraps og frøgræs gødning. I vintersæden er det ved at være tid til at give den første mængde. I meget tidligt såede og kraftige marker har det ikke noget hastværk.
Markerne er ved at tørre op, men mange steder er jorden våd endnu. Vent med at så vårsæden til jorden er tjenlig. Når du når så langt, så gør dig umage med såarbejdet – det betaler sig. Bland gerne ca. 30 kg N pr. ha i såsæden, hvis du ikke har en såmaskine, der kan placere gødningen. Godkendelsen af Oxitril og Briotril er udløbet 28. februar 2015. Midlerne kan således ikke købes,
men må anvendes frem til 28. august 2016. Miljøministeriet har forlænget dispensationen til anvendelse af Asulox i spinat til frøavl. Dispensationen starter 19. marts og udløber 16. juli 2015, hvor rester skal bortskaffes. Der må anvendes max. 2 l Asulox pr. ha.
Kvælstofprognosen 2015 Kvælstofprognosen er netop kommet. Den viser et mindre indhold af
kvælstof i jorden på finsandet jord og lerjord dvs. på JB 2 og 4 samt på
jorde med JB over 4.
Korrektion af kvælstofkvoten afhængig af jordtype (kg N pr. ha)
Område Hele landet
Grovsand JB 1 og JB 3 0
Korrektionen gælder for korn og forårssåede afgrøder. Det vil sige, at korrektionen ikke gælder for f.eks græs og vinterraps.
2
Finsand JB 2 og JB 4 +5
Svovl udvaskes ligesom kvælstof, så du skal være opmærksom på, at dine afgrøder får tildelt tilstrækkeligt svovl.
Lerjord JB over 4 +10
Hvis vi har udarbejdet din gødningsplan, så kan du på skema A under fane 6 finde, hvor mange ha du skal korrigere for prognosen.
Aktuelt i rødsvingel og rajgræs Efter weekendens kolde nætter, ser vejrprognosen igen varmere ud og bekæmpelse af store forekomster af énårig rapgræs i rødsvingel kan være aktuel. Erfaringsmæssigt er det de tidlige behandlinger, der både er mest effektive og samtidig mest skånsomme. En behandling med 0,05-0,1 l Hussar OD + 0,5 l
olie pr. ha tidligt vil være tilstrækkeligt til at give rødsvinglen et konkurrencemæssigt forspring. Med Primus og DFF er der nu mulighed for at udføre en tidlig behand-ling mod en række tokimbladede ukrudtsarter, da effekten er god allerede fra 2-3 o C. Primus har
god effekt på kamiller, burresnerre, valmue, raps og fuglegræs, men er mangelfuld på ærenpris, stedmoder og tvetand, hvor det vil være nødvendigt at tilsætte DFF/Legacy 500 SC/Diflanil 500 SC.
Glimmerbøsser i vinterraps Glimmerbøsserne kommer frem fra deres vinterhi i hegn o.lign. ved ca. 9º C, mens kortere flyveture kræver 12-13º C, og længere flyveture kræver ca. 15º C. Glimmerbøsserne gør størst skade i det helt tidlige knopstadie, hvor løvbladene endnu dækker knopperne. Den vejledende bekæmpelsestærskel i det tidlige knopstadie er 3 glimmerbøsser pr. plante.
Vær opmærksom på, at skadedyrssprøjtning under blomstring også bekæmper snyltehvepse. Snyltehvepse parasitterer i stort omfang glimmerbøssens larver, og mængden af snyltehvepse har derfor betydning for angrebsstyrken af glimmerbøsser året efter.
aktuelle midler, da der er udviklet resistens mod de øvrige godkendte midler. De 4 midler har hver sin virkemekanisme. Det har ikke været muligt at finde forsøg med afgørende forskelle mellem midlerne.
I tabellen ses en oversigt over anbefalede midler til bekæmpelse af glimmerbøsser. Der er kun 4
Oversigt over anbefalede midler mod glimmerbøsser
Godkendt i stadium
Anbefalet dosis, l/ ha Pris for anbefalet dosering inkl. afgift ekskl. moms, kr./ha Max. antal behandlinger Bimærke
Avaunt 30-59 (begyndende strækning-første gule kronblade synlige)
Biscaya OD 240 Fra st. 51(blomsteranlæg synlige)
Mavrik 2F Ingen restriktioner
0,15 -0,17
0,2-0,3
0,2-0,225
Plenum 50 WG 51-59 (blomsteranlæg synlige til første gule kronblade synlige) 0,10 -0,15
153-173
91-137
124-140
78-117
Max. 1 behandling pr. år Bimærke. Må over blomstrende planter kun udbringes udenfor biernes flyvetid (ca. kl 2103)
Max. 1 behandling pr. år Intet bimærke. Må udbringes hele døgnet
2 x 0,2 l/ha eller 1 x 0,225 l/ha Intet bimærke. Må udbringes hele døgnet
Max. 1 behandling pr. år Intet bimærke. Må udbringes hele døgnet
3
Caryx er nu godkendt til anvendelse både efterår og forår Caryx har fået udvidet godkendelsen, så den nu må anvendes både efterår og forår. Miljøstyrelsen har givet tilladelse til, at dette også gælder selvom, det er en dunk med gammel etiket. Det kræver dog, at man har en udskrift af den nye godkendelse, som du f.eks. kan udskrive fra Middeldatabasen. I landsforsøgene er der kun målt sikre nettomerudbytter for forårsanvendelse i 2 ud af 23 forsøg, i perioden 2012-2014. Derfor anbefaler vi kun anvendelse af Caryx forår på et meget begrænset antal marker.
Det kan være marker, hvor plantetallet er alt for højt (>50 planter pr. kvadratmeter), hvor der er sået høje sorter såsom DK Explicit, hvor man tidligere har haft erfaringer for dårlig indføring i skærbordet pga. højde (og dermed dryssespild) og på arealer med ”gammel strøm i jorden”, hvor der tidligere har været problemer med lejesæd i vinterrapsen. Vi så sidste år i vores forsøgsmark i Nr. Søby, at Alabaster, PT 225 og DK Extrovert har mindre tendens til lejesæd end de øvrige sorter.
Ved eventuel udbringning af Caryx anbefaler vi 0,7 l Caryx pr. ha, når hovedskuddet er ca. 15 til 20 cm højt.
reaktionstal i forhold til jordtype.
imidlertid være vanskelig at identificere, før skaden er sket.
Bormangel i vinterraps Vinterraps er følsom over for bormangel. Kraftig vækst, høje temperaturer og tørre forhold kan øge behovet for bor i vinterrapsen. Når væksten for alvor går i gang, skal man være opmærksom på, om der er behov for bor. Bormangel optræder mest i tørre år, fordi bor transporteres passivt ind i rødderne sammen med jordvandet. Bormangel optræder også mest udpræget i perioder med kraftig vækst. Bor bør kun tilføres, hvor der er mistanke om bormangel, dvs. på sandjord og andre jordtyper ved høje
4
Hvor der er risiko for bormangel, bør der tilføres bor mindst én gang i foråret, og hvis der skal bekæmpes glimmerbøsser eller lignende, kan det anbefales at tilføre bor én gang mere i form af f.eks. 1-2 kg Solubor pr. ha. Bormangel viser sig bl.a. ved korte internodier, misdannet stængel med revner, rødmarmorerede blade og dårligt udviklet blomsterstand. Symptomerne er mest udbredt på de yngste blade. Bormangel kan
Planteanalyser kan benyttes, hvis der er mistanke om bormangel. Du kan kontakte din planteavlskonsulent for at høre mere om planteanalyser.
Eksempler på produkter til afhjælpning af bormangel
Produkt
Bor 150MEA Solubor Solubor DF Boson Norotec Bor YaraVita Bortrac 150
Indhold af g bor pr. l eller kg 150 215 175 73 130 150
Pris Kr. pr. enhed 30,0 25,0 25,0 28,5 19,0
Dosering 1 *1) Dosering 2 *2) Pris l eller kg Tilført g l eller kg Tilført g Kr. pr. ha bor pr. ha pr. ha bor pr. ha pr. kg bor 1,0 150 2,5 375 200 1,0 215 5,0 1075 116 1,0 175 5,0 875 143 1,5 110 2,5 183 1,0 130 2,0 260 219 1,0 150 3,0 450 127
Pris Kr. pr. ha ved højeste dosering 75 125 125 45 57
1) Forebyggende dosering, hvor mangel normalt ikke optræder. 2) Dosering pr. udsprøjtning ved konstateret mangel eller på arealer disponeret for mangel
Brug af Galera Vær varsom med at bruge Galera, der kan give afgrødeskader, hvis afgrøden på nogen måde er stresset. Desuden er det meget vigtigt, at blomsterknopperne er dækket. Kan
du se knopperne, er det for sent at anvende Galera. Galera har en god effekt på en række tokimbladede arter bl.a.
burresnerre og kamille. Galera kan være relevant at anvende ved store forekomster af burresnerre. Galera kan anvendes ved dagtemperaturer over 8-9°C.
Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Det tørre efterår, hvor mange var tidligt færdige med at så vintersæd, har heldigvis ikke efterladt mange vintersædsmarker usprøjtede fra efteråret af. Og effekten af Boxerog DFF i kombination ser mange steder ud til at have gjort det fremragende. I ubehandlede marker Ubehandlede hvedemarker med græsukrudt sprøjtes, så snart der loves stabilt vejr uden nattefrost i en periode. Forekommer der agerrævehale eller rajgræs som ukrudt, skal behandlingen være enten 0,75 l Atlantis + DFF, 220 g Broadway + 0,5 l PG26N eller 0,75 l Cossack +
0,5 l olie pr. ha. Husk der er reducerede maks. doseringer på Atlantis og Cossack i rug. Ved stort tryk af ager-rævehale kan det komme på tale at blande Broadway og Atlantis. Tal med planteavlskonsulenten om dette. Er der vindaks eller alm. rapgræs i en vinterbygmark kan det lade sig gøre at bekæmpe dem med 0,7 l Primera Super pr. ha. er der samtidig tokimbladet ukrudt, kan du tilsætte 10 g Express SX + spr. klæbemiddel pr. ha I vintersæd med en lille bestand af enårig rapgræs og rajgræs kan
der f.eks. anvendes 0,05 l Hussar OD + 0,05 l DFF + 0,15 l Oxitril pr. ha dog maks. 0,025 l Hussar OD i vinterbyg. Er der tale om hvedemarker helt uden græsproblemer, så kan ubehandlede marker holdes billigt rene med f.eks. 10 g Ally SX + 0,4 l Starane XL pr. ha. Husk at Ally ligesom Primera Super ikke må anvendes efter begyndende strækning i vinterbyg. Opfølgning hvor der er græsukrudt Hvor der er kendskab til høj forekomst af ager-rævehale eller rajgræs, skal der gøres en indsats 5
i foråret for at undgå en fortsat forøgelse af ukrudtsfrøpuljen. Her er middelvalget afhængigt af, hvilke midler der er brugt i efteråret. Er der kun brugt Boxer/Stomp og DFF/Oxitril, så er der frit valg blandt fop/dim-midler og SU-midler. Her anbefales 0,5 l Atlantis eller 165 g Broadway + 0,5 l PG26N pr. ha. ved ager-rævehale og 0,4 l Cossack + 0,5 l olie ved rajgræs pr. ha. Når den gennemsnitlige døgntemperatur er 8-9°C, kan vi begynde at bruge 0,07 l Hussar OD pr. ha + olie til opfølgning i hvede, hvor der er rajgræs. Temperaturfølsomheden hos græsmidlerne Det er efterhånden kendt for de fleste, at Hussar OD ikke virker før det er over 8-9°C og helst 15°C, som gennemsnitlig døgntemperatur, når det gælder bekæmpelse af rajgræs. Det gælder endvidere, at det ikke må blive koldt om natten de første par dage efter behandling. Det er derfor et middel, der
typisk først skal bruges i sidste halvdel af april. Erfaringsmæssigt ved vi, at Atlantis og Broadway er meget mindre temperaturfølsomme. Det samme gælder det nyere middel Cossack, som indeholder aktivstofferne fra Atlantis og Hussar, men her er erfaringsgrundlaget selvsagt ikke så stort. Når man skal bekæmpe de vanskelige græsser, er det meget vigtigt ikke at komme for sent på det. Væksten er i gang i græsserne i skrivende stund, og vi vil opfordre til at mange marker bliver behandlet inden 1. april, såfremt temperaturen og føret vil det. Vi så adskillige eksempler sidste år, hvor for sen behandling af ager-rævehale og rajgræs var skyld i for dårlig effekt. Det er den gamle læresætning; ”større planter kræver større mængder”, der gør det så vigtigt at komme tidligt efter de vanskelige græsser.
Begrænsninger for minimidler Det er vigtigt at huske, at der for en række sulfonylurea-midler (SUmidler) er pålagt den begrænsning, at de kun må bruges én gang pr. vækstsæson. Teksten på etiketten er følgende: ’For at beskytte grundvandet må dette produkt eller andre produkter, der indeholder tribenuron-methyl, iodosulfuron, metsulfuron-methyl, triasulfuron eller thifensulfuron-methyl kun anvendes 1 gang om året’. I nævnte rækkefølge er moderprodukterne Express, Hussar, Ally, Zoom og Harmony. Begrænsningerne i anvendelsen er illustreret i tabellen. Læs altid etiketten og tjek maks. dosis.
Lovlig anvendelse af SU-midler. Midler, som giver samme metabolit, er vist med rødt og understregning må ikke blandes.
Hvis der i efteråret er brugt: Lexus, Absolute 5 eller ingen SUmidler
Må der tidligt forår bruges:
Atlantis, Othello, Express, Nuance
Broadway, Monitor, Lexus, Primus, Saracen, Tombo
6
Og senere følges op med:
Hussar, Atlantis, Cossack, Ally, Broadway, Monitor, Primus, Primus XL, Accurate, Express, Nuance, Broadway, Starane XL, Primus, fluroxypyr-midler, Monitor, Primus, Saracen, Tombo, Mustang forte, MCPA Lexus Broadway, Monitor, Starane XL, Primus XL, Primus, fluroxypyr-midler, Mustang forte, MCPA
Afgrødetålsomhed Det er ikke alle græsukrudtsmidler, der har samme skånsomhed over
for de forskellige kornarter, og derfor er de ikke godkendt i alle
vintersædafgrøder. Oversigten viser, hvor midlerne er godkendt.
Afgrøder, hvor midler med effekt mod græsser kan anvendes om foråret
Middel Absolute 5 Atlantis OD Broadway Cossack OD Hussar OD Lexus Monitor Othello Primera Super/ Foxtrot Topik Tombo
Vinterhvede + + + + + + + + + + +
Vinterbyg
Triticale
Rug
maks. 25 ml +
+ + + + + + +
maks. 0,45 l + maks. 0,6 l + + +
-
+ +
+ +
7
Hold øje med havrerødsot De første angreb af havrerødsot i vinterbyg blev allerede set i efteråret, mens vi først nu begynder at se angreb af havrerødsot i vinterhvede. Nedenfor ses foto fra en mark på Lolland Falster, som indgik
i registreringsnettet for bladlus i efter-året 2014. I alle marker i registreringsnettet blev der ved sprøjtning mod bladlus i efteråret efterladt et ubehandlet område. Der var ved sidste tælling i ubehandlet
100 % planter med bladlus og 5% angrebne planter i marken på billedet, som blev sprøjtet en gang mod bladlus.
Sprøjtevindue i vinterhvede fotograferet 2. marts 2015. Det markerede område indgår i planteavlskonsulenternes registreringsnet for bladlus i efteråret og er ikke sprøjtet mod bladlus i efteråret. Marken omkring det markerede område er sprøjtet 1 gang mod bladlus den 24. oktober og er også sprøjtet 2 gange med mangan i efteråret mod kun 1 gang i det markerede område. En test viste angreb af havrerødsot i de gule planter i det markerede område og ingen angreb i planter fra det grønne område. Foto: Erik Skov Nielsen, DL-Syd. Udbyttetab ved angreb I litteraturen er angivet forskellige udbyttetab pr. procent planter angrebet af havrerødsot. Variationen i tab skyldes bl.a. forskellige angrebstider i efteråret og forskellige vækstbetingelser i sæsonerne. Alle kilder er dog enige om, at vinterbyg er mest følsom for angreb efterfulgt af vinterhvede, triticale og til sidst rug, som er mindst følsom for angreb. I vinterbyg er tabene ofte store, og der er rapporteret om udbyttetab i intervallet 60-100 % pr. % angrebne planter. I hvede er rapporteret om udbyttetab i intervallet 15 - 80 % pr. 8
% angrebne planter. En dansk under-søgelse i 2007 viste 45 % udbyttetab på de angrebne planter. I rug er ikke fundet præcise angivelser, men udbyttetabet vurderes at ligge omkring 15 % pr. % angrebne planter. Elisatest Da virus ikke kan ses i et almindeligt mikroskop, skal der udføres en serologisk test af planter med mulige angreb. Saften presses ud af planterne, og der tilsættes antiserum. Ved angreb kommer der en gul farvereaktion, hvis planten/ planterne, hvor man har taget saften fra, er angrebet af havrerødsot. Testen viser, at planterne er angrebet af
havrerødsot, men siger intet om angrebsstyrken. Prøver kan indsendes til test til SEGES via planteavlskonsulenten, og der beregnes et mindre beløb for analysen. Omsåning? Ved kraftige angreb af havrerødsot kan omsåning blive nødvendig. Forinden skal man selvfølgelig sikre sig, at ikke andre årsager som f.eks. manganmangel eller forsinket Nvirkning er årsag til gulfarvningerne. Elisatesten angiver kun, om der er havrerødsot eller ej i de testede planter. Der kan være marker, der både er angrebet af havrerødsot og har f.eks. manganmangel.
Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk
Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk
Karin Nielsen Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407231 Mobil nr. 21 149 828 Email kan@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk
Søren Lykkegaard Hansen Planteavlskonsulent Mobil nr. 26 166 116 Email slh@centrovice.dk
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk
Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407 137 Email lbj@centrovice.dk
9
Kommende arrangementer Stil skarpt på dit såbed
Kom til opfølgning på efterårets faglige arrangement på Eskelund, Assensvej 45, 5560 Aarup Sæt X i kalenderen allerede nu: Torsdag d. 28. maj 2015 kl. 10.00 – 15.00
VIGTIGE DATOER
• 15. marts – 31. juli: forbud mod beskæring af træer og buske, der er rodfæstede i en markblok. • 31. marts: Sidste frist for indsendelse af gødningsregnskab for 2013/14. • 31. marts: Sidste frist for at indsende mark- og gødningsplan samt kort over udspredningsarealer til kommunen, hvis der er udspredt produkter efter slam- eller bioaskebekendtgørelsen. • 31. marts: Sidste frist for at indberette sprøjtejournalen fra 2013/14. • 15. april: Frem til 31. maj er det tilladt at reetablere plantedækket på udyrkede arealer også med pløjning. • 21. april: Sidste frist for gødningsplanlægning 2014/15 • 21. april: Sidste frist for indsendelse af Fællesskemaet (Ansøgning om Enkeltbetaling mm) • 21. april: Sidste frist for at indberette mark, hvor der kan sås MFO-efterafgrøde • 11. maj: sidste frist for at indsende ændringer til Fællesskema og markkort • 18. maj: sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort
Det var årets første nummer af AfgrødeNyt. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 8. april 2015. Med venlig hilsen Planteavlskontoret 10
Aktuelle løsninger uge 12 - 2015 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Skadedyr • Vækstregulering
8.58'76%(. 03(/6( 9LQWHUV G KYRU GHU ,NNH HU EHN PSHW XNUXGW L HIWHUnUHW O NJ J SU KD
0LGGHO
([SUHVV 6; ([SUHVV 6; $OO\ 6; $OO\ 6; pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU 3ULPXV ')) 6WDUDQH ;/ 3ULPHUD 6XSHU 6SUHGH NO EHPLGGHO
%HN PSHU .DPLOOH VWHGPRGHU UHQSULV YDOPXH WYHWDQG NRUQEORPVW KY JnVHIRG PHOGH
.DPLOOH VWHGPRGHU UHQSULV YDOPXH WYHWDQG VWRUNHQ E IXJOHJU V EXUUHVQHUUH ¡JHW HIIHNW Sn VWRUNHQ E VWRUH VWHGPRGHU %XUUHVQHUUH VQHUOHSLOHXUW 9LQGDNV DOP UDSJU V
7RNLPEODGHW XNUXGW *U VXNUXGW O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
%URDGZD\ VW
$WODQWLV 2' ')) 2[LWULO &0 $WODQWLV 2' '))
7RSLN VW 3HQHWUHULQJVROLH
$JHUU YHKDOH DOP UDSJU V IO\YHKDYUH
&RVVDFN 2' ')) 3HQHWUHULQJVROLH
5DMJU V DJHUVWHGPRGHU DOP UDSJU V EXUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW WYHWDQG YLQGDNV UHQSULV 'HOYLV HIIHNW Sn DJHUU YHKDOH
+XVVDU 2' ')) 2[LWULO &0 6SUHGH NO EHPLGGHO
*U VXNUXGW ERUWVHW IUD DJHUU YHKDOH RJ DOP UDSJU V *RG HIIHNW Sn EXUUHVQHUUH NDPLOOH IXJOHJU V UHQSULV SLOHXUWHU UDSV VWHGPRGHU NRUQYDOPXH UDMJU V VQHUOHSLOHXUW YLQGDNV
3* 1 0RQLWRU VW 6SUHGH NO EHPLGGHO %URDGZD\ VW 3* 1
$OP 5DSJU V EO¡G KHMUH EXUUHVQHUUH IXJOHJU V JROG KHMUH NDPLOOH NRUQEORPVW NYLN UDMJU V YLQGDNV *RG HIIHNW Sn YLQGDNV UDMJU V DUWHU DOP 5DSJU V DJHUU YHKDOH RJ HQ ODQJ U NNH WRNLPEODGHGH XNUXGWVDUWHU 6LGHHIIHNW Sn DUWHU VRP IO\YHKDYUH RJ KHMUH DUWHUQH $JHUVWHGPRGHU DOP UDSJU V HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V In UDMJU V NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW WYHWDQG YLQGDNV UHQSULV $JHUU YHKDOH DOP UDSJU V HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW UDMJU V VWHGPRGHU YLQGDNV UHQSULV
9LQWHUV G RSI¡OJQLQJ DI HIWHUnUVEHKDQGOLQJ 7RNLPEODGHW XNUXGW O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
$OO\ 6;
.DPLOOH VWHGPRGHU UHQSULV YDOPXH WYHWDQG VWRUNHQ E
([SUHVV 6; 6SUHGH NO EHPLGGHO 6WDUDQH ;/ HYHQWXHOW pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU ([SUHVV 6; $OO\ 6;
.DPLOOH UHQSULV YDOPXH WYHWDQG VWRUNHQ E IXJOHJU V %XUUHVQHUUH IXJOHJU V NDPLOOH SLOHXUWHU YHG PHJHW VWRUH NDPLOOHU
7LGOLJ ,QGVDWV ,NNH HIWHUnUVEHKDQGOHW 3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 6WRUW XNUXGW ([SUHVV DQYHQGHV KYLV $OO\ LNNH NDQ Sn JUXQG DI 6PnW 8NUXGW HIWHUI¡OJHQGH DIJU¡GH 6WRUW XNUXGW 6PnW 8NUXGW
0n LNNH DQYHQGHV VHQHUH HQG VW DIVOXWWHQGH EXVNQLQJ L WULWLFDOH YLQWHUE\J RJ UXJ
%HP UNQLQJHU 8NUXGW L Y NVW KYLGH U¡GGHU RJ MRUGWHPSHUDWXU RYHU JUDGHU & 6SOLW EHKDQGOLQJ HU Q¡GYHQGLJ PRG JROG KHMUH ¡JHU HIIHNWHQ PHG SFW &D GDJH PHOOHP VSU¡MWQLQJHU 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J RJ UXJ 8NUXGW L Y NVW KYLGH U¡GGHU RJ MRUGWHPSHUDWXU RYHU JUDGHU & 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J
& 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J
$JHUU YHKDOH 'RVLV HU WLOSDVVHW DW EHN PSHOVH HU LQGOHGW L HIWHUnUHW PHG /H[XV $EVROXWH HOOHU $WODQWLV ,NNH 9LQWHUE\J
& 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J
.U YHU JRG Y NVW L XNUXGWHW 0LQGVW & L JHQQHPVQLWOLJ G¡JQWHPSHUDWXU RJ LQJHQ QDWWHIURVW 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J /LOOH EHVWDQG DI HQnULJ UDSJU V RJ UDMJU V 0DNV O +XVVDU 2' SU KD L YLQWHUE\J
2SI¡OJQLQJ 3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
11
7RNLPEODGHW XNUXGW *U VXNUXGW O NJ J SU KD
0LGGHO
0RQLWRU 6SUHGH NO EHPLGGHO 0RQLWRU 6SUHGH NO EHPLGGHO 0RQLWRU 6SUHGH NO EHPLGGHO 3ULPHUD 6XSHU 6SUHGH NO EHPLGGHO 3ULPHUD 6XSHU ')) +XVVDU 2' VW 3HQHWUHULQJVROLH +XVVDU 2' VW 3HQHWUHULQJVROLH +XVVDU 2' VW ')) 2[LWULO &0 6SUHGH NO EHPLGGHO $WODQWLV 2'
%HN PSHU *ROG KHMUH VSOLWVSU¡MWQLQJ Q¡GYHQGLJ %O¡G KHMUH NDQ EHN PSHV PHG HQ VSU¡MWQLQJ PHG J 0RQLWRU VSUHGHNO EHPLGGHO
9LQGDNV EXUUHVQHUUH DOP UDSJU V )O\YHKDYUH RJ YLQGDNV 9HG XGHOXNNHQGH YLQGDNV O KD $JHUU YHKDOH 5DMJU V RJ DQGHW JU VXNUXGW ERUWVHW IUD DJHUU YHKDOH RJ DOP UDSJU V (QGYLGHUH JRG HIIHNW Sn EXUUHVQHUUH NDPLOOH IXJOHJU V UHQSULV SLOHXUWHU UDSV *U VXNUXGW ERUWVHW IUD DJHUU YHKDOH RJ DOP UDSJU V (QGYLGHUH JRG HIIHNW Sn EXUUHVQHUUH NDPLOOH IXJOHJU V UHQSULV SLOHXUWHU UDSV VWHGPRGHU $JHUU YHKDOH DOP UDSJU V HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V NRUVEORPVWUHW XNUXGW YLQGDNV
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU &D GDJH PHOOHP VSU¡MWQLQJHU 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J RJ UXJ
0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J RJ UXJ 0n LNNH DQYHQGHV VHQHUH HQG VW DIVOXWWHQGH EXVNQLQJ L WULWLFDOH YLQWHUE\J RJ UXJ 0n LNNH DQYHQGHV VHQHUH HQG VW DIVOXWWHQGH EXVNQLQJ L WULWLFDOH YLQWHUE\J RJ UXJ 0DNV O +XVVDU 2' SU KD L YLQWHUE\J .U YHU JRG Y NVW L XNUXGWHW 0LQGVW & L JHQQHPVQLWOLJ G¡JQWHPSHUDWXU RJ LQJHQ QDWWHIURVW /LOOH EHVWDQG DI HQnULJ UDSJU V RJ UDMJU V
& 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J
%URDGZD\ VW 3* 1
$JHUU YHKDOH DOP UDSJU V EXUUHVQHUUH IO\YHKDYUH IXJOHJU V K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUQEORPVW NRUQYDOPXH UDMJU V YLQGDNV
8NUXGW L Y NVW KYLGH U¡GGHU RJ MRUGWHPSHUDWXU RYHU JUDGHU & 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J
$JHUU YHKDOH DOP UDSJU V EXUUHVQHUUH IO\YHKDYUH IXJOHJU V K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUQEORPVW NRUQYDOPXH UDMJU V YLQGDNV
& 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J +YLV GHU NXQ HU EUXJW %R[HU 6WRPS RJ ')) 2[LWULO L HIWHUnUHW
$WODQWLV 2' %URDGZD\ VW 3* 1 &RVVDFN 2' 3HQHWUHULQJVROLH
$OP 5DMJU V O NJ J SU KD
0LGGHO
O NJ J SU KD
%HN PSHU $JHUVWHGPRGHU EXUUHVQHUUH IXJOHJU V KDUHPDG K¡QVHWDUP NDPLOOH VWRUNHQ E YHMEUHG
3ULPXV ')) 3ULPXV '))
5¡GVYLJHO
5DMJU V EXUUHVQHUUH IXJOHJU V NDPLOOH NRUQYDOPXH VQHUOHSLOHXUW YLQGDNV
0LGGHO
+XVVDU 2' VW 3HQHWUHULQJVROLH
%HN PSHU %XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW UDMJU V YLQGDNV
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD
.U YHU JRG Y NVW L XNUXGWHW 0LQGVW & L JHQQHPVQLWOLJ G¡JQWHPSHUDWXU RJ LQJHQ QDWWHIURVW 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J
%HP UNQLQJHU +DOP Pn LNNH RSIRGUHV YHG EUXJ DI ')) /DYHVWH GRVLV YHG WLGOLJ VSU¡MWQLQJ Sn VPn XNUXGWVSODQWHU 2II ODEHO JRGNHQGHOVH DI ')) VRP RJVn RPIDWWHU /HJDF\ RJ 'LIODQLO $YOHUH VNDO Y UH L EHVLGGHOVH DI RII ODEHO YHMOHGQLQJ
%HP UNQLQJHU 2II /DEHO 6WRUH IRUHNRPVWHU DI HQnULJ UDSJU V
6.$'('<5 9LQWHUUDSV IRUnU O NJ J SU KD
0LGGHO
$YDXQW VW %LVFD\D 2' VW
%HN PSHU *OLPPHUE¡VVHU
0DYULN ) 3OHQXP :* VW
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 8GHQ ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 8GHQ ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 8GHQ ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ
9 .675(*8/(5,1* 9LQWHUUDSV O NJ J SU KD
0LGGHO
&DU\[ VW
9LQWHUNRUQ O NJ J SU KD
0LGGHO 0HGD[ 7RS VW 0HGD[ 7RS VW &\FRFHO 0RGGXV 6WDUW
%HN PSHU 9 NVWUHJXOHULQJ
%HN PSHU 9 NVWUHJXOHULQJ
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
%HP UNQLQJHU 0LGOHW VNDO DQYHQGHV YHG EHJ\QGHQGH VWU NQLQJVY NVW YHG PHUH HQG SODQWHU SU P RJ VnHW K¡MH VRUWHU
%HP UNQLQJHU 7LGOLJW VnHGH RJ NUDIWLJH DIJU¡GHU VXQGH RJ L JRG Y NVW