AfgrødeNyt NR. 2 - 17. mar ts 2 01 6
INDHOLD Aktuelt Etablering af vårbyg Bekæmpelse af græsukrudt i vintersæd Vækstregulering i vintersæd Gødskningsstrategier i vintersæd Kommende arrangementer Vigtige datoer
Aktuelt i marken Mange vinterbygmarker er gule, og vinterhvedemarkerne er brune og violette. Afgrøderne trænger til at jorden tørrer lidt op og begynder at tage varme. Er vintersædsmarkerne lysere grønne eller gule i områder og eventuelt med grønnere hjulspor igennem, kan det være manganmangel. Ved manganmangel bør der tilføres mangan hurtigst muligt og eventuelt supplere det med udbringning af ca. 100-150 kg svovlsur ammoniak pr. ha. Nu hvor vinteren er ved at slippe sit tag, er det tid til en eventuel bekæmpelse af græsukrudt i
vintersæden. Sidste år så vi bl.a. i forsøgene, at den mest effektive bekæmpelse af rajgræs i vinterhvede, var med Cossack udbragt medio/ultimo marts. Du kan læse mere om bekæmpelse af græs- ukrudt i dette nummer af AfgrødeNyt. Rapsmarkerne trænger også til tørvejr og varme. Markerne med de mindst kraftige planter bør være startgødet nu, mens markerne med kraftige planter bør gødes indenfor de næste 10 dage. Behovet for at udbringe bor til vinterrapsen er ret beskedent i år, da bormangel mest
optræder i tørre år. Risikoen for bormangel er størst på let jord, hvor reaktionstallet er højt for jordtypen. Vi ser desværre relativt mange rapsmarker i år, hvor der er områder med kålbrok. Har du dårlig vækst i områder, bør du trække planter op og kigge efter om rødderne har store knuder på. Har de det, er det kålbrok. Bekæmpelse er ikke mulig, men fremadrettet bør der ikke dyrkes raps for hyppigt, og der bør anvendes resistente sorter. Husk at smitstoffet spredes med jord på maskinerne.
Så snart vi får 12-13°C begynder glimmerbøsserne så småt at flyve fra deres vinterhi i hegn og lignende. Husk at det er i de tidlige knopstadier, at glimmerbøsserne gør størst skade. Skadetærsklerne er i år justeret, så tætheden af rapsplanterne er med til at bestemme skadetærsklen – jo færre planter pr. m2 jo større planter og jo flere glimmerbøsser kan de klare uden udbyttetab. Ved 30-50 planter pr. m2 er skadetærsklen 8 glimmerbøsser pr. plante i tidlige knopstadier. Ved 50-70 planter pr. m2 er skadetærsk-
len 6 glimmerbøsser pr. plante. Overvejer du at vækstregulere din raps, så anbefaler vi kun vækstregulering af vinterraps med Caryx i meget kraftige marker og lange, blødstråede sorter som Explicit, samt i marker med en meget tæt plantebestand. Hvis der skal vækstreguleres, bør det være ved god vækst og begyndende strækning med 0,5-0,7 l Caryx pr. ha. Inden længe vil vi udsende et brev til alle, der har fået udarbejdet gødningsplan her på planteavlskontoret,
hvoraf det vil fremgå, hvad den nye kvælstofkvote er på ejendommen incl. de ekstra 16 % og kvælstofprognosen. Ønsker du at få tilrettet din gødningsplan på markniveau, så skal du kontakte din planteavlskonsulent. Kvælstofprognosen er netop kommet. Afhængig af JB nr. og område skal der lægges 0-15 kg N pr. ha til i korn og vårsåede afgrøder. Se mere på vores hjemmeside.
Etablering af vårbyg Vårbyg bør sås første gang, at jorden er tjenlig, men det er også absolut vigtigt, at den er det –vårbyg er sart og kræver et godt håndværk. Sådybden bør være
3-4 cm. Tjek flere gange under såarbejdet, at kernerne ligger i den rigtige dybde. Specielt vigtigt er det at tjekke sådybden, hvis jordtypen ændrer sig.
Udsædsmængen bør beregnes ud fra tusindkornsvægten (TKV) af udsæden, ønsket antal planter og et realistisk bud på en markspiring.
Beregning af udsædsmængde Ønsket plantetal x TKV (TusindKornsVægt) ------------------------------------------------------- = Udsæd i kg pr. ha % forventet markspiring
Plantetallet bør ligge på 250-300 planter pr. m2. TKV kan aflæses på sækken, så den sværeste para- meter at fastsætte er den forventede markspiring. Under gode forhold i et perfekt såbed ser vi markspiringer op til 90-95 %, men ofte ligger de lavere – helt ned til 60 %. Derfor bør du efter fremspiring tælle, hvor mange planter der er spiret frem, så du kan lære, hvor god en markspiring det er realistisk
2
at regne med på din jord og med dine maskiner. Det er en god idé at placere en del af gødningen ved såning eller blande lidt gødning i såsæden. Vi anbefaler gødning svarende til ca. 30 kg N pr. ha. Hvis fosfor- og kalitallet er lavt i marken kan det være en god idé at iblande eller placere en NPK-gødning. Er det kun fosfortallet, der er lavt, eller er jorden
kold, kan det være en god idé at iblande eller placere NP 18-20 (DAP). Gylle til vårbyg skal prioriteres til den milde jord, hvor den med fordel kan nedfældes før såning. På JB 5 og sværere jord er det ofte problematisk at nedfælde. Er det nødvendigt at give vårbyggen gylle her, bør det udbringes så hurtigt som muligt efter fremspiring i godt gylle vejr.
Bekæmpelse af græsukrudt i vintersæd Hvor der er god effekt af efterårssprøjtningen, er der en vis frihedsgrad med hensyn til sprøjtetidspunkt, men det er nødvendigt at sprøjte tidligt, hvis der er yderligere behov for at bekæmpe græsukrudt. I marker, der ikke er sprøjtet i efteråret, er det vigtigt at få overblik over ukrudtsarter og mængde af ukrudt, så bekæmpelsen kan ske, så snart det vurderes, at risikoen for vinteragtige forhold er overstået. Du kan finde vores anbefalinger til bekæmpelse af græsukrudt i afsnittet ’Aktuelle løsninger’. Rajgræs og almindelig rapgræs er blandt de ukrudtsarter, der ofte er utilstrækkeligt bekæmpet i efteråret. Bekæmpelsen af agerrævehale skal normalt også suppleres om foråret for at undgå opformering. Det samme gælder vindaks, når der er anvendt forholdsvis lave doser af Boxer om efteråret. På arealer med meget enårig rapgræs kan det være nødvendigt med en ekstra indsats, selv om der er sprøjtet med god effekt om efteråret. Hejrearterne kan ikke bekæmpes om efteråret, så de skal altid bekæmpes tidligt om foråret. Væselhale er forhåbentlig bekæmpet effektivt om efteråret, ellers gælder det også her om at være tidligt ude for at hæmme væk- sten af væselhale mest muligt.
Enårig rapgræs, hejrearter og væselhale Er enårig rapgræs det væsentligste græsukrudt, giver Atlantis OD den mest målrettede bekæmpelse, men det er ikke så bred en løsning. Derfor vil f.eks. 0,5-0,75 l Cossack OD eller 130-150 g Broadway + 0,3 l Atlantis OD pr. ha ofte være egnede løsninger, hvor der også er behov for en god effekt mod enårig rapgræs. Gold hejre bør bekæmpes ved splitbehandling med første sprøjtning, så snart væksten er i gang og igen ca. 14 dage efter. En løsning kan være at anvende Broadway tidligt og følge op med Monitor. Blød hejre er lettere at bekæmpe, så én behandling er normalt tilstrækkelig. Væselhale lader sig ikke bekæmpe tilfredsstillende med hverken Atlantis OD, Broadway eller Monitor. En tidlig sprøjtning med en ikke for grov forstøvning og forholdsvis stor vandmængde, så der kan opnås en god dækning, giver størst chance for at opnå en rimelig effekt. Der er ingen mulighed for at reducere dosis. Ved meget tætte bestande af væselhale kan nedvisning og omsåning med vårsæd stærkt overvejes.
Temperaturforhold Behandling før en frostperiode kan forringe virkningen og evt. skade afgrøden. Den bedste effekt opnås, når der i de første døgn efter sprøjtningen er gode temperaturforhold både dag og nat. Let frost i morgentimerne (i en ellers mild periode) har ringe betydning for virkning og skånsomhed. Under kølige vejrforhold med en gennemsnitstemperatur ned til 2-4 °C virker Lexus og Topik ret sikkert, når blot der er vækst i ukrudtet. Temperaturer omkring 7-8 °C vil dog være optimalt. Temperaturkravet til Hussar og Atlantis er 8-9 °C som gennemsnitlig døgntemperatur omkring sprøjtetidspunktet, mens temperaturkrav til Broadway ifølge etiketten er lidt lavere. Midler som Primera Super og Foxtrot bør først tages i brug hen i april, når temperaturen er højere. Afgrødetålsomhed Det er ikke alle græsukrudtsmidler, der har samme skånsomhed over for de forskellige kornarter, og derfor er de ikke godkendt i alle vintersædafgrøder. Oversigten i tabellen viser, hvor midlerne er godkendt.
3
Afgrøder, hvor midler med effekt mod græsser kan anvendes om foråret
Middel Absolute 5 Atlantis OD Broadway Cossack OD Hussar OD Hussar Plus OD Lexus Monitor Othello Primera Super/Foxtrot Serrate Topik Tombo
Vinterhvede + + + + + + + + + + + + +
Forebyg udvikling af herbicidresistens For at modvirke udvikling af herbicidresistens hos ukrudtet, bør de såkaldte ALS-hæmmere som Ally, Atlantis, Broadway, Express, Hussar, Lexus, Primus m.fl. kun anvendes én gang pr. sæson, uanset om der er restriktioner ifølge etiketten eller ej - se nedenstående tabel. Topik, der har en anden virkemekanisme, bør derfor vælges til bekæmpelse af agerrævehale, hvis der i efteråret er sprøjtet med Lexus eller Atlantis OD. Er der anvendt Othello eller Atlantis mod rajgræs i efteråret, bør det være undtagelsen, at der følges op med Broadway i foråret, men i stedet Topik.
Vinterbyg maks. 25 ml maks. 0,05 l + -
Forholdsregler for at undgå herbicidresistens er særlig vigtige ved reduceret jordbearbejdning, hvor hastigheden for resistensudvikling i teorien er cirka dobbelt så stor. Når først herbicidresistens er udviklet, giver det hurtigt store tab i form af øgede udgifter til kemi og direkte udbyttetab, så omkostninger til forebyggelse er en nødvendig investering i fremtiden. Begrænsninger for SU-midler En række sulfonylurea-midler (SUmidler) er pålagt den begrænsning, at de kun må bruges én gang pr. vækstsæson. Teksten på etiketten er følgende: ’For at beskytte grund-
Triticale + + + + + + + + + + +
Rug maks. 0,45 l + maks. 0,6 l + + + + + + +
vandet må dette produkt eller andre produkter, der indeholder tribenuron-methyl, iodosulfuron, metsulfuron-methyl, triasulfuron eller thifensulfuron-methyl kun anvendes 1 gang om året’. I nævnte rækkefølge er moderprodukterne Express, Hussar, Ally, Zoom og Harmony. Begrænsningerne i anvendelsen er illustreret i tabellen. Læs altid etiketten og tjek maks. dosis. Bemærk, at midler markeret med rød i nedenstående tabel ikke må blandes.
Lovlig anvendelse af SU-midler. Midler, som giver samme metabolit, er vist med rødt og må ikke blandes.
Hvis der i efteråret er brugt: Lexus eller ingen SU-midler
Atlantis, Othello, Express, Nuance, Trimmer
4
Må der tidligt forår bruges: Hussar, Hussar Plus, Atlantis, Cossack, Ally, Accurate, Express, Nuance, Trimmer, Broadway, Monitor, Primus, Saracen, Tombo, Lexus, Zypar Broadway, Monitor, Lexus, Primus, Saracen, Tombo, Zypar
Og senere følges op med: Broadway, Monitor, Primus, Primus XL, Starane XL, Primus, fluroxypyr-midler, Mustang forte, MCPA, Zypar Broadway, Monitor, Starane XL, Primus XL, Primus, fluroxypyrmidler, Mustang forte, MCPA, Zypar
Blandinger med vækstreguleringsmidler Blanding af ukrudtsmidler og vækstreguleringsmidler kan i nogle tilfælde forstærke effekten af vækstreguleringsmidlerne, så virkningen bliver for kraftig, og afgrøden kan skades. Især ukrudtsmidler med olier eller olietilsætning forstærker effekten. Det kan ikke forudsiges, hvornår disse tilfælde opstår, så derfor skal anvisningerne på midlernes etiketter følges eller man skal undlade blanding med græsukrudtsmidler.
•
•
•
Etiketter og firmaer foreskriver følgende vedr. blanding med græsukrudtsmidler: • På etiketterne for Hussar OD, Hussar Plus OD, Cossack, Atlantis OD og Othello står der ikke noget om blanding med vækstreguleringsmidler, men midlerne bør, efter firmaets udsagn, ikke blandes med
•
•
trinexapacprodukter dvs. Moddus M, Moddus Start, Cuadro og Trimaxx. På etiketten for Broadway står der, at der ikke må blandes med vækstreguleringsmidler, og at der skal være mindst 7 dage mellem behandlingerne. På etiketten for Monitor står der, at der ikke bør blandes med andre midler end de, der er nævnt på etiketten, og vækstreguleringsmidlerne er ikke nævnt på etiketten. Ifølge etiketten for Primera Super kan midlet blandes med CCC produkter, blanding med andre vækstreguleringsmidler er ikke omtalt. På etiketten for Foxtrot står der, at midlet normalt uden risiko kan blandes med vækstreguleringsmidler. På etiketten for Tombo står der, at det ikke bør blandes med
vækstreguleringsmidler. • På etiketten for Topik er der ikke oplysninger om blanding med vækstreguleringsmidler. • Erfaringen har vist at Cerone og Terpal aldrig bør blandes med ukrudtsmidler. • På etiketten for Terpal står der direkte, at Terpal IKKE må blandes med ukrudtsmidler. • CCC produkterne (Cycocel 750 m.fl.) er de produkter, hvor der ses færrest skader ved blanding med græsukrudtsmidler. • Ofte vil det tidspunkt, hvor græsukrudtsmidlerne skal anvendes (når græsukrudt begynder sin vækst i foråret), være for tidligt til at opnå god effekt af vækstreguleringsmidlerne. Derfor er det ikke så ofte aktuelt at blande græsukrudtsmidler og vækstreguleringsmidler.
Blanding af vækstreguleringsmidler og græsmidler Produkter
Atlantis/ Cossack/ Hussar/ Othello
Broadway
Monitor
Primera super
Foxtrot
Topik
Tombo
(+)
-
-
(+)
(+)
-
-
-
-
-
(-)
(+)
-
-
Medax Top
(-)
-
-
(-)
(+)
-
-
Cerone
-
-
-
-
-
-
-
Terpal
-
-
-
-
-
-
-
Cycocel 750 Cycocel Extra Trece 750 Cuadro 25 EC Moddus M Moddus Start Trimaxx
(+) Blandinger med færrest negative erfaringer, f.eks. CCC-midlerne (Cycocel 750 m.fl.). (-) Få negative erfaringer med blandinger forekommer, og risikoen for skader kan ikke forudsiges. - Blanding bør aldrig ske. Manganprodukter kan normalt tilsættes vækstreguleringsmidler. Manganpulver bør opløses i vand inden det tilsættes. Ligesom med ukrudtsmidler kan der i nogle tilfælde opstå uønskede effekter
ved blanding, så blanding foretages derfor på landmandens egen risiko. På etiketten for Cuadro anbefales det, at midlet ikke blandes med manganmidler.
Det anbefales generelt, at der ikke laves blandinger af mere end to produkter.
5
Vækstregulering i vintersæd Mange marker er sået sent, hvilket reducerer behovet for vækstregulering. Strategi for tildeling af kvælstof har betydning for behovet for vækstregulering. Se artiklen om ’Kvælstofstrategier i vintersæd’ i dette nummer af Afgrødenyt.
en garanti mod lejesæd. For stor udsædsmængde i forhold til såtidspunkt, for stor tildeling af kvælstof tidligt i afgrødens udvikling og ikke mindst vejrforholdene i vækstsæsonen kan medføre lejesæd trods vækstregulering.
Den mest effektive vækstregulering opnås i den tidlige del af kornets strækningsfase (st. 31-33), men det kræver gode vækstforhold.
Jo tidligere anvendelse indenfor de godkendte tidspunkter, jo bedre vækstregulerende effekt vil der opnås, forudsat at der sprøjtes under gode temperaturforhold. Normalt vil én vækstregulerende behandling i strækningsfasen være tilstrækkeligt, men i særligt kraftige marker kan satses på en 2-delt strategi.
Følgende forhold øger risikoen for lejesæd: • blødstrået sort, • tidlig såning, • stor udsædsmængde, • milde vintre, • tidlig og stor kvælstoftildeling. Det er også vigtigt, at du bruger dine egne erfaringer fra tidligere år, hvor især markens evne til at frigive kvælstof har stor betydning for risikoen for lejesæd. Hvor der praktiseres pløjefri dyrkning, eller hvor der er udlæg af frø, er det afgørende af hensyn til den efterfølgende afgrødeetablering, at du undgår lejesæd.
Midlernes temperaturkrav Vækstreguleringsmidlerne skal anvendes i en periode med gode vækstforhold, og hvor afgrøden ikke er stresset. Du skal derfor undgå at sprøjte under tørre eller kolde forhold med nattefrost. Forsøg viser, at en behandling af stressede planter kan betyde store udbyttetab. Cerone kan desuden forårsage skader ved høje temperaturer.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at vækstregulering ikke er
Midlernes temperaturkrav angives som døgnets middeltemperatur dvs., hvis det f.eks. er 7°C om
Vinterhvede Hvis du dyrker brødhvede på kontrakt, skal du være opmærksom
på, at det normalt ikke er tilladt at anvende vækstreguleringsmidler.
dagen og 3°C om natten, så er døgn-middeltemperaturen 5°C. Cerone og Terpal har bedst effekt ved relativ høje temperaturer dvs. ca. 12°C, og for alle øvrige midler er den optimale middeltemperatur ca. 8°C – efterfulgt af en lun periode. Firmaerne har for Moddus Start og Medax Top oplyst, at der er god effekt fra en middeltemperatur på 5 henholdsvis 6°C. Udsprøjtning ved så lave temperaturer kræver en god lun periode efterfølgende. Blandinger med vækstreguleringsmidler Du kan finde et afsnit om blanding af vækstreguleringsmidler og græsukrudtsmidler i artiklen ”Bekæmpelse af græsukrudt i vintersæd” i dette nummer af Afgrødenyt. Sorternes stråstyrke Herunder er sorterne opdelt efter stråstyrke, og der omtales særlige forhold for de enkelte afgrøder. Selvom du har valgt en af de mest stråstive sorter, kan der forekomme lejesæd, hvis marken f.eks. har fået en stor mængde kvælstof tidligt.
De mest udbredte hvedesorters tendens til lejesæd Mest stråstive KWS Lili, Nuffield, Torp, Creator, KWS Dacanto, Benchmark, Viborg, Pistoria, Hereford
Vinterbyg Vækstregulering med en relativ lav dosis af Cerone (0,15-0,2 l pr. ha), Terpal (0,3-0,45 l pr. ha) eller Medax Top (0,3-0,45 l pr. ha) sidst i de
Mindst stråstive Sheriff, Ohio, KWS Nils, Jensen, KWS Cleveland
angivne intervaller for vækststadier kan reducere tendensen til aks- og strånedknækning, som især kan være et problem i år med sen høst grundet vanskelige høstbetingelser
Elixer, Nakskov, Mariboss, Substance
eller begrænset høstkapacitet. Ofte har de seksradede sorter størst tendens til nedknækning af aks, men der er også stor forskel mellem de toradede sorter og mellem vækstår.
De mest udbredte vinterbygsorters tendens til lejesæd. 6r = 6 radet, hyb = hybrid Mest stråstive Padura, KWS Infinity, Frigg 6
Mindst stråstive Matros, Hejmdal
KWS Meridian (6r),
Fortsætter på side 11
Aktuelle løsninger uge 11 - 2016 Indhold: Ukrudtsbekæmpelse
Skadedyr
Vækstregulering
UKRUDTSBEKÆMPELSE Vinterraps
l/kg/g pr. ha 0,3 0,3
Middel
Bekæmper Burresnerre, kamille, kornblomst
Galera PG 26N
Vintersæd, hvor der ikke er bekæmpet ukrudt i efteråret: Tokimbladet ukrudt l/kg/g pr. ha
Middel
15 11 15 10
Express SX Express SX Ally SX Ally SX + én af følgende muligheder 0,05 Primus 0,03 DFF 0,5 Starane XL 0,7 Primera Super 0,15 Sprede-klæbemiddel
Tokimbladet ukrudt + Græsukrudt l/kg/g pr. ha
Middel
1) Broadway st. 21-29
Bekæmper Kamille, stedmoder, ærenpris, valmue, tvetand, kornblomst, hv. Gåsefod (melde) Kamille, stedmoder, ærenpris, valmue, tvetand, storkenæb, fuglegræs + burresnerre, øget effekt på storkenæb + store stedmoder + Burresnerre, snerlepileurt + Vindaks, alm. rapgræs
Bekæmper Alm. Rapgræs, blød hejre, burresnerre, fuglegræs, gold hejre, kamille, kornblomst, kvik, rajgræs, vindaks
Pris kr. pr. ha 342 16
Bemærkninger Sprøjtning senest st. 50, dvs. inden knopperne bliver synlige set ovenfra.Det er også vigtigt, at afgrøden ikke er stresset.
Tidlig indsats, Ikke efterårsbehandlet Pris kr. pr. ha 55 40 38 25 108 14 99 170 4
Pris kr. pr. ha 142 26 101 4 284 26
Bemærkninger Stort ukrudt: Express anvendes hvis Ally ikke kan på grund af Småt ukrudt efterfølgende afgrøde. Stort ukrudt Småt Ukrudt
Må ikke anvendes senere end st. 30 (afsluttende buskning) i triticale, vinterbyg og -rug.
Bemærkninger Ukrudt i vækst, hvide rødder, og jordtemperatur over 6 grader C. Split-behandling er nødvendig mod gold hejre - øger effekten med 10-15 pct. Ca. 10 dage mellem sprøjtninger. Må ikke anvendes i vinterbyg og rug.
110 0,5 10 0,15 220 0,5
PG 26N
God effekt på vindaks, rajgræs-arter, alm. Rapgræs, agerrævehale og en lang række tokimbladede ukrudtsarter. Sideeffekt på arter som flyvehavre og hejre-arterne
0,5 0,05 0,15
Atlantis OD DFF Oxitril CM
Agerstedmoder, alm. rapgræs, enårig rapgræs, fuglegræs, få rajgræs, kamille, korsblomstret ukrudt, tvetand, vindaks, ærenpris
168 24 37
5 - 8°C. Må ikke anvendes i vinterbyg.
0,75 0,05
Atlantis OD DFF
Agerrævehale, alm. + enårig rapgræs, fuglegræs, kamille, korsblomstret ukrudt, rajgræs, stedmoder, vindaks, ærenpris
251 24
5 - 8°C. Må ikke anvendes i vinterbyg.
0,2 0,5 0,75 0,05 0,5
Topik st. 13-29
Agerrævehale, alm. rapgræs, flyvehavre
Olie Cossack OD DFF Renol
169 20 293 24 24
Agerrævehale. Dosis er tilpasset, at bekæmpelse er indledt i efteråret med Lexus, Absolute eller Atlantis. Ikke Vinterbyg
0,05 0,05 0,15 0,15
Hussar OD DFF Oxitril CM Sprede-klæbemiddel
122 24 37 4
Lille bestand af enårig rapgræs og rajgræs. Maks. 0,025 l Hussar OD pr. ha i vinterbyg.
PG 26N 2) Monitor st. 25-31 Sprede-klæbemiddel Broadway st. 21-29
Rajgræs, agerstedmoder, alm. rapgræs, burresnerre, enårig rapgræs, fuglegræs, kamille, korsblomstret ukrudt, tvetand, vindaks, ærenpris. Delvis effekt på agerrævehale. Græsukrudt bortset fra agerrævehale og alm. rapgræs. God effekt på burresnerre, kamille, fuglegræs, ærenpris, pileurter, raps, stedmoder, kornvalmue, rajgræs, snerlepileurt, vindaks
Ukrudt i vækst, hvide rødder, og jordtemperatur over 6 grader C. Må ikke anvendes i vinterbyg.
Kræver god vækst i ukrudtet. Mindst 8°C i gennemsnitlig døgntemperatur og ingen nattefrost. Må ikke anvendes i vinterbyg.
7
Aktuelle løsninger uge 11 - 2016 Indhold: Ukrudtsbekæmpelse
Skadedyr
Vækstregulering
Vintersæd, hvor der ikke er bekæmpet ukrudt i efteråret: Tokimbladet ukrudt Middel
l/kg/g pr. ha 7 4 0,15 0,4
Bekæmper
Ally SX
Kamille, stedmoder, ærenpris, valmue, tvetand, storkenæb
Express SX Sprede-klæbemiddel Primus XL
Kamille, ærenpris, valmue, tvetand, storkenæb, fuglegræs
0,5 Starane XL + eventuelt én af følgende midler 4 Express SX 5 Ally SX
Burresnerre, fuglegræs, hyrdetaske, kamille, kornvalmue, snerlepileurt
Opfølgning Pris kr. pr. ha 18 15 4 94
Burresnerre, fuglegræs, kamille, pileurter
99
+ ved meget store kamiller
15 13
Bemærkninger
Afvent gode temperaturforhold. Max. dosis er indtil st. 29 0,75 l/ha og fra 30-39 1,0 l/ha.
Tokimbladet ukrudt + Græsukrudt l/kg/g pr. ha 9 0,15 12,5 0,15 12,5 15 0,15 1 0,15 0,05 0,5 0,075 0,5 0,1 0,5 0,14 0,5 0,05 0,05 0,15 0,15 0,5
Middel 1) Monitor st. 25-31 Sprede-klæbemiddel 2) Monitor st. 32 Sprede-klæbemiddel Monitor st. 31 Sprede-klæbemiddel Primera Super Sprede-klæbemiddel Hussar OD st. 25-29 Renol Hussar OD st. 30Renol Hussar Plus OD st. 25-29 Mero EC 80 Hussar Plus OD st. 30Mero EC 80 Hussar OD st. 25DFF Oxitril CM Sprede-klæbemiddel Atlantis OD ved vækst
165 0,5
PG 26N
Broadway st. 30-31
0,5 165 0,5 0,65 0,5
Broadway PG 26N Cossack OD Renol
Atlantis OD ved vækst
Bekæmper
Pris kr. pr. ha 91 Gold hejre - splitsprøjtning nødvendig. Blød hejre kan bekæmpes med en sprøjtning med 12 4 - 15 g Monitor + spredeklæbemiddel 126 4 Vindaks, burresnerre, alm. rapgræs 126 - 151 4 243 Flyvehavre og vindaks. Ved udelukkende vindaks 0,6 l/ha. 4 122 Rajgræs og andet græsukrudt bortset fra agerrævehale og alm. rapgræs. Endvidere god 24 effekt på burresnerre, kamille, fuglegræs, 183 ærenpris, pileurter, raps 24 125 37 175 37 122 Græsukrudt bortset fra agerrævehale og alm. rapgræs. Endvidere god effekt på burresnerre, 24 kamille, fuglegræs, ærenpris, pileurter, raps, 37 stedmoder 4 168 Agerrævehale, alm. rapgræs, enårig rapgræs, fuglegræs, korsblomstret ukrudt, vindaks
Bemærkninger Ca. 10 dage mellem sprøjtninger. Må ikke anvendes i vinterbyg og rug.
Må ikke anvendes i vinterbyg og rug. Må ikke anvendes senere end st. 30 (afsluttende buskning) i triticale, vinterbyg og -rug. Under gode temperaturforhold. Maks. 0,025 l Hussar OD pr. ha i vinterbyg. Kræver god vækst i ukrudtet. Mindst 9 - 10°C i gennemsnitlig døgntemperatur og ingen nattefrost. Op til 0,075 l kan anvendes fra st. 30 og 0,1 l fra st. 31. Maks. 0,05 l Hussar Plus OD pr. ha i vinterbyg. Kræver god vækst i ukrudtet. Mindst 9 - 10°C i gennemsnitlig døgntemperatur og ingen nattefrost. Max. dosis er 0,14 l/ha. Maks. 0,025 l Hussar OD pr. ha i vinterbyg. Lille bestand af enårig rapgræs og rajgræs.
5 - 8°C. Må ikke anvendes i vinterbyg, maks 0,45 i rug.
Agerrævehale, alm. rapgræs, burresnerre, flyvehavre, fuglegræs, hyrdetaske, kamille, kornblomst, kornvalmue, rajgræs, vindaks
213 26
Ukrudt i vækst, hvide rødder, og jordtemperatur over 6 grader C. Må ikke anvendes i vinterbyg.
Agerrævehale, alm. rapgræs, burresnerre, flyvehavre, fuglegræs, hyrdetaske, kamille, kornblomst, kornvalmue, rajgræs, vindaks
168 213 26 254 24
5 - 8°C. Må ikke anvendes i vinterbyg, maks 0,45 i rug. Hvis der kun er brugt Boxer/Stomp og DFF/Oxitril i efteråret.
Rajgræs, burresnerre, fuglegræs, kamille, kornvalmue, snerlepileurt, vindaks
Kræver god vækst i ukrudtet. Mindst 8°C i gennemsnitlig døgntemperatur og ingen nattefrost. Må ikke anvendes i vinterbyg og maks 0,6 l/ha i rug.
Alm. Rajgræs Middel
l/kg/g pr. ha 0,075 0,06 0,1 0,07
Bekæmper Agerstedmoder, burresnerre, fuglegræs, haremad, hønsetarm, kamille, storkenæb, vejbred
Primus DFF Primus DFF
Pris kr. pr. ha 162 29 217 34
Bemærkninger
Pris kr. pr. ha 225 265 156 121 164 26
Bemærkninger
Halm må ikke opfodres ved brug af DFF. Laveste dosis ved tidlig sprøjtning på små ukrudtsplanter. Off-label godkendelse af DFF, som også omfatter Legacy og Diflanil. Avlere skal være i besiddelse af off-label vejledning.
SVAMPEBEKÆMPELSE l/kg/g pr. ha 0,5 0,6 0,2 0,25 0,4 0,10
8
Middel Bell Ceando Flexity Proline EC 250 Proline Xpert Stereo 312,5 EC
Bekæmper Knækkefodsyge
Lav effekt mod meldug. For at mindske risikoen for resistensudvikling hos meldug anbefales det kun anvendt én gang pr. vækstsæson. Moderat effekt mod rust. Må maksimalt anvendes 2 gange pr. vækstsæson. Lav effekt mod Septoria og kun moderat effekt mod rust.
Aktuelle løsninger uge 11 - 2016 Indhold: Ukrudtsbekæmpelse
Skadedyr
Vækstregulering
SKADEDYR Vinterraps, forår l/kg/g pr. ha 0,17 0,30 0,225 0,15
Middel Avaunt Biscaya OD 240 Mavrik 2F Plenum 50 WG
Bekæmper Glimmerbøsser
Pris kr. pr. ha 160 140 126 114
Bemærkninger: Med bimærke. Max 1. behandling pr. sæson Uden bimærke. Max 1. behandling pr. sæson Uden bimærke. Max 2 behandlinger pr. sæson Uden bimærke. Max 1 behandlinger pr. sæson
VÆKSTREGULERING Vinterraps l/kg/g pr. ha 0,5
-
0,7
Middel Caryx st. 30
Bekæmper Vækstregulering
Pris Bemærkninger kr. pr. ha 161 - 225 Midlet skal anvendes ved begyndende strækningsvækst ved mere end 50 planter pr. m 2 og sået høje sorter.
Vinterhvede l/kg/g pr. ha 0,3 0,6 0,6
-
Middel Moddus Start st. 25-39
1,2 1,2
1,5
Bekæmper Vækstregulering
Pris kr. pr. ha 159 61 60
Cycocel 750 st. 25-32 Trece 750 st. 25-32
-
Ved splitbehandling maksimalt 0,15 l/ha pr. behandling. Maksimum 2 behandlinger med minimum 7 dages interval.
122 Maks. dosis 1,5 l. Ad 1 gang eller i split. 120 Max 1,5 l. Enkeltbehandling st. 25-30. Splitbehandling 0,75-1,0 l/ha i st. 25-30 og 0,3-0,5 l/ha. i st. 30-32.
122
Cycocel Extra st. 25-32
Bemærkninger
Maks 2,5 l.
Vinterbyg l/kg/g pr. ha 0,3
-
0,4
Middel Moddus Start st. 25-39
Bekæmper Vækstregulering
Pris Bemærkninger kr. pr. ha 159 - 212 Ved splitbehandling maksimalt 0,15 l/ha pr. behandling. Maksimum 2 behandlinger med minimum 7 dages interval.
Vinterrug l/kg/g pr. ha
Middel
Bekæmper
Pris
Bemærkninger
kr. pr. ha 0,25
-
0,5
Moddus Start st. 25-30
1,0 1,0
-
1,5 1,5
Cycocel 750 st. 25-32 Trece 750 st. 25-32
1,5
-
2
Cycocel Extra st. 25-32
Vækstregulering
132
-
102 100
-
265 Ved splitbehandling maksimalt 0,15 l/ha pr. behandling. Maksimum 2 behandlinger med minimum 7 dages interval.
153 Maks. dosis 1,5 l. Ad 1 gang eller i split. 150 Max 1,5 l. Enkeltbehandling st. 25-30. Splitbehandling 0,75-1,0 l/ha i st. 25-32. 122 - 162 Maks 2,5 l. ALLE PRISER ER FRA landbrugsinfo
9
Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent
10
Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk
Vibeke Nepper Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407 231 Email vne@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk
Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407 137 Email lbj@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk
Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk
Søren Lykkegaard Hansen Planteavlskonsulent Mobil nr. 26 166 116 Email slh@centrovice.dk
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk
Fortsat fra side 6 Rug I rug kan lejesæd være helt ødelæggende. Reduceret udsædsmængde og delt kvælstofgødskning er nødvendige tiltag for at forebygge lejesæd. Samtidig er vinterrug den af vintersædsarterne, der er mest følsom over for
vækstreguleringsmiddel. Undgå at vækstregulere en afgrøde, der er tørkestresset eller stresset af lave temperaturer. Vækstregulering af en stresset afgrøde kan medføre udbyttetab og kan også øge risikoen for angreb af meldrøjer.
Hvis du dyrker brødrug på kontrakt, skal du desuden være opmærksom på, at det normalt er et krav, at der ikke anvendes vækstreguleringsmidler.
De mest udbredte rugsorters tendens til lejesæd Mest stråstive
Mindst stråstive
Palazzo, SU Performer 90+10% population,KWS Magnifico
SU Bonelli 90+10% population, Inspector
SU Mephisto 90+10% population, KWS Nikko, KWS Bono
Triticale Der er erfaringsvis et relativt lavt behov for vækstregulering i triticale. De mest udbredte triticalesorters tendens til lejesæd Mest stråstive
Mindst stråstive
Tantris, Toledo
Jura, Ragtac
Løsningsforslag Der er ikke afgørende forskelle på de anbefalede løsninger til vækst-
regulering i vintersæd. Som det fremgår af tabellen, er der flere prismæssigt jævnbyrdige løsninger,
og derfor kan man afvente gode vækstforhold før vækstregulering iværksættes.
Vinterhvede
Vinterbyg
Vinterrug
Triticale
Kr pr. l
Cycocel 750
0,6-1,2 l/ha St. 25-32
-
1-1,5 l/ha St. 25-32
1 l/ha St. 25-32
102
Cycocel Extra
1,5 l/ha St. 25-32
-
1,5-2 l/ha St. 25-32
1,5 l/ha St. 25-32
82
Moddus Start
0,3 l/ha St. 25-39
0,3-0,4 l/ha St. 25-39
0,25-0,5 l/ha St. 25-30*
0,3-0,4 l/ha St. 25-39
530
Moddus M
0,3-0,4 l/ha St. 30-39
0,3-0,4 l/ha St. 30-39
0,4-0,5 l/ha St. 30-39
0,3-0,4 l/ha St. 30-39
400
Medax Top
0,5-0,75l/ha St. 30-39
0,75-1 l/ha St. 30-39
0,5-0,75 l/ha St. 30-39
0,5-0,75 l/ha St. 30-39
200
Terpal
1 l/ha St. 31-39
1 l/ha St. 31-39
1 l/ha St. 31-39
1 l/ha St. 31-39
190
Cerone
-
0,5 l/ha St. 33-39
0,5 l/ha St. 33-39
0,5 l/ha St. 33-39
250
* Bemærk at godkendelsen til Moddus Start i rug er ændret, da der blev konstateret meget kraftig vækstregulerende effekt af Moddus Start i rug i 2015. Moddus Start må fremover ikke anvendes senere end st. 30 (begyndende strækning af hovedskud) i rug. Moddus Start måtte tidligere anvendes frem til st. 49 (1. stak synlig) i rug. Etiketterne med den ændrede godkendelse vil være på de produkter, der kommer på markedet i 2016, men der vil også være produkter med den gamle etikette. 11
Det har ikke forsøgsmæssigt kunnet dokumenteres, at Moddus M/ Trimaxx/Cuadro 25 EC og Moddus Start øger udbyttet ved at fremme rodudviklingen. Sprede-klæbemiddel Der skal altid tilsættes spredeklæbemiddel, hvis der ikke blandes med et ukrudts- eller svampemiddel. Doseringerne herover skal øges med 10-20 %, hvis der ikke tilsættes sprede-klæbemiddel eller blandes med ukrudts- eller svampemiddel. Ved anvendelse af Medax Top anbefaler firmaet tilsætning af svovlsur ammoniak i forholdet 1:1 for at fremme optagelsen og dermed effekten af Medax Top. Dosering efter biomasse Dosering af vækstreguleringsmidler efter biomasse er en mulighed, så dosis øges i de mest kraftige områder og reduceres i de mest tynde områder, hvor der måske er risiko for udbyttetab ved høje doser. En regulering på plus/minus 25 % er
12
det spænd, der maksimalt anbefales for almindelige hydrauliske dyser. Sprøjteteknik Der bør sprøjtes om morgenen, hvor der er en høj luftfugtighed, og udsigt til højere temperaturer og helst sol i løbet af dagen. Anvend 150-200 l vand pr. ha. Den mindste mængde vand anvendes på de tidligste vækststadier og ved sprøjtning på dugvåde planter. Der kan f.eks. anvendes 025 (lilla) lavdriftdyser eller 030 (blå) lavdriftdyser. Luftinjektionsdyser er også egnede. Lang behandlingsfrist Vær opmærksom på, at der generelt er en lang behandlingsfrist for vækstreguleringsmidlerne - helt op til 3 måneder før høst. Det er derfor vigtigt altid at tjekke behandlingsfristen, der fremgår af etiketten, inden brug. Effekt af behandling Vækstregulering er en forsikring mod lejesæd og det er vanskeligt at vide om man har fået noget for
pengene. For at blive klogere på dette vil vi opfordre alle, der vækstregulerer, til at udvælge en mark og undlade at vækstregulere i et sprøjtespor. Igennem vækstsæsonen sammenlignes det ubehandlede sprøjtespor med den behandlede mark, og man registrerer, hvilke forskelle der ses. Vi vil samle sammen på alle disse erfaringer og har vedlagt et skema bagerst i dette nummer af AfgrødeNyt til at skrive notater på. Vi opfordrer til, at du udfylder dette skema for mindst én mark og efter høst returnerer det til din planteavlskonsulent. Det er også værdifuldt at lave et ”lejesæds-kort” over egne marker. Her noteres hvilke marker eller områder i marker der altid går i leje. Herved kan vækstreguleringen målrettes disse marker, eller man kan iværksætte tiltag som reducerer risikoen for lejesæd.
Gødningsstrategier i vintersæd I år øges kvælstofnormen til vinterbyg og –rug med 20-25 kg pr. ha og i vinterhvede med 25-30 kg pr. ha i forhold til sidste år, inden kvælstofprognosen bliver indregnet. Denne forøgelse betyder, at du skal
overveje en eventuel tredeling af kvælstoftildelingen til hveden og vinterbyggen. Giv først den ekstra kvælstofmængde i anden eller eventuelt tredje tildeling for at nedsætte risikoen for lejesæd.
Jo senere kvælstoffet gives, jo højere bliver proteinindholdet. Derfor kan en eventuel tredeling være aktuel, hvis du fodrer kornet op og derfor kan værdisætte protein.
Vinterhvede: forslag til strategier for kvælstoftilførsel i vinterhvede til foder.
2-delt 3-delt
Første tildeling (ved begyndende vækst forår), kg N pr. ha 60-80 60
Anden tildeling (fra medio april til 1. maj), kg N pr. ha
Tredje tildeling st. 32-37 (medio maj), kg N/ha
Resten Resten -40 kg N
40 kg
Vinterbyg: forslag til strategier for kvælstoftilførsel i vinterbyg til foder.
2-delt 3-delt
Første tildeling (ved begyndende vækst forår), kg N pr. ha 60-80 60
Anden tildeling (fra medio april til 1. maj), kg N pr. ha
Tredje tildeling st. 32-37 (medio maj), kg N/ha
Resten Resten -40 kg N
40 kg
Vinterrug/triticale: forslag til strategier for kvælstoftilførsel i vinterrug til foder.
2-delt 3-delt
Første tildeling (ved begyndende vækst forår), kg N pr. ha 40-50 40-50
Gylle til vintersæd I vinterhvede og –triticale kan gyllen anvendes i stedet for handelsgødning ved første eller anden tildeling.
Anden tildeling medio april, st. 30- Tredje tildeling st. 34-37 (ca. 1. 32, kg N pr. ha maj), kg N/ha Resten Resten -40 kg N
40 kg
I vinterbyg og -rug bør udbringes ved begyndende vækst i foråret for at minimere køreskaden og risiko for grønskud. I rug vil grønskud give en øget risiko for meldrøjer.
13
KURSUS Sikker håndtering af farligt gods Kurset henvender sig til landbrug og maskinstationer og kræves, hvis du håndterer eller transporterer farligt gods f.eks. dieselolie og pesticider på offentlig vej i et registreringspligtigt køretøj. Kommende kurser: Onsdag d. 6. april 2016 kl. 13.00-16.30 Torsdag d. 26. maj 2016 kl. 8.30-12.00
Se mere på vores hjemmeside www.centrovice.dk eller kontakt miljøkonsulent Michala Thomassen tlf. 63 40 71 34.
• 31. marts: Sidste frist for indsendelse af gødningsregnskab for 2014/15 • 31. marts: Sidste frist for at indsende mark- og gødningsplan samt kort over udspredningsarealer til kommunen, hvis der er udspredt produkter efter slam- eller bioaskebekendtgørelsen. • 31. marts: Sidste frist for at indberette sprøjtejournalen fra 2014/15. • 15. april: Frem til 31. maj er det tilladt at reetablere plantedækket på udyrkede arealer også med pløjning. • 21. april: Sidste frist for gødningsplanlægning 2015/16 • 21. april: Sidste frist for indsendelse af Fællesskemaet (Ansøgning om Enkeltbetaling mm) • 21. april: Sidste frist for at ansøge om betalingsrettigheder fra National Reserve • 30. april: Sidste frist for at etablere blomsterbrak • 16. maj: Sidste frist for at indsende ændringer til Fællesskema og markkort • 16. maj: Sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort
Det var årets andet nummer af AfgrødeNyt. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 30. marts 2016. Med venlig hilsen Planteavlskontoret 14
Effekt af vækstregulering – 2016 Marknr. ____ Afgrøde:______________ Sort: ____________ Forfrugt:_____________ Lav et sprøjtevindue – dvs. undlad vækstregulering i et sprøjtespor. Vækstregulering: Dato
Afgrødens stadie*
Middel og evt. additiv (skriv også hvis det er en blanding med andre midler)
Dosering Pr. ha.
VIGTIGE DATOER Effekt den 1. juli Forskel i plantehøjde i cm**
Karakter fra 0-10***
Observationer i øvrigt Andel af marken der er påvirket, hvor slemt, vejrforhold i juni/juli
Karakter fra 0-10
Observationer i øvrigt Andel af marken der er påvirket, hvor slemt, vejrforhold i juni/juli
Ubehandlet Behandlet Effekt før høst Forskel i plantehøjde i cm Ubehandlet Behandlet *Afgrødens stadie: St. 25 = 5. sideskud St. 30 = begyndende strækning St. 31 = 1 knæ kan mærkes St. 32 = 2. knæ kan mærkes St. 37 = faneblad synligt St. 39 = faneblad fuldt udviklet **Plantehøjde: Udtag planter fra begge områder og sammenlign længden. Ses der en forskel, og hvor stor er forskellen ca.
***Karakter: Vurder på en skala fra 0-10 hvor meget marken er påvirket af lejesæd. 0 = ingen lejesæd, 1= 10% af marken er påvirket af lejesæd, 2 = 20% af marken er påvirket af lejesæd, 3 = 30% af marken er påvirket af lejesæd osv. 10 = hele marken ligger fladt ned
Centrovice hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 7015 9900 – Fax 6340 7199 kontakt@centrovice.dk www.centrovice.dk
Grundoplysninger: Sådato Udsædsmængde Tilstræbt plantetal ved såning Plantetal den 1. april
Optæl 1m sårække 10 steder i marken og beregn plantetal pr m²:
Tildeling af handelsgødning: Dato
Gødningstype:
Mængde:
Tildelt kvælstof Kg pr ha
Tildeling af gylle: Svin:_________ Kvæg: ________ Dato
Mængde i ton
Total-N kg pr ton
Udnyttelses %
Tildelt kvælstof kg pr ha
Centrovice hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 7015 9900 – Fax 6340 7199 kontakt@centrovice.dk www.centrovice.dk