Agn nr2 2017

Page 1

AfgrødeNyt NR. 2 - 22. mar ts 2017

INDHOLD Aktuelt i marken Ukrudt i vintersæd Glimmerbøsser i vinterraps Lys bladplet Talius – nyt svampemiddel mod meldug Kvælstofprognosen Kommende arrangementer Vigtige datoer

Aktuelt i marken Efter en tør vinter har regnvejret nu sat en midlertidig stopper for markarbejdet. Når det igen bliver til at færdes i markerne, så bør du få sprøjtet mod græsukrudt i vintersæden inden, du går i gang med såning af vårsæden. Det er ikke muligt at bekæmpe væselhale i foråret i vintersæd, kun hæmme den. Hvis du har marker eller områder i marker med massive forekomster af væselhale, så bør du overveje om de skal sprøjtes ned med min. 1000 g glyphosat pr. ha og sås om. Hvis du har vintersæd i marker, hvor der erfaringsmæssigt altid kommer manganmangel eller der allerede

er symptomer på manganmangel, så bør du, så snart det er muligt udbringe lidt svovlsur ammoniak og/ eller mangan, hvis det ikke allerede er sket. Hvis du har områder i vinterrapsen, der ser sløje ud, så kan der være flere ting galt. Desværre ser vi mange steder i år kålbrok, der ses som knuder på rødderne. Men også angreb af rapsjordloppelarver kan sætte rapsen helt i stå. Hvis der er brune gange i bladstilke og hovedskud, er det rapsjordloppens larve. I enkelte marker ser vi også, at hovedskuddet er råddent pga. gråskimmel. Hverken kålbrok, rapsjordloppelarver eller gråskimmel kan bekæmpes i foråret.

I 2016 havde vi det mest voldsomme angreb af lys bladplet i vinterrapsen, der er set de sidste 25 år. Derfor er der god grund til at være opmærksom på sygdommen i år. Det er nu, at rapsmarkerne skal tjekkes for udbrud. Læg eventuelt blad med mistænkelige pletter i en plasticpose med et stykke let fugtig køkkenrulle ved stuetemperatur 3-4 dage. Se symptomerne på fotoet på denne side og læs mere i artiklen i dette nummer af AfgrødeNyt. Generelt anbefaler vi ikke at vækstregulere rapsen. En passende gødningsstrategi, hvor gødningen ikke bliver tildelt for tidligt og kun i en begrænset mængde til en start, vil have stor effekt på højden af rapsen


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.