AfgrødeNyt NR. 2 0 - 24. august 2 01 6
INDHOLD • Aktuelt i marken • Bekæmpelse af rapsjordlopper • Vinterbyg – hybrid- eller linjesort ? • Endelige forsøgsresultater for vinterhvede • Endelige forsøgsresultater for vinterrug • Nye regler om afstandskrav for plantebeskyttelsesmidler • Vigtige datoer
Aktuelt i marken Høsten skrider fremad og de endelige forsøgsresultater for både vinterhvede og vinterrug foreligger nu. Såningen af vinterraps er godt i gang, og vi forventer, at det meste vinterraps er sået ved ugens udgang. Fra såning til begyndende fremspiring går der en 4-5 dage. Det er vigtigt, at sneglegift bliver kørt ud lige efter såning, hvor der forventes snegle. Hold også godt øje med om der kommer gnav af rapsjordlopper og måske sugning af skulpesnudebiller på de fremspirede planter. Hvis udsæden har været bejdset mod skadedyr, så bør rapsen være beskyttet frem til 1-2 løvblade.
I de tidligt såede rapsmarker, specielt hvis de er sået direkte, kan det være aktuelt at bekæmpe spildkorn allerede nu. Når kornet bliver større end 2-3 blade er det væsentlig sværere at bekæmpe.
Hvis du har ændringer til efterafgrøderne eller deres alternativer, så skal de indberettes senest 12. september. Og hvis du har videresolgt handelsgødning, så skal det indberettes senest 31. august.
Der er kommet nye regler om afstandskrav for plantebeskyttelsesmidler. Hvis du anvender afdriftsreducerende sprøjteteknik, kan du nedsætte afstanden til vandmiljø. Som du kan se i artiklen i dette nummer af AfgrødeNyt, så er det bl.a. brugen af luftinjektionsdyser eller kompaktluftinjektionsdyser, der skal tages i brug. Samme typer af dyser bør anvendes, når du sprøjter med Boxer.
Hvis du opbevarer korn eller andre afgrødeer på ejendommen, er det vigtigt at holde øje med temperaturen i partierne. Kornet kan være meget varmt, når det lægges ind på lageret, og det bør nedkøles hurtigst muligt. I år har der været grønne kerner i meget af vårbyggen, og her er det også vigtigt med beluftning. Vi hører desværre jævnligt, at et kornparti er ødelagt af f.eks. for høj varme eller områder med spirede kerner. Se mere i AfgrødeNyt nr. 19.
Bekæmpelse af rapsjordlopper Rapsjordlopperne kan skade rapsen på to måder. Frem til 4 bladstadiet ved at den voksne rapsjordloppe bortgnaver bladareal, og senere ved at larven gnaver sig ind i stænglen. Hold især øje med arealer, som grænser op til marker, hvor der er høstet raps i 2016. Bladgnav Den vejledende skadetærskel er 10 % bortgnavet bladareal frem til ca. 4 løvblade. Rapsjordloppen gnaver små runde huller i bladene, mens at sneglene typisk rasper store uregelmæssige huller ofte i kanten af bladene. Hvis der er anvendt ubejdsede rapsfrø eller rapsfrø, der kun er bejdset med Mesurol, er det vigtigt, at man dagligt, i den første tid efter frem-
2
spiring, holder øje med, om der er huller efter rapsjordlopper i bladene. Rapsjordlopperne kan ødelægge rapsen på få dage. Hvis de udsåede rapsfrø er bejdset med neonicotinoider, Cruiser RAPS (3 g pr. kg) eller Modesto FS 480 (12,5 ml pr. kg), vil bejdsen have effekt til rapsen har 1-2 løvblade. Skader af larver Behovet for bekæmpelse af larverne kan ikke afgøres ud fra omfanget af bladgnav. Vi forventer relativt mange rapsjordlopper i år og vil derfor generelt anbefale en bekæmpelse omkring 1. oktober, med mindre at der er fangbakker i den pågældende mark, hvor der er fanget rapsjordlopper under bekæmpelsestæsklen.
Bekæmpelse Pyrethroiderne Karate (0,2 kg pr. ha), Kaiso Sorbie (0,1 kg pr. ha), Mavrik (0,2 l pr. ha) Nexide CS (0,06 l pr. ha), Cythrin 500 (0,04 l pr. ha) og Cyperb 100/100 W (0,2 l pr. ha) er godkendt til bekæmpelse af rapsjordlopper. Med de nye afgifter er Karate, Kaiso Sorbie og Mavrik billigst. Der er kun få erfaringer med nedsatte doser. Ved mange rapsjordlopper og en lang flyveperiode kan der være behov for to behandlinger rettet mod larveangreb. Karate og Nexide må bruges 3 gange pr. vækstsæson, mens de øvrige midler kun må anvendes 1 gang pr. vækstsæson. Se ’Aktuelle løsninger’ for vores anbefalinger.
Vinterbyg – hybrid- eller linjesort? Hybridvinterbyg har snart været markedsført i nogle år, men vi har stadig til gode at se nogle udbytter, der lægger væsentlig afstand til linjesorterne. Det har vi f.eks. kunnet se i vinterrug, hvor hybriderne fuldstændigt har overtaget markedet, og hvor merudbytte så rigeligt betaler for meromkostningen til det noget dyrere hybrid såsæd. Kravet til merudbyttet i hybridvinterbyg for at betale for den dyrere såsæd bliver ofte kun sat til 2-3 hkg Såtidspunkt
Antal spiredygtige kerner pr. m2 af hybridvinterbyg*
pr. ha kontra en linjesort. Præmissen i det regnestykke kan dog diskuteres, da forudsætningerne så er, at man sår hybridvinterbyg i første uge af september og linjesorten i sidste halvdel af september. Gennem de sidste år der lavet forskellige forsøg, hvor der ikke er noget, der tyder på, at hybrider er mere velegnede tiltidlig såning end linjesorter. Når det anbefales at så hybrider tidligt, er det alene for at spare på den dyre såsæd.
Omkostning til såsæd pr.ha for hybridsort
Hvis man gerne vil så tidligt, kan man lige så godt så en linjesort og så selvfølgelig også her gå ned i udsædsmængde. I så fald vil kravet til merudbyttet i hybridsorten være 5-6 hkg pr. ha for at opveje den dyrere udsæd.
Ønsket plantetal for en 6 radet liniesort
Omkostning til såsæd pr.ha for 6 radet liniesort
Meromkostning ved hybrid
Krav til merudbytte hkg med kornpris på 100 kr pr. hkg
1.-8. sept.
140
kr.
840,00
150
kr. 250,00
kr.
590,00
6
9.-15. sept.
170
kr. 1.020,00
180
kr. 300,00
kr.
720,00
7
16.-23. sept.
210
kr. 1.260,00
220
kr. 366,67
kr.
893,33
9
24.-30.sept.
340
kr. 2.040,00
300
kr. 500,00
kr. 1.540,00
15
* Syngenta’s anbefalinger på mildere lokaliteter Forudsætninger: TKV 50, markspiring 90 %, 1 unit hybridudsæd à 1 mill frø kr. 600, linjesort udsæd kr. 300 pr. hkg
Hvis man vælger at så tidligt, skal man selvfølgelig være opmærksom på en øget risiko for at plantetætheden bliver for kraftig, hvilket øger risikoen for udvintring og sneskimmel. Ligesom der er en større risiko for, at der bliver behov for en sprøjtning mod bladlus. På arealer, hvor der er problemer med græsukrudt, kan tidlig såning ikke anbefales.
De bedste linjesorter har alle år været på højde med hybriderne i sortsafprøvning. Det hævdes dog stadig, at hydrider i ”rigtige” marker bedre kan tolerere mere ekstreme forhold med skiftende jordbundsforhold, tørke osv. Alt sammen noget som er svært at lave forsøg med. Man skal dog bare huske, at de områder af marken, som måske profiterer mere af en hybrid,
altså skal betale for merudgiften til såsæden i hele marken. Hvis vi siger at 20 % af marken vil profitere af en hybrid, så er kravet til merudbyttet i disse områder mere end 2,5 tons for at forsvare merprisen på såsæd til hele marken.
Endelige forsøgsresultater for vinterhvede Der er nu resultater for de i alt 12 forsøg i vinterhvede. Som omtalt i sidste nummer af AfgrødeNyt, så er der stor forskel på, hvordan sorterne har klaret sig på de enkelte lokaliteter. Der vil altid være en forskel i de relative udbytter mel-
lem de forskellige forsøgslokaliteter pga. bl.a. jordtype og klima, men i 2016 ser det ud til, at variationen er større end normalt. Derfor er der medtaget en kolonne i tabellen, der angiver det mindste og det største forholdstal, en sort har opnået. Ud-
byttet af målesorten (en blanding af Benchmark, Kalmar, KWS Dacanto og Torp) er på hver lokalitet sat til forholdstal 100. Herefter er forholdstallet for de enkelte sorter sat i forhold til målesorten.
3
Sortsnavn
Kerneudb. forholdstal
Kerneudb. Forholdstal Min.-max
Fht (12 forsøg)
Fht
2016
2016
Benchmark
105
96-114
Torp
104
91-125
Sheriff
103
95-112
Substance
102
98-108
Nuffield
101
87-111
Creator
101
94-113
KWS Nils
99
94-106
KWS Cleveland
99
86-111
Jensen
98
94-105
KWS Lili
98
93-102
Pistoria
97
84-108
Nakskov
97
89-111
Hereford
96
82-104
KWS Dacanto
95
87-102
Mariboss
91
82-101
Endelige forsøgsresultater for vinterrug Der er resultater fra i alt 7 forsøg i vinterrug. Målesorten i alle forsøg har i 2015 og 2016 været KWS Magnifico. Tidligere var målesorten Sortsnavn
Kerneudb. Forholdstal (7 forsøg)
den konventionelle sort Kapitän. Skiftet af målesort betyder, at forholdstallene de sidste to år som udgangspunkt ligger lavere, da
Kerneudb. Forholdstal gns
Merudb. for vækstregulering
Meldug dækning
KWS Magnifico normalt har et noget højere udbytte end Kapitän. Du kan læse mere om sorterne af vinterrug i Afgrødenyt nr. 10. Skoldplet dækning
Brunrust dækning
Type af sort
Fht
Fht (antal år)
hkg/ha
%
%
%
.
2016
2012-16
2016
2016
2016
2016
2016
SU Performer 90+10% population
103
111 (3)
6,9
0
6
0,05
Hybrid
KWS Livado
101
109 (3)
5,9
0,05
2,8
0,05
Hybrid
SU Mephisto 90+10% population
101
113 (5)
12,9
0
8
0,5
Hybrid
SU Bonelli 90+10% population
100
113 (4)
6,5
0
5
0,5
Hybrid
KWS Magnifico
100
110 (5)
1,8
0
5
7
Hybrid
KWS Bono
98
112 (5)
3,8
0
7
0,8
Hybrid
Palazzo
97
109 (5)
6,5
0
8
1,6
Hybrid
4
Nye regler om afstandskrav for plantebeskyttelsesmidler Nu har du mulighed for at få en ekstra gevinst af investering i moderne sprøjteteknik, der nedsætter afdriften. En ny bekendtgørelse og vejledning er trådt i kraft 5. juni 2016 og giver mulighed for at anvende afdriftsreducerende sprøjteteknik til at nedsætte afstandskravene ved sprøjtning langs vandløb og søer samt § 3-områder.
driftsreducerende dyser og afdriftsreducerende teknikker (f.eks. Hardi Twin) er inddelt i tre afdriftsklasser: 50, 75 og 90 % afdriftsreduktion. For eksempel kan et skadedyrsmiddel med 20 meters afstandskrav på etiketten nu anvendes ned til 10 meter ved 50 % reduktion, 5 meter med 75 og helt ned til 2 meter med 90 % afdriftsreduktion.
Reglerne er udformet efter stort set samme model, som i mange år er anvendt i Sverige og Tyskland. Af-
Ny teknik Der er sket mange landvindinger indenfor sprøjteteknik gennem de
seneste 10-20 år. Især er udviklingen af luftinjektionsdyserne og kompakt luftinjektionsdyserne et kæmpe spring fremad i forhold til at styre sprøjtedråberne ved sprøjtning med almindelig hydraulisk sprøjte, samtidig med at effekten bliver bevaret. De nye afstandskrav På etiketten er der fortsat kun angivet ét afstandskrav. Tabellen nedenfor viser de afstandskrav, der gælder ved henholdsvis 50, 75 og 90 % afdriftsreduktion.
Afstandskrav for bomsprøjter i almindelige markafgrøder med afdriftsreduktioner på 50, 75 og 90 procent. Afdriftsreducerende udstyr, som kan anvendes til bomsprøjter ses i bilag 1. Afstandskrav* uden afdriftsreduktion (m)
>50 % Afdriftsreduktion
>75 % Afdriftsreduktion
>90 % Afdriftsreduktion
5
5
2
2
10
5
5
2
20
10
5
2
*Afstandskrav angivet på etiketten. Når afstanden reduceres, skal den afdriftsreducerende teknik bruges på mindst de 20 første meter, der må sprøjtes langs vandløb og søer samt § 3-områder. I resten af marken må du gerne anvende en anden sprøjteteknik. Husk at der ved vandmiljøer først kommer 2 m (bræmmen), som ikke må sprøjtes. I vejledningen findes en tilsvarende tabel med afstandskrav og en liste over afdriftsreducerende sprøjteteknik for tågesprøjter. Krav om dokumentation Der er krav om, at du i sprøjtejournalen skriver, hvilken teknik og afstand du har benyttet. Det fremgår af det skema fra Miljøstyrelsen, som er bilag 3 i vejledningen. Udskriv skemaet, som du kan finde på www. centrovice.dk, og sæt kryds for, at du kender betingelserne for at nedsætte afstandskravet. Opbevar skemaet sammen med sprøjtejournalen.
I sprøjtejournalen skal du i forvejen angive dato og produkt. Hvis du reducerer afstanden til vandmiljø og § 3-områder, skal du tilføje følgende oplysninger i din sprøjtejournal: • Sprøjtefører • Afdriftsreduktion (50, 75 eller 90 %) • Dysefabrikat • Dyse/teknik • Højeste tryk, der er anvendt • Afstandskravet på etiketten • Det afstandskrav du har anvendt ved henholdsvis vandmiljø og § 3-områder. I Mark Online er der endnu ikke mulighed for at notere oplysningerne, men det vil komme. Det er også en mulighed at udskrive en stak skemaer, og udfylde et pr. sprøjteopgave, hvor afstand reduceres.
Miljøstyrelsen har varslet, at der bliver kontrol af, at notaterne er gjort i sprøjtejournalen. Sprøjtejournalen skal som sædvanlig føres senest 7 dage efter sprøjtning og skal opbevares i 3 år. Eksempler på afdriftsreducerende teknik Den lilla ISO 025 kompakt luftinjektionsdyse MD fra Hardi er et eksempel på den mindste dyse, der er godkendt til at give 50 % afdriftsreduktion. Der kan opnås 75 % med en blå ISO 03 kompaktluftinjektionsdyse og 90 % med en tilsvarende rød ISO 04. I forhold til lavdrifts- og refleksdyserne, som mange bruger, er der naturligvis tale om noget grovere forstøvning, så det er til nogle opgaver nødvendigt at øge vandmængden for at få tilstrækkelig mange dråber dannet til at fastholde effekten. Flere forsøg viser dog, at det med den rette vandmængde sagtens kan lade sig gøre at bevare effekten. 5
På vores hjemmeside kan du også finde ’Liste over afdriftsreducer ende sprøjteudstyr til landbrugs- og frilandsafgrøder’.
Forudsætninger: • Den angivne sprøjteteknik skal anvendes i en bredde på minimum 20 meter. • Maksimal kørehastighed 8 km pr. time. • Bomhøjde 50 cm over sprøjtemål (jord eller afgrøde),
med mindre andet er nævnt under særlige vilkår. • Min. tryk er det laveste tryk, som i test har givet en jævn fordeling dækning. • Max. tryk er det højeste tryk, som i test har vist den angivne afdriftsreduktion.
VIGTIGE DATOER • 15. maj – 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre, at de kan slås eller afgræsses. • 1. juni-15. september: græs i omdrift og permanente græsarealer skal slås mindst én gang årligt. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 1. juni-15. september: permanente græsarealer skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt. • 1. august: Brak og MFO-brak, som skal dyrkes med en vinterafgrøde, må jordbearbejdes og sås. • 1. august-15. september: brak skal slås mindst én gang i perioden. • 1. august: Forbud mod jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder. På JB 5–6 og 10-11, samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 7-9 er datoen 1. oktober og på JB 1 - 4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. februar. • 30. august: frist for at så pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder af korsblomstrede arter, honningurt, alm. rug, stauderug og vårbyg. • 31. august: sidste frist for at indberette videresolgt handelsgødning. • 12. september: sidste frist for at indberette pligtige efterafgrøder og deres alternativer. Fristen for indberetning af tidlig sået vintersæd er dog 10. september. • 30. oktober: Pligtige efterafgrøder må destrueres. • 6. november: MFO efterafgrøder må destrueres.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 31. august 2016. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
6
Aktuelle løsninger uge 34 - 2016 8.58'76%(. 03(/6( (IWHUnU .YLN RJ URGXNUXGW L VWXE 3n DUHDOHU KYRU GHU VNDO VnV YLQWHUV G L HIWHUnUHW )¡UVW HIWHU RNWREHU KYLV GHU VNDO HWDEOHUHV YnUV G RNWREHU Sn DUHDOHU PHG SOLJWLJH HIWHUDIJU¡GHU QRYHPEHU Sn DUHDOHU PHG 0)2 HIWHUDIJU¡GHU RJ PDUWV Sn DUHDOHU PHG HIWHUDIJU¡GHU L PDMV O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI 6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V VPnW WRNLPEODGHW
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI 6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI Y VHOKDOH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO RJ DQGUH VYLQJOHU
%HP UNQLQJHU
6WXEEHDUEHMGQLQJ KDU QRJHQ HIIHNW *O\SKRVDW DQYHQGHV HIWHU Q\IUHPVSLULQJ DI XNUXGW VRP KDU EODGH HOOHU PLQGUH
+YLV JO\SKRVDW VNDO KDYH RSWLPDO HIIHNW Sn URGXNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ I¡UVW Sn HIWHUnUHW RJ G¡JQ VLGVW Sn HIWHUnUHW *O\SKRVDW J DNWLYVWRI $JHUVYLQHP ON I¡OIRG JUnE\QNH NYLN 7LGVOHU )RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD O SU KD
6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW *O\SKRVDW J DNWLYVWRI $JHUVYLQHP ON DJHUWLGVHO I¡OIRG JUnE\QNH NYLN O SU KD PRG WLGVOHU 1RYD%DODQFH
6SUHGH NO EHPLGGHO RJ DPPRQLXPVXOIDW VLNUHU HIIHNWHQ 8QGHU PLQGUH JXQVWLJH IRUKROG 1RYD %DODQFH RSK YHU YLUNQLQJ DI KnUGW YDQG 'RVLV WLOSDVVHV YDQGHWV KnUGKHG
5RXQGXS )OH[
)¡OIRG JUnE\QNH NYLN O SU KD PRG WLGVOHU
7LOV WWHV LNNH DGGLWLYHU 5HJQIDVW HIWHU WLPHU
5RXQGXS 3RZHU0D[
$JHUVYLQHP ON DJHUWLGVHO I¡OIRG JUnE\QNH NYLN O SU KD PRG WLGVOHU
7LOV WWHV LNNH DGGLWLYHU 5HJQIDVW HIWHU WLPHU
1HGYLVQLQJ DI VWXE HIWHU )U¡JU V O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI U¡GVYLQJHO HQJUDSJU V VPDOEODGHGH IU¡JU VDUWHU
3ULV NU SU KD
9LQWHUUDSV I¡U VnQLQJ SO¡MHIUL RJ JUXEEHVnQLQJ O NJ J SU KD
9LQWHUUDSV
O NJ J SU KD
3ULV NU SU KD *O\SKRVDW J DNWLYVWRI 8NUXGW L VWXE SO¡MHIUL HWDEOHULQJ RJ JUXEEHVnQLQJ 6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW *O\SKRVDW J DNWLYVWRI 8NUXGW L VWXE 9 VHOKDOH SO¡MHIUL HWDEOHULQJ RJ JUXEEHVnQLQJ 6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW 0LGGHO
0LGGHO
%HN PSHU
%HN PSHU
&RPPDQG &6 &RPPDQG &6
)XJOHJU V K\UGHWDVNH %XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQEORPVW WYHWDQG UHQSULV
&RPPDQG &6 6WRPS &6 &RPPDQG &6 6WRPS &6
%XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQYDOPXH WYHWDQG UHQSULV %XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQYDOPXH WYHWDQG UHQSULV IRUYHQWQLQJ RP YLV HIIHNW PRG Y VHOKDOH
9LQWHUUDSV XNUXGWVEHN PSHOVH QnU DIJU¡GHQ KDU EODGH O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
6SLOGNRUQ YnUE\J $JLO (& 6SUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& 6SLOGNRUQ YLQWHUV G 6SUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JHUU YHKDOH .YLN YLQGDNV $JLO (& )RFXV 8OWUD 'DVK (QJUDSJU V KXQGHJU V IO\YHKDYUH $JLO (& (QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V IO\YHKDYUH )RFXV 8OWUD )O\YHKDYUH NYLN UDSJU V O KD 'DVK 9HG GRVHULQJHU XQGHU O KD WLOV WWHV VSUHGH NO EHPLGGHO
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 1nU JHQY NVW RJ NYLNNHQ KDU DNWLYH EODGH NDQ GHU EHKDQGOHV 1HGVYLQLQJ DI IU¡JU VVHU OLWHU KD DQYHQGHV WLO EHN PSHOVH DI U¡GVYLQJHO HQJUDSJU V HOOHU DQGUH VPDOEODGHGH IU¡JU VDUWHU %HP UNQLQJHU +¡MHVWH GRVHULQJ PRG WRNLPEODGHW XNUXGW )RU DW VLNUH HIIHNWHQ E¡U GHU Jn PLQGVW HW G¡JQ IUD VSU¡MWQLQJ WLO VnQLQJ )RU DW VLNUH HIIHNWHQ E¡U GHU Jn PLQGVW HW G¡JQ IUD VSU¡MWQLQJ WLO VnQLQJ
%HP UNQLQJHU (IWHUnU XPLGGHOEDUW HIWHU VnQLQJ RJ LNNH VHQHUH HQG I¡U IUHPVSLULQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG 6HQHVW GDJH HIWHU VnQLQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 6WRPS $FWLYXV RJ ,QWHU 3HQGLPHWKDOLQ KDU RII ODEHO 6WRPS &6 KDU HQ UHJHOUHW JRGNHQGHOVH O 6WRPS &6 VYDUHU WLO O 6WRPS NJ $FWLYXV HOOHU O ,QWHU 3HQGLPHWKDOLQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG %HP UNQLQJHU 6SLOGNRUQ 9nUE\J EHN PSHV NXQ KYLV DIJU¡GHQ HU WU QJW O KD YLO NXQ YLUNH G PSHQGH YLQWHU VNDO NODUH UHVWHQ /DYHVWH GRVLV PDNV EODGH .XQ JDQJ SU V VRQ .XQ JDQJ SU V VRQ /DYHVWH GRVLV PDNV EODGH +YHGH O KD RJ UXJ O KD .XQ JDQJ SU V VRQ *U VXNUXGW OHW EHN PSHOLJH DUWHU .XQ JDQJ SU V VRQ .XQ JDQJ SU V VRQ *U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU *U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU %HGVWH O¡VQLQJ PRG UDMJU V .XQ JDQJ SU V VRQ
7
8NUXGW L DOP UDMJUÂ V RP HIWHUnUHW XGODJW L UHQEHVWDQG O NJ J SU KD
%R[HU 1nU DIJU¡GHQ HU L JRG Y NVW
(QnULJ UDSJUÂ V YLQGDNV
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 2II ODEHO JRGNHQGHOVH (YW VRP VSOLWVSU¡MWQLQJ PHG GDJHV LQWHUYDO %HVW HIIHNW RSQnV YHG DW VSU¡MWH Sn IXJWLJ MRUG .XQ HIWHU DIWDOH PHG IU¡ILUPD
6WRPS &6 VW
(QnULJ UDSJUÂ V WRNLPEODGHW XNUXGW
2II ODEHO +DOP Pn LNNH RSIRGUHV $FWLYXV :* KDU RII ODEHO WLO DQYHQGHOVH DI NJ KD 8GOÂ J VnV L FP G\EGH 0D[ JDQJ SU YÂ NVWVÂ VRQ
2II ODEHO ')) /HJDF\ 6HPSUD RJ 'LIODQLO 'HW HU DIJ¡UHQGH IRU VNnQVRPKHGHQ DW UDMJU VIU¡HW HU G NNHW DI PLQ FP MRUG 0D[ JDQJ SU Y NVWV VRQ +DOP Pn LNNH RSIRGUHV
0LGGHO
%HNÂ PSHU
')) I¡U IUHPVSLULQJ 6SUHGH NO EHPLGGHO
)U¡JU V
O NJ J SU KD
*UÂ VXNUXGW
0LGGHO
DJHUVWHGPRGHU WYHWDQG DJHUVWHGPRGHU WYHWDQG
2II ODEHO JRGNHQGW VPnIU¡HW DUWHU +YLV PDQJH VWHGPRGHU 2II ODEHO JRGNHQGW VWRUIU¡HW DUWHU +YLV PDQJH VWHGPRGHU
+XVVDU 2' 5HQRO
(QnULJ UDSJUÂ V
0n DQYHQGHV IUHP WLO VHSWHPEHU 7LGOLJW IRUnU NDQ GHU HIWHU EHKRY I¡OJHV RS PHG O +XVVDU 2' SU KD 0LQGUH DQYHQGHOVH +DOP Pn LNNH RSIRUGUHV $QYHQGHOVH DI +XVVDU XGHOXNNHU DQYHQGHOVH DI ([SUHVV
$JLO (& 6SUHGH NOÂ EHPLGGHO
6SLOGNRUQ
/DY GRVLV GHU LNNH NDQ YHQWH WLO DW DOW VSLOGNRUQHW VSLUHU IUHP 2II ODEHO JRGNHQGW WLO HQJUDSJU V U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RJ DOP 5DMJU V
0LGGHO
%HN PSHU $OP UDSJU V KHMUH NQ E¡MHW U YHKDOH VSLOGNRUQ 6SLOGNRUQ
6.$'('<5 O NJ J SU KD
0LGGHO
.DUDWH :* .DLVR 6RUELH 0DYULN ) 1H[LGH &6 &\WKULQ &\SHUE &\SHUE :
O NJ J SU KD
8
DOP LWDO UDMJU V U¡GVYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RII ODEHO VWLYEODGHW VYLQJHO RII ODEHO HQJUDSJU V RJ KXQGHJU V 1nU XNUXGW HU L Y NVW HIWHU K¡VW RJ LQGHQ GHQ VHSWHPEHU ([SUHVV Pn NXQ DQYHQGHV HQ JDQJ SU V VRQ RJ XGHOXNNHU DQYHQGHOVH DI +XVVDU
')) '))
)RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& 6SUHGH NOÂ EHPLGGHO
9LQWHUDIJU¡GHU
%HPÂ UNQLQJHU
NLPEODGHW XNUXGW
O NJ J SU KD
9LQWHUUDSV
3ULV NU SU KD
([SUHVV 6;
)U¡JU V 5¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO
%HNÂ PSHU
0LGGHO 6PDUW%D\W 6OX[[ +3 $JURV 6QHJOHNRUQ
%HNÂ PSHU 5DSVMRUGORSSHU
%HNÂ PSHU 6QHJOH
3ULV NU SU KD
%HPÂ UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HPÂ UNQLQJHU
3ULV NU SU KD $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
5¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO 1nU PDQ IRUYHQWHU DW VW¡UVWHGHOHQ DI JU V VSLOGNRUQHW HU VSLUHW IUHP
0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0DNV pQ EHKDQGOLQJ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ %HP UNQLQJHU 'HQ ´WLOVWU NNHOLJH´ GRVLV DIK QJHU DI DQJUHEVVW\UNHQ 'HU NDQ YHG NUDIWLJHUH DQJUHE Y UH EHKRY IRU DW JHQWDJH EHK +ROG ¡MH PHG KYRU KXUWLJW JUDQXODWHUQH EOLYHU  GW RS