AfgrødeNyt nr. 20 27. august 2014 Indhold
Aktuelt i marken Vejret har drillet lidt, så endnu er alle rapsmarker ikke sået. Vi anbefaler at så rapsen senest omkring 1. september på de lunere lokaliteter – på de kolde lokaliteter gerne tidligere. I de marker, hvor rapsen allerede er fremspiret, skal der holdes øje med fremspiring af spildkorn og gnav af den voksne rapsjordloppe og snegle. NaturErhverv har lagt en såkaldt beregner på deres hjemmeside under overskriften ’Test din bedrift’. Her kan du indtaste din bedrifts markdata og få en vejledende beregning på, om du overholder de grønne krav mht. antal afgrøder og miljøfokus områder. Husk at hvis du har ændringer til dine efterafgrøder eller deres alternativer, så skal det indberettes i TastSelv senest 2. september. For alternativerne hvede sået
Aktuelt i marken Bekæmpelse af spildkorn og græsukrudt i vinterraps Jordlopper i vinterrapsen Etablering af vintersæd Gødskning af vintersæd om efteråret Bekæmpelse af kvik, tidsler, grå bynke og andet rodukrudt i stub Arealer i den 5-årige plejegræsordning skal være plejet den 31. august Sæt fokus på etablering af vinterhvede Vigtige datoer
senest 7. september og frivillige randzoner langs vandløb, er fristen for at indberette 10. september. Husk at du får 25 % rabat, hvis du afleverer dit pesticidregnskab til os senest 31. august.
Opfølgningskurser for sprøjtefører Hvis du har sprøjtebevis eller –certifikat, så skal du på opfølgningskurser senest 4 år efter seneste opfølgende kursusdag. I dette efterår afholder vi opfølgningskurser d. 4. november og d. 4. december fra kl. 8.30 – 16.00. Du kan læse mere på vores hjemmeside www.centrovice.dk om kurset og tilmelde dig den dag, der passer dig bedst eller du kan ringe til planteavlskonsulent Karen Linddal Pedersen på 6362 1607.
-1 -
Bekæmpelse af spildkorn og græsukrudt i vinterraps I år, hvor pløjningen har været vanskelig under de tørre forhold, ser vi mange steder mere spildkorn end normalt. Som sædvanligt er dette også tilfældet mange steder, hvor der praktiseres pløjefri dyrkning/ grubbesåning.
Ved pløjefri dyrkning bør spildkornet bekæmpes tidligt, inden det yder for kraftig konkurrence over for rapsen. Under tørre forhold bør man dog ikke sprøjte for tidligt, da spildkornet ofte vil spire frem over en længere periode.
Hvor afgrøden er trængt, bør spildkorn og græsser bekæmpes med Agil/Focus Ultra allerede sidst i august. I august og september opnås en hurtig effekt på små planter, mens der hen i oktober, hvor græs og spildkorn er større – og vejret mindre optimalt – fås en langsommere virkning. Logaritmeforsøg og praksis viser, at Agil er lidt bedre mod spildkorn end det normale 1:2 forhold mellem Agil og Focus Ultra, mens Focus Ultra er bedre til bekæmpelse af rajgræs.
Græsser bør bekæmpes, når græsset har ca. 2 blade. Dog skal en forholdsvis tidlig sprøjtning mod græsukrudt afbalanceres med risikoen for, at der fortsat sker fremspiring. Ved meget stor forekomst af spildkorn, kan 2 behandlinger være nødvendig
Vi ser nu de første gnav af jordlopper i vinterrapsen Vi ser marker, hvor der er gnavet i enkelte af de fremspirede rapsplanter. Mod angreb i fremspiringsfasen findes ingen varslingstjeneste. I fremspiringsfasen skal markerne derfor holdes under nøje observation, fordi et angreb på få dage kan blive meget voldsomt. Den vejledende bekæmpelsestærskel er 10 % bortgnavet bladareal frem til, at ca. 4. løvblade er udviklet.
rapsjordlopper, så evt. sprøjtning med et pyrethroid kan udføres rettidigt. Vær opmærksom på, at pyrethroider er kontaktmidler, og virkningen ebber derfor hurtigt ud, når nye blade vokser frem.
Dette efterår er første efterår uden bejdsning med de såkaldte neonicotinoider (Cruiser OSR, Modesto FS 480, Elado, Chinook FS 200), så derfor skal man være ekstra opmærksom, og man skal straks fra fremspiring holde grundigt øje med angreb af
Pyrethroiderne Karate 2,5 WG, Nexide CS, Cythrin 500, Cyperb 100/100 W og Kaiso Sorbie er godkendt til bekæmpelse af rapsjordlopper. Med de nye afgifter er Karate og Kaiso Sorbie billigst. Vær opmærksom på hvor mange gange det enkelte middel må bruges
Middel
Den bekæmpelse, der kan være behov for fra fremspiring og frem til ca. 4 blade, er udelukkende rettet mod bladgnav.
1/1 dosering Kg / l pr. ha
Anbefalet dosering Kg / l pr. ha
Maks. antal behandlinger pr. sæson
Karate 2,5 WG
0,2
0,15
3
Nexide CS
0,06
0,04
3
Cythrin 500
0,04
0,03
1
Cyperb 100/Cyperb 100 W
0,2
0,15
1
Kaiso Sorbie
0,15
0,075
1
Det nye middel Kaiso Sorbie indeholder samme aktiv stof som Karate, men i dobbelt så stor koncentration.
-2 -
Etablering af vintersæd En god etablering af vintersæden lægger grunden for et godt udbytte. Derfor kræver etableringen, at man har fokus på, at såbedet er i orden. Det starter lang tid før, at såmaskinerne kommer i marken. Har man den ønskede stublængde? Er halm og avner fordel jævnt? Har man fået bekæmpet ukrudt, hvis der har været behov, og har man kunne pløje jævnt også i foragre?
tværs af såmaskinen. En pakning af jorden enten i forbindelse med selve pløjningen eller ved en forudgående jordpakning inden eller under såning, kan være med til at løse problemet. Kør ikke hurtigere end såmaskinen kan holde en ens sådybde. Såmaskiner med relativt lavt skærtryk har svært ved at holde en ens sådybde ved hastigheder over 8-9 km pr. time. Maskiner med højt skærtryk kan bedre arbejde ved hastigheder på over 10 km i timen.
Den jævne mark begynder med en korrekt pløjning, hvor alle furer har samme bredde. Vær navnlig opmærksom på bredden af den forreste fure. Man skal ikke kunne se de enkelte træk, når man pløjer med vendeplov! Dog kan den første fure godt ligge lidt lavere, hvis traktorens brede dæk har trykket jorden i furen. Den lavere fure skyldes ikke manglende jord men pakket jord.
Husk løbende at tjekke, at der udsås den ønskede mængde, samt at sådybden er korrekt. Navnlig når man skifter til andre jordtyper, kan sådybden ændre sig. På stærkt lerede eller knoldene pletter i marker, eller hvor der er risiko for kraftige angreb af snegle, kan det være nødvendigt at øge udsædsmægden til det dobbelte eller så arealet to gange. En ekstra såbedsharvning er også meget gavnlig.
Det er normalt lettere at opnå jævne marker i pløjefrie systemer. Her vil det især i begyndelsen være aktuelt, at jævne marken ved at harve på sned af såretningen.
For al vintersæd gælder det, at udsæden skal dækkes godt af jord, så der ikke er en åben vej for sneglene.
For at kunne holde ensrettet sådybde skal marken være jævn. Det gælder selvfølgelig især, hvor der køres med såmaskiner, der ikke har individuel dybdestyring. Hvis der er behov for at jævne marken med en harve, skal det ske på sned af pløjningen.
Husk at være kritisk i forhold til såbedets karakter, når du vurderer den forventede markspiring. Vi oplever oftere steder, hvor der er regnet med en for høj markspringsprocent end for lav.
I pløjede systemer er det vigtig at få pakket jorden ordenligt, og såmaskinens egen pakvalse er ikke altid nok. Derfor er jorden oftere løsere imellem traktorhjulene hvilket kan give en uens sådybde på Retningsgivende plantetal pr. m2 i vintersæd Sådato
1/9-6/9
Hvede
200
240
280
320
360
Vinterbyg*
-
220
240
280
Vinterrug
180
200
220
V.rug, hybr
150
160
Triticale
180
220
*
7/9-12/9
13/9-18/9
19/9-24/9
25/9-30/9
31/9-5/10
6/10-11/10
12/10-15/10
400
420
440
340
-
-
-
240
260
280
300
-
180
200
210
220
240
-
240
280
320
360
-
-
For 6-radet vinterbyg sænkes plantetallet med 40 planter pr. m2 i forhold til det angivne.
Beregning af udsædsmængde
Forventet markspiring
Ønsket plantetal x TKV (TusindKornsVægt) ------------------------------------------------------- = Udsæd i kg pr. ha % forventet markspiring
Såbed
September Oktober
Godt
90-95 %
85-90 %
Middel
85 %
80 %
Dårligt
80 %
75 %
Ønsker du en lamineret udsædsberegner tilsendt, kan den bestilles ved henvendelse til planteavlsafdelingen.
-3 -
FOKUSBESØG Etablering af vinterhvede I foråret tilbød vi fokusbesøg i forbindelse med etablering af vårsæd. Nu følger vi op med et tilbud om fokusbesøg i vintersæd. Det er vigtigt, at man får etableret hveden optimalt, så udbyttepotentialet er i top, når såmaskinen forlader marken. God etablering af vinterhvede kan give det samme merudbytte som tildeling af 50 kg ekstra kvælstof. Udfordringen er at få etableret vinterhveden optimalt efter en passende forudgående jordbearbejdning både i pløjede og reducerede systemer. Sådybden skal være korrekt, og udsædsmængden skal være tilpasset forhold og dato, så der opnås en ensartet fremspiring, og planterne kommer godt fra start. Udbytte for dig Under fokusbesøgene stiller vi skarpt på såarbejdet i form af bl.a. sådybde og fremspiringsprocent og registrerer også de forskelige sorters vækst og vinterfasthed. På den måde skaber vi de bedste forudsætninger for, at du opnår et optimalt udbytte af din vinterhvede og bliver samtidig sammen bedre til at vurdere hvilke forhold og sorter, der egner sig bedst til tidlig såning i fremtiden. Fokusbesøgene indeholder • Tjekliste for succes ved etablering af vinterhvede, som du udfylder ved såning. • Et markbesøg efter fremspiring, hvor såarbejdet evalueres: Er det ønskede plantetal realiseret, og er fremspiringen jævn over hele marken? • Er der synlig eller evt. ikke synlig strukturskade? • Er den ønskede sådybde realiseret, og er den ens i hele marken? • Er etableringen tilfredsstillende eller kunne noget være gjort anderledes? • Et markbesøg i foråret hvor overvintringen samt buskningen vurderes. • En samlet tilbagemelding til alle der har deltaget med kommentarer og analyse af, hvad der har været observeret. • Eventuelt også et gratis besøg ved selve såningen, hvor vi dog kun kan besøge et begrænset antal. Pris Alm. timepris ved besøg, intet kørselsgebyr. Har ovenstående vakt din interesse, så kontakt din planteavlskonsulent og aftal dit næste fokusbesøg samt få tjeklisten til en succesfuld etablering udleveret. Kontakt Søren Lykkegård Hansen, planteavlskonsulent tlf.: 2616 6116, mail: slh@centrovice.dk Hanne Pontoppidan, planteavlskonsulent tlf.: 2321 3369, mail: hap@centrovice.dk
-4 -
Vinterhvede Vinterhvede skal sås i 3-4 cm dybde. Den korrekte sådybde har stor betydning for udbyttet i ikke mindst vinterhvede. I ældre forsøg har det kostet 3,8 hkg pr. ha at så i 6 cm’s frem for 4 cm’s dybde. I nyere landsforsøg er der dog lidt mindre forskel på udbyttet ved de to sådybder, men stadig 1,8 hkg i forskel i gennemsnit. I samme forsøgsserie har der i et enkelt forsøg været et udbyttetab på 5,1 hkg pr. ha. En for øverligt
såning vil medføre, at vækstpunktet vil være mere udsat for barfrost i løbet af vinteren, hvilket giver en øget risiko for udvintring. Til sammenligning viser gødningsforsøgene med kvælstof til vinterhvede i gennemsnit over 5 år, at der opnået et merudbytte på 3,4 hkg pr. ha ved at øge kvælstof tildelingen fra 150 kg pr. ha til 200 kg pr. ha ved forfrugt korn.
Det er tankevækkede, at et ordenligt arbejde ved såning, kan give det samme merudbytte som 50 kg ekstra kvælstof. Vi anbefaler generelt at så vinterhvede mellem d. 10. og 20. september, men den kan sås i hele perioden fra d. 1. september til d. 15. oktober. Navnlig i år kan det for nogle være en god idé at så 1. års vinterhveden eller dele heraf senest d. 7.september, da arealet efter de nye gødningsplanregler, kan konverteres til efterafgrødeareal Tidlig såning giver generelt størst, men også det mest usikre udbytte. Størst fordel af tidlig såning vil der være på den kolde, stive jord. Så start der, hvor der er 1. års hvede, og hvor der bliver sået direkte. Nyere forsøg bekræfter, at for hver uge sådatoen bliver fremrykket, stiger vintersædens kvælstofoptagelse i efteråret med 5-7 kg N pr. ha og udvaskningen reduceres tilsvarende. Således må det forventes, at vinterhvede, sået første uge af september, inden vinteren vil havde optaget ca. 20 kg N mere, end tilsvarene sået til normaltid 20. september, inden vinter. De nye gødningsplanregler betyder, at vinterhvede sået senest 7. september kan konverteres til lovpligtige efterafgrøder i forholdet 5:1. Således skal der 5 ha vinterhvede sået senest 7. september til at erstatte 1 ha efterafgrøde. Hvis man har flere efterafgrøder eller alternativer, end man har brug for til pligtige efterafgrøder, og dermed sætter dem i ’banken’, vil de kunne konverteres til en øget kvælstofkvote. 1 ha efterafgrøder kan konverteres til 32 kg N på bedriften ved udbringning af mindre end 0,8 DE pr. ha og 69 kg N, hvor der udbringes mere end 0,8 DE/Ha.
flerårshvede på den lettere jord kan det være relevant at bruge Latitudebejdset udsæd mod goldfodssyge ved såning før 20. september. Og det kan være relevant at udsætte såning i marker med meget græsukrudt. Det anbefalede plantetal i vinterhvede afhænger af så datoen og ligger på omkring 200 planter pr. m2 ved såning omkring 1. september stigende til 400 planter ved såning omkring 1. oktober, altså stiger det anbefalede plantetal med omkring 6 planter pr. dag efter 1. september. Ved tidlig såning er der en betydelig risiko for, at plantebestanden bliver for tæt, og planterne presser hinanden opad, hvilket øger risikoen for udvintring, sneskimmel og lejesæd i afgrøden det følgende år. En tidlig sået plantebestand af passende tæthed fremmer derimod buskningen og udviklingen af en krybende vækst, hvilket resulterer i stærke planter, som har optimale forudsætninger for at klare sig gennem vinteren. Det er derfor vigtigt at vælge den rette og lave udsædsmængde ved tidlig såning. Derfor skal man ved gode forhold ikke være bange for, at udsædsmængden i nogle tilfælde vil være på 100 kg pr. ha eller endda mindre. Vinterbyg Vi anbefaler at så vinterbyg mellem d. 15. og 20. september. Generelt kan den sås fra d. 7. september til udgangen af september. Husk at holde øje med bladlus – vinterbyg bliver hårdere skadet af havrerødsot end hvede. Sådybden for vinterbyg bør være ca. 3-4 cm.
Ulemperne ved tidlig såning er risikoen for havrerødsot, der overføres med bladlus, risikoen for goldfodssyge, samt et højere ukrudtstryk. I
-5 -
Vinterrug Vinterrug kan sås fra 1. september til 11. oktober. Er det hybridrug, der skal sås, anbefaler vi at så den fra 1. – 15. september pga. den dyrere udsæd. Tommelfingerreglen siger, at der skal sigtes mod 150 planter pr. m2 1. september – for hver dag der sås senere tillægges 2 planter pr. m2. Hybridrug sælges i sække med 12 units af hver 1.000.000 frø. Vægten står på posen. Dvs. at hvis der sås i et godt såbed 1. september, hvor vi regner med 150 planter pr. m2 og 90 % fremspiring, så skal der sås 1,7 unit pr. ha. Såning 15. september med 180 planter pr. m2 og 90 % fremspiring giver 2 units pr. ha. Ved en TKV på 35 vil 1,7 unit svarer til 60 kg udsæd pr. ha.
Vær opmærksom på, at antal kerner i én unit kan være beregnet som spiredygtige kerne. I så fald er der taget højde for laboratoriespiringen og lagt flere kerner i sækken. Det betyder, at man bør kunne forventer en fremspiring, der er 2-5 % større. Pas på ikke at så rugen for dybt, så busker den sig ikke lige så godt. Optimal sådybde er 2 cm, men kernerne skal selvfølgelig lægges i fugtig jord. Triticale Triticale kan sås i hele september. Sådybden bør være ca. 3-4 cm.
Gødskning af vintersæd om efteråret Generelt er der ikke behov for at tilføre vintersæd kvælstof eller fosfor om efteråret ved såning. Det gælder også på lerjord, der ikke tildeles husdyrgødning, og hvor kvælstoffrigørelsen fra jorden er lav. Forsøg på sådanne jorder i vinterhvede har i gennemsnit vist et signifikant merudbytte på 2,5 hkg pr. ha for placering af 20 kg kvælstof ved såning udover markens kvælstofkvote. Men i praksis skal kvælstoftilførsel om efteråret tages fra markens kvote. For tilførsel af 20 kg kvælstof pr. ha om foråret opnås normalt mindst lige så stort et merudbytte som 2,5 hkg pr. ha. På jorder med stor risiko for manganmangel og især for vinterbyg, kan dette forebygges ved placering af 10-15 kg kvælstof pr. ha i svovlsur ammoniak eller
NS 26-14 ved såning. Der er også gode erfaringer med at iblande dette i udsæden. Iblanding i udsæden kan give risiko for spireskader fra ammoniak eller syreskade, men i praksis har vi ikke set skade ved så små mængder. Selv ved lave fosfortal er der ikke opnået sikre merudbytter for placering af fosfor om efteråret i forhold til bredspredning om foråret. Vi anbefaler derfor kun placering af diammoniumfosfat NP1820-0 om efteråret, hvis gødningen er billig, eller hvis der er mistanke om kraftig fosformangel. NP 18-20-0 forebygger også manganmangel. På let sandjord med lave kaliumtal kan ca. 40 kg kalium pr. ha være aktuelt.
-6 -
Bekæmpelse af kvik, tidsler, grå bynke og andet rodukrudt i stub Reglerne omkring jordbearbejdning betyder, at rodukrudt først må bekæmpes med glyphosat fra 1. oktober på arealer, hvor der skal etableres vårafgrøder. Efterafgrøder må først nedvisnes fra 20. oktober. Ved sprøjtning først i oktober er det stadig muligt at opnå rigtig god effekt. Ved bekæmpelse af kvik gør det ikke noget, at der sprøjtes efter den første nattefrost. Noget tyder på, at lidt nattefrost faktisk sætter yderligere skub i transporten ned i udløberne, og dermed medvirker til god langtidseffekt. Kvik Kvik skal have udviklet 3-4 blade før planten sender saftstrømmen og dermed glyphosat ned i udløberne. Det stadium vil genvæksten af kvikskuddene gradvist nå i løbet af 3-4 uger efter høst. For at opnå effekt på udløberne, skal der være afstand mellem sprøjtning og jordbearbejdning: • 7-10 dage ved sprøjtning tidligt på efteråret • 10-14 dage ved sprøjtning sent på efteråret Det korteste interval gælder, når der i perioden er gode temperaturforhold og høj lysindstråling. Når kvik skal nå at have udviklet 3-4 blade, og glyphosat skal have en virkningstid på minimum 7 dage, vil det normalt udelukke tidlig såning af vintersæd, når der er behov for at bekæmpe kvik. Det nye glyphosat-middel Roundup Flex har en hurtigere optagelse, og det er ifølge etiketten tilstrækkeligt med en afstand på 2 dage mellem sprøjtning og jordbearbejdning. Enkelte firmaforsøg indikerer, at den nye formulering giver en hurtigere effekt, men der mangler forsøgsmæssig dokumentation for, hvor meget hurtigere den nye formulering vil virke i forhold til andre formuleringer af glyphosat. Monsanto har også i vore nabolande en anbefaling om, at jordbearbejdning kan ske efter to dage, såfremt der er anvendt fuld dosering og virkningsbetingelserne er optimale. Hvor meget kortere tid andre produkter kan klare sig med, under tilsvarende optimale forhold, er med andre ord uvist, men givetvis er det noget mindre end de normalt anbefalede 7 dage. Hvor der i foråret er bekæmpet kvik med Monitor, kræver det en opfølgning med glyphosat i stub for at opnå fuld effekt, idet kvikken ikke bekæmpes fuldstændigt, men står tilbage i afgrøden som såkaldte ’grønne skeletter’. Der kan behandles med glyphosat allerede 2-3 uger efter høst.
Tokimbladet rodukrudt De steder, hvor der er tilstrækkelig jordfugtighed, vil tidsler, grå bynke, svinemælk og følfod have gode vækstbetingelser, så de udvikler tilstrækkeligt store skud til, at de kan sende glyphosat ned i de underjordiske organer. Det giver mulighed for at opnå en høj effekt af en sprøjtning med glyphosat i løbet af september og første del af oktober. Man bør være opmærksom på, om ukrudtet er i aktiv vækst på sprøjtetidspunktet. Grå bynke og følfod er meget følsomme overfor glyphosat. Den normale dosering mod kvik på omkring 3 l pr. ha af et 360 gram/l glyphosat-produkt vil således være tilstrækkelig til at opnå fuld effekt. Der er også opnået høj effekt af glyphosat mod tidsler, men her er anbefalingen at øge doseringen med 30-40 procent i forhold til en “kvikdosering”. Dog maksimalt den dosering, der er angivet på etiketten. Agerpadderok Agerpadderok er også i genvækst i stubben, men desværre har glyphosat slet ingen virkning overfor agerpadderok. I efteråret vil den eneste mulighed derfor være at forhindre yderligere tilvækst i rodsystemet ved at foretage en stubbearbejdning øverlig med fuld gennemskæring, dvs. kun muligt på arealer, hvor der skal være en vinterafgrøde. Notér på et kort, hvor pletterne er, så du kan sprøjte med MCPA mod padderok næste gang, der kommer korn i marken. Plet- og randbehandling Tokimbladet rodukrudtet vokser ofte i afgrænsede pletter eller som især grå bynke, langs skel og vejkanter. I stubben kan der være gode muligheder for at udføre plet- eller randbehandling. Sprøjteteknik Vandmængden bør, når forholdene tillader det, ikke være over 150 l pr. ha. Du skal bruge lavdriftdyser, kompakte injektionsdyser (minidrift) eller eventuelt injektordyser for at undgå afdrift af glyphosatmidler til markens kanter. Vælg i stille vejr en ISO 02 eller 025 lavdriftsdyse. Ved risiko for afdrift vil en kompakt injektions-/mini-driftsdyse være velegnet. Pas på, at bomhøjden langs markkanten ikke er mere end 40 cm over sprøjtemålet. Morgensprøjtning på dage med udsigt til sol vil være perfekte sprøjteforhold, hvis der ikke er kraftig dug på planterne.
-7 -
For de fleste produkters vedkommende må der ikke falde regn indenfor de følgende 4-6 timer. Roundup Flex, som optages hurtigere og angives at være regnfast efter 4 timer, er et velegnet middel i en periode med risiko for nedbør.
Mekanisk bekæmpelse Stubbearbejdning i august-september forud for vintersæd har under forudsætning af fuld gennemskæring god effekt mod grå bynke, men ikke mod tidsler, svinemælk, agerpadderokke og følfod. Stubbearbejdning vil alene stoppe yderligere tilvækst af de sidstnævnte arter.
Arealer i den 5-årige plejegræsordning skal være plejet den 31. august Husk at arealer i den 5-årige plejegræsordning med tilsagn med forpligtelse til afgræsning eller slæt skal i deres helhed fremstå jordbrugsmæssigt udnyttede den 31. august. Det gælder for de arealer med plejegræstilsagn indgået fra 2007 og frem med forpligtigelse til afgræsning eller slæt, som bliver kontrolleret efter ”tæt lavt plantedække”. For arealer med kontrol efter fast græsningstryk gælder andre regler. Hvis arealet er et landbrugsareal med forpligtelse til afgræsning, skal arealet d. 31. august i sin helhed fremstå som tydeligt afgræsse med tæt
lavt plantedække. Det betyder, at mindst 50 % af plantedækket skal være under 40 cm højt den 31. august. Hvis arealet er et naturområde med forpligtigelse til afgræsning skal arealet også i sin helhed fremstå tydeligt afgræsse med tæt lavt plantedække. Men her vurderes plantedækket som lavt, hvis det bærer tydeligt præg af afgræsning. Ved en kontrol vil det blive vurderet, om mindst 50 % af plantedækket er tydeligt afbidt den 31. august hvert år i tilsagnsperioden.
-8 -
Vigtige datoer • 1. juli – 15. september: Udyrkede arealer skal slås mindst hvert andet år i perioden. • 1. juli – 15. september: Arealer med permanent græs og græs i omdrift skal slås mindst en gang hvert år i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 1. august: Det er ikke tilladt at foretage jordbearbejdning i perioden fra høst og til 1. november på lerjord (JB 5-11) og til 1. februar på sandjord (JB 1-4). • 1. august: forbud mod jordbearbejdning på landbrugsarealer med minimum 12 grader hældning og et sammenhængende areal på mindst 5000m2 frem til 15. februar. Pløjefri dyrkning og let jordbearbejdning som f.eks. stubharvning tillades dog. • 31. august: I miljøordningerne ’Pleje af græsarealer’ skal betingelserne om lavt, tæt plantedække være opfyldt medmindre der er valgt fast græsningstryk • 1. september: Frist for at indberette leverancer af forarbejdet husdyrgødning, handelsgødning, afgasset biomasse og anden organisk gødning for 2013/2014. • 2. september: Sidste frist for at indberette efterafgrøder eller deres alternativer. Tidligt sået vinterhvede samt frivillig brak langs vandløb kan dog indberettes frem til 10. september.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 2. september 2014. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
-9 -
KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT
Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk
Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk
Søren Lykkegaard Hansen Planteavlskonsulent Mobil nr. 26 166 116 Email slh@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk
-10 -
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk
Aktuelle løsninger uge 35 - 2014 8.58'76%(. 03(/6( 8NUXGWVEHN PSHOVH L VWXE 3n DUHDOHU KYRU GHU VNDO VnV YLQWHUV G L HIWHUnUHW )¡UVW HIWHU RNWREHU KYLV GHU VNDO VnV YnUV G
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 9HG SO¡MHIUL V\VWHPHU KYLV JO\SKRVDW NXQ VNDO KDYH HIIHNW Sn IU¡XNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ 6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V VPnW WRNLPEODGHW XNUXGW 6WXEEHDUEHMGQLQJ KDU QRJHQ HIIHNW *O\SKRVDW DQYHQGHV HIWHU *O\SKRVDW J
Q\IUHPVSLULQJ DI XNUXGW VRP KDU EODGH HOOHU PLQGUH O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V
*O\SKRVDW J
Y VHOKDOH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO RJ DQGUH VYLQJOHU
+YLV JO\SKRVDW VNDO KDYH RSWLPDO HIIHNW Sn URGXNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ I¡UVW Sn HIWHUnUHW RJ G¡JQ VLGVW Sn HIWHUnUHW NYLN JUnEXQNH I¡OIRG .YLN VNDO KDYH XGYLNOHW EODGH RJ WLGVOHU VNDO Y UH L Y NVW *O\SKRVDW J
DJHUWLGVOHU *O\SKRVDW J
1HGYLVQLQJ DI VWXE HIWHU )U¡JU V O NJ J SU KD
0LGGHO
*O\SKRVDW J
)U¡JU V
O NJ J SU KD
0LGGHO
([SUHVV 6;
*U VXNUXGW
U¡GVYLQJHO HQJUDSJU V VPDOEODGHGH IU¡JU VDUWHU
%HN PSHU NLPEODGHW XNUXGW
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
1nU JHQY NVW RJ NYLNNHQ KDU DNWLYH EODGH NDQ GHU EHKDQGOHV 1HGVYLQLQJ DI IU¡JU VVHU OLWHU KD DQYHQGHV WLO EHN PSHOVH DI U¡GVYLQJHO HQJUDSJU V HOOHU DQGUH VPDOEODGHGH IU¡JU VDUWHU
DOP LWDO UDMJU V U¡GVYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RII ODEHO VWLYEODGHW VYLQJHO RII ODEHO HQJUDSJU V RJ KXQGHJU V 1nU XNUXGW HU L Y NVW HIWHU K¡VW RJ LQGHQ GHQ VHSWHPEHU ([SUHVV Pn NXQ DQYHQGHV HQ JDQJ SU V VRQ RJ XGHOXNNHU DQYHQGHOVH DI +XVVDU
2II ODEHO JRGNHQGW +YLV GHU HU PDQJH VWHGPRGHU
)RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (&
6SLOGNRUQ
5¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO 1nU PDQ IRUYHQWHU DW VW¡UVWHGHOHQ DI VSLOGNRUQHW HU VSLUHW IUHP
0LGGHO
6SLOGNRUQ
%HN PSHU )XJOHJU V K\UGHWDVNH %XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQEORPVW WYHWDQG UHQSULV
%XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQYDOPXH WYHWDQG UHQSULV
&RPPDQG &6 6WRPS &6 &RPPDQG &6 6WRPS &6
%XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQYDOPXH WYHWDQG UHQSULV IRUYHQWQLQJ RP YLV HIIHNW PRG Y VHOKDOH
9LQWHUUDSV XNUXGWVEHN PSHOVH QnU DIJU¡GHQ KDU EODGH
%HP UNQLQJHU
DJHUVWHGPRGHU
&RPPDQG &6 &RPPDQG &6
O NJ J SU KD
3ULV NU SU KD
'))
9LQWHUUDSV XNUXGWVEHN PSHOVH O NJ J SU KD
%HN PSHU
0LGGHO
$JLO (& 6SUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (&
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
9nUE\J VSLOGNRUQ
9LQWHUV G VSLOGNRUQ
)RFXV 8OWUD 'DVK $JHUU YHKDOH DOP UDSJU V KHMUH YLQGDNV $JLO (& )RFXV 8OWUD 'DVK (QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V $JLO (& )RFXV 8OWUD 'DVK 9HG GRVHULQJHU XQGHU O KD WLOV WWHV VSUHGH NO EHPLGGHO
-11 -
/DY GRVLV GHU LNNH NDQ YHQWH WLO DW DOW VSLOGNRUQHW VSLUHU IUHP 2II ODEHO JRGNHQGW WLO HQJUDSJU V U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RJ DOP 5DMJU V
%HP UNQLQJHU (IWHUnU XPLGGHOEDUW HIWHU VnQLQJ RJ LNNH VHQHUH HQG I¡U IUHPVSLULQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG 6HQHVW GDJH HIWHU VnQLQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 6WRPS $FWLYXV RJ ,QWHU 3HQGLPHWKDOLQ KDU RII ODEHO 6WRPS &6 KDU HQ UHJHOUHW JRGNHQGHOVH O 6WRPS &6 VYDUHU WLO O 6WRPS NJ $FWLYXV HOOHU O ,QWHU 3HQGLPHWKDOLQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG
%HP UNQLQJHU 6SLOGNRUQ 9nUE\J EHN PSHV NXQ KYLV DIJU¡GHQ HU WU QJW
6SLOGNRUQ 9LQWHUE\J HU PHUH I¡OVRP HQG KYHGH VRP LJHQ HU PHUH I¡OVRP HQG UXJ
*U VXNUXGW OHW EHN PSHOLJH DUWHU
*U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU *U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU %HGVWH O¡VQLQJ PRG UDMJU V
6.$'('<5 9LQWHUUDSV O NJ J SU KD
0LGGHO
3ULV NU SU KD
5DSVMRUGORSSHU .DUDWH :* 1H[LGH &6 &\WKULQ &\SHUE &\SHUE : .DLVR 6RUELH
9LQWHUDIJU¡GHU O NJ J SU KD
%HNÂ PSHU
0LGGHO
$JURV 6QHJOHNRUQ $JURV 6QHJOHJLIW 6PDUW%D\W 6OX[[ +3
3ULV NU SU KD
%HNÂ PSHU 6QHJOH
$//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
-12 -
%HPÂ UNQLQJHU 0HG ELPÂ UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU VÂ VRQ 0HG ELPÂ UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU VÂ VRQ 0HG ELPÂ UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU VÂ VRQ 0HG ELPÂ UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU VÂ VRQ 0HG ELPÂ UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU VÂ VRQ
%HP UNQLQJHU 'HQ ´WLOVWU NNHOLJH´ GRVLV DIK QJHU DI DQJUHEVVW\UNHQ 'HU NDQ YHG NUDIWLJHUH DQJUHE Y UH EHKRY IRU DW JHQWDJH EHKDQGOLQJHQ +ROG ¡MH PHG KYRU KXUWLJW JUDQXODWHUQH EOLYHU  GW RS