AfgrødeNyt NR. 2 1 - 6. september 2 017
INDHOLD Aktuelt i marken Etablering af vintersæd Gødskning af vintersæd om efteråret Red det nye frøgræsudlæg Endelige resultater fra sortsforsøgene - vinterrug Endelige resultater fra sortsforsøgene - vinterhvede Vigtige datoer
Aktuelt i marken Ikke alle har nået at så den vinterraps, de gerne ville i år, men har du nået det, så hold godt øje med den. Vi ser mange steder gnav af rapsjordlopper i bladene – både i marker hvor udsæden er bejdset og hvor den ikke er det. Skadetærsklen er 10 % bortgnavet bladareal indtil rapsen har 4 løvblade. Hvis du har gule fangbakker stående, så er det tid til at få dem sat ud i vinterrapsen for at følge flyvningen af rapsjordlopper. Ved at følge flyvningen kan du se, om der senere bliver behov for at bekæmpe rapsjordloppens larver.
Du bør også holde godt øje med angreb af snegle ikke bare i din vinterraps men også i dine korsblomstrede efterafgrøder. Inde i markerne er det typisk de små agersnegle, du eventuelt kan finde, mens det i kanten af marken typisk er de store ’dræbersnegle’. Hvis du har spredt sneglekorn, og de er væk, så er det tid til at køre noget mere ud. I vinterrapsen har der også de sidste par år været snak om angreb af rapsrødsot, der spredes med ferskenbladlus. Forsøg har vist, at hvor ferskenbladlus er bekæmpet, er angreb af rapsrødsot mindsket, men
der er ikke set merudbytter. Derfor anbefaler vi ikke en generel bekæmpelse af ferskenbladlus. Hvis du skal bruge Belkar til ukrudtsbekæmpelsen i vinterraps, så vær opmærksom på, at der skal være 7 dages afstand til f.eks. bekæmpelse af spildkorn og vækstregulering. Og husk at du ikke må anvende Belkar i sorten Quartz. Mange af rapsmarkerne er sået til den sene side i år pga. vejret. Derfor er behovet for vækstregulering, alt andet lige, mindre. Hvis du skal vækstregulere, så husk at triazol-
reglen sætter en begrænsning for anvendelsen af bl.a. Orius. Vi anbefaler derfor Juventus til vækstregulering af raps i efteråret. Juventus har også effekt på lys bladplet og nogen effekt på phoma. Hold øje med lagrene. Meget korn er høstet vådt i år, og hvis ikke der er sket en tilstrækkelig nedtørring, giver det risiko for varmedannelse og angreb af toksinproducerende svampe. Tjek derfor jævnligt temperaturen flere steder i lagrene. Hvis du har brakmarker, så skal de være slået én gang i perioden 1.
august – 15. september. For græsmarker gælder det, at de skal være slået én gang i perioden 1. juni – 15. september. Her kan afgræsning erstatte slåning. Sidste frist for at indberette ændringer til efterafgrøderne er 11. september. Sidste frist for at indberette tidligt sået vintersæd er allerede 10. september.
hvert år områder i marker, hvor der er misvækst pga. lave reaktionstal. Men omvendt er det også vigtigt ikke at kalke for meget, så optagelsen af f.eks. mangan bliver vanskelig. Samtid så kan jordprøver, hvis fosfortallene er lave, give dig lov til at udbringe mere fosfor. Se mere om muligheder for regulering af det nye fosforloft i AfgrødeNyt nr.20.
Du kan stadig nå det, hvis vi skal udtage jordprøver for dig i dette efterår. Vi anbefaler, at du får taget jordprøver hvert 5. år, så du ikke gøder og kalker i blinde. Vi ser
Etablering af vintersæd En god etablering af vintersæden lægger grunden for et godt udbytte. Derfor kræver etableringen, at man har fokus på, at såbedet er i orden. For at kunne holde ensrettet sådybde skal marken være jævn. Det gælder selvfølgelig især, hvor der køres med såmaskiner, der ikke har individuel dybdestyring. I pløjede systemer er det vigtigt at få pakket jorden ordentligt, og såmaskinens egen pakvalse er ikke altid nok. Derfor er jorden oftere løsere imellem traktorhjulene, hvilket kan give en uens sådybde på tværs af såmaskinen. En pakning af jorden enten i forbindelse med selve pløjningen, eller ved en forudgående jordpakning inden eller under såning, kan være med til at løse problemet. Men pak aldrig våd jord, da det vil give iltmangel. Kør ikke hurtigere end såmaskinen kan holde en ens sådybde. Såmaskiner med relativt lavt skærtryk har svært ved at holde en ens sådybde ved hastigheder over 8-9 km pr. time. Maskiner med højt
2
skærtryk kan bedre arbejde ved hastigheder på over 10 km i timen. Husk løbende at tjekke, at der udsås den ønskede mængde, samt at sådybden er korrekt. Navnlig når man skifter til andre jordtyper, kan sådybden ændre sig. På stærkt lerede eller knoldede pletter, eller hvor der er risiko for kraftige angreb af snegle, kan det være nødvendigt at øge udsædsmængden til det dobbelte eller så arealet to gange. En ekstra såbedsharvning er også meget gavnlig. For al vintersæd gælder det, at udsæden skal dækkes godt af jord, så der ikke er en åben vej for sneglene. Husk at være kritisk i forhold til såbedets karakter, når du vurderer den forventede markspiring. Vi oplever oftere steder, hvor der er regnet med en for høj markspringsprocent end en for lav. Derfor har vi tidligere nedjusteret forventningerne til markspiringen i tabellen på næste side.
Tidlig såning giver generelt det største, men også det mest usikre udbytte. Men tidlig såning øger også fremspiringen af græsukrudt, så på arealer med problemer med disse, anbefaler vi på det kraftigste at udsætte såningen. Tidlig såning kan også give problemer med havrerødsot, knækkefodsyge og goldfodsyge. Desuden så øges tendens til lejesæd så meget, at det ikke nødvendigvis kan afhjælpes med vækstreguleringsmidler.
Vejledende plantetal De anbefalede plantetal finder du i tabellen herunder. Samme tabel finder du på vores hjemmeside un-
der landbrug/planteavlsrådgivning/ værktøjer. Her kan du også se en tabel, hvor du direkte kan finde udsædsmængden i kg pr. ha ved
forskellige TKV og plantetal.
Retningsgivende plantetal pr. m2 Sådato
1/9-6/9
7/9-12/9
13/9-18/9
19/9-24/9
25/9-30/9
31/9-5/10
6/10-11/10
12/1015/10
Hvede
200
240
280
320
360
400
420
440
Vinterbyg*
-
220
240
280
340
-
-
-
V.byg hybr
130
140
150
-
-
-
-
-
Vinterrug
180
200
220
240
260
280
300
-
V.rug, hybr
150
160
180
190
200
(200)
(200)
-
Triticale
180
220
240
280
320
360
-
-
* For 6-radet vinterbyg sænkes plantetallet med 40 planter pr. m2 i forhold til det angivne.
Retningsgivende plantetal pr. m2
Ønsket plantetal x TKV ---------------------------------- = Udsæd (kg pr. ha.) % forventet markspiring
Vinterhvede Vinterhvede skal sås i 3-4 cm dybde. Den korrekte sådybde har stor betydning for udbyttet. Både for øverlig og for dyb såning kan give udbyttetab.
Markspiringsprocent Såbed
September
Oktober September
Godt
90 %
85 %
Middel
80 %
75 %
Dårligt
60 %
50 %
Vi anbefaler generelt at så vinterhvede mellem d. 10. og 20. september, men den kan sås i hele perioden fra d. 1. september til d. 15. oktober. Det er vigtigt at tilpasse plantetallet til såtidspunktet. Det anbefalede
plantetal i vinterhvede ligger på omkring 200 planter pr. m2 ved såning omkring 1. september stigende til 400 planter ved såning omkring 1. oktober, altså stiger plantetallet med omkring 6 planter pr. dag efter 1. september.
Som en tommelfingerregel vil 14 dages udsættelse af såtidspunktet føre til en halvering af bestanden af græsukrudt.
3
Vinterrug Vinterrug kan sås fra 1. september til først i oktober. Langt de fleste dyrker hybridrug, og her anbefaler vi at så fra 1. – 15. september pga. den dyrere udsæd. Tommelfingerreglen siger, at der skal sigtes mod 150 planter pr. m² 1. september – for hver dag der sås senere tillægges 2 planter pr. m².
% fremspiring giver 1,9 units pr. ha. Ved en TKV på 35 vil 1,6 unit svarer til 56 kg udsæd pr. ha.
Hybridrug sælges i sække med 12 units af hver 1.000.000 frø. Vægten står på posen. Dvs. at hvis der sås i et godt såbed 1. september, hvor vi regner med 150 planter pr. m² og 95 % fremspiring, så skal der sås 1,6 unit pr. ha. Såning 15. september med 180 planter pr. m² og 95
Pas på ikke at så rugen for dybt, så busker den sig ikke lige så godt. Optimal sådybde er 2 cm, men kernerne skal selvfølgelig lægges i fugtig jord.
Vinterbyg er den af vintersædsarterne, der egner sig dårligst til tidlig såning. Såning før 7. september kan generelt ikke anbefales. Såning midt i september giver normalt større udbytte.
toudbytter ved en udsædsmængde på 130 planter pr. m2 end 220 planter pr m² ved tidlig såtid først i september.
Hybrid vinterbyg Hybrid vinterbyg egner sig til tidlig såning, men den tidlige såning fremmes mest af ønsket om at spare på udsæden, da hybridsorterne er ca. dobbelt så dyre pr. kg udsæd i forhold til linjesorterne. Det er især vigtigt at tilpasse udsædsmængden af hybridvinterbyg i forhold til såtid, da forsøg har vist, at der blev opnået et lidt større net-
4
i ovenstående er der taget højde for, at antallet af kerner i en unit typisk er opgjort som antal spiredygtige kerner. Der er derfor taget højde for laboratoriespiringen og lagt flere kerner i sækken.
Bliver plantetætheden for stor, og det gælder også for linjesorterne, i forhold til såtid, vil vinterbyggen vokse kraftigt. Planterne presser hinanden opad, hvilket øger risikoen for udvintring, manganmangel og angreb af svampesygdommene trådkølle og sneskimmel samt risiko for lejesæd. En tidligt sået plantebestand af passende tæthed fremmer derimod buskningen og udviklingen af en krybende vækst, som giver planterne bedre
Vinterbyg Tidlig såning af vinterbyg må kraftigt frarådes, hvor agerrævehale, rajgræs og væselhale er et problem, samt hvor der generelt er meget græsukrudt. Dels giver tidligere såning en større fremspiring af græsukrudt, dels så har vi meget få græsukrudtsmidler at anvende i vinterbyg i efteråret og ingen i foråret. Vær også opmærksom på, at tidlig såning af hybridsorter med meget lav udsædsmængde giver mere plads til ukrudtet. Til gengæld har hybridsorterne en god konkurrenceevne, hvilket tæller den modsatte vej.
forudsætninger for at klare sig gennem vinteren. Hybridvinterbyg sås i 2,5-3,5 cm dybde, for at fremme buskning Linjesorter vinterbyg Vi anbefaler, at linjesorter af vinterbyg bliver sået midt i september (15. – 20. september) med en sådybde på 3-4 cm. Sørg for et godt såbed, hvor alle kerner bliver dækket.
Aktuelle løsninger uge 36 - 2017 8.58'76%(. 03(/6( (IWHUnU .YLN RJ URGXNUXGW L VWXE 3n DUHDOHU KYRU GHU VNDO VnV YLQWHUV G L HIWHUnUHW )¡UVW HIWHU RNWREHU KYLV GHU VNDO HWDEOHUHV YnUV G RNWREHU Sn DUHDOHU PHG SOLJWLJH HIWHUDIJU¡GHU 0)2 HIWHUDIJU¡GHU RJ PnOUHWWHGH HIWHUDIJU¡GHU PDUWV Sn DUHDOHU PHG HIWHUDIJU¡GHU L PDMV O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI 6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V VPnW WRNLPEODGHW
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI 6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI Y VHOKDOH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO RJ DQGUH VYLQJOHU
%HP UNQLQJHU
6WXEEHDUEHMGQLQJ KDU QRJHQ HIIHNW *O\SKRVDW DQYHQGHV HIWHU Q\IUHPVSLULQJ DI XNUXGW VRP KDU EODGH HOOHU PLQGUH
+YLV JO\SKRVDW VNDO KDYH RSWLPDO HIIHNW Sn URGXNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ I¡UVW Sn HIWHUnUHW RJ G¡JQ VLGVW Sn HIWHUnUHW 'H Q\H JO\SKRVDW PLGOHU 5RXQGXS )OH[ RJ 5RXQGXS 3RZHU 0D[ KDU HQ KXUWLJHUH RSWDJHOVH RJ GHW HU LI¡OJH HWLNHWWHQ WLOVWU NNHOLJW PHG HQ DIVWDQG Sn GDJH PHOOHP VSU¡MWQLQJ RJ MRUGEHDUEHMGQLQJ YHG EHN PSHOVH DI NYLN 'HWWH HU GRJ LNNH GRNXPHQWHUHW IRUV¡JVP VVLJW
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI $JHUVYLQHP ON I¡OIRG JUnE\QNH NYLN 7LGVOHU O SU KD
6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW *O\SKRVDW J DNWLYVWRI $JHUVYLQHP ON DJHUWLGVHO I¡OIRG JUnE\QNH NYLN O SU KD PRG WLGVOHU 1RYD%DODQFH
)RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD 6SUHGH NO EHPLGGHO RJ DPPRQLXPVXOIDW VLNUHU HIIHNWHQ 8QGHU PLQGUH JXQVWLJH IRUKROG 1RYD %DODQFH RSK YHU YLUNQLQJ DI KnUGW YDQG 'RVLV WLOSDVVHV YDQGHWV KnUGKHG
5RXQGXS )OH[
)¡OIRG JUnE\QNH NYLN O SU KD PRG WLGVOHU
7LOV WWHV LNNH DGGLWLYHU 5HJQIDVW HIWHU WLPHU
5RXQGXS 3RZHU0D[
$JHUVYLQHP ON DJHUWLGVHO I¡OIRG JUnE\QNH NYLN O SU KD PRG WLGVOHU
7LOV WWHV LNNH DGGLWLYHU 5HJQIDVW HIWHU WLPHU
1HGYLVQLQJ DI VWXE HIWHU )U¡JU V O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI 5DMJU V 6WUDQGVYLQJHO *O\SKRVDW J DNWLYVWRI 5¡GVYLQJHO (QJUDSJU V +XQGHJU V
9LQWHUUDSV XNUXGWVEHN PSHOVH QnU DIJU¡GHQ KDU PHUH HQG EODGH O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
%HONDU VW
%XUUHVQHUUH KHMUHQ E K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUQEORPVW NRUQYDOPXH VWRUNHQ E WYHWDQG
%HONDU VW %HONDU VW
%XUUHVQHUUH IXJOHJU V KHMUHQ E K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUQEORPVW NRUQYDOPXH VWRUNHQ E WYHWDQG
3ULV NU SU KD 3ULV NU SU KD
%HONDU VW
%HP UNQLQJHU 1nU JHQY NVW RJ NYLNNHQ KDU DNWLYH EODGH NDQ GHU EHKDQGOHV %HP UNQLQJHU 8QGHU XNUXGWVSODQWHU SU P 2SI¡OJQLQJ PHG \GHUOLJHUH O KD %HONDU QnU UDSVHQ KDU EODGH KYLV GHU RSVWnU EHKRY
0DQJH VWRUNHQ E KHMUHQ E YDOPXHU HOOHU NDPLOOH 6SOLWVSU¡MWQLQJ PHG FD XJHUV DIVWDQG
2YHU XNUXGWVSODQWHU SU P 1nU UDSVHQ KDU EODGH
'HU VNDO Y UH GDJHV DIVWDQG WLO I HNV EHN PSHOVH DI VSLOGNRUQ RJ Y NVWUHJXOHULQJ
9LQWHUUDSV XNUXGWVEHN PSHOVH VSLOGNRUQ RJ JU VXNUXGW QnU DIJU¡GHQ KDU PHUH HQG EODGH O NJ J SU KD
0LGGHO
$JLO (& VW
%HN PSHU
6SLOGNRUQ YnUE\J /DYHVWH GRVLV PDNV EODGH
6SUHGH NO EHPLGGHO
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 9nUE\J EHN PSHV NXQ KYLV DIJU¡GHQ HU WU QJW .XQ JDQJ SU V VRQ *RGNHQGHOVH XGYLGHW WLO DW RPIDWWH VSOLWEHKDQGOLQJ HIWHUnU PD[ O KD
)RFXV 8OWUD VW
'DVK $JLO (& VW
)RFXV 8OWUD VW 'DVK $JLO (& VW )RFXV 8OWUD VW
'DVK $JLO (& VW
6SLOGNRUQ YLQWHUV G /DYHVWH GRVLV PDNV EODGH
9nUE\J EHN PSHV NXQ KYLV DIJU¡GHQ HU WU QJW .XQ JDQJ SU V VRQ .XQ JDQJ SU V VRQ *RGNHQGHOVH XGYLGHW WLO DW RPIDWWH VSOLWEHKDQGOLQJ HIWHUnU PD[ O KD
+YHGH O KD RJ UXJ O KD .XQ JDQJ SU V VRQ *U VXNUXGW OHW EHN PSHOLJH DUWHU .XQ JDQJ SU V VRQ *U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU .XQ JDQJ SU V VRQ
$JHUU YHKDOH .YLN YLQGDNV
(QJUDSJU V KXQGHJU V IO\YHKDYUH
(QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V IO\YHKDYUH *U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU %HGVWH )RFXV 8OWUD VW O¡VQLQJ PRG UDMJU V .XQ JDQJ SU V VRQ )O\YHKDYUH NYLN UDSJU V O KD 'DVK 9HG GRVHULQJHU XQGHU O KD WLOV WWHV VSUHGH NO EHPLGGHO .XQ EHKDQGOLQJ KYHUW nU Sn VDPPH DUHDO +YLV GHU HU DQYHQGW $JLO L HIWHUnUHW NDQ GHWWH SURGXNW LNNH DQYHQGHV L IRUnUHW GD VDPPH )RFXV 8OWUD $JLO (& RJ DUHDO NXQ Pn EHKDQGOHV KYHUW nU $JLO (& JRGNHQGHOVH XGYLGHW WLO DW RPIDWWH VSOLWEHKDQGOLQJ L YLQWHUUDSV RP HIWHUnUHW ,QGHQIRU nU Pn PDQ JHUQH DQYHGH HQ JDQJ $JLO RJ HQ JDQJ )RNXV 8OWUD
5
9LQWHUKYHGH XGHQ XGOÂ J 7LGOLJ VnWLG O NJ J SU KD
0LGGHO
')) VW %R[HU VW %R[HU VW ')) $GLPD[ VW 7RSLN
9LQWHUVÂ G XGHQ XGOÂ J 1RUPDO VnWLG O NJ J SU KD
0LGGHO
')) VW %R[HU VW /H[XV :* ')) VW pQ DI I¡OJHQGH O¡VQLQJHU L VSU¡MWQLQJ %R[HU VW /H[XV :* %R[HU VW 2WKHOOR VW %R[HU VW /H[XV :* 7RSLN VW 5HQRO %R[HU VW /H[XV :* $WODQWLV 2' VW 6WRU EHVWDQG DI UDMJU V %R[HU VW 2WKHOOR 0DQJH UHVLVWHQWH DJHUU YHKDOH %R[HU VW ')) /H[XV :* 7RSLN VW 5HQRO
9LQWHUVÂ G PHG XGOÂ J 1RUPDO VnWLG O NJ J SU KD
0LGGHO
%HNÂ PSHU %XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJUÂ V IRUJOHPPLJHM IXJOHJUÂ V K\UGHWDVNH NDPLOOH UDMJUÂ V VWHGPRGHU VWRUNHQÂ E WYHWDQG YLQGDNV Â UHQSULV
%HNÂ PSHU $OP 7R NLPEODGHW XNUXGW In UDMJUÂ V UDSJUÂ V YLQGDNV 6WRUH VSLOGUDSV $OP 7R NLPEODGHW XNUXGW In UDMJUÂ V UDSJUÂ V YLQGDNV
3ULV NU SU KD
%HPÂ UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HPÂ UNQLQJHU
5DMJUÂ V LWDO 5DMJUÂ V $JHUUÂ YHKDOH
9Â VHOKDOH
VSU¡MWQLQJ Sn VRUW MRUG VSU¡MWQLQJ VW VSU¡MWQLQJ VW 7LGOLJ VnQLQJ 5DMJU V HQnULJ UDSJU V RJ WRNLPEODGHW XNUXGW 3DV Sn IRUGDPSQLQJ VSU¡MWQLQJ GDJH VHQHUH 9HG UDMJU V RJ JU VXNUXGW
VW IUHPVSLULQJ 9LQWHUE\J RJ YLQWHUUXJ O KD ')) 6SU¡MWQLQJ VW IUHPVSLULQJ 7LOV WWHV NXQ YHG VWRUH VSLOGUDSV VW IUHPVSLULQJ 9LQWHUE\J RJ YLQWHUUXJ O KD '))
9LQWHUE\J RJ YLQWHUUXJ PD[ J KD /H[XV VSU¡MWQLQJ VW IUHPVSLULQJ VSU¡MWQLQJ VW FD GDJH VHQHUH ,NNH 9LQWHUE\J VSU¡MWQLQJ VW IUHPVSLULQJ 9LQWHUE\J RJ YLQWHUUXJ PD[ J KD /H[XV VSU¡MWQLQJ VW FD GDJH VHQHUH ,NNH 9LQWHUE\J VSU¡MWQLQJ VW IUHPVSLULQJ 9LQWHUE\J RJ YLQWHUUXJ PD[ J KD /H[XV VSU¡MWQLQJ VW FD GDJH VHQHUH ,NNH 9LQWHUE\J
7RNLPEO XNUXGW HQnULJ UDSJUÂ V LWDO UDMJUÂ V HOOHU PHJHW DOP UDMJUÂ V
6W , RPUnGHU PHG OXQW HIWHUnU RJ IRUnUVNROGH HJQH N\VWQÂ UH RPUnGHU ,NNH 9LQWHUE\J
7RNLPEODGHW XNUXGW UDSJUÂ V YLQGDNV RJ PDQJH UHVLVWHQWH DJHUUÂ YHKDOH
VSU¡MWQLQJ VW IUHPVSLULQJ 9LQWHUE\J RJ YLQWHUUXJ PD[ J /H[XV VSU¡MWQLQJ VW QnU NRUQHW KDU EODGH FD XJH HIWHU V\QOLJH VSU¡MWHVSRU ,NNH 9LQWHUE\J 2SI¡OJQLQJ PHG $WODQWLV WLGOLJW IRUnU
%HNÂ PSHU
$OP 7RNLPEODGHW XNUXGW ')) VW $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW HQnULJ UDSJU V ')) VW I¡OJHQGH PXOLJKHG YHG XGO J DI U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO RJ KXQGHJU V YDOPXH HQnULJ UDSJU V 6WRPS &6 VW
3ULV NU SU KD
%HPÂ UNQLQJHU VW IUHPVSLULQJ VW IUHPVSLULQJ 0D[ O 6WRPS HOOHUV WU\NNHU GHQ XGOÂ JJHW 6W IUHPVSLULQJ 2II ODEHO
, YLQWHUE\J RJ YLQWHUUXJ QHGVÂ WWHV ')) GRVHULQJHQ WLO O KD
8NUXGW L DOP UDMJUÂ V RP HIWHUnUHW XGODJW L UHQEHVWDQG O NJ J SU KD
0LGGHO
%HNÂ PSHU
%R[HU 1nU DIJU¡GHQ HU L JRG (QnULJ UDSJU V YLQGDNV Y NVW
6WRPS &6 VW
6
')) I¡U IUHPVSLULQJ 6SUHGH NO EHPLGGHO
(QnULJ UDSJUÂ V WRNLPEODGHW XNUXGW
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 2II ODEHO JRGNHQGHOVH (YW VRP VSOLWVSU¡MWQLQJ PHG GDJHV LQWHUYDO %HVW HIIHNW RSQnV YHG DW VSU¡MWH Sn IXJWLJ MRUG .XQ HIWHU DIWDOH PHG IU¡ILUPD
2II ODEHO +DOP Pn LNNH RSIRGUHV $FWLYXV :* KDU RII ODEHO WLO DQYHQGHOVH DI NJ KD 8GOÂ J VnV L FP G\EGH 0D[ JDQJ SU YÂ NVWVÂ VRQ
2II ODEHO ')) /HJDF\ 6HPSUD RJ 'LIODQLO 'HW HU DIJ¡UHQGH IRU VNnQVRPKHGHQ DW UDMJU VIU¡HW HU G NNHW DI PLQ FP MRUG 0D[ JDQJ SU Y NVWV VRQ +DOP Pn LNNH RSIRGUHV
)U¡JU V
O NJ J SU KD
0LGGHO
%HNÂ PSHU NLPEODGHW XNUXGW
')) '))
DJHUVWHGPRGHU WYHWDQG DJHUVWHGPRGHU WYHWDQG
2II ODEHO JRGNHQGW VPnIU¡HW DUWHU +YLV PDQJH VWHGPRGHU 2II ODEHO JRGNHQGW VWRUIU¡HW DUWHU +YLV PDQJH VWHGPRGHU
+XVVDU 3OXV 2' 5HQRO
(QnULJ UDSJUÂ V
2II ODEHO (QJUDSJU V U¡GVYLQJHO EDNNHVYLQJHO 0n DQYHQGHV IUHP WLO VHSWHPEHU 7LGOLJW IRUnU NDQ GHU HIWHU EHKRY I¡OJHV RS PHG O +XVVDU 3OXV 2' SU KD +DOP Pn LNNH RSIRUGUHV 8GHOXNNHU DQYHQGHOVH DI ([SUHVV
$JLO (& 6SUHGH NOÂ EHPLGGHO
6SLOGNRUQ
6SLOGNRUQ PD[ EODG IRU HIIHNW 2II ODEHO JRGNHQGW WLO HQJUDSJUÂ V EDNNHVYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RJ DOP 5DMJUÂ V 0D[ EHK SU VÂ VRQ
$JLO (& 6SUHGH NOÂ EHPLGGHO
6SLOGNRUQ
2II ODEHO JRGNHQGW U¡GVYLQJHO 0D[ EHK SU V VRQ
)U¡JU V 5¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO O NJ J SU KD
0LGGHO
)RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& 6SUHGH NOÂ EHPLGGHO
%HN PSHU $OP UDSJU V KHMUH NQ E¡MHW U YHKDOH VSLOGNRUQ 6SLOGNRUQ
6YDPSHEHNÂ PSHOVH 9LQWHUUDSV
O NJ J SU KD
0LGGHO -XYHQWXV VW )ROLFXU ;SHUW VW 2ULXV (: VW )ROLFXU (: VW 3URVDUR (& &DQWXV
6.$'('<5 9LQWHUUDSV
O NJ J SU KD
%HNÂ PSHU 5RGKDOVUnG /\V EODGSOHW
5RGKDOVUnG
%HNÂ PSHU 5DSVMRUGORSSHU
0DYULN ) 1H[LGH &6 &\WKULQ &\SHUE &\SHUE :
O NJ J SU KD
0LGGHO .DUDWH :* .DLVR 6RUELH
9LQWHUDIJU¡GHU
0LGGHO 6OX[[ +3 $JURV 3UR 6QHJOHNRUQ $75 6QHJOHNRUQ )HUUH[
%HNÂ PSHU 6QHJOH
9Â NVWUHJXOHULQJ 9LQWHUUDSV
O NJ J SU KD
%HPÂ UNQLQJHU
([SUHVV 6;
*UÂ VXNUXGW
3ULV NU SU KD
0LGGHO &DU\[ -XYHQWXV VW
DOP LWDO UDMJU V U¡GVYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RII ODEHO VWLYEODGHW VYLQJHO RII ODEHO HQJUDSJU V RJ KXQGHJU V 1nU XNUXGW HU L Y NVW HIWHU K¡VW RJ LQGHQ GHQ VHSWHPEHU ([SUHVV Pn NXQ DQYHQGHV HQ JDQJ SU V VRQ RJ XGHOXNNHU DQYHQGHOVH DI +XVVDU
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 5¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO 1nU PDQ IRUYHQWHU DW VW¡UVWHGHOHQ DI JU V VSLOGNRUQHW HU VSLUHW IUHP
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU O¡YEODG VWDGLHW Y NVWUHJXOHUHQGH HIIHNW EODG VW YLUNHU RJVn Y NVWUHJXOHUHQGH 0DNV EHK 2ULXV (: 'RVLV K YHV YHG URGKDOVUnG O KD 9HG XGEUHGWH DQJUHE DI URGKDOVUnG HU GRVLV IRU ODY O¡YEODG VWDGLHW VLGHHIIHNW Y NVW UHJXOHULQJ 0DNV EHK
3ULV NU SU KD
%HPÂ UNQLQJHU
3ULV NU SU KD " "
%HPÂ UNQLQJHU
0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU YÂ NVWVÂ VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU YÂ NVWVÂ VRQ 0DNV pQ EHKDQGOLQJ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU YÂ NVWVÂ VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU YÂ NVWVÂ VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU YÂ NVWVÂ VRQ
'HQ ´WLOVWU NNHOLJH´ GRVLV DIK QJHU DI DQJUHEVVW\UNHQ 'HU NDQ YHG NUDIWLJHUH DQJUHE Y UH EHKRY IRU DW JHQWDJH EHK +ROG ¡MH PHG KYRU KXUWLJW JUDQXODWHUQH EOLYHU  GW RS
%HNÂ PSHU
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 9 NVWUHJXOHULQJ )UD O¡YEODG VWDGLHW VLGHHIIHNW URGKDOVUnG
9 NVWUHJXOHULQJ URGKDOVUnG O\V EODGSOHW O¡YEODG VWDGLHW YLUNHU PRG URGKDOVUnG $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
7
Gødskning af vintersæd om efteråret Arealer med manganmangel På jorder med stor risiko for manganmangel, det vil sige de milde, skarpe eller humusholdige, kan manganmanglen forebygges ved placering af 10-15 kg kvælstof pr. ha i svovlsur ammoniak eller alternativt NS 26-14 ved såning. Hvis du ikke har mulighed for at placere gødningen, er iblanding i såsæden et godt alternativ. De toradede sorter er mere følsomme overfor manganmangel end de seksradede. Endnu et alternativ er udspredning af så lav en kvælstofmængde, som der kan bredspredes, efter såning. I praksis er der også set god effekt, selv om gødningen først er spredt fra fremspiring og et stykke ind i oktober. Så kan køresporene bruges, og der er mulighed for at indskrænke gødskningen til de kendte problemområder i marken. Tilførslen
8
skal dog være foretaget, inden mangelsymptomerne kan ses. Kvælstof, fosfor og kalium på arealer, hvor der ikke er manganmangel Der er kun undtagelsesvis behov for at tilføre vintersæd kvælstof, fosfor eller kalium om efteråret. Sammenstilling af forsøg udført i perioden 1987-2016 viser, at der er meget langt mellem forsøg med merudbytter. De få forsøg med merudbytter ved tildeling af fosfor eller kalium kunne heller ikke relateres til lave fosfor- eller kaliumtal, hvilket forekommer mærkeligt. Vi har nogle gange set, at vintersæd efter frøgræs mangler kvælstof om efteråret, da omsætning af frøgræsmåtten bruger det tilgængelige kvælstof. I et pløjefrit
system, hvor der er nedmuldet halm, kan der, specielt under tørre forhold, også være forbigående kvælstofmangel. I begge tilfælde kan der så være behov for ca. 20 kg kvælstof pr. ha. Så tildeling af gødning til vintersæden bør indskrænke sig til de nævnte situationer, og hvor der er erfaring for, at det gavner. Tilførsel af ca. 50 kg kalium pr. ha til marker med lave kaliumtal er samtidig med til at sikre overvintringen. Hvis en planteavler har placeringsudstyr, kan det også være en god ide at placere fosfor og kalium samtidig med såning af vintersæden, så det kun er kvælstofgødningen, der skal tilføres om foråret.
Red det nye frøgræsudlæg I år udfordrer den sene høst og halmbjergning de nye frøgræsudlæg. Derfor er det ekstra vigtigt at passe dem bedst muligt. Der er jo mange penge at hente i at få det nye udlæg til at lykkes. Trykskader Trykskader koster udbytte i næste års frømark. Vær derfor meget opmærksom på ’transportkulturen’ i marken, så der sker en kontrolleret færdsel. Det gælder i allerhøjeste grad også færdsel med halmvogne og læssemaskiner, der i dag ofte er ret tungt materiel, som ofte ses køre på kryds og tværs i marken. Pasning efter høst Høsten i år var senere end sidste år. Det betyder, at der mange steder er 14 dage mindre for de små græsplanter at vokse i, inden væksten stopper. Det er vigtigt i denne periode, at give det nye udlæg mulighed for at udnytte lysindstrålingen optimalt til at udvikle de nye skud. De fleste har i vårbyg sat en kort stub, men der er fortsat behov for at pudse stubben af mange steder. Skyggeeffekten af stub og ukrudt skal holdes nede. Mange har korrekt sået svingeludlæg i vårbyg på hver anden tud.
Den sene høst kombineret med dobbelt rækkeafstand har givet forøget nedknækning af dæksæden flere steder. Det vil om kort tid betyde mere spildkorn end normalt, som vil give mere konkurrence og skyggevirkning. Vi anbefaler at bekæmpe spilkornet i rød- og stivbladet svingel med 0,3-0,5 l Agil pr. ha + sprede-klæbemiddel. Hvis der er agerrævehale i marken, øges doseringen til 0,8 l pr. ha + spredeklæbemiddel. I rajgræsudlæg kan der som off-label anvendes 0,12 l Agil pr. ha + sprede-klæbemiddel. Kamiller, spildraps og andet tokimbladet ukrudt kan bekæmpes i rajgræs og i svinglerne med 7,5 g Express pr. ha + sprede-klæbemiddel. Det er en god idé at sprøjte spildraps væk nu, både i forhold til konkurrence, men også i forhold til opformering af kålbrok. Det kan dog blive en udfordring i svinglerne, hvis man ønsker at anvende Hussar i foråret. Det er nemlig ikke tilladt at anvende minimidler to gange pr. sæson pga. minimiddelrestriktionen. Kvælstof-speederen Giv 50 kg kvælstof pr. ha nu, hvis udlægget er der, men er på vippen i størrelse og tæthed. Gødning tryller ikke flere planter frem, men
det stimulerer græssets vækst, når planterne mærker, at der er gode vilkår for vækst. Evt. kan der trækkes lidt fra igen, når svinglerne skal have efterårsgødskningen i oktober. Rajgræs i renbestand Mange har behandlet med 0,1 0,15 l DFF pr. ha lige efter såning. Denne sprøjtning har, ud over enårig rapgræs, god effekt på en lang række tokimbladede arter. Der kan dog komme en del spildraps i september, som bør bekæmpes. Dette gøres ligeledes med 7,5 g Express pr. ha + sprede-klæbemiddel. Spildkorn er meget vanskeligt at bekæmpe i rajgræs. Er det vårbyg, der er spildt, kan der som off-label anvendes 0,1 l Agil pr. ha + spredeklæbemiddel med rimelig effekt. Er det hvede, vil effekten være under 50 %. Når rajgræsplanterne er små, vil de være følsomme over for selv lave doser af Agil. Problemet skal derfor være betydeligt før behandlingen iværksættes. Beslutningen skal dog tages hurtigt, da størrelsen af spildkornet, især ved hvede, kun må være 1 blad.
Endelige resultater fra sortsforsøgene - vinterrug De endelige resultater fra Landsforsøgene er klar. KWS Livado og SU Performer har byttet plads, men Sort
ellers er der ikke sket de store ændringer, siden vi bragte resultaterne fra de første 4 forsøg i AfgrødeNyt
Kerneudb. (fht) Kerneudb. (hkg/ha)
Kerneudb. uden vækstreg. (hkg/ha)
Meldug, dækning (%)
nr. 19. Tallene i parenteserne er antal forsøg.
Skoldplet, dækning (%)
Brunrust, dækning (%)
KWS Binntto
104
(7)
105,1
(7)
97,6
(4)
4,0
(6)
4,3 (12)
12
(7)
KWS Florano
103
(7)
103,6
(7)
92,0
(4)
2,6
(6)
2,5 (12)
18
(7)
KWS Livado
100
(7)
101,0
(7)
94,2
(4)
0,5
(6)
3,9 (12)
3,6
(7)
SU Performer*
98
(7)
99,5
(7)
91,2
(4)
1,9
(6)
4,9 (12)
14
(7)
KWS Bono
98
(7)
99,1
(7)
89,9
(4)
4,0
(6)
7 (12)
13
(7)
Palazzo
97
(7)
97,6
(7)
89,1
(4)
1,9
(6)
7 (12)
28
(7) 9
Endelige resultater fra sortsforsøgene - vinterhvede I vinterhvede er de endelige resultater fra Landsforsøgene nu kommet. Der er sket lidt mindre
Sort
forskydninger mellem sorterne siden de foreløbige resultater, vi bragte i AfgrødeNyt nr. 18. Tallene i parente-
Kerneudb. forholdstal (fht)
serne er antal forsøg.
Kerneudbytte (hkg/ha)
Merudb. for bladsvampebek. (hkg/ha)
Graham
101
(9)
109,2
(9)
14,4
(4)
Substance
101
(9)
108,7
(9)
47,1
(4)
Benchmark
100
(9)
108,4
(9)
14,9
(4)
Sheriff
100
(9)
108,3
(9)
14,3
(4)
Kalmar
99
(9)
106,7
(9)
19,7
(4)
Elixer
99
(9)
106,5
(9)
8,9
(4)
Torp
98
(9)
105,9
(9)
25,4
(4)
KWS Lili
98
(9)
105,7
(9)
27,2
(4)
Viborg
98
(9)
105,6
(9)
9,4
(4)
Nuffield
97
(9)
104,7
(9)
24,3
(4)
KWS Nils
97
(9)
104,6
(9)
16,3
(4)
KWS Cleveland
96
(9)
103,2
(9)
21,2
(4)
Pistoria
95
(9)
102,7
(9)
23,4
(4)
KWS Dacanto
93
(9)
100,1
(9)
15,3
(4)
Hereford
93
(9)
100,0
(9)
27,6
(4)
Creator
91
(9)
98,6
(9)
12,4
(4)
10
VIGTIGE DATOER • 15. maj – 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt. • 1. juni- 15. september: Arealer med permanent græs, der modtager grundbetaling, skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt fra 1. juni til 15. september. • 1. august: Arealer med brak og MFO-brak, som skal dyrkes med en vinterafgrøde, må jordbearbejdes og tilsås fra 1. august. Det er tilladt at anvende gødning og jordforbedringsmidler i forbindelse med etablering og dyrkning af vinterafgrøder. Dette gælder ikke for brakarealer, der indgår i alternativer til pligtige efterafgrøder. • 1. august: På JB 5-6 og JB 10-11, samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 7-9 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. oktober. På JB 1 - 4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. februar. For undtagelser se AfgrødeNyt nr. 20. 1. august-15. februar: Forbud mod vendende jordbearbejdning på visse arealer med en hældning på 12 grader eller mere ved sammenhængende landbrugsarealer over 5000 m2. • 7. september: Frist for at så vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale, der skal regnes med som alternativ til pligtige efterafgrøder er 7. september. • 10. september: Frist for indberetning af tidlig såede vinterafgrøder i skemaet ”Gødningskvote og Efterafgrøder” i Tast selv-service. • 11. september: Sidste frist for at indberette pligtige efterafgrøder og alternativer til pligtige efterafgrøder i skemaet ”Gødningskvote og Efterafgrøder” i Tast selv-service. • 15. september: Ved tilskudsordningen ’Pleje af græs- og naturarealer’, hvor der skal kontrolleres efter synlig afgræsset, skal betingelserne være opfyldt (dog 31. august for tilsagn indgået i 2014 eller tidligere). Husk, at give besked eller søg dispensation hos NaturErhvervstyrelsen, hvis det ikke er muligt. • 15. september: Sidste frist for at slå græs- og brakarealer. Slåningsbrak skal slås mindst én gang i perioden 1. august til 15. september. Græsarealer skal slås mindst én gang i perioden 1. juni til 15. september. På græsarealer kan slåning erstattes af afgræsning. • 30. september: Frist for at udbringe flydende husdyrgødning til etablerede, overvintrende fodergræs, vinterraps og grøngødning af gul sennep og olieræddike forud for sukkerroer.
11
VIGTIGE DATOER - fortsat • 1. oktober: På JB 7-9 må der jordbearbejdes forud for forårssåede afgrøder. • 1 oktober: På JB 7-9 må der jordbearbejdes på brakmarker forud for vårsåede afgrøder. Nedvisning er først tilladt efter 31. december. • 14. oktober: Sidste frist for at udbringe flydende affaldsprodukter eller flydende husdyrgødning til frøgræs med kontrakt.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer den 13. september 2017 Med venlig hilsen Planteavlskontoret
12