AfgrødeNyt NR. 22 - 7. september 2 01 6
INDHOLD • Aktuelt i marken • Ny pris på AfgrødeNyt i 2017 • Udbringning af fast gødning • Ukrudt i vintersæd • Vigtige datoer
Aktuelt i marken Det gode vejr ser ud til at fortsætte en uge endnu. Jordtemperaturen er derfor stadig høj og forventes ikke at falde til under 16°C indenfor den næste uge. På trods af det så anbefaler vi at starte med at så hybridrug og hybridvinterbyg. Men husk at holde udsædsmængden godt nede. For de to arter, anbefaler
vi her i anden uge af september, at du bruger tabellen for først uge af september. I vinterrapsen skal du fortsat holde øje med gnav af både snegle, jordlopper og, specielt i de tidligt såede marker, larver af kålmøl. Og når du nu er ude og kigge, så husk også at
kigge efter snegle i efterafgrøderne. Er vinterrapsen sået sent, kan der, specielt på mildere jordtyper, være behov for at tilføre ca. 25 kg N i handelsgødning, selvom der er nedfældet gylle til marken.
OBS! Hvis ikke du har modtaget AfgrødeNyt med posten torsdag, så giv os besked Post Danmark har ændret deres udsendelse af breve, så A-post ikke længere eksisterer. I stedet kan AfgrødeNyt nu sendes som Quickbrev. Post Danmark lover, at Quickbrevet er fremme dagen efter afsendelse. Det vil vi gerne være sikker på. Derfor beder vi dig om at ringe på tlf 7015 9900 og give besked i receptionen, hvis du IKKE har modtaget AfgrødeNyt torsdag.
Generelt anbefaler vi ikke vækstregulering af vinterraps, men i helt enkelte tilfælde kan det komme på tale i tidligt såede marker med en tæt plantebestand af en sort, der har en tendens til at strække sig i efteråret, og som er kraftigt gødet. Vælger du at vækstregulere, så vælg f.eks. Orius, der også har effekt på lys bladplet.
Har du græs- eller brakarealer, så husk at de skal være slået senest 15. september. På græsarealerne kan slåning erstattes af afgræsning. Har du ændret på dit efterafgrødeareal, skal dette indberettes til NaturErhverv senest d. 12. september. Hvis duhar sået vintersæd senest d. 7. september og ønsker, at det
skal indgå som et alternativ til pligtige efterafgrøder, skal det indberettes senest d. 10. september. Vær opmærksom på at tidligt sået vintersæd ikke kan erstatte MFO. Hvis du ønsker at få udtaget jordprøver i dette efterår, så kan det stadig nåes. Se mere i Afgrødenyt nr. 16.
Ny pris på AfgrødeNyt i 2017 Desværre betyder afskaffelsen af A-post og indførelsen af Quickbrevet en væsentlig højere porto. Det betyder, at vi bliver nødt til at sætte prisen op på papir-versionen af AfgrødeNyt i 2017. Næste år bliver prisen for AfgrødeNyt derfor kr. 1800
for papir-versionen, mens netversionen fortsat koster kr. 1000. I net-versionen har du den fordel, at der er en række links til f.eks. sprøjtemidler eller artikler, der ligger på vores hjemmeside. Hvis du abonnerer på net-versionen, så vil du modtage en sms samt
en mail, når AfgrødeNyt er klar. I mailen er der et direkte link til ugens AfgrødeNyt, så du kan læse den uden brug af koder. Giv os besked, hvis du ønsker at skifte til netversionen.
Udbringning af fast gødning i efteråret Når de ændrede frister for, hvornår efterafgrøderne må destrueres, sammenholdes med lukkeperioden, bliver det meget vanskeligt at ud-
bringe fast husdyrgødning i efteråret på arealer, hvor der skal være en vårsået afgrøde. Når der udbringes faste gødning inden såning, er det
et krav, at gødningen skal nedbringes indenfor 6 timer.
Tilladte udbringningsperioder inden etablering af vårsæd Udbringningsperiode efter Alle jordtyper
2
lovpligtige efterafgrøder
MFO-efterafgrøder
Fra 30/10 til 15/11 og fra 1/2
Fra 6/11 til 15/11 og fra 1/2
høst
Jb 1-4
Fra 1/2
Jb 5-6
Fra 1/11 til 15/11 og fra 1/2
Jb 7-9
1/10 til 15/11 og fra 1/2
Ukrudt i vintersæd Sædskifter med stor andel af vintersæd, tidligere såning og øget udbredelse af pløjefri dyrkning betyder, at især græsukrudt mange steder udgør et stigende problem. Der er nødvendigt med en langsigtet strategi for at forebygge opformering af ukrudt og at anvende de kemiske midler på en måde, der forebygger udvikling af herbicidresistens. Forebyg opformering af ukrudt Et afbalanceret sædskifte giver de bedste muligheder for at forhindre, at nogle ukrudtsarter bliver til et problem og er den bedste sikring mod udvikling af herbicidresistens. Derudover er der en lang række tiltag, som vil bidrage til at mindske ukrudtsbestanden: • Vårsæd forhindrer mere eller mindre de fleste græsser i at sætte frø. Enårig rapgræs, italiensk rajgræs og agerrævehale har dog en vis forårsfremspiring, og frøene kan nå at modne. Væselhale der spirer frem i vårsæd, kan ikke sætte frø. • Udsættelse af såtidspunktet for vintersæd giver mindre fremspiring af ukrudt, og er ikke mindst effektivt ved store græsukrudtsproblemer. Som tommelfingerregel bliver fremspiringen halveret ved at udsætte såtids-punktet med 2 uger. • Tidlig såning må frarådes, hvor agerrævehale, rajgræs og væselhale er et problem, samt hvor der generelt er meget græsukrudt. • Vinterrug, vinterbyg og triticale har i nævnte rækkefølge større konkurrenceevne mod ukrudt end hvede – gælder dog ikke ved tidlig såning af hybrider med lav udsædsmængde. • God etablering med jævn fordeling af planterne betyder, at afgrøden har god konkurrenceevne mod ukrudtet. Såteknik med lille rækkeafstand
er i den forbindelse en fordel. • Udsædsmængde justeres i forhold til såtidspunkt. Normalt er det ikke så relevant at udnytte, at øget plantetal giver bedre konkurrence mod ukrudt, men på arealer med vanskelige arter som agerrævehale, italiensk rajgræs og væselhale bør udsædsmængden øges. Hybrid vinterbyg har en kraftig vækst og dermed god konkurrenceevne mod ukrudt, men fordelen ved dette neutraliseres af den lave udsædsmængde, der normalt vil blive anvendt. • Urørt stub i så lang tid som muligt efter høst giver størst ”dødelighed” for både frø af græsukrudt og de fleste andre ukrudtsfrø. En undtagelse er gold hejre, hvor en øverlig stubbearbejdning (maks. 3 cm) lige efter høst får frøene til at spire. De fleste græsser har begrænset spirehvile, så når frøene ligger på jorden, vil de spire første gang, der kommer en fugtig periode. Frø, der ligger på jorden, vil ud over spiring også i stort omfang blive ødelagt ved svampeangreb eller spist af fugle og insekter. Er der behov for at fordele halm og avner, bør det ske med redskaber, der arbejder overfladisk. • Afslå eller få nedvisnet enkeltplanter eller mindre pletter med græsser, som er slæbt ind med halmpresser eller mejetærsker, så spredning forebygges. • Beskyt markkanter mod ukrudtsmidler, specielt glyphosat, så der opstår en stabil græskant, som ikke giver plads til burresnerre, blød og gold hejre, væselhale m.fl. • Slå om muligt markkanten, hvis der vokser uønskede ukrudtsarter, f.eks. gråbynke (hvis det er tilladt). • Sprøjt forageren til sidst, så ‘filmen’ af jordmiddel ikke brydes,
når der vendes med sprøjten. • Øg doseringen af ukrudtsmidler i forageren, hvor afgrøden ofte er mere åben, og dermed ikke yder ukrudtet så god konkurrence. • Skift bredde på forageren når du pløjer, for at skifte placering af sammenpløjningen. F.eks. ses italiensk rajgræs ofte i bånd, der følger sammenpløjningen. Sprøjt evt. med glyphosat, hvis der forekommer sammenpløjninger og i markhjørner. • Rengør mejetærsker og halmpresser så godt som muligt, så spredning mellem marker og ejendomme begrænses. • Lad spildfrø af frøgræs ligge urørt i stubben så længe som muligt og etablér en vårafgrøde efter frøgræs. Herbicidresistens Herbicidresistens hos agerrævehale og ital. rajgræs er nu så udbredt, at der er udsigt til store økonomiske tab, hvis du ikke gør en aktiv indsats for få nedbragt og i sidste ende elimineret etablerede bestande af de to arter. For alle gælder det om at undgå, at der bliver indslæbt nye bestande på arealer, hvor agerrævehale eller ital. rajgræs ikke findes, idet der er betydelig risiko for, at det kan være frø fra resistente planter.
Betragt resistent rajgræs og agerrævehale som flyvehavre, dvs. gå også efter enkeltplanter med glyphosat i rygsprøjten eller lugning.
3
Brug forskellige virkemekanismer Mange bestande af agerrævehale har nedsat følsomhed over for Lexus. Derfor er senere såning og Boxer i høj dosis nødvendig. To uger senere kan Topik anvendes mod den del af bestanden, som ikke måtte være resistent. Vent med ALS-hæmmerne Atlantis OD eller Broadway i fuld dosis til om foråret. Normalt vil Atlantis være det middel, som bevarer effekten i længst tid ved metabolisk resistens. I bestande, hvor der kun i få år har været anvendt Lexus, vil Lexus om efteråret give høj effekt, og du kan så om foråret bruge et fop-middel som f.eks. Topik. Skift mellem strategierne, hvor der ikke er problemer med resistens. Er der mistanke om ALS-resistens hos fuglegræs eller kamille på arealer, hvor der gennem mange år hyppigt er anvendt SU-midler, bør der vælges en strategi, hvor de bekæmpes så effektivt som muligt med midler med andre virkemekanismer. Dette gøres ved om efteråret at anvende effektive doser af Buctril/Maya/Xinca og/eller DFFmidler. ALS-resistens hos valmue imødegås ved at bruge Stomp eller Activus om efteråret. Hvor der har været en intensiv anvendelse af SUmidler gennem mange år, bør der ’investeres’ i de dyre Stomp-midler.
4
Bekæmpelse af tokimbladet ukrudt Kamille, fuglegræs, korsblomstret ukrudt, storkenæb, agerstedmoder, tvetand og ærenpris er de mest udbredte arter i vintersæd. DFF har, særligt når den bliver anvendt i høje doseringer, en bred effektprofil og har i forhold til andre midler særlig god effekt mod agerstedmoder og ærenprisarter - herunder vedbendærenpris, som andre midler ikke har god effekt imod. Buctril og Maya/ Xinca, som afløser Oxitril/Briotril, har også bred virkning og er en relevant blandingspartner, når ukrudtet er spiret frem med kimblade. Valmue bør bekæmpes om efteråret med et pendimethalin-middel som Stomp CS eller Activus, så der ikke udvikles herbicidresistens over for ALS-hæmmere. Hvis der er storkenæb og/eller kornblomst, vil Lexus være en relevant komponent i blandingen. Lexus bør dog ikke bruges for hyppigt, hvis der i sædskiftet bruges ALShæmmere i alle afgrøder. Der opnås bedst effekt mod storkenæb, når der sprøjtes på små planter. Sprøjt derfor tidligt såede marker, inden storkenæb har mere end første løvblad. Stomp/Activus har god effekt på storkenæb under fremspiring og frem til kimblade, men er uden effekt, når planterne har udviklet pælerod.
Burresnerre bekæmpes ofte tilstrækkeligt med Boxer + DFF, så opfølgning det følgende forår kan begrænses til en randbehandling. Er kamille dominerende, er det normalt nødvendigt med bekæmpelse både efterår og forår. I efteråret anvendes DFF og/eller Buctril/ Maya/Xinca. En høj dosering af DFF vil have en vis langtidsvirkning mod kamille, men på arealer med stor bestand er opfølgning i foråret normalt alligevel nødvendig. En høj DFF dosering er især relevant for at forebygge resistens, hvor der gennem mange år hyppigt har været anvendt SU-midler. Om foråret er der mulighed for at anvende midler med aminopyralid som resistensbryder, f.eks. Mustang forte.
Ukrudtsbestand og dyrkningsforhold
Strategi for kemisk ukrudtsbekæmpelse
Pløjning indgår normalt som led i jordbearbejdningen Enårig rapgræs i et varieret sædskifte
Boxer anvendt i efteråret bør være det primære valg. Jo mere vårsæd i sædskiftet jo lavere dosis er mulig, men juster altid dosis i forhold til bestanden af enårig rapgræs i den aktuelle mark. DFF i høj dosis har også væsentlig effekt. Supplerende bekæmpelse om foråret med Atlantis vil normalt ikke være aktuelt. I alsidige frøgræssædskifter anvendes relativt høje doser af Boxer for at nedbringe bestanden af enårig rapgræs mest muligt.
Enårig rapgræs og evt. lidt vindaks i et varieret sædskifte
Boxer sikrer kontrol med små bestande af vindaks. DFF i høj dosis har også væsentlig effekt mod enårig rapgræs. Opfølgning om foråret er normalt ikke nødvendig.
Vindaks og enårig rapgræs i større bestande
Afhængigt af bestanden af vindaks anvendes Boxer om efteråret i en dosering fra 0,75 l til 1,5 l pr. ha. Om foråret bekæmpes overlevende vindaks efter behov. Både Atlantis OD, Broadway, Tombo, Serrate, Cossack OD, Hussar OD, Hussar Plus og Monitor har effekt, så eventuel forekomst af andre græsser vil bestemme middelvalget.
Almindelig rapgræs, enårig rapgræs, vindaks Boxer, som bør anvendes mod enårig rapgræs og vindaks, har god effekt på alm. rapgræs, der spirer fra de øvre jordlag, men ikke på planter, der spirer fra dybere lag. På arealer med almindelig rapgræs er det derfor nødvendigt at supplere bekæmpelsen om foråret med f.eks. 6-8 g Monitor, 80-90 g Broadway, 0,1-0,15 l Topik, 0,40,5 l Cossack OD eller 0,35-0,4 l Atlantis OD pr. ha. Middelvalg er afhængigt af forekomsten af andre græsser. Sprøjt i det tidlige forår, mens planterne er små. Almindelig rajgræs og enårig rapgræs
1,5-2 l Boxer pr. ha '”lægger låg” på almindelig rajgræs om efteråret, således at bekæmpelsen kan gøres færdig med Cossack OD, Broadway, Serrate, Hussar Plus eller Hussar OD om foråret. Hvis der både er behov for at bekæmpe enårig rapgræs og rajgræs, anbefales Cossack OD eller Broadway + Atlantis. Også Broadway har en vis effekt på enårig rapgræs.
Tabellen fortsættes på de næste sider 5
Italiensk rajgræs og/eller meget stor bestand af almindelig rajgræs
Ved italiensk rajgræs eller meget store bestande af rajgræs kan det være aktuelt at bekæmpe rajgræs med Othello/Atlantis OD i efteråret. Othello/Atlantis bør om efteråret altid blandes eller kombineres med Boxer. Effekt af Othello/Atlantis kræver gode vækstbetingelser. Det er med hensyn til udvikling af herbicidresistens ikke bæredygtigt, hvis der anvendes ALS-hæmmer to gange pr. vækstsæson, så det er afgørende med dyrkningsmæssige tiltag, hvor dyrkning af vårafgrøder og senere såning af vintersæd vil give størst effekt. En mulighed er at anvende Topik til opfølgning om foråret. En anden mulighed er at anvende Topik eller Adimax om efteråret og Hussar, Hussar Plus, Cossack eller Broadway om foråret. I vinterbyg er den eneste mulighed at øge dosis af Boxer til mindst 2-3 l pr. ha om efteråret og følge tidligt op med den begrænsede dosis Hussar, der er muligt om foråret. Det hurtigt stigende antal tilfælde af herbicidresistens hos italiensk rajgræs understreger, at det er bydende nødvendigt at tage alle både kemiske og ikke kemiske midler i brug for at få nedbragt og på længere sigt elimineret bestanden.
Agerrævehale og enårig rapgræs
Sædskifte med vårafgrøder og sen såning er de vigtigste dyrkningsmæssige tiltag mod agerrævehale. Det er vigtigt at forebygge resistensudvikling hos agerrævehale ved at kombinere sædskiftet med et skift mellem midler. I alle de fire vintersædsarter kan der anvendes en strategi, der består i at anvende Lexus med Boxer som blandingspartner om efteråret, og om foråret at følge op med Topik eller Primera Super/ Foxtrot afhængig af vintersædsart. Ved mistanke om herbicidresistens vil en høj dosis af Boxer være eneste mulighed for at bekæmpe den del af agerrævehalebestanden, som har resistens mod Topik/Primera Super/ Foxtrot (fop-midler) og Lexus/Atlantis/Broadway (ALS-hæmmere) eller har udviklet metabolisk resistens. Topik anvendes tidligt i foråret, mens Primera Super/Foxtrot kræver højere temperatur. Hvor Atlantis eller Broadway som følge af nedsat effekt af Lexus ønskes anvendt om foråret, vil efterårsbekæmpelse med Topik eller Primera Super være nødvendigt for at sikre skift mellem virkemekanismer. Det kan også være aktuelt ved samtidig forekomst af rajgræs og agerrævehale.
Væselhale
Væselhale er meget vanskelig at bekæmpe kemisk, så det må stærkt anbefales at så en vårafgrøde i mindst to år efter en betydende invasion af væselhale i vintersæd. Bekæmpelse kan lade sig gøre med passende høje doser af Stomp/Activus + Boxer under græssets fremspiring og en efterfølgende sprøjtning med omkring 0,6 l Atlantis OD pr. ha omkring 2 uger senere. Rettidighed er helt afgørende. Om foråret er effektiv bekæmpelse ikke muligt, om end Broadway, Atlantis og Monitor hæmmer væksten.
6
Gold og blød hejre
På pløjede arealer optræder gold hejre og blød hejre normalt kun langs hegn og i foragre, idet frøene ikke kan overleve et helt år i bunden af pløjelaget. Overfladisk stubbearbejdning lige efter høst har god effekt mod gold hejre, men ikke mod blød hejre. Omhyggelig pløjning og sen såning giver en væsentlig bekæmpelse. Findes der meget hejre i kanten af marken, kan det overvejes at etablere vårbyg i det yderste sprøjtespor eller så yderste omgang så sent som muligt. Hejre vil normalt ikke optræde i vårsæd, såfremt man sikrer, at der ikke er overlevende planter ved såning.
Rajgræs, væselhale eller andre græsser, som er kommet ud af kontrol (med undtagelse af gold hejre)
Flere år med vårafgrøde nedbringer frøpuljen. Efterlad spildfrøene i stubben og lad stubmarken ligge urørt længst muligt – gerne helt frem til december, så flest mulige frø går til. Ved etablering af vårsæd nedvisnes overlevende og nyfremspiret græsukrudt med glyphosat inden jordbearbejdning i foråret.
Pløjefri dyrkning – glyphosat anvendes altid før såning eller sekundært umiddelbart efter. Enårig rapgræs og vindaks i et varieret sædskifte - pløjefrit
Selv med et 'varieret' sædskifte er det nødvendigt at fokusere på at opnå en effektiv bekæmpelse af græsser hvert år. Jordmidlerne Boxer, DFF og Stomp/Activus har en nedsat effekt, hvor der er meget plantemateriale på jordoverfladen. Hvis der er mange stub- og halmrester på jordoverfladen kan det være aktuelt at gennemføre sprøjtningen med lidt højere dosis, når græsukrudtet er fremspiret med 1-2 blade. På dette sprøjtetidspunkt opnås både blad- og jordvirkning. Boxer har bedre bladvirkning end Stomp. Tidligt forår vurderes behov for at følge op med Atlantis mod enårig rapgræs. Hold øje med gold og blød hejre, så eventuel plet- eller randbehandling med Broadway og/eller Monitor kan gennemføres.
Enårig rapgræs, vindaks, gold og blød hejre mv. i vintersædsbaseret sædskifte - pløjefrit
I et vintersædsbaseret sædskifte er det vigtigt at inddrage alle IPMtiltag for at styre græsukrudtet. Gold hejre er spirevillig i stubben, såfremt der harves meget øverligt (3 cm) umiddelbart efter høst. Undgå så vidt muligt tidlig såning, idet fremspiring af græsukrudt fremmes meget ved tidlig såning. Såarbejdet bør gennemføres ekstra omhyggeligt, så afgrøden bliver etableret bedst muligt og dermed yder græsset konkurrence. Hejrearterne skal bekæmpes med Broadway og/eller Monitor i foråret, så snart de observeres i marken. Broadway kan være aktuel som første del af en splitsprøjtning mod hejre. Der følges op med en anden sprøjtning med Monitor. Tjek allerede markerne i det tidlige forår, så planterne ikke bliver for store før bekæmpelse. Udnyt Kerb i vinterraps til at sanere græsukrudt og forsinke udvikling af herbicidresistens.
Enårig rapgræs eller andre græsser (hejrearter, væselhale, agerrævehale, rajgræs) er kommet ud af kontrol - pløjefrit
Efterlad spildfrøene i stubben og lad stubmarken ligge urørt længst muligt, så flest mulige af frøene går til. Pløj arealet – indstil omhyggeligt ploven, så jordlaget med flest græsukrudtsfrø placeres ensartet i bunden af plovfuren. Dyrk vårsæd et år og genoptag herefter pløjefri dyrkning med en større andel af vårafgrøder i sædskiftet. Sørg for at nedvisne græsukrudt, som ikke er pløjet ned, samt nyfremspiret græsukrudt med glyphosat før jordbearbejdning om foråret. Væselhale kræver en dosis på 3 liter pr. ha. En meget stor andel af græsukrudtsfrøene vil dø i løbet af 3-4 år, når de er lagt ned i 20-30 centimeters dybde.
7
Valg af midler Boxer og Stomp, som er resistensbrydere i forhold til ALS- og fop/dimresistens, er med den nye pesticidafgift blevet væsentligt dyrere, men det er vigtigt at investere i at forsinke udvikling af herbicidresistens. Boxer skal derfor fortsat indgå med effektive doser i de fleste løsninger, mens Stomp-midler anbefales målrettet mod eksempelvis valmue, storkenæb og væselhale. Generelt anbefaler vi højere dosis af diflufeni-
can-midler som DFF end tidligere, fordi ærenpris og stedmoder har øget forekomst på mange arealer. Øget dosis giver desuden et bidrag til at forebygge ALS-resistens hos kamille og fuglegræs, og DFF i en højere dosis har en ikke ubetydelig effekt mod enårig rapgræs. Vær opmærksom på, at Oxitril/Briotril/Duotril og tilsvarende parallelprodukter er sat på forbudsliste fra august 2016. Disse midler er afløst
af Buctril og Xinca/Maya. For at sikre resistensforebyggelse vurderer vi, at 0,15-0,2 l Oxitril/Briotril bør erstattes af 0,2-0,25 l Xinca/Maya pr. ha eller 0,35-0,45 l Buctril EC 225 pr. ha. Vær opmærksom på, at ikke alle vintersædsarter tåler græsukrudtsmidlerne og godkendelsesafgrøderne varierer. I tabellen nedenfor er godkendelsesområderne vist.
Græsukrudtsmidlernes godkendelse i vintersæd.E = anvendelse efterår, F = anvendelse forår. - = ikke godkendt Middel
Vinterhvede
Vinterrug
Triticale
Vinterbyg
Activus 40 WG
E
E
E
E
Adimax
E
-
-
-
Atlantis OD
E/F
E/F maks. 0,45 l pr. ha
E/F
-
Boxer/Fidox/Roxy
E
E
E
E
Broadway
F
F
F
-
Cossack OD
F
F
F
-
Hussar OD
F
F
F
F (maks. 25 ml)
Hussar Plus
F
F
F
-
Lexus
E/F
E
E
E
Monitor
F
-
F
-
Othello
E/F
E/F
E/F
-
Primera Super/ Foxtrot
E/F
E/F
E/F
F
Serrate
F
F
F
-
Sharpen 33 EC
E
E
E
E
Stomp CS
E
E
E
E
Tombo
F
F
F
-
Topik
E/F
E/F
E/F
-
E/F
8
E/F
E/F
-
Begrænsninger vedr. antal behandlinger og sekvenser De fleste midler må kun anvendes én gang pr. vækstsæson. For en række SU-midler er der yderligere begrænsninger i forhold til anvendelse af andre SU-midler, som skyldes en fælles metabolit. Det er illustreret i tabellen nedenfor . Lovligt middelvalg for både tidlig og sen forårssprøjtning. Der bør ikke anvendes ALS-hæmmere mere end en gang pr. vækstsæson Hvor der efterår er anvendt:
Må der tidligt forår anvendes:
Og senere i foråret anvendes:
Lexus samt alle IKKE SU-midler
Hussar, Hussar Plus, Atlantis, Cossack, Ally, Accurate, Finy, Nicanor, Ricorso, Savvy, Express, Nuance, Trimmer eller Ratio Super
Starane XL, Primus, Saracen, Saracen Delta, Primus XL, fluroxypyr-midler, Mustang forte, Zypar, Pixxaro eller MCPA
Lexus samt alle IKKE SU-midler
Broadway, Tombo, Monitor, Primus, Saracen eller Saracen Delta
Hussar, Hussar Plus, Atlantis, Cossack, Ally, Accurate, Finy, Nicanor, Rocorso, Savvy, Express, Nuance, Trimmer, Ration Super, Starane XL, Primus, Primus XL, fluroxypyr-midler, Mustang forte, Zypar, Pixxaro eller MCPA
Atlantis, Othello
Broadway, Tombo, Monitor, Lexus eller Primus
Starane XL, Primus, Saracen, Saracen Delta, Primus XL, fluroxypy-midler, Mustang forte, Zypar, Pixxaro eller MCPA
Express, Nuance, Trimmer
Broadway, Tombo, Monitor, Lexus, Primus
Starane XL, Primus, Primus XL, Saracen, fluroxypyr-midler, Mustang forte, Zypar, Pixxaro eller MCPA
Timing Den mest stabile effekt af midler med jordvirkning (Boxer, DFF og Stomp/Activus) opnås ved sprøjtning i afgrødens st. 10-11, altså når sprøjtesporene netop er synlige. Som tommelfingerregel anbefaler vi sprøjtning med Boxer, Stomp/Activus og DFF 10-18 dage efter såning – kortest interval ved såning først i september. For midler og blandinger med både jord- og bladvirkning gælder, at ukrudtet lige skal være spiret frem, dvs. ca. en uge efter, at sprøjtespor er synlige. Midler med bladeffekt er Atlantis, Buctril, Maya/ Xinca, Primera Super/Foxtrot og Topik. Lexus og Othello har både blad- og jordvirkning. Du bør være
ekstra opmærksom på, at de tidligst såede marker og marker med meget ukrudt og/eller vanskelige arter behandles rettidigt. Den stabile effekt der opnås i st. 10-11 og en hurtig nedbrydning af især Boxer taler for, at det er bedst at vente til hveden er spiret frem. Ved senere såning på arealer, hvor der er risiko for der ikke er færdselsforhold til at kunne sprøjte i st. 1011, vil det være en fordel at sprøjte lige efter såning.
endvidere er mangan, Lexus eller Buctril i blandingen. Risikoen kan nedsættes betydeligt, hvis Boxer og DFF udsprøjtes med en til to dages mellemrum. Boxer bør på grund af hurtig nedbrydning udbringes til sidst.
DFF i blanding med Boxer kan give en risiko for svidninger specielt i vinterrug og vinterbyg på let jord. Risikoen bliver større, hvis der
9
Aktuelle løsninger uge 36w - 2016 8.58'76%(. 03(/6( (IWHUnU .YLN RJ URGXNUXGW L VWXE 3n DUHDOHU KYRU GHU VNDO VnV YLQWHUV G L HIWHUnUHW )¡UVW HIWHU RNWREHU KYLV GHU VNDO HWDEOHUHV YnUV G RNWREHU Sn DUHDOHU PHG SOLJWLJH HIWHUDIJU¡GHU QRYHPEHU Sn DUHDOHU PHG 0)2 HIWHUDIJU¡GHU RJ PDUWV Sn DUHDOHU PHG HIWHUDIJU¡GHU L PDMV O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI 6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V VPnW WRNLPEODGHW
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI 6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI Y VHOKDOH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO RJ DQGUH VYLQJOHU
%HP UNQLQJHU
6WXEEHDUEHMGQLQJ KDU QRJHQ HIIHNW *O\SKRVDW DQYHQGHV HIWHU Q\IUHPVSLULQJ DI XNUXGW VRP KDU EODGH HOOHU PLQGUH
+YLV JO\SKRVDW VNDO KDYH RSWLPDO HIIHNW Sn URGXNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ I¡UVW Sn HIWHUnUHW RJ G¡JQ VLGVW Sn HIWHUnUHW *O\SKRVDW J DNWLYVWRI $JHUVYLQHP ON I¡OIRG JUnE\QNH NYLN 7LGVOHU O )RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD SU KD
6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW *O\SKRVDW J DNWLYVWRI $JHUVYLQHP ON DJHUWLGVHO I¡OIRG JUnE\QNH NYLN O SU KD PRG WLGVOHU 1RYD%DODQFH
6SUHGH NO EHPLGGHO RJ DPPRQLXPVXOIDW VLNUHU HIIHNWHQ 8QGHU PLQGUH JXQVWLJH IRUKROG 1RYD %DODQFH RSK YHU YLUNQLQJ DI KnUGW YDQG 'RVLV WLOSDVVHV YDQGHWV KnUGKHG
5RXQGXS )OH[
)¡OIRG JUnE\QNH NYLN O SU KD PRG WLGVOHU
7LOV WWHV LNNH DGGLWLYHU 5HJQIDVW HIWHU WLPHU
5RXQGXS 3RZHU0D[
$JHUVYLQHP ON DJHUWLGVHO I¡OIRG JUnE\QNH NYLN O SU KD PRG WLGVOHU
7LOV WWHV LNNH DGGLWLYHU 5HJQIDVW HIWHU WLPHU
1HGYLVQLQJ DI VWXE HIWHU )U¡JU V O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI U¡GVYLQJHO HQJUDSJU V VPDOEODGHGH IU¡JU VDUWHU
9LQWHUUDSV XNUXGWVEHN PSHOVH QnU DIJU¡GHQ KDU EODGH O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 1nU JHQY NVW RJ NYLNNHQ KDU DNWLYH EODGH NDQ GHU EHKDQGOHV 1HGYLVQLQJ DI IU¡JU VVHU OLWHU KD DQYHQGHV WLO EHN PSHOVH DI U¡GVYLQJHO HQJUDSJU V HOOHU DQGUH VPDOEODGHGH IU¡JU VDUWHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
6SLOGNRUQ YnUE\J 6SLOGNRUQ 9nUE\J EHN PSHV NXQ KYLV DIJU¡GHQ HU WU QJW $JLO (& O KD YLO NXQ YLUNH G PSHQGH YLQWHU VNDO NODUH UHVWHQ /DYHVWH 6SUHGH NO EHPLGGHO GRVLV PDNV EODGH .XQ JDQJ SU V VRQ )RFXV 8OWUD 'DVK 6SLOGNRUQ YLQWHUV G $JLO (& .XQ JDQJ SU V VRQ /DYHVWH GRVLV PDNV EODGH +YHGH O KD RJ UXJ O KD .XQ JDQJ SU V VRQ )RFXV 8OWUD 'DVK $JHUU YHKDOH .YLN YLQGDNV *U VXNUXGW OHW EHN PSHOLJH DUWHU .XQ JDQJ SU V VRQ $JLO (& .XQ JDQJ SU V VRQ )RFXV 8OWUD 'DVK (QJUDSJU V KXQGHJU V IO\YHKDYUH *U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU $JLO (& *U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU %HGVWH (QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V IO\YHKDYUH )RFXV 8OWUD O¡VQLQJ PRG UDMJU V .XQ JDQJ SU V VRQ )O\YHKDYUH NYLN UDSJU V O KD 'DVK 9HG GRVHULQJHU XQGHU O KD WLOV WWHV VSUHGH NO EHPLGGHO .XQ EHKDQGOLQJ KYHUW nU Sn VDPPH DUHDO +YLV GHU HU DQYHQGW $JLO L HIWHUnUHW NDQ GHWWH SURGXNW LNNH DQYHQGHV L IRUnUHW GD VDPPH )RFXV 8OWUD $JLO (& RJ DUHDO NXQ Pn EHKDQGOHV KYHUW nU ,QGHQIRU nU Pn PDQ JHUQH DQYHGH HQ JDQJ $JLO RJ HQ JDQJ )RNXV 8OWUD
9LQWHUKYHGH XGHQ XGO J 7LGOLJ VnWLG 0LGGHO
O NJ J SU KD
%R[HU VW ')) $GLPD[ 7RSLN
9LQWHUV G XGHQ XGO J 1RUPDO VnWLG O NJ J SU KD
0LGGHO
')) pQ DI I¡OJHQGH O¡VQLQJHU L VSU¡MWQLQJ %R[HU VW %R[HU VW 7RSLN VW 5HQRO %R[HU VW 6WRPS &6 $WODQWLV 2' VW
10
%HN PSHU %XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IRUJOHPPLJHM IXJOHJU V K\UGHWDVNH NDPLOOH UDMJU V VWHGPRGHU VWRUNHQ E WYHWDQG YLQGDNV UHQSULV %HN PSHU $OP 7R NLPEODGHW XNUXGW In UDMJU V UDSJU V YLQGDNV $JHUU YHKDOH UDMJU V
9 VHOKDOH
3ULV NU SU KD
VSU¡MWQLQJ VW 7LGOLJ VnQLQJ 5DMJU V HQnULJ UDSJU V RJ WRNLPEODGHW XNUXGW 3DV Sn IRUGDPSQLQJ VSU¡MWQLQJ GDJH VHQHUH 9HG UDMJU V RJ JU VXNUXGW
%HP UNQLQJHU VW IUHPVSLULQJ 9LQWHUE\J RJ YLQWHUUXJ O KD '))
VSU¡MWQLQJ VW IUHPVSLULQJ VSU¡MWQLQJ VW FD GDJH VHQHUH ,NNH 9LQWHUE\J VSU¡MWQLQJ VW IUHPVSLULQJ VSU¡MWQLQJ VW FD GDJH VHQHUH ,NNH 9LQWHUE\J
9LQWHUVÂ G PHG XGOÂ J 1RUPDO VnWLG O NJ J SU KD
0LGGHO
%HNÂ PSHU
$OP 7RNLPEODGHW XNUXGW HQnULJ UDSJU V ')) $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW ')) I¡OJHQGH PXOLJKHG YHG XGO J DI U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO RJ KXQGHJU V YDOPXH HQnULJ UDSJU V 6WRPS &6
3ULV NU SU KD
%HPÂ UNQLQJHU VW IUHPVSLULQJ VW IUHPVSLULQJ 0D[ O 6WRPS HOOHUV WU\NNHU GHQ XGOÂ JJHW 6W IUHPVSLULQJ 2II ODEHO
, YLQWHUE\J RJ YLQWHUUXJ QHGVÂ WWHV ')) GRVHULQJHQ WLO O KD
)U¡JU V
O NJ J SU KD
*UÂ VXNUXGW
0LGGHO
')) '))
DJHUVWHGPRGHU WYHWDQG Â UHQSULV DJHUVWHGPRGHU WYHWDQG Â UHQSULV
2II ODEHO 6PnIU¡HGH DUWHU 'RVLV QHGV WWHV YHG VPnW XNUXGW 2II ODEHO 6WRUIU¡HGH DUWHU 'RVLV QHGV WWHV YHG VPnW XNUXGW
+XVVDU 2' 5HQRO
(QnULJ UDSJUÂ V
2II ODEHO )UHP WLO VHSWHPEHU 7LGOLJW IRUnU NDQ GHU HIWHU EHKRY I¡OJHV RS PHG O +XVVDU 2' SU KD +DOP Pn LNNH RSIRUGUHV $QYHQGHOVH DI +XVVDU XGHOXNNHU DQYHQGHOVH DI ([SUHVV ,NNH UDMJU V VWUDQGVYLQJHO RJ KXQGHJU V
$JLO (& 6SUHGH NOÂ EHPLGGHO
6SLOGNRUQ
/DY GRVLV GHU LNNH NDQ YHQWH WLO DW DOW VSLOGNRUQHW VSLUHU IUHP 2II ODEHO JRGNHQGW WLO HQJUDSJU V U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RJ DOP 5DMJU V
0LGGHO
)RFXV 8OWUD 'DVK )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& 6SUHGH NOÂ EHPLGGHO
%HN PSHU $OP UDSJU V KHMUH NQ E¡MHW U YHKDOH VSLOGNRUQ 5DMJU V RJ DJHUU YHKDOH 6SLOGNRUQ
6YDPSHEHNÂ PSHOVH 9LQWHUUDSV
O NJ J SU KD
0LGGHO -XYHQWXV VW )ROLFXU ;SHUW VW 2ULXV (: VW )ROLFXU (: VW 3URVDUR (& &DQWXV
6.$'('<5 9LQWHUUDSV
O NJ J SU KD
1H[LGH &6 &\WKULQ &\SHUE &\SHUE : .DUDWH :*
O NJ J SU KD
0LGGHO .DUDWH :* .DLVR 6RUELH 0DYULN ) VW
9LQWHUDIJU¡GHU
0LGGHO
6PDUW%D\W 6OX[[ +3 $JURV 6QHJOHNRUQ
O NJ J SU KD
0LGGHO
%HNÂ PSHU 5RGKDOVUnG /\V EODGSOHW
5RGKDOVUnG
%HNÂ PSHU 5DSVMRUGORSSHU
.nOP¡O %HN PSHU 6QHJOH
9Â NVWUHJXOHULQJ 9LQWHUUDSV
%HPÂ UNQLQJHU
NLPEODGHW XNUXGW
O NJ J SU KD
3ULV NU SU KD
([SUHVV 6;
)U¡JU V 5¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO
%HNÂ PSHU
&DU\[ -XYHQWXV VW
3ULV NU SU KD
DOP LWDO UDMJU V U¡GVYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RII ODEHO VWLYEODGHW VYLQJHO RII ODEHO HQJUDSJU V RJ KXQGHJU V 1nU XNUXGW HU L Y NVW HIWHU K¡VW RJ LQGHQ GHQ VHSWHPEHU ([SUHVV Pn NXQ DQYHQGHV HQ JDQJ SU V VRQ RJ XGHOXNNHU DQYHQGHOVH DI +XVVDU
%HP UNQLQJHU 5¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO 1nU PDQ IRUYHQWHU DW VW¡UVWHGHOHQ DI JU V VSLOGNRUQHW HU VSLUHW IUHP
3ULV NU SU KD
%HPÂ UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HPÂ UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HPÂ UNQLQJHU
O¡YEODG VWDGLHW Y NVWUHJXOHUHQGH HIIHNW O¡YEODG VWDGLHW YLUNHU RJVn Y NVWUHJXOHUHQGH 0DNV EHK 2ULXV (: 'RVLV K YHV YHG URGKDOVUnG O KD )ROLFXU (: 8GEUHGWH DQJ DI URGKDOVUnG HU GRVLV IRU ODY O¡YEODG VWDGLHW VLGHHIIHNW Y NVW UHJXOHULQJ 0DNV EHK
0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU YÂ NVWVÂ VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU YÂ NVWVÂ VRQ 0DNV pQ EHKDQGOLQJ .XQ JRGNHQGW L VW 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU YÂ NVWVÂ VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU YÂ NVWVÂ VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU YÂ NVWVÂ VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU YÂ NVWVÂ VRQ
'HQ ´WLOVWU NNHOLJH´ GRVLV DIK QJHU DI DQJUHEVVW\UNHQ 'HU NDQ YHG NUDIWLJHUH DQJUHE Y UH EHKRY IRU DW JHQWDJH EHK +ROG ¡MH PHG KYRU KXUWLJW JUDQXODWHUQH EOLYHU  GW RS
%HNÂ PSHU
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 9 NVWUHJXOHULQJ )UD O¡YEODG VWDGLHW VLGHHIIHNW URGKDOVUnG
9 NVWUHJXOHULQJ URGKDOVUnG O\V EODGSOHW O¡YEODG VWDGLHW YLUNHU PRG URGKDOVUnG $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
11
VIGTIGE DATOER • 15. maj – 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre, at de kan slås eller afgræsses. • 1. juni-15. september: græs i omdrift og permanente græsarealer skal slås mindst én gang årligt. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 1. juni-15. september: permanente græsarealer skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt. • 1. august-15. september: brak skal slås mindst én gang i perioden. • 1. august: Forbud mod jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder. • På JB 5–6 og 10-11, samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 7-9 er datoen 1. oktober og på JB 1 - 4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. februar. • 12. september: sidste frist for at indberette pligtige efterafgrøder og deres alternativer. Fristen for indberetning af tidlig sået vintersæd er dog 10. september. • 30. september: sidste frist for udbringning af flydende husdyrgødning til overvintrende fodergræs og vinterraps. • 1. oktober: der må ske jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder på JB 7-9. • 1. oktober: ukrudt og spildfrø må nedvisnes på arealer med forbud mod jordbearbejdning. • 14. oktober: sidste frist for udbringning af flydende husdyrgødning til frøgræs.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 14. september 2016. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
12