AfgrødeNyt NR. 23 - 1 6. september 2 01 5
INDHOLD Aktuelt Havrerødsot i vintersæd Vigtige datoer
Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på vinterrapsmarkerne. I øjeblikket ser vi marker på kimbladstadiet og marker, der allerede har 6-8 blade. Bare få dages forskel i såtidspunkt gør en kæmpe forskel. Mange rapsmarker behøver ikke at blive vækstreguleret i efteråret. Når du tager stilling til om din rapsmark skal vækstreguleres, så skal du overveje bl.a. såtidspunkt, udsædsmængde, gødningstilførsel og om det er en sort, der har tendens til at hæve sit vækstpunkt. Der er grund til at overveje vækstregulering, hvis marken er sået tidligt, plantebestanden er stor,
marken har fået meget kvælstof og/ eller sorten har en stor tendens til at hæve vækstpunktet i efteråret. Se oversigt over sorter i Afgrødenyt nr. 18. Der har endnu ikke været den helt store indflyvning af rapsjordlopper til vinterrapsmarkerne. I registreringsnettet er der fundet rapsjordlopper i et antal over skadetærsklen i knap 20 % af markerne. I enkelte rapsmarker, der ikke har været bejdset med Cruiser Raps, har der været behov for at bekæmpe de voksne rapsjordlopper. Der bør i de sent såede marker
forsat holdes øje med gnav fra de voksne rapsjordlopper. I de meget tidligt såede marker kan rapsjordloppens larve, ved behov, bekæmpes fra om ca. en uge. Den første sprøjtning mod larver kan dog sagtens trækkes en uge eller to, hvis der ikke har været en meget stor indflyvning. Hvis du dyrker pløjefrit, så er det vigtigt at nedvisne stubben inden såning af vintersæd. Tuer af græs kan kun bekæmpes med glyphosat i stubben. Har du væselhale er det nødvendigt at udbringe ca. 1000 g glyphosat pr. ha. Hvis du pløjer før vintersæd, kan det også give god
mening at anvende glyphosat før pløjning, hvis du har nogle problemgræsser. Det gælder specielt i sammenpløjninger, hvor alt ukrudt ikke bliver pløjet ned. Husk at undgå glyphosat uden for selve marken, så hegnsbund mm. holder et stabilt plantedække uden mulighed for, at gold hejre og andre uønskede etårige ukrudtsarter opformerer sig. Biscaya har fået tilladelse til mindre anvendelse til bekæmpelse af bladlus om efteråret i vinterbyg (og altså ikke de øvrige vintersædsarter).
Begrundelsen er, at der i udlandet er fundet resistens i bladlus mod pyrethroider. Biscaya hører til gruppen neonicotinoider og har altså en anden virkemekanisme. Se mere om havrerødsot i dette nummer af AfgrødeNyt. Hvis der i denne uge falder mere end 10 mm regn, vil fristen for udbringning af flydende husdyrgødning blive forlænget til d. 15. oktober for vinterraps og fodergræs. Hvis du dyrker mellemafgrøder, må
disse nedmuldes fra d. 20. september. Efterafgrøderne må i år først destrueres fra d. 27. oktober. For kvægbrug med op til 2,3 DE pr. ha og pligtige efterafgrøder i majs, er det dog først er 1. marts. Det er nu blevet muligt at søge om dispensation ved ekstra sen såning af efterafgrøder i tilfælde af force majeure. Dvs. at vejret ikke har givet mulighed for på noget tidspunkt, i nogen som helst mark at så efterafgrøder inden fristen d. 3. september. Disse betingelser vil blive ekstremt
Havrerødsot i vintersæd Sidste efterår var der mange bladlus, og desværre smittede de mange vintersædsmarker med havrerødsot. Nogle marker var så hårdt medtaget, at de i foråret blev sået
om, andre fik lov at stå til høst, hvor udbyttet i nogle tilfælde skuffede. Sammen med antallet af bladlus i marken, så er såtidspunktet den
vigtigst faktor for risikoen for angreb af havrerødsot. I år vil langt færre vintersædsmarker blive sået tidligt, men vi kender endnu ikke antallet af bladlus.
Faktorer, der skal inddrages, når beslutningen om evt. forebyggelse af havrerødsot skal træffes
Risikofaktor 5 stjerner har størst vægt Antallet af bladlus i marken i efteråret Sådato Erfaring for angreb i tidligere år Markens beliggenhed i landet Mængden af græs og spildkorn i stubben af forfrugten Vejrforhold efterår og vinter Jo tidligere såning, jo kraftigere angreb. For hver uges udsættelse af såtiden kan der opnås op til en halvering af angrebene af havrerødsot. Generelt ses de kraftigste angreb ved såning før cirka 10.-15. september. Årsagen er, at bladlusene om efteråret søger attraktive værtsplanter. Derfor er de tidligst fremspirede marker mest udsatte. Derudover har bladlusene længere tid til at overføre virusset i tidligt 2
Betydning for ens beslutning, 1-5 skala. ***** ***** **** *** ** **
såede marker, før kulde sætter en stopper for deres aktivitet. Findes der bladlus i år? Selvom der i efteråret 2015 var rekord mange bladlus, er det ikke sikkert, at der igen i år kommer mange. Men engelske modeller tyder på, at det kan blive tilfældet. Englænderne har nemlig fundet, at mildt vejr i december-februar året før giver flere bladlus det efterføl-
gende efterår. Endvidere har de fundet, at jo mere nedbør, der er faldet i juni-august, jo flere bladlus, som følge af de gode betingelser for græsser og spildkorn, hvor bladlusene lever. Fra den 21. september kan du følge, hvor mange bladlus, der er i registreringsnettets marker. Der bedømmes ugentligt i ca. 30 hvedemarker og 25 vinterbygmarker Fortsættes side 7
Aktuelle løsninger uge 38 - 2015 Indhold: Ukrudtsbekæmpelse
Svampebekæmpelse
Skadedyr
Vækstregulering
8.58'76%(. 03(/6( (IWHUnU 8NUXGWVEHN PSHOVH L VWXE 3n DUHDOHU KYRU GHU VNDO VnV YLQWHUV G L HIWHUnUHW )¡UVW HIWHU RNWREHU KYLV GHU VNDO VnV YnUV G
9HG SO¡MHIUL V\VWHPHU KYLV JO\SKRVDW NXQ VNDO KDYH HIIHNW Sn IU¡XNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V VPnW WRNLPEODGHW XNUXGW 6WXEEHDUEHMGQLQJ KDU QRJHQ HIIHNW *O\SKRVDW DQYHQGHV HIWHU Q\IUHPVSLULQJ DI XNUXGW VRP KDU EODGH HOOHU PLQGUH *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V
*O\SKRVDW J
Y VHOKDOH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO RJ DQGUH VYLQJOHU
+YLV JO\SKRVDW VNDO KDYH RSWLPDO HIIHNW Sn URGXNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ I¡UVW Sn HIWHUnUHW RJ G¡JQ VLGVW Sn HIWHUnUHW NYLN JUnEXQNH I¡OIRG .YLN VNDO KDYH XGYLNOHW EODGH RJ WLGVOHU VNDO Y UH L Y NVW *O\SKRVDW J
*O\SKRVDW J
DJHUWLGVOHU
1HGYLVQLQJ DI VWXE HIWHU )U¡JU V O NJ J SU KD
0LGGHO
*O\SKRVDW J
%HN PSHU U¡GVYLQJHO HQJUDSJU V VPDOEODGHGH IU¡JU VDUWHU
9LQWHUUDSV XNUXGWVEHN PSHOVH QnU DIJU¡GHQ KDU EODGH O NJ J SU KD
0LGGHO
$JLO (& 6SUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (&
%HN PSHU
9nUE\J VSLOGNRUQ
9LQWHUV G VSLOGNRUQ
)RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& $JHUU YHKDOH DOP UDSJU V KHMUH YLQGDNV )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& (QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V )RFXV 8OWUD 'DVK 9HG GRVHULQJHU XQGHU O KD WLOV WWHV VSUHGH NO EHPLGGHO
9LQWHUV G XGHQ XGO J 7LGOLJ VnQLQJ O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 1nU JHQY NVW RJ NYLNNHQ KDU DNWLYH EODGH NDQ GHU EHKDQGOHV 1HGVYLQLQJ DI IU¡JU VVHU OLWHU KD DQYHQGHV WLO EHN PSHOVH DI U¡GVYLQJHO HQJUDSJU V HOOHU DQGUH VPDOEODGHGH IU¡JU VDUWHU
%HP UNQLQJHU 6SLOGNRUQ 9nUE\J EHN PSHV NXQ KYLV DIJU¡GHQ HU WU QJW
6SLOGNRUQ 9LQWHUE\J HU PHUH I¡OVRP HQG KYHGH VRP LJHQ HU PHUH I¡OVRP HQG UXJ
*U VXNUXGW OHW EHN PSHOLJH DUWHU
*U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU *U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU %HGVWH O¡VQLQJ PRG UDMJU V
%HP UNQLQJHU
1nU N¡UHVSRUHQH HU QHWRS V\QOLJH 9L DQEHIDOHU WRGHOW VWUDWHJL YHG WLGOLJ VnQLQJ 6WRPS &6 %XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IRUJOHPPLJHM IXJOHJU V K\UGHWDVNH NDPLOOH PDQJH YLQGDNV ')) VWHGPRGHU VWRUNHQ E WYHWDQG UHQSULV %R[HU
VSU¡MWQLQJ VW 7LGOLJ VnQLQJ 9LQGDNV HQnULJ UDSJU V RJ WRNLPEODGHW XNUXGW VSU¡MWQLQJ GDJH VHQHUH 2[LWULO &0 %R[HU %XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IRUJOHPPLJHM VSU¡MWQLQJ VW 7LGOLJ VnQLQJ 7LGOLJ VnQLQJ 5DMJU V HQnULJ IXJOHJU V K\UGHWDVNH NDPLOOH UDMJU V VWHGPRGHU UDSJU V RJ WRNLPEODGHW XNUXGW 3DV Sn IRUGDPSQLQJ ')) VWRUNHQ E WYHWDQG YLQGDNV UHQSULV 7RSLN VSU¡MWQLQJ GDJH VHQHUH 5HQRO , YLQWHUE\J RJ YLQWHUUXJ QHGV WWHV ')) GRVHULQJHQ WLO O KD KYLV GHU HU VNLIWHQGH WHPSHUDWXUHU RJ XGVLJW WLO QDWWHIURVW Sn PLOGH RJ OHWWH MRUGW\SHU
3
9LQWHUV G XGHQ XGO J 1RUPDO VnWLG O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
1nU N¡UHVSRUHQH HU QHWRS V\QOLJH 9L DQEHIDOHU WRGHOW VWUDWHJL YHG WLGOLJ VnQLQJ ')) $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW 2[LWULO &0 %ULRWULO (& pQ DI I¡OJHQGH O¡VQLQJHU %ULRWULO (& %R[HU %R[HU
6WRUNHQ E NRUQEORPVW In UDMJU V UDSJU V RJ HQ GHO YLQGDNV PDQJH UDMJU V UDSJU V RJ PDQJH YLQGDNV
YDOPXHU RJ In YLQGDNV %R[HU 6WRPS &6 %R[HU NRUQEORPVW VWRUNHQ E In U YHKDOH UDSJU V RJ YLQGDNV /H[XV :* $OWHUQDWLY WLO ')) 2[LWULO &0 %ULRWULO (& RJ %R[HU O¡VQLQJHUQH NDQ Y UH $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW UDSJU V RJ PDQJH ')) YLQGDNV %R[HU
)OLJKW ;WUD ')) %R[HU /H[XV :* 6WRU EHVWDQG DI UDMJU V %R[HU 2WKHOOR 6WRU EHVWDQG DI UDMJU V WRGHOW VWUDWHJL %R[HU ')) 7RSLN 5HQRO $JHUU YHKDOH %R[HU $EVROXWH
$OP 7RNLPEODGHW XNUXGW UDSJU V RJ PDQJH YLQGDNV
VW QnU NRUQHW KDU EODG
VW QnU NRUQHW KDU WLO EODGH
VW QnU NRUQHW KDU WLO EODGH
*U V IUHPVSLUHW 2SI¡OJQLQJ HIWHU EHKRY PHG 7RSLN 3ULPHUD 6XSHU RP IRUnUHW
VSU¡MWQLQJ VW IUHPVSLULQJ
VSU¡MWQLQJ VW IUHPVSLULQJ
VSU¡MWQLQJ /LJH HIWHU VnQLQJ VHQHVW VW IUHPVSLULQJ
VSU¡MWQLQJ /LJH HIWHU VnQLQJ VHQHVW VW IUHPVSLULQJ
7RNLPEODGHW XNUXGW Y VHOKDOH DJHUU YHKDOH UDSJU V NRUQYDOPXH YLQGDNV
0LGGHO
VW IUHPVSLULQJ
7RNLPEO XNUXGW HQnULJ UDSJU V YLQGDNV DJHUU YHKDOH
O NJ J SU KD
VSU¡MWQLQJ /LJH HIWHU VnQLQJ VHQHVW VW IUHPVSLULQJ
7RNLPEODGHW XNUXGW Y VHOKDOH DJHUU YHKDOH UDSJU V NRUQYDOPXH YLQGDNV
9LQWHUV G PHG XGO J
VW HYW JU VPLGGHO VW IUHPVSLULQJ VW IUHPVSLULQJ
%R[HU ')) $WODQWLV 2'
6WRPS &6 ')) $WODQWLV 2'
7RNLPEODGHW XNUXGW $OP UDSJU V HQnULJ UDSJU V LWDO UDMJU V UDMJU V YLQGDNV
5HQRO
%R[HU
VW IUHPVSLULQJ 2[LWULO %ULRWULO NDQ HYW XQGODGHV YHG XNUXGW Sn NLPEODGVW
VW , RPUnGHU PHG OXQW HIWHUnU RJ IRUnUVNROGH HJQH ,NNH 9LQWHUE\J
7RNLPEODGHW XNUXGW UDSJU V YLQGDNV RJ PDQJH UHVLVWHQWH DJHUU YHKDOH
')) 7RSLN
/H[XV :* 7RSLN 5HQRO %R[HU
%HP UNQLQJHU
7RNLPEO XNUXGW HQnULJ UDSJU V LWDO UDMJU V HOOHU PHJHW DOP UDMJU V
9L DQEHIDOHU HQ WRGHOW VWUDWHJL YHG VWRU EHVWDQG DI DJHUU YHKDOH HOOHU Y VHOKDOH 7RNLPEODGHW XNUXGW UDSJU V YLQGDNV RJ PDQJH %R[HU LNNH UHVLVWHQWH DJHUU YHKDOH '))
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
$OP 7RNLPEODGHW XNUXGW HQnULJ UDSJU V ')) ')) $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW 2[LWULO &0 %ULRWULO (& pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU YHG XGO J DI U¡GVYLQJHO VWLYEODGH W VYLQJHO RJ KXQGHJU V YDOPXH HQnULJ UDSJU V 6WRPS &6
VSU¡MWQLQJ +YLV GHU HU EHKRY IRU RSI¡OJQLQJ Sn UDMJU V ,NNH 9LQWHUE\J
VSU¡MWQLQJ VW QnU NRUQHW KDU EODG FD XJH HIWHU V\QOLJH VSU¡MWHVSRU 6RP DOWHUQDWLY WLO /H[XV NDQ GHU DQYHQGHV O KD 7RSLN L VW ,NNH 9LQWHUE\J
VSU¡MWQLQJ VW QnU NRUQHW KDU EODG FD XJH HIWHU V\QOLJH VSU¡MWHVSRU 6RP DOWHUQDWLY WLO /H[XV NDQ GHU DQYHQGHV O KD 7RSLN L VW ,NNH 9LQWHUE\J 2SI¡OJQLQJ PHG $WODQWLV WLGOLJW IRUnU
VSU¡MWQLQJ VW QnU NRUQHW KDU EODG ,NNH L YLQWHUE\J 9LQWHUUXJ PDNV O KD $WODQWLV
VSU¡MWQLQJ VW QnU NRUQHW KDU EODG ,NNH L YLQWHUE\J
%HP UNQLQJHU VW IUHPVSLULQJ VW IUHPVSLULQJ
0D[ O 6WRPS HOOHUV WU\NNHU GHQ XGO JJHW 6W IUHPVSLULQJ 2II ODEHO
pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU YHG XGO J DI HQJUDSJU V %ULRWULO (& $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW VW QnU NRUQHW KDU EODGH , YLQWHUE\J RJ YLQWHUUXJ QHGV WWHV ')) GRVHULQJHQ WLO O KD KYLV GHU HU VNLIWHQGH WHPSHUDWXUHU RJ XGVLJW WLO QDWWHIURVW Sn PLOGH RJ OHWWH MRUGW\SHU
4
)U¡JU V
O NJ J SU KD
0LGGHO
([SUHVV 6;
*U VXNUXGW
%HN PSHU NLPEODGHW XNUXGW
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU DOP LWDO UDMJU V U¡GVYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RII ODEHO VWLYEODGHW VYLQJHO RII ODEHO HQJUDSJU V RJ KXQGHJU V 1nU XNUXGW HU L Y NVW HIWHU K¡VW RJ LQGHQ GHQ VHSWHPEHU ([SUHVV Pn NXQ DQYHQGHV HQ JDQJ SU V VRQ RJ XGHOXNNHU DQYHQGHOVH DI +XVVDU
')) ')) ')) %ULRWULO (&
DJHUVWHGPRGHU WYHWDQG DJHUVWHGPRGHU WYHWDQG (QnULJ UDSJU V Q\IUHPVSLUHW WRNLPEODGHW XNUXGW
2II ODEHO JRGNHQGW VPnIU¡HW DUWHU +YLV GHU HU PDQJH VWHGPRGHU 2II ODEHO JRGNHQGW VWRUIU¡HW DUWHU +YLV GHU HU PDQJH VWHGPRGHU 1nU XNUXGW KDU O¡YEODGH 2II ODEHO ')) /HJDF\ 6HPSUD RJ 'LIODQLO +DOP Pn LNNH RSIRGUHV 0D[ JDQJ SU V VRQ
+XVVDU 2' 5HQRO
(QnULJ UDSJU V
0n DQYHQGHV IUHP WLO VHSWHPEHU 7LGOLJW IRUnU NDQ GHU HIWHU EHKRY I¡OJHV RS PHG O +XVVDU 2' SU KD 0LQGUH DQYHQGHOVH +DOP Pn LNNH RSIRUGUHV $QYHQGHOVH DI +XVVDU XGHOXNNHU DQYHQGHOVH DI ([SUHVV
)RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& 6SUHGH NO EHPLGGHO $JLO (& 6SUHGH NO EHPLGGHO
$OP UDSJU V KHMUH NQ E¡MHW U YHKDOH VSLOGNRUQ
5¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO 1nU PDQ IRUYHQWHU DW VW¡UVWHGHOHQ DI JU V VSLOGNRUQHW HU VSLUHW IUHP
/DY GRVLV GHU LNNH NDQ YHQWH WLO DW DOW VSLOGNRUQHW VSLUHU IUHP 2II ODEHO JRGNHQGW WLO HQJUDSJU V U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RJ DOP 5DMJU V
$JLO (& 6SUHGH NO EHPLGGHO
6SLOGNRUQ 6SLOGNRUQ
6SLOGNRUQ
5DMJU V XGODJW L UHQEHVWDQG 1nU VSLOGNRUQHW KDU EODGH L VHSWHPEHU PnQHG *RGNHQGW WLO PLQGUH DQYHQGHOVH +DOP Pn LNNH RSIRGUHV
6YDPSHEHN PSHOVH 9LQWHUUDSV O NJ J SU KD
0LGGHO -XYHQWXV )ROLFXU ;SHUW 3URVDUR (& 2ULXV (: &DQWXV
%HN PSHU 5RGKDOVUnG O KD SU XGYLNOHW O¡YEODG
5RGKDOVUnG O KD SU XGYLNOHW O¡YEODG 5RGKDOVUnG O KD SU XGYLNOHW O¡YEODG
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU O¡YEODGVWDGLHW Y NVWUHJXOHUHQGH HIIHNW O¡YEODGVWDGLHW YLUNHU RJVn Y NVWUHJXOHUHQGH 0DNV EHK O¡YEODGVWDGLHW VLGHHIIHNW Y NVW UHJXOHULQJ 0DNV EHK O¡YEODGVWDGLHW Y NVWUHJXOHUHQGH .XQ HIWHUnU HOOHU IRUnU O¡YEODGVWDGLHW
6.$'('<5 9LQWHUUDSV O NJ J SU KD
0LGGHO .DUDWH : * .DLVR 6RUELH
O NJ J SU KD
0LGGHO
$JURV 6QHJOHNRUQ $JURV 6QHJOHJLIW 6PDUW%D\W 6OX[[ +3
9LQWHUV G O NJ J SU KD
5DSVMRUGORSSHU VNXOSHVQXGHELOOH 5DSVMRUGORSSHU
1H[LGH &6 &\WKULQ &\SHUE &\SHUE :
9LQWHUDIJU¡GHU
%HN PSHU
0LGGHO
%HN PSHU 6QHJOH
%HN PSHU EODGOXV KDYUHU¡GVRW L YLQWHUV G
0DYULN .DUDWH : * .DLVR 6RUELH )DVWDF &\SHUE &\SHUE : 1H[LGH &6 &\WKULQ %LVFD\D 2'
EODGOXV KDYUHU¡GVRW L YLQWHUE\J
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
'HQ ´WLOVWU NNHOLJH´ GRVLV DIK QJHU DI DQJUHEVVW\UNHQ 'HU NDQ YHG NUDIWLJHUH DQJUHE Y UH EHKRY IRU DW JHQWDJH EHKDQGOLQJHQ +ROG ¡MH PHG KYRU KXUWLJW JUDQXODWHUQH EOLYHU GW RS
[ O KD HOOHU PHG [ O KD SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 2II ODEHO .XQ L 9LQWHUE\J 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ
9 NVWUHJXOHULQJ 9LQWHUUDSV O NJ J SU KD
0LGGHO
&DU\[ -XYHQWXV
%HN PSHU
3ULV NU SU KD 9 NVWUHJXOHULQJ O KD SU XGYLNOHW O¡YEODG $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
%HP UNQLQJHU )UD O¡YEODG VWDGLHW VLGHHIIHNW URGKDOVUnG
O¡YEODG VWDGLHW YLUNHU PRG URGKDOVUnG
5
Lusetjek 2015 Skader efter havrerødsot kan koste dyrt, men kan heldigvis undgås eller minimeres, hvis du er opmærksom på luseangreb i efteråret. Gode grunde til at holde øje med vintersæden i 2015 Vi finder allerede nu mange lus i marker med spildkorn, så der er god grund til at holde ekstra godt øje med de nysåede vintersædsmarker. Det kan være fristende at udskyde såningen, og derved prøve at undgå luseudfordringerne. Hvis såforholdene er gode i begyndelsen af september, er løsningen dog ikke at lade såmaskinerne holde stille og vente på, at det måske bliver pladdervådt i den sidste halvdel af september. Du risikerer bare at gå glip af det tillæg til kvælstofkvoten, som tidlig sået vintersæd kan udløse eller de efterafgrøder, som den kan erstatte. Løsningen er derimod at erkende de risici, der er ved tidlig såning – og så gøre noget ved det! Lad os holde øje med din vintersæd Hvis du tilmelder dig ’Lusetjek’, foretager Centrovices planteavlskonsulenter et ugentligt tilsyn i hverdage i perioden ultimo september til 10. november. Bekæmpelse af bladlus skal nemlig udføres på det rigtige tidspunkt for at have den ønskede effekt, og at tjekke marken for bladlus er den mest effektive måde at time sprøjtningen korrekt på. Ved et ’Lusetjek’ tjekker vi dine marker, der hvor der er størst risiko for at finde lus, dvs. langs hegn i lavninger og hvor der er gode læforhold for lusene. Efter hvert besøg sender vi dig en SMS eller mail med den strategi, vi anbefaler. Vurderer konsulenten, at der er behov for det, vil du desuden blive kontaktet pr. telefon. Uanset tilmelding til dette tjek opfordres du også selv til løbende at tilse dine marker for lus i efteråret. Hvad koster overvågningsbesøgene? Prisen er kun 75 kr. pr. ha vintersæd. Der betales for mindst 25 ha. Tilmeld dig nu Tilmeld dig hurtigst muligt til din planteavlsrådgiver. Overvågningsbesøgene sker løbende. Konsulenten fastlægger selv ruten og varigheden afhænger af det aktuelle behov i vintersæden.
Kontakt Henrik Skovgaard Larsen, Planteavlskonsulent Tlf.: 6340 7123 Mobil: 4033 2774 Mail: hsl@centrovice.dk
6
Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 7015 9900 · Fax 6340 7199 kontakt@centrovice.dk
www.centrovice.dk
September 2015
En del landmænd oplevede store problemer med havrerødsot i vintersædsmarkerne i 2015. Særligt i tidligt såede marker, som ikke blev sprøjtet mod lus eller blev sprøjtet på det forkerte tidspunkt, blev udbyttetabet betydeligt. Og enkelte marker er sågar blevet sået om.
Fortsat fra side 2 beliggende i risikoområder dvs. kystnære områder og den sydlige del af Danmark. Udviklingen kan følges på www.landbrugsinfo.dk/regnet. Registreringsnettet kan give dig et vist fingerpeg, om der er mange bladlus, men det er stadig vigtigt at undersøge den enkelte mark. Vejrforhold efterår og vinter Vejrforholdene i efteråret og vinterens løb har stor betydning for, hvor meget angrebene kan nå at brede sig. Milde efterår og vintre fremmer angreb, men da beslutning om evt. bekæmpelse ofte skal træffes på et tidspunkt, hvor vejrforholdene i resten af efteråret og vinteren ikke kendes, er det svært at inddrage denne faktor i sin vurdering. I 2015 sås som bekendt de hidtil kraftigste angreb af havrerødsot i Danmark. Dette skyldtes tidlig såning i efteråret 2014 og en historisk mild vinter, der var den mildeste i over 140 år. Engelsk klimamodel Foruden bladlusforekomsten vil vi støtte os til en klimamodel fra England i år til hjælp til at fastlægge bekæmpelsestidspunktet, hvis der
bliver bekæmpelsesbehov. Modellen angiver, at bekæmpelse er aktuel ved 170 graddage med basis 3° C. Optællingen starter ved fremspiring. Graddageberegneren findes på Landbrugsinfo. Vi vil følge modellen her i AfgrødeNyt fra næste uge. Bekæmpelse Der findes ingen bekæmpelsestærskel for bladlus om efteråret i vintersæd, fordi et varierende antal bladlus indeholder smitte af havrerødsot, og fordi det er ukendt, hvornår nattefrost reducerer antallet af bladlus. Typisk indeholder i størrelsesordenen1- 2 % af bladlusene havrerødsotvirus. Viruset overføres ikke til afkommet. Bladlusene skal først suge 2-3 dage på angrebne planter for at optage viruset. Hvis du har let ved at finde bladlus, anbefaler vi en bekæmpelse, såfremt marken er sået før ca. 20.-25. september. Sidste efterår blev der ved en enkelt sprøjtning ca. 5. oktober 2014 i markerne i registreringsnettet (sået før 15. september) i vinterbyg og hvede opnået ca. 70 % bekæmpelse. Ved 2 sprøjtninger ultimo september og ultimo oktober blev
der opnået ca. 95 % bekæmpelse. Der var kraftige angreb af havrerødsot i markerne (i gennemsnit 30-50 % angrebne planter). Erfaringerne fra den forløbne vækstsæson er, at der er opnået ringere effekt med meget lave doser. Ca. 50-75 % dosis anbefales derfor. Vær også opmærksom på at bruge tilstrækkelig med vand, hvis der sprøjtes sent og i en tæt afgrøde. Benyt her min.150 l pr. ha. Bejdsning Der er givet dispensation til bejdsning af vinterbyg og -hvede med Deter FS 250 mod bladlus dette efterår. Hvis du har Deter-bejdset udsæd, kan du forvente en virkningstid på ca. 4 uger fra såning. Dog er vinterbyg-sorten Quadra bejdset med en større mængde aktivt stof, så i denne sort kan du forvente en virkningstid på op til ca. 6 uger fra såning. Lusetjek I lighed med ’Rapsovervågning’, tilbyder vi nu også ’Lusetjek’, hvor vi holder øje med dine vintersædsmarker.
Havrerødsot forår 2015 i areal uden bladlusbekæmpelse efterår 2014 7
VIGTIGE DATOER • 20. september: mellemafgrøder må nedmuldes. • 30. september: sidste frist for udbringning af flydende husdyrgødning og flydende affaldsprodukter på vinterraps og overvintrende fodergræs. Husk at til fodergræs skal gyllen være forsuret. • 1. oktober: kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø er tilladt, hvor der skal sås vårsæd. • 14. oktober: sidste frist for udbringning af flydende husdyrgødning og flydende affaldsprodukter på frøgræs til høst 2016. • 27. oktober: MFO og pligtige efterafgrøder må destrueres. Dog først 1. marts for kvægbrug med op til 2,3 DE pr. ha og pligtige efterafgrøder i majs. • 1. november: fast gødning må udbringes på arealer med lerjord (JB 5-11), hvor der skal sås vårsæd – skal nedbringes inden 6 t. • 1. november: Der må ske jordbearbejdning på lerjord (JB 5 – 11), hvor der skal sås vårsæd. Specielle regler for kartofler og en række andre specialafgrøder. • 15. november: der er forbud mod udbringning af fast gødning, ensilagesaft og mineralsk gødning frem til 1. februar.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 23. september 2015. Med venlig hilsen Planteavlskontoret 8