AfgrødeNyt NR. 2 5 - 2 8. september 2 01 6
INDHOLD • Aktuelt i marken • Havrerødsot i vintersæd • Aktuelt i rødsvingel og rajgræs • Vigtige datoer
Aktuelt i marken Det er blevet lidt køligere, men endnu lader de store mængder regn vente på sig. Anbefalingerne er derfor stadig at køre jordmidlerne ud om aftenen, med store dråber og gerne med 250 l vand pr. ha. Den tørre jord giver fortsat grund til at være ekstra opmærksom på manganmangel. Se mere i sidste nummer af Afgrødenyt. Selvom jorden stadig er varm, anbefaler vi ved såning nu at følge såtabellen for den pågældende dato, medmindre der er tale om meget lune lokaliteter. Vejret kan skifte meget hurtigt nu, og store mængder regn vil få jordtemperaturen til at
falde. Såning af vinterbyg og –rug bør være afsluttet nu, men hvede kan fortsat sås. Hvis, eller snarere når, det begynder at regne, så skal der igen holdes øje med sneglene. Vi skal have flere nætter med egentlig frost før sneglene ikke længere kan udgøre et problem. Vi anbefaler at bekæmpe rapsjordloppens larve i første halvdel af oktober. Forventningen er mange rapsjordlopper i dette efterår, men i vores gule fangbakker kan vi se, at rapsjordlopper er kommet relativt sent i år.
Det milde vejr gør, at vi stadig får spørgsmål til vækstregulering af vinterraps. I marker med højt plantetal og en hurtigtvoksende sort, som har fået meget gødning, kan det fortsat være aktuelt at vækstregulere. Vælger du at vækstregulere så afhænger doseringen af rapsplanternes størrelse. Som tommelfingerregel skal der f.eks. anvendes 0,12 l Orius pr. blad eller 0,1 l Juventus pr. blad. I næste uge starter gødningsplansæsonen. Som de foregående år kalder vi dig ind, men skulle du have et ønske om at få en tid, så kontakt din planteavlskonsulent.
Havrerødsot i vintersæd I sæsonen 2014/15 havde vi store problemer med vintersæd, der var smittet med havrerødsot af bladlus i det varme efterår 2014. Det varme vejr har gentaget sig i dette efterår, og vi finder mange bladlus på spildkornet i vinterrapsen og i de tidligt såede vintersædsmarker. Derfor er det vigtigt at have fokus på bladlus og deres bekæmpelse i vintersæden. Lidt biologi Viruset havrerødsot overføres af bladlus i efteråret. Jo flere bladlus, jo større risiko for smitte. Symptomerne på havrerødsot viser
sig løbende i foråret fra begyndende vækst. Ikke alle bladlus indeholder smitstof. Typisk indeholder 1- 2 % af bladlusene havrerødsotvirus. Viruset overføres ikke fra moderlusen til afkommet. Det vil sige, at bladlus, smittet med virus, smitter vintersæden, når de suger på den. Får de unger, så er ungerne først smittebærere og kan smitte vintersæden, når de har suget 2-3 dage på allerede smittede planter. Alle vintersædsarter kan angribes af havrerødsot. Normalt er det vinterbyg, der skades mest, men vinterhvede skades også, som vi så
en del steder i 2015, kan vinterrug også skades betydeligt. Skadetærskel Der findes ingen bekæmpelsestærskel for bladlus om efteråret i vintersæd, fordi et varierende antal bladlus indeholder smitte af havrerødsot, og fordi det er ukendt, hvornår nattefrost reducerer antallet af bladlus. Finder man bladlus på 2-3 % af planterne, anbefaler vi en bekæmpelse, hvis marken er sået før ca. 25. september. I tabellen kan du se, hvilke risikofaktorer der øger risikoen for smitte af havrerødsot.
Faktorer, der skal inddrages, når beslutningen om evt. forebyggelse af havrerødsot skal træffes Risikofaktor
Betydning for ens beslutning, 1-5 skala 5 stjerner har størst vægt
Antallet af bladlus i marken i efteråret
*****
Sådato
*****
Erfaring for angreb i tidligere år
****
Markens beliggenhed i landet
***
1
Mængden af græs og spildkorn i stubben af forfrugten
**
Vejrforhold efterår og vinter
**
1
Fyn og omgivende øer er klimatisk et mildt område og dermed er risikoen relativt stor
Såtidspunktet har meget stor betydning Jo tidligere såning, jo kraftigere angreb. For hver uges udsættelse af såtiden kan der opnås op til en halvering af angrebene af havrerødsot. Generelt ses de kraftigste angreb ved såning før 10.-15. september. Årsagen er, at bladlusene om efteråret søger attraktive værtplanter. Derfor er de tidligst fremspirede marker mest udsatte. Derudover har bladlusene længere tid til at overføre virusset i tidligt såede marker, før kulde sætter en stopper for deres aktivitet. Hvad betyder en grøn stub? Jo mere grøn stubben er med spildkornsplanter eller græs,
2
jo mere attraktiv er stubben for bladlusene. Ved forfrugt frøgræs og anden græs vil der således ofte være flere bladlus i stubben. Glyphosat før høst og stubkultivering vil derfor begrænse risikoen for angreb i den efterfølgende vintersæd. Da bladlusene også kan komme flyvende til vintersæden, kan der, dog selv uden en grøn stub, komme kraftige angreb. Engelske undersøgelser tyder på, at en fugtig sommer er mere gunstig for bladlusene end en tør sommer. Dette skyldes, at de alternative værter (græsser og spildkornsplanter) her er i bedre vækst, og derfor er mere attraktive
værtsplanter for bladlusene, der forlader kornet i juli. Vejrforhold efterår og vinter Vejrforholdene i efteråret og vinterens løb har stor betydning for, hvor meget angrebene kan nå at brede sig. Milde efterår og vintre fremmer angreb, men da beslutning om evt. bekæmpelse ofte skal træffes på et tidspunkt, hvor vejrforholdene i resten af efteråret og vinteren ikke kendes, er det svært at inddrage denne faktor i sin vurdering. I 2015 sås som bekendt de hidtil kraftigste angreb af havrerødsot i Danmark. Dette skyldtes tidlig såning i efteråret 2014 og et
historisk mildt efterår, der var det næstmildeste i over 140 år. Foreløbig ser det ud til, at efteråret 2016 også bliver et historisk mildt efterår. I hvert tilfælde har september været usædvanlig varm. Tab ved angreb Der er variation i tabene, hvilket først og fremmest skyldes forskellig angrebstidspunkter. Jo tidligere angreb, jo større tab. Vækstbetingelserne i øvrigt betyder også noget. F.eks. så vil passende med nedbør og god kvælstofforsyning give mindre tab ved et givent angreb. Vi har ikke så mange forsøgsdata på tab som følge af havrerødsot. Men i 13 forsøg i 2015 varierede udbyttetabet i de angrebne pletter
i vinterhvede fra 26 til 62 %. Det gennemsnitlige tab var 46 %. Samme år var udbyttetabet i et enkelt rugforsøg 28 % i de angrebne pletter. To orienterende høstmålinger i vinterbyg ligeledes i 2015 viste 60 hhv. 90 % udbyttetab i de angrebne pletter. Registreringsnet Planteavlskonsulenterne i hele Danmark bedømmer igen i år forekomsten af bladlus i tidligt såede marker. Registreringerne foretages ugentligt i 32 hvedemarker og 22 vinterbygmarker. I denne uge er der fundet bladlus i 85 % af alle ubehandlede vinterbygmarker og 75 % af alle ubehandlede vinterhvedemarker. Udviklingen kan følges på www.landbrugsinfo.dk/ regnet.
Bekæmpelse Erfaringerne fra efteråret 2014, hvor det også var meget lunt, viser, at ved en enkelt sprøjtning ca. 5. oktober blev der i vinterbyg og hvede, sået før 15. september, opnået ca. 70 % bekæmpelse. Ved 2 sprøjtninger ultimo september og ultimo oktober blev der opnået ca. 95 % bekæmpelse. Du kan finde vores anbefalinger under ’Aktuelle løsninger’. Vær opmærksom på at bruge tilstrækkelig med vand, hvis du sprøjter sent og i en tæt afgrøde. Benyt her min.150 l vand pr. ha.
Du kan stadig nå at tilmelde dig lusetjek.
Havrerødsot i vinterbyg forår 2015
3
Aktuelt i rødsvingel og rajgræs Afpudsning Sidste afpudsning af rødsvingel inden vinteren bør foretages fra ultimo september til medio oktober Den ønskede plantehøjde inden vinteren er 8-10 cm eller ca. en håndsbredde. Korte typer, og typer uden udløbere kan være følsomme over for meget dyb afpudsning. Genvæksten har mange steder været moderat pga. det tørre vejr. Hvis rødsvinglen alligevel har fået en kraftig pels inden afpudsning, og plantematerialet ikke falder ned mellem planterne og får jordkontakt, bør det fjernes efter afpudsningen, da det ellers vil have samme effekt som en tæt uafpudset pels. Hvis man ikke ønsker at fjerne det afpudsede, kan to afpudsninger med 2-3 uges mellemrum være et alternativ. Den sidste afpudsning foretages i så fald senest i midten af oktober. Rajgræs afpudses også i 8-10 cm højde i starten af oktober,
4
blandt andet pga. af risikoen for sneskimmel, hvis rajgræsset går ind til vinteren med lang hængende bladmasse. Gødskning Rødsvingel gødskes efter afpudsning med 65-75 kg N pr. ha. Kommende 1.års marker af typer uden eller med korte udløbere, gødskes lidt mindre (50-65 kg N pr. ha). Ved udlæg i ærter nedsættes mængden til 50 kg N pr. ha. I tynde og svage udlægsmarker er der måske allerede tilført gødning, og hvis man har valgt at dele gødningen, tilføres resten efter afpudsning. Gylle kan anvendes, hvis du kan sikre en god fordeling evt. ved at hæve slagerne en smule, så gyllen fordeles over et større areal. Brug kun gylle til frøgræsset, hvis du kender indholdet af kvælstof. Der kan regnes med en udnyttelsesgrad tæt på
100 % af gyllens indhold af ammoniumkvælstof. Kvæggylle kan fint anvendes, men vær opmærksom på at det sjældent indeholder mere end 1 kg ammoniumkvælstof pr. tons. Derfor skal der ofte udbringes mange tons for at sikre tilstrækkelig kvælstof. Alm. rajgræs tilføres normalt kun gødning i efteråret, såfremt det enten er nyt efterårsudlagt udlæg, eller til 2.års marker. Nye efterårsudlagte marker vil normalt være gødet med ca. 30 kg N pr. ha ved såning. 2 års. marker tilføres fra 0-30 kg N pr. ha efter afpudsning. Ved brug af handelsgødning er det ikke nødvendigt at tilføre fosfor og kalium, hvis nyere jordbundsanalysetal er middelhøje (Pt=3-4; Kt=8-12) eller højere. Husk at gyllen skal være udbragt inden 15. oktober i frøgræsmarker.
Aktuelle løsninger uge 39 - 2016 8.58'76%(. 03(/6( (IWHUnU .YLN RJ URGXNUXGW L VWXE 3n DUHDOHU KYRU GHU VNDO VnV YLQWHUV G L HIWHUnUHW )¡UVW HIWHU RNWREHU KYLV GHU VNDO HWDEOHUHV YnUV G RNWREHU Sn DUHDOHU PHG SOLJWLJH HIWHUDIJU¡GHU QRYHPEHU Sn DUHDOHU PHG 0)2 HIWHUDIJU¡GHU RJ PDUWV Sn DUHDOHU PHG HIWHUDIJU¡GHU L PDMV O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V VPnW WRNLPEODGHW
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI
Y VHOKDOH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO RJ DQGUH VYLQJOHU
%HP UNQLQJHU
6WXEEHDUEHMGQLQJ KDU QRJHQ HIIHNW *O\SKRVDW DQYHQGHV HIWHU Q\IUHPVSLULQJ DI XNUXGW VRP KDU EODGH HOOHU PLQGUH
+YLV JO\SKRVDW VNDO KDYH RSWLPDO HIIHNW Sn URGXNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ I¡UVW Sn HIWHUnUHW RJ G¡JQ VLGVW Sn HIWHUnUHW *O\SKRVDW J DNWLYVWRI $JHUVYLQHP ON I¡OIRG JUnE\QNH NYLN 7LGVOHU O )RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD SU KD
6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW *O\SKRVDW J DNWLYVWRI
1RYD%DODQFH
$JHUVYLQHP ON DJHUWLGVHO I¡OIRG JUnE\QNH NYLN O SU KD PRG WLGVOHU
6SUHGH NO EHPLGGHO RJ DPPRQLXPVXOIDW VLNUHU HIIHNWHQ 8QGHU PLQGUH JXQVWLJH IRUKROG 1RYD %DODQFH RSK YHU YLUNQLQJ DI KnUGW YDQG 'RVLV WLOSDVVHV YDQGHWV KnUGKHG
5RXQGXS )OH[
)¡OIRG JUnE\QNH NYLN O SU KD PRG WLGVOHU
7LOV WWHV LNNH DGGLWLYHU 5HJQIDVW HIWHU WLPHU
5RXQGXS 3RZHU0D[
$JHUVYLQHP ON DJHUWLGVHO I¡OIRG JUnE\QNH NYLN O SU KD PRG WLGVOHU
7LOV WWHV LNNH DGGLWLYHU 5HJQIDVW HIWHU WLPHU
1HGYLVQLQJ DI VWXE HIWHU )U¡JU V O NJ J SU KD
0LGGHO
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI
%HN PSHU U¡GVYLQJHO HQJUDSJU V VPDOEODGHGH IU¡JU VDUWHU
9LQWHUUDSV XNUXGWVEHN PSHOVH QnU DIJU¡GHQ KDU EODG H O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
1nU JHQY NVW RJ NYLNNHQ KDU DNWLYH EODGH NDQ GHU EHKDQGOHV 1HGYLVQLQJ DI IU¡JU VVHU OLWHU KD DQYHQGHV WLO EHN PSHOVH DI U¡GVYLQJHO HQJUDSJU V HOOHU DQGUH VPDOEODGHGH IU¡JU VDUWHU
6SLOGNRUQ YnUE\J 6SLOGNRUQ 9nUE\J EHN PSHV NXQ KYLV DIJU¡GHQ HU WU QJW $JLO (& O KD YLO NXQ YLUNH G PSHQGH YLQWHU VNDO NODUH UHVWHQ /DYHVWH 6SUHGH NO EHPLGGHO GRVLV PDNV EODGH .XQ JDQJ SU V VRQ )RFXV 8OWUD 'DVK 6SLOGNRUQ YLQWHUV G $JLO (& .XQ JDQJ SU V VRQ /DYHVWH GRVLV PDNV EODGH +YHGH O KD RJ UXJ O KD .XQ JDQJ SU V VRQ )RFXV 8OWUD 'DVK $JHUU YHKDOH .YLN YLQGDNV *U VXNUXGW OHW EHN PSHOLJH DUWHU .XQ JDQJ SU V VRQ $JLO (& .XQ JDQJ SU V VRQ )RFXV 8OWUD 'DVK (QJUDSJU V KXQGHJU V IO\YHKDYUH *U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU $JLO (& (QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V IO\YHKDYUH *U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU %HGVWH )RFXV 8OWUD O¡VQLQJ PRG UDMJU V .XQ JDQJ SU V VRQ )O\YHKDYUH NYLN UDSJU V O KD 'DVK 9HG GRVHULQJHU XQGHU O KD WLOV WWHV VSUHGH NO EHPLGGHO .XQ EHKDQGOLQJ KYHUW nU Sn VDPPH DUHDO +YLV GHU HU DQYHQGW $JLO L HIWHUnUHW NDQ GHWWH SURGXNW LNNH DQYHQGHV L IRUnUHW GD VDPPH )RFXV 8OWUD $JLO (& RJ DUHDO NXQ Pn EHKDQGOHV KYHUW nU ,QGHQIRU nU Pn PDQ JHUQH DQYHGH HQ JDQJ $JLO RJ HQ JDQJ )RNXV 8OWUD
9LQWHUV G XGHQ XGO J 1RUPDO VnWLG O NJ J SU KD
0LGGHO
')) pQ DI I¡OJHQGH O¡VQLQJHU L VSU¡MWQLQJ %R[HU VW /H[XV :* %R[HU VW 7RSLN VW 5HQRO %R[HU VW /H[XV :* 7RSLN VW 5HQRO %R[HU VW 6WRPS &6 $WODQWLV 2' VW
%HN PSHU $OP 7R NLPEODGHW XNUXGW In UDMJU V UDSJU V YLQGDNV 6WRUH VSLOGUDSV 5DMJU V LWDO 5DMJU V
$JHUU YHKDOH
9 VHOKDOH
VW IUHPVSLULQJ 9LQWHUE\J RJ YLQWHUUXJ O KD ')) 6SU¡MWQLQJ VW IUHPVSLULQJ 7LOV WWHV NXQ YHG VWRUH VSLOGUDSV VSU¡MWQLQJ VW IUHPVSLULQJ VSU¡MWQLQJ VW FD GDJH VHQHUH ,NNH 9LQWHUE\J VSU¡MWQLQJ VW IUHPVSLULQJ 9LQWHUE\J RJ YLQWHUUXJ J OH[XV VSU¡MWQLQJ VW FD GDJH VHQHUH ,NNH 9LQWHUE\J VSU¡MWQLQJ VW IUHPVSLULQJ VSU¡MWQLQJ VW FD GDJH VHQHUH ,NNH 9LQWHUE\J
5
6WRU EHVWDQG DI UDMJUÂ V %R[HU 2WKHOOR 0DQJH UHVLVWHQWH DJHUUÂ YHKDOH %R[HU ')) 7RSLN 5HQRO
9LQWHUVÂ G PHG XGOÂ J 1RUPDO VnWLG O NJ J SU KD
0LGGHO
7RNLPEO XNUXGW HQnULJ UDSJUÂ V LWDO UDMJUÂ V HOOHU PHJHW DOP UDMJUÂ V
6W , RPUnGHU PHG OXQW HIWHUnU RJ IRUnUVNROGH HJQH N\VWQÂ UH RPUnGHU ,NNH 9LQWHUE\J
7RNLPEODGHW XNUXGW UDSJUÂ V YLQGDNV RJ PDQJH UHVLVWHQWH DJHUUÂ YHKDOH
VSU¡MWQLQJ VW IUHPVSLULQJ
%HNÂ PSHU
$OP 7RNLPEODGHW XNUXGW HQnULJ UDSJU V ')) $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW ')) I¡OJHQGH PXOLJKHG YHG XGO J DI U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO RJ KXQGHJU V YDOPXH HQnULJ UDSJU V 6WRPS &6
3ULV NU SU KD
VSU¡MWQLQJ VW QnU NRUQHW KDU EODGH FD XJH HIWHU V\QOLJH VSU¡MWHVSRU ,NNH 9LQWHUE\J 2SI¡OJQLQJ PHG $WODQWLV WLGOLJW IRUnU
%HPÂ UNQLQJHU VW IUHPVSLULQJ VW IUHPVSLULQJ 0D[ O 6WRPS HOOHUV WU\NNHU GHQ XGOÂ JJHW 6W IUHPVSLULQJ 2II ODEHO
, YLQWHUE\J RJ YLQWHUUXJ QHGVÂ WWHV ')) GRVHULQJHQ WLO O KD
6YDPSHEHNÂ PSHOVH
9LQWHUUDSV
O NJ J SU KD
0LGGHO -XYHQWXV VW )ROLFXU ;SHUW VW 2ULXV (: VW )ROLFXU (: VW 3URVDUR (& &DQWXV
6.$'('<5 9LQWHUUDSV
O NJ J SU KD
0LGGHO .DUDWH :* .DLVR 6RUELH
O NJ J SU KD
0LGGHO
6PDUW%D\W 6OX[[ +3 $JURV 6QHJOHNRUQ
O NJ J SU KD
0LGGHO
9LQWHUVÂ G
0DYULN
1H[LGH &6 &\WKULQ %LVFD\D 2'
9Â NVWUHJXOHULQJ O NJ J SU KD
6
5RGKDOVUnG
%HNÂ PSHU 5DSVMRUGORSSH ODUYH
%HNÂ PSHU
0LGGHO &DU\[ -XYHQWXV VW
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU O¡YEODG VWDGLHW Y NVWUHJXOHUHQGH HIIHNW EODG VW YLUNHU RJVn Y NVWUHJXOHUHQGH 0DNV EHK 2ULXV (: 'RVLV K YHV YHG URGKDOVUnG O KD )ROLFXU (: 8GEUHGWH DQJ DI URGKDOVUnG HU GRVLV IRU ODY O¡YEODG VWDGLHW VLGHHIIHNW Y NVW UHJXOHULQJ 0DNV EHK
%HPÂ UNQLQJHU 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU YÂ NVWVÂ VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU YÂ NVWVÂ VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU YÂ NVWVÂ VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU YÂ NVWVÂ VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU YÂ NVWVÂ VRQ
3ULV NU SU KD
%HPÂ UNQLQJHU
%HPÂ UNQLQJHU
EODGOXV KDYUHU¡GVRW L YLQWHUV G
3ULV NU SU KD
EODGOXV KDYUHU¡GVRW L YLQWHUE\J
6QHJOH
%HNÂ PSHU
.DUDWH :* .DLVR 6RUELH )DVWDF &\SHUE &\SHUE :
9LQWHUUDSV
5RGKDOVUnG /\V EODGSOHW
1H[LGH &6 &\WKULQ &\SHUE &\SHUE :
9LQWHUDIJU¡GHU
%HNÂ PSHU
%HNÂ PSHU
'HQ ´WLOVWU NNHOLJH´ GRVLV DIK QJHU DI DQJUHEVVW\UNHQ 'HU NDQ YHG NUDIWLJHUH DQJUHE Y UH EHKRY IRU DW JHQWDJH EHK +ROG ¡MH PHG KYRU KXUWLJW JUDQXODWHUQH EOLYHU  GW RS
0DNV EHKDQGOLQJ RP HIWHUnUHW RJ PDNV EHKDQGOLQJHU L IRUnUHW 'HU VNDO YÂ UH GDJH PHOOHP EHKDQGOLQJHUQH 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU YÂ NVWVÂ VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU YÂ NVWVÂ VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU YÂ NVWVÂ VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU YÂ NVWVÂ VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU YÂ NVWVÂ VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU YÂ NVWVÂ VRQ 2II ODEHO .XQ L 9LQWHUE\J 0DNV JDQJ SU YÂ NVWVÂ VRQ
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 9 NVWUHJXOHULQJ )UD O¡YEODG VWDGLHW VLGHHIIHNW URGKDOVUnG
9 NVWUHJXOHULQJ URGKDOVUnG O\V EODGSOHW O¡YEODG VWDGLHW YLUNHU PRG URGKDOVUnG $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
VIGTIGE DATOER • 1. august: Forbud mod jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder. På JB 5–6 og 10-11, samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 7-9 gælder forbuddet fra høst til 1. oktober og på JB 1 - 4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. februar. • 30. september: sidste frist for udbringning af flydende husdyrgødning til overvintrende fodergræs og vinterraps. • 1. oktober: der må ske jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder på JB 7-9. • 1. oktober: ukrudt og spildfrø må nedvisnes på arealer med forbud mod jordbearbejdning. • 14. oktober: sidste frist for udbringning af flydende husdyrgødning til frøgræs. • 30. oktober: pligtige (men ikke MFO) efterafgrøder må nedvisnes eller nedbringes. Dog 1. marts for pligtige efterafgrøder i majs og græsudlæg, der indgår i de 70 % på kvægbrug med op til 2,3 DE pr. ha. • 1. november: det er tilladt at udbringe fast gødning på lerjord (hvor der ikke er MFO-efterafgrøde), hvor der efterfølgende skal vær en forårssået afgrøde. Fast gødning skal nedbringes inden 6 timer. • 6. november: MFO-efterafgrøder må nedvisnes eller nedbringes. • 15. november: forbud mod udbringning af fast gødning, ensilagesaft og handelsgødning fra 15. november til 1. februar. • 31. december: MFO-randzoner må destrueres.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 12. oktober 2016. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
7
Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 6362 1602 Mobil nr. 2961 5002 Email leh@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 6362 1609 Mobil nr. 3058 8819 Email dbp@centrovice.dk
8
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6362 2511 Mobil nr. 2321 3192 Email ajn@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 6362 2585 Mobil nr. 2321 3195 Email abc@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6362 1682 Mobil nr. 2321 3369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 6362 1604 Mobil nr. 2961 5008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 6362 2512 Mobil nr. 2321 3193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6340 7121 Mobil nr. 4028 5805 Email hbe@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 6362 1607 Mobil nr. 3056 1094 Email klp@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 6362 1605 Mobil nr. 2961 5005 Email kil@centrovice.dk
Lars Falch Bønløkke Planteavlskonsulent Tlf nr. 6341 7123 Mobil Nr. 4033 2774 Email lfb@centrovice.dk
Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr. 6340 7137 Mobil Nr. 2938 1590 Email lbj@centrovice.dk
Lennart Banke juniorkonsulent Tlf nr. 6362 1603 Mobil Nr. 2014 2283 Email lba@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7122 Mobil nr. 4020 6332 Email mm@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7120 Mobil nr. 4040 2398 Email mwl@centrovice.dk
Michala Thomassen Natur- og miljøkonsulent Tlf nr. 6340 7134 Mobil Nr. 5114 1596 Email mht@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 6362 1608 Mobil nr. 2481 7518 Email mih@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6340 7124 Mobil Nr. 2022 8097 Email ove@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7125 Mobil nr. 2423 2541 Email pej@centrovice.dk
Søren Lykkegaard Hansen Planteavlskonsulent Mobil nr. 2916 6116 Email slh@centrovice.dk
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7127 Mobil nr. 4040 2428 Email thw@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7128 Mobil nr. 2029 1097 Email tbj@centrovice.dk
Vibeke Nepper Planteavlsassistent Tlf nr. 6340 7231 Email vne@centrovice.dk