Agn nr26 2015 by Centrovice

AfgrødeNyt NR. 2 6 - 2 1. oktober 2 01 5

INDHOLD Aktuelt Forud for vårsæd Reglone i rødsvingel Hør om planteværn på internettet Vigtige datoer

Aktuelt i marken Vejret dette efterår har budt på helt andre udfordringer end sidste år. Bl.a. er risikoen for spredning af smitte af havrerødsot i vintersæden langt mindre end sidste år. Generelt er kornet sået senere, og der er langt færre bladlus end i efteråret 2014. For marker, der først er sået en uge ind i oktober eller senere, angiver klimamodellen, at det ikke bliver nødvendigt at bekæmpe bladlus, selvom de kan findes i marken. For marker, der er sået tidligere, skal en eventuel bekæmpelse finde sted, når kornet har 2-3 blade, og kun hvis der findes bladlus.

I registreringsnettet er skadetærsklen for rapsjordlopper overskredet i mere end en trediedel af markerne. Vi anbefaler generelt at sprøjte alle vinterrapsmarker mod rapsjordloppens larver. Hvis du har sprøjtet med skadedyrsmiddel på store rapsplanter (mindst 5-6 blade) i sidste uge af september, så er det ikke nødvendigt at foretage endnu en bekæmpelse. For mindre veludviklede rapsmarker, så behøver du ikke at foretage endnu en bekæmpelse, hvis du har sprøjtet efter 1. oktober.

Jordtemperaturen er under 10°C, og det betyder, at det er muligt at anvende Kerb 400 SC (reg. nr. 6473) i vinterrapsen til bekæmpelse af græsukrudt og spildkorn. Hvis du har væselhale, anbefaler vi at køre snarest muligt. Ellers haster det ikke. Har du endnu ikke fået sprøjtet mod rapsjordloppens larver, kan sprøjtningen eventuelt kombineres med udbringning af Kerb, men de to midler kræver vidt forskellig sprøjte teknik for at virke optimalt. Kerb skal helst ramme jorden og skal derfor sprøjtes ud med store dråber, så de løber af planterne. Insektmidlerne skal gerne blive hængende på planterne.

Det er stadig vigtigt at være opmærksom på angreb af snegle. Hvis vintersæden er sent sået, er den ekstra følsom, da den ikke kan vokse sig fra et eventuelt angreb. Sneglene kan udhule kernerne, så vintersæden slet ikke spirer frem. Hold derfor øje med markerne allerede inden fremspiring og tjek om eventuelt ikke-dækkede kerner er udhulet. Miljøstyrelsen har tidligere meddelt, at det fra 26. november 2015 krævede en autorisation for at købe,

sælge og anvende planteværnsmidler. Miljøstyrelsen har dog meddelt i sidste uge, at reglerne er forsinkede. Så snart, der foreligger en afklaring, vil du kunne læse om det på vores hjemmeside.

og syne den på stedet. Du kan finde en liste over alle, der må syne marksprøjter på www.centrovice.dk. Kravet gælder ikke, hvis sprøjten tages ud af brug inden 26. november 2016.

Husk at din marksprøjte skal synes inden d. 26. november i år, hvis dit cvr. nr. ender på 0, 1, 2, 3, 4, 5 eller 6. Vær opmærksom på, at der findes alternativer til maskinforretningerne. Nogle virksomheder tilbyder at køre ud, tjekke sprøjten, foretage eventuelle reparationer

Det var sidste nummer af AfgrødeNyt for i år. Vi håber, at du har haft glæde af at læse dem. Næste nummer udkommer til februar 2016.

Opfølgningskursus for sprøjteførere For at opnå en autorisation, så du kan købe og anvende planteværnsmidler, skal du være i besiddelse af et sprøjtebevis eller –certifikat og have været på opfølgningskurser mindst hvert 4. år. I år har du mulighed for at komme på opfølgningskursus for sprøjteførere hos Centrovice onsdag d. 18. november 2015 eller torsdag d. 28. januar 2016, begge dage fra kl. 8.30 – 16.00. Du kan finde mere om kurserne på vores hjemmeside www.centrovice.dk.

Aktuelle løsninger uge 43 - 2015 Indhold: Ukrudtsbekæmpelse

Svampebekæmpelse

Skadedyr

Vækstregulering

8.58'76%(. 03(/6( (IWHUnU 8NUXGWVEHN PSHOVH L VWXE 3n DUHDOHU KYRU GHU VNDO VnV YLQWHUV G L HIWHUnUHW )¡UVW HIWHU RNWREHU KYLV GHU VNDO VnV YnUV G

9HG SO¡MHIUL V\VWHPHU KYLV JO\SKRVDW NXQ VNDO KDYH HIIHNW Sn IU¡XNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ *O\SKRVDW J

6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V VPnW WRNLPEODGHW XNUXGW 6WXEEHDUEHMGQLQJ KDU QRJHQ HIIHNW *O\SKRVDW DQYHQGHV HIWHU Q\IUHPVSLULQJ DI XNUXGW VRP KDU EODGH HOOHU PLQGUH *O\SKRVDW J

6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V

*O\SKRVDW J

Y VHOKDOH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO RJ DQGUH VYLQJOHU

+YLV JO\SKRVDW VNDO KDYH RSWLPDO HIIHNW Sn URGXNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ I¡UVW Sn HIWHUnUHW RJ G¡JQ VLGVW Sn HIWHUnUHW NYLN I¡OIRG .YLN VNDO KDYH XGYLNOHW EODGH RJ WLGVOHU VNDO Y UH L Y NVW *O\SKRVDW J

DJHUWLGVOHU JUnE\QNH *O\SKRVDW J

1HGYLVQLQJ DI VWXE HIWHU )U¡JU V O NJ J SU KD

0LGGHO

*O\SKRVDW J

%HN PSHU U¡GVYLQJHO HQJUDSJU V VPDOEODGHGH IU¡JU VDUWHU

9LQWHUUDSV XNUXGWVEHN PSHOVH QnU DIJU¡GHQ KDU EODGH O NJ J SU KD

0LGGHO

%HN PSHU

.HUE 6&

6SLOGNRUQ YLQGDNV U¡GVYLQJHO KXQGHJU V WLPRWKH + PPHU UHQSULV VWHGPRGHU WYHWDQG

.HUE 6&

$JHUU YHKDOH JROG RJ EO¡G KHMUH Y VHOKDOH UDMJU V IO\YHKDYUH

3ULV NU SU KD

%HP UNQLQJHU

3ULV NU SU KD

%HP UNQLQJHU

1nU JHQY NVW RJ NYLNNHQ KDU DNWLYH EODGH NDQ GHU EHKDQGOHV 1HGVYLQLQJ DI IU¡JU VVHU OLWHU KD DQYHQGHV WLO EHN PSHOVH DI U¡GVYLQJHO HQJUDSJU V HOOHU DQGUH VPDOEODGHGH IU¡JU VDUWHU

0HJHW JU VXNUXGW 'LVSHQVDWLRQ WLO DQYHQGHOVH DI .HUE 6& IUD RNWREHU WLO GHFHPEHU RJ IUD IHEUXDU WLO PDUWV 9HG N¡E XQGHUVNULYHV HUNO ULQJ RP VLNNHUKHG IRU VSU¡MWHI¡UHUHQ $QYHQGHV QnU MRUGWHPSHUDWXUHQ HU XQGHU JUDGHU & RJ IDOGHQGH

9HG GRVHULQJHU XQGHU O KD WLOV WWHV VSUHGH NO EHPLGGHO 7UDNWRUHQV I¡UHKXV VNDO Y UH XGVW\UHW PHG DNWLY NXOILOWHU QnU .HUE 6& XGVSU¡MWHV

9LQWHUV G XGHQ XGO J O NJ J SU KD

0LGGHO

1nU N¡UHVSRUHQH HU QHWRS V\QOLJH ')) 2[LWULO &0 %ULRWULO (& pQ DI I¡OJHQGH O¡VQLQJHU %ULRWULO (& %R[HU %R[HU

%HN PSHU

VW IUHPVSLULQJ 2[LWULO %ULRWULO NDQ HYW XQGODGHV YHG XNUXGW Sn NLPEODGVW

6WRUNHQ E NRUQEORPVW In UDMJU V UDSJU V RJ HQ GHO YLQGDNV PDQJH UDMJU V UDSJU V RJ PDQJH YLQGDNV

VW HYW JU VPLGGHO VW IUHPVSLULQJ VW IUHPVSLULQJ

VW IUHPVSLULQJ

7RNLPEO XNUXGW HQnULJ UDSJU V LWDO UDMJU V HOOHU PHJHW DOP UDMJU V

6WRU EHVWDQG DI UDMJU V WRGHOW VWUDWHJL 7RNLPEODGHW XNUXGW $OP UDSJU V HQnULJ UDSJU V %R[HU LWDO UDMJU V UDMJU V YLQGDNV ')) 7RSLN 5HQRO $JHUU YHKDOH %R[HU 7RNLPEO XNUXGW HQnULJ UDSJU V YLQGDNV DJHUU YHKDOH $EVROXWH 9L DQEHIDOHU HQ WRGHOW VWUDWHJL YHG VWRU EHVWDQG DI DJHUU YHKDOH HOOHU Y VHOKDOH %R[HU 7RNLPEODGHW XNUXGW UDSJU V YLQGDNV RJ PDQJH LNNH UHVLVWHQWH DJHUU YHKDOH ')) /H[XV :* 7RSLN 5HQRO

7RNLPEODGHW XNUXGW UDSJU V YLQGDNV RJ PDQJH UHVLVWHQWH DJHUU YHKDOH

%R[HU ')) 7RSLN 5HQRO

%R[HU ')) $WODQWLV 2'

7RNLPEODGHW XNUXGW Y VHOKDOH DJHUU YHKDOH UDSJU V NRUQYDOPXH YLQGDNV

%R[HU 6WRPS &6 ')) $WODQWLV 2'

9LQWHUV G PHG XGO J

0LGGHO

%HN PSHU

VW QnU NRUQHW KDU EODG

VW QnU NRUQHW KDU WLO EODGH

VW , RPUnGHU PHG OXQW HIWHUnU RJ IRUnUVNROGH HJQH ,NNH 9LQWHUE\J

VSU¡MWQLQJ /LJH HIWHU VnQLQJ VHQHVW VW IUHPVSLULQJ

*U V IUHPVSLUHW 2SI¡OJQLQJ HIWHU EHKRY PHG 7RSLN 3ULPHUD 6XSHU RP IRUnUHW

VSU¡MWQLQJ VW IUHPVSLULQJ

VSU¡MWQLQJ /LJH HIWHU VnQLQJ VHQHVW VW IUHPVSLULQJ

3ULV NU SU KD $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW HQnULJ UDSJU V ')) $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW ')) 2[LWULO &0 %ULRWULO (& pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU YHG XGO J DI U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO RJ KXQGHJU V 6WRPS &6 YDOPXH HQnULJ UDSJU V

O NJ J SU KD

%HP UNQLQJHU

$OP 7RNLPEODGHW XNUXGW

YDOPXHU RJ In YLQGDNV %R[HU 6WRPS &6 NRUQEORPVW VWRUNHQ E In U YHKDOH UDSJU V RJ %R[HU YLQGDNV /H[XV :* $OWHUQDWLY WLO ')) 2[LWULO &0 %ULRWULO (& RJ %R[HU O¡VQLQJHUQH NDQ Y UH $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW UDSJU V RJ PDQJH ')) YLQGDNV %R[HU )OLJKW ;WUD $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW UDSJU V RJ PDQJH ')) YLQGDNV %R[HU /H[XV :* 6WRU EHVWDQG DI UDMJU V %R[HU 2WKHOOR

3ULV NU SU KD

VSU¡MWQLQJ +YLV GHU HU EHKRY IRU RSI¡OJQLQJ Sn UDMJU V ,NNH 9LQWHUE\J

VSU¡MWQLQJ VW QnU NRUQHW KDU EODG FD XJH HIWHU V\QOLJH VSU¡MWHVSRU 6RP DOWHUQDWLY WLO /H[XV NDQ GHU DQYHQGHV O KD 7RSLN L VW ,NNH 9LQWHUE\J

VSU¡MWQLQJ VW QnU NRUQHW KDU EODG FD XJH HIWHU V\QOLJH VSU¡MWHVSRU 6RP DOWHUQDWLY WLO /H[XV NDQ GHU DQYHQGHV O KD 7RSLN L VW ,NNH 9LQWHUE\J 2SI¡OJQLQJ PHG $WODQWLV WLGOLJW IRUnU

VSU¡MWQLQJ VW QnU NRUQHW KDU EODG ,NNH L YLQWHUE\J 9LQWHUUXJ PDNV O KD $WODQWLV

%HP UNQLQJHU VW IUHPVSLULQJ VW IUHPVSLULQJ

0D[ O 6WRPS HOOHUV WU\NNHU GHQ XGO JJHW 6W IUHPVSLULQJ 2II ODEHO

pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU YHG XGO J DI HQJUDSJU V $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW VW QnU NRUQHW KDU EODGH %ULRWULO (& , YLQWHUE\J RJ YLQWHUUXJ QHGV WWHV ')) GRVHULQJHQ WLO O KD KYLV GHU HU VNLIWHQGH WHPSHUDWXUHU RJ XGVLJW WLO QDWWHIURVW Sn PLOGH RJ OHWWH MRUGW\SHU

)U¡JU V

O NJ J SU KD

*U VXNUXGW

0LGGHO

)RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& 6SUHGH NO EHPLGGHO 5HJORQH 6SUHGH NO EHPLGGHO

%HN PSHU

$OP UDSJU V KHMUH NQ E¡MHW U YHKDOH VSLOGNRUQ 6SLOGNRUQ 9 VHOKDOH KHMUHDUWHU

3ULV NU SU KD

%HP UNQLQJHU

5¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO 1nU PDQ IRUYHQWHU DW VW¡UVWHGHOHQ DI JU V VSLOGNRUQHW HU VSLUHW IUHP

2II ODEHO .RQWDNW IU¡ HOOHU SODQWHDYOVNRQVXOHQW I¡U EUXJ .XQ L IOHUHnULJH PDUNHU

6.$'('<5 9LQWHUUDSV O NJ J SU KD

0LGGHO .DUDWH :* .DLVR 6RUELH

O NJ J SU KD

0LGGHO

$JURV 6QHJOHNRUQ $JURV 6QHJOHJLIW 6PDUW%D\W 6OX[[ +3

9LQWHUV G O NJ J SU KD

5DSVMRUGORSSHU VNXOSHVQXGHELOOH 5DSVMRUGORSSHU

1H[LGH &6 &\WKULQ &\SHUE &\SHUE :

9LQWHUDIJU¡GHU

%HN PSHU

0LGGHO 0DYULN .DUDWH :* .DLVR 6RUELH )DVWDF &\SHUE &\SHUE : 1H[LGH &6 &\WKULQ %LVFD\D 2'

3ULV NU SU KD

%HP UNQLQJHU 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ

3ULV NU SU KD

%HP UNQLQJHU

3ULV NU SU KD EODGOXV KDYUHU¡GVRW L YLQWHUV G EODGOXV KDYUHU¡GVRW L YLQWHUE\J $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR

%HP UNQLQJHU

%HN PSHU 6QHJOH

%HN PSHU

'HQ ´WLOVWU NNHOLJH´ GRVLV DIK QJHU DI DQJUHEVVW\UNHQ 'HU NDQ YHG NUDIWLJHUH DQJUHE Y UH EHKRY IRU DW JHQWDJH EHKDQGOLQJHQ +ROG ¡MH PHG KYRU KXUWLJW JUDQXODWHUQH EOLYHU GW RS

[ O KD HOOHU PHG [ O KD SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 2II ODEHO .XQ L 9LQWHUE\J 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ

Forud for vårsæd Da de fleste arealer, hvor der er planlagt vintersæd, nu er sået, er det tid til at fokusere på de marker, som først skal sås til foråret. Mange af disse marker skal måske nedvisnes med glyphosat, og der skal tages beslutning om eventuel afpudsning af efterafgrøde og eventuel jordbehandling i efteråret. Det er først tilladt at foretage jordbehandling fra den 1. november på lerjord (JB over 4) og fra 1. februar på sandjord (JB1-4). Dog må arealer med pligtige efterafgrøder i år jordbehandles fra den 27. oktober uanset jordtype. Desuden er der en række andre undtagelser, hvor jordbehandling alligevel er tilladt, f.eks. hvor der næste år dyrkes kartofler, gulerødder, spinatfrø, kinakål til frø m.fl. En lang række faktorer har indflydelse på, hvilken behandling vi anbefaler at udføre her i efteråret. Især jordtypen og behovet for nedfældning af gylle om foråret kan være afgørende for, om vi anbefaler en efterårspløjning/ efterårsharvning. Tunge kolde jorder bør altid jordbehandles om efteråret, så der bliver bedre mulighed for at lave et godt såbed om foråret. På sandede og sandmuldede jorde, er der normalt gode muligheder for at bearbejde jorden om foråret, og f.eks. kan nedfældning af gylle før en pløjning/harvning i mange tilfælde give gode resultater. Nedvisning før efterårsjordbehandling Hvis du har bestemt dig for at jordbehandle om efteråret, er det vigtigt at overveje behovet for nedvisning med glyphosat. I et pløjet system er nedvisning aktuelt, hvis der er ukrudt, som vi ikke vil forvente bliver slået ihjel

med pløjningen. Det kan f.eks. være kvik, tidsler eller gråbynke, som alle vil kræve en høj dosis glyphosat (ca. 1260 g pr. ha). Desuden vil en bestand af ukrudtsgræsser (f.eks. rajgræsser, agerrævehale, vindaks, mfl.) i mange tilfælde med fordel kunne sprøjtes med glyphosat (ca. 360-540 g pr. ha). Hvis du er dygtig til at pløje, kan du eventuelt nøjes med at sprøjte foragrene og markkanterne. I et pløjefrit system vil en nedvisning med glyphosat især være nødvendigt, hvis der er stor bestand af overvintrende græsser eller spildkorn af vintersæd. Tuer af græsser og vintersæd vil give udfordringer om foråret, da de kan være svære at komme af med. Især på tungere jord risikerer man, at få større ”totter” eller ”tuer”, som holdes sammen af det tætte øverlige rodnet. Tuer af græs binder også kvælstof, som især vårbyg skal have nem adgang til tidligt om foråret. Da vi samtidig ser, at ikke pløjede arealer efterhånden får problemer med græsukrudt, vil det ofte være en fordel med glyphosat (ca. 360540 g pr. ha) mindst en uge før jordbehandling. Dosis af glyphosat hæves til 1260 g pr. ha, hvis der er mange væselhale, da disse er vanskelige at bekæmpe. Nedvisning hvis der ikke skal pløjes/harves i efteråret Hvis jorden skal ligge urørt vinteren over, skal du nøje vurdere, om der er behov for en nedvisning om efteråret. Hvis der er kvik, tidsler eller gråbynke, skal de bekæmpes jf. ovenfor. Hvis der er en stor bestand af overvintrende græsser og spildkorn, kan en nedvisning være aktuel, da de binder kvælstof, som især vårbyggen kunne have haft gavn af til foråret. Husk også, at enårig rapgræs kan nå at kaste frø, så denne bør også nedvisnes.

Vårsæd og efterafgrøder af sennep vil derimod ofte visne med frosten og ikke være så stort et problem, især hvis arealet bliver pløjet. Hvis du dyrker pløjefrit, vil en nedvisning før vinter ofte være en fordel, da jorden er nemmere at arbejde ud og bliver hurtigere tjenlig om foråret, hvis den ikke er dækket af et tæt lag græs/spildkorn. Efterårspløjning En veludført efterårspløjning har mange dyrkningstekniske fordele, men det kræver, at der udvises grundighed og korrekt indstilling af ploven. Kør ikke mere end 6-8 km pr. t, ellers stiger slidtagen markant, og undgå at køre i våd jord. Efterårsharvning i pløjefri systemer På stive/kolde jordtyper foretrækkes en relativt dyb harvning i efteråret (15-18 cm). Undgå at jordbehandle våd jord. Kør med en smal tand og gerne uden pakker, så jorden efterlades i løse volde med god gennemtrængning for luft og vand. Dette er for at fremskynde afdræning og udtørring om foråret, så jorden hurtigere bliver tjenlig. Den dybere harvning efterår betyder, at forårsharvningen kan være mere øverlig. På lettere jordtyper kan efterårsjordbehandling med fordel undværes. Her vil en indsats om foråret med en dybere harvning være mulig. Risikoen for at tabe kvælstof øges noget, hvis der jordbehandles efterår på disse jordtyper.

Reglone i rødsvingel Reglone har en godkendelse til mindre anvendelse i flerårige arealer med rødsvingel til frø for at bekæmpe væselhale. På grund af risiko for skade på afgrøden bør midlet kun anvendes i de områder af marken, hvor der er tabsgivende forekomst af væselhale. Den maksimale dosering er 0,5 l pr. ha + sprede/klæbemiddel. Bemærk, at Reglone ikke må anvendes i 1. års marker af rødsvingel, og at midlet kun må anvendes én gang pr. vækstsæson. Samtidigt må brug ifølge vejledningen, kun

iværksættes efter forudgående aftale med en planteavlskonsulent eller frøfirma. Rødsvingel går ikke ” i stå” på samme måde, som f.eks engrapgræs. Det betyder, at anvendelse er forbundet med en risiko for afgrødeskade og udbyttetab. Samtidig kan effekten være utilstrækkelig, hvorefter at området alligevel kasseres inden næste års høst. Hvis der skal behandles, er det bedste tidspunkt fra første halvdel af december til midt i januar. Effek-

ten over for hejre og væselhale er størst, hvis behandlingen udføres op til eller lige efter en frostperiode. Vi anbefaler at køre efter en frost periode, så risiko for skade på afgrøden minimeres. Anvendelsen af Reglone bør ske på dage med klart vejr, på tørre planter og gerne om formiddagen. Da Reglone er et rent kontaktmiddel, skal der anvendes en stor vandmængde, gerne op til 400 l vand pr. ha. Det kan nedsættes ved dug på bladene. Der tilsættes 0,1 sprede/klæbemiddel pr. 100 l vand.

Hør om planteværn på internettet Du har mulighed for at deltage i fem gratis indlæg, såkaldte webinarer, om planteværn hjemme fra din egen pc. Hvad er et webinar? Du kan sidde ved din egen pc og følge et live-indlæg på internettet om et af de nedenstående emner. Indlægget varer ca. 20 min, og du kan stille spørgsmål om emnet via en chat. Efter indlægget svarer den, der har holdt indlægget, på spørgsmål fra chatten (ca. 15-20 min). For at deltage i et webinar kræver det, at du har en pc med internetforbindelse, og at du kan høre lyd på pc’en via højttalere eller et headset. Webinaret lægges efter afholdelse ud som en video på Landbrugsinfo.dk. Hvordan deltager man på et webinar? Ud for hvert af de 5 webinarer er der et link, du skal klikke på for at komme på webinaret. Det er en god ide at afprøve linket i god tid før selve webinaret for at sikre dig, at

du har forbindelse til lyd og billeder. Der vil allerede nu være et startbillede, som fortæller, hvornår webinaret starter. Når webinaret starter, kan du se og følge indlægget, og skrive kommentarer eller spørgsmål i chatfeltet. Sæt webinarerne i din kalender og deltag på følgende dage. Indlæggene er for alle interesserede. • 5. november 2015 kl. 9.15 – 9.35. Muligheder for at forebygge angreb af sygdomme og skadedyr i vinterraps v. specialkonsulent Marian Damsgaard Thorsted, SEGES. Link til webinar : https://seges. adobeconnect.com/ipm1/ • 12. november 2015 kl. 9.15 – 9.35. Vækstregulering i korn. Kan problemer med lejesæd undgås? v. specialkonsulent Marian Damsgaard Thorsted, SEGES. Link til webinar : https:// seges.adobeconnect.com/ipm2/

• 19. november 2015 kl. 9.15 – 9.35. Undgå resistent ukrudt. Hvordan forebygger du en stigning i antal tilfælde af resistens hos ukrudt? v. landskonsulent Jens Erik Jensen, SEGES. Link til webinar : https://seges. adobeconnect.com/ipm3/ • 4. december 2015 kl. 9.15 – 9.35. Hør hvordan du undgår ”plagsomme ukrudtsarter”. Nye arter som eksempelvis væselhale spreder sig voldsomt i disse år. v. landskonsulent Poul Henning Petersen, SEGES. Link til webinar : https://seges. adobeconnect.com/ipm4/ • 10. december 2015 kl. 9.15 – 9.35. Havrerødsot, hvordan kan det undgås. Hør erfaringerne fra sæsonen 2014/2015. v. landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, SEGES. Link til webinar : https://seges. adobeconnect.com/ipm5/

VIGTIGE DATOER • 27. oktober: MFO og pligtige efterafgrøder må destrueres. Dog først 1. marts for kvægbrug med op til 2,3 DE pr. ha og pligtige efterafgrøder i majs. • 27. oktober: Fast husdyrgødning må udbringes på arealer med lovpligtig efterafgrøde på alle jordtyper – skal nedbringes inden 6 timer. • 1. november: Fast gødning må udbringes på arealer med lerjord (JB 5-11), hvor der skal sås vårsæd – skal nedbringes inden 6 timer. • 1. november: Der må ske jordbearbejdning på lerjord (JB 5 – 11), hvor der skal sås vårsæd. Specielle regler for kartofler og en række andre specialafgrøder. • 15. november: Der er forbud mod udbringning af fast gødning, ensilagesaft og mineralsk gødning frem til 1. februar.

Dette var sidste nummer af AfgrødeNyt i år. Vi vender tilbage d. 24. februar 2016. Med venlig hilsen Planteavlskontoret