AfgrødeNyt NR. 4 - 6. april 2 01 6
INDHOLD Aktuelt Vækstregulering af vinterraps Bekæmpelse af glimmerbøsser i vinterraps Lys bladplet i vinterraps Ukrudtsbekæmpelse i vårsæd Vigtige datoer
Aktuelt i marken Glimmerbøsser Vi står foran forårets mange sprøjtninger. I den anledning vil vi endnu en gang slå et slag for sprøjtevinduer, så du kan se effekten eller mangel på samme af de sprøjtninger, du vælger at foretage. Vi hører meget gerne om dine erfaringer i den anledning. Specielt vil vi opfordre til, at du etablerer et sprøjtevindue og udfylder skemaet i AfgrødeNyt nr. 2, hvis du vækstregulerer vintersæd. I øjeblikket finder vi ikke ret meget græsukrudt i vintersædsmarkerne. Først og fremmest skyldes det, at vintersæden blev sået senere i efteråret. Som tommelfingerregel
vil græsukrudtsbestanden halveres, hvis såtidspunktet udskydes 14 dage. Har du marker, hvor du ved at der normalt er meget rajgræs eller agerrævehale, bør du holde øje med en eventuel forårsfremspiring. På vinterpløjet jord bør du også være opmærksom på nyfremspiret agerrævehale og ital. rajgræs. Vi har set pløjede marker med tætte bestande af de to arter. Her skal der sprøjtes med 360 g Glyfosat pr. ha. Dvs 0,75 l pr. ha, hvis der er 450 g aktivstof pr. l, og 1 l pr. ha, hvis det er et produkt med 360 g aktivstof pr. l.
Får vi lunt vejr, så er det tid til at holde øje med glimmerbøsser i vinterrapsen. Foreløbig er der kun set én glimmerbøsse i et lunt hjørne af en mark. Husk at skadetærsklen er hævet til 8 glimmerbøsser pr. plante i det tidlige forår. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt. I lighed med sidste år er der nogen steder problemer med ringduer, der fouragerer i vinterrapsmarkerne. Duerne æder blade og knopper og vender ofte tilbage til de samme områder i marken. Der er mulighed for at søge regulering af duerne frem til 30. april, hvis du har forsøgt og fortsat forsøger med afværgeforanstaltninger.