AfgrødeNyt NR. 4 - 1 1. april 2 017
INDHOLD Aktuelt i marken Triazolreglen Svampebekæmpelse i vinterhvede Svampebekæmpelse i vinterrug Ukrudt i vårbyg Kommende arrangementer Vigtige datoer
Aktuelt i marken Vejrudsigten for den kommende uge ser kølig og lidt regnfuld ud. Vi forventer derfor, at glimmerbøsserne holder sig i ro. Vejret ligner heller ikke vejr til sprøjtning i rapsen med Matrigon, men sidste frist, der er når de første knopper begynder at være gule, nærmer sig hastigt. Hvis du har græsukrudt, der skal bekæmpes i vintersæden er det ved at være på høje tid. En supplerende bekæmpelse af det tokimbladede ukrudt kan med fordel vente, til der er lidt nyfremspiring. For selvom vi har haft nogle lune dage, er jordtemperaturen stadig kun 7-8°C, og det er meget begrænset, hvor meget nyt ukrudt der er begyndt at spire frem.
I vinterhvede, foreløbig i sorten Torp, har vi et par steder fundet meldug over skadetærsklen. I vinterbyg finder vi en del bygrust og meldug, og det er sandsynligt, at vi her skal dele svampesprøjtningen i to. I dette nummer af AfgrødeNyt kan du finde mere om svampebekæmpelse i vinterhvede og vinterrug. I AfgrødeNyt i næste uge skriver vi om svampebekæmpelse i vinterbyg. I vinterrug er der pt. ingen behov for at bekæmpe svampesygdomme, men der er fundet brunrust i flere marker. Hvor vinterrugen er langt fremme og har to-tre knæ, er det ved at være tid til en eventuel vækstregulering. Vækstregulering
med Moddus og Medax Top kan foretages fra 8°C, men virkningen er bedre, hvis der er udsigt til lunere vejr. Se vores forslag til vækstregulering under ’Aktuelle løsninger’ og læs mere om emnet i AfgrødeNyt nr. 3. I vinterhvede kan en tredeling af gødningen være en god idé, så skal ca. 40 kg N pr. ha gemmes til lige først i maj. Denne tredeling vil normalt give samme udbytte, lidt højere proteinindhold og en mindsket risiko for lejesæd. En tredelt gødskning giver også mulighed for at omfordele gødningen i den sidste tildeling eventuelt med hjælp fra CropSat.