AfgrødeNyt NR. 5 - 13. april 2 01 6
INDHOLD Aktuelt Vigtige datoer Svampebekæmpelse i vinterraps under blomstring Knækkefodssyge i vintersæd Ally og Express har mange “navne”
Aktuelt i marken Selvom vi snart er midt i april, gælder det stadig om at have is i maven mht. såning af vårbyg. På den milde jord er meget sået, men hvor der er lerjord, har jorden mange steder stadig været for våd til, at såbedet bliver godt til vårbyg. Selvom vårbyg gerne vil sås tidligt, skal jorden være tjenlig, inden det sker. Der er god vækst i vinterrapsmarkerne. Vi anbefaler, at den sidste gødning udbringes, når der er begyndende gule knopper. Hvis vi venter, er vi sikre på, at der er rigelige mængder kvælstof til rådighed, når skulperne skal fyldes. Men det er også nødvendigt at køre den sid-
ste gødning ud, inden rapsplanterne bliver for høje til at sprede gødningen. Rapsplanterne bør være tørre, når du gøder dem og evt. slagmærker skal kunne tørre op, forud for regn. Slagmærker af gødningen kan være indfaldsvej for gråskimmel, hvis planterne er fugtige. Hvis du har en rapsmark eller områder i en mark, der ikke strækker sig som de andre og ser lidt forkrøblet ud, så kan det være rapsjordloppelarver. Prøv at skære skuddet igennem og led efter mineringer og larver. Endnu har vi ikke set mange glimmerbøsser. Jo tættere vi kommer
på blomstring, jo flere glimmerbøsser skal der være, før vi anbefaler bekæmpelse. I øjeblikket skal der være 8-10 glimmerbøsser pr. plante, før vi anbefaler bekæmpelse. Hvis du dyrker triticale, bør du allerede nu holde øje med gulrust. I den øvrige vintersæd er der ikke set aktuelle behov for bekæmpelse af svampesygdomme. Vi får mange telefonopkald på ’bland-selv’ Starane XL, hvor der er leveret Lodin og Saracen i stedet for Starane XL. 0,5 l Lodin + 50 ml Saracen svarer til 1 l Starane XL. Det betyder, hvis du skal bruge 0,5 l Starane XL pr. ha i vintersæd, så