AfgrødeNyt NR. 7 - 27. april 2 01 6
INDHOLD Aktuelt Kender du Cropsat? Før du blander plantebeskyttelsesmidler Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker Vigtige datoer
Aktuelt i marken Ugen har budt på både sne og frost. Temperaturer tæt på eller under frysepunktet kan give tværstriber på bladene på vårsæd, der er ved at spire frem. Vintersæden kan, af samme grund, få indsnævringer på bladpladen, der hvor bladet var på vej ud af bladskeden, da den kolde nat kom. Rapsen kan hænge lidt med hovedet, men kommer sig hurtigt.
senplante resistens, bør gulrust kun bekæmpes ved relativt kraftige angreb.
I vinterhvede er der kraftige angreb af gulrust i nogle marker med sorten Substance og lidt i Torp. I Substance bør der bekæmpes hurtigst muligt ved konstateret angreb, da Substance er meget modtagelig. I Torp, der har den såkaldte vok-
I vinterrug er der angreb i nogle marker af skoldplet. Skoldplet bør bekæmpes i vinterrug, hvis der har været en periode med fugtige forhold, og angrebet breder sig op ad planterne.
I vinterbyg findes der i enkelte marker nu bygrust og skjoldplet. Bygrust bør bekæmpes ved over 10 % angrebne planter, men først fra kornet har 2 knæ. Skjoldplet bør bekæmpes ved over 10 % angrebne planter.
I vinterraps breder lys bladplet sig fortsat. Er mere end 25 % af planterne angrebet, så bør der bekæmpes hurtigst muligt med f.eks. Orius, men husk at Orius ikke må anvendes, hvis den har været anvendt i efteråret. Endvidere skal triazol-reglen overholdes. Se mere i AfgrødeNyt nr. 4 og 6. Det er ved at være tid til at færdiggøde vinterrug i den kommende uge. Vinterhveden bør også færdiggødes i næste uge. Hvis der er anvendt en tredeling af gødningen bør sidste tildeling ligge ca. 10. maj. Er hveden brødhvede, bør den færdiggødes i sidste uge af maj.
Hvis du skal ud og vækstregulere i vintersæden, så husk at vi er meget interesserede i at opsamle årets erfaringer. Hvis du vil hjælpe os med det, så lav et sprøjtevindue og udfyld sedlen fra AfgrødeNyt nr. 2. I AfgrødeNyt nr. 5 kan du
desuden læse mere om sprøjte-/ doseringsvinduer. Der er flere vækstreguleringsmidler med aktivstoffet trinexapac-ethyl. Bl.a. Cuadro, Moddus M, Moddus Start og Trimaxx.
Alle midlerne bortset fra Trimaxx indeholder 250 g trinexapac-ethyl pr. l, mens Trimaxx indeholder 175 g trinexapac-ethyl pr. l. Trimaxx er dog formuleret anderledes, så det virker mere effektivt. Derfor anvendes der samme dosering af alle midlerne.
Kender du CropSAT? SEGES og NaturErhvervstyrelsen har i fællesskab købt CropSAT. Ud fra satellitbilleder beregnes et vegetationsindeks, der viser biomassen på marken. Herudfra er det muligt at lave bl.a. et kvælstof tildelingskort. Programmet er gratis. Hvad kan CropSAT.dk? I web-programmet CropSAT.dk kan du udarbejde et gradueret kvælstof tildelingskort på baggrund af bearbejdede satellitdata. Derudover kan du udskrive en gradueret kvælstof tildelingsfil i formatet shape. Kvæl-
stof tildelingsfilen kan indlæses i traktor terminalen, der læser kortet og tildeler gødningen gradueret hen over marken. Du kan også bruge vegetationsindekset i CropSAT til at følge tilvæksten i marken og/eller mellem marker. Det er planen, at der kommer mindst to satellitbilleder i 2016 - først i april og begyndelsen af maj måned. Skyer kan dog blive
Det beregnede vegetationsindeks ud fra satellitbillederne svarer til det, der måles med de traktormonterede plantesensorer såsom Yara-N-Sensor, Isaria, Greenseeker o.l. Hvordan bruger du CropSAT.dk? CropSAT består af meget få skærmbilleder. Du kan søge på adresse eller CVR nr. for at finde frem til dine marker. Du vælger en eller flere marker ved at klikke på dem.
et problem, da Sentinel2A ikke kan se igennem disse.
1. Find dine marker ved at indtast en adresse. Vælg derefter en mark. Når den er valgt vises den med rød farve. Tryk på næste.
2
2. Derefter ser du vegetationsindekset på marken. Et vegetationsindeks er tæt korreleret med biomassen og vises med gule og grønne farver. Den gule farve viser områder, hvor afgrøden er svag, og den mørke grønne farve viser områder, hvor afgrøden er meget kraftig. Værdierne i vegetationsindekset går fra 0.0 til 1.0. I boksen i venstre side skal brugeren indtaste kg N pr. ha for hvert af de 5 niveauer. Det er altså brugeren, der bestemmer, hvordan kvælstoffet skal fordeles. I overstående eksempel er de høje værdier langs et hegn, og de lave værdier er på bakketop og skråning. Her vælges at skrue ned i det meget grønne område på grund af risiko for lejesæd, og de meget gule områder får også en reduceret kvælstofmængde på grund af lavt plantetal i området.
3. Næste vindue viser resultatet af fordelingen af kvælstof inden for de 5 vegetationsindeks niveauer. I boksen til venstre skal indtastes, hvor mange procent kvælstof handelsgødningen indeholder. Nederst ses den totale gødningsmængde. Man skal være opmærksom på, at CropSAT ikke kender til de danske gødningsregler, så du skal være opmærksom på ikke at anvende mere kvælstof, end der er plads til indenfor din kvælstof kvote. Hvis man som bruger er tilfreds med fordelingen, går man videre i programmet ellers trykker man på forrige og retter kvælstof mængderne til.
3
4. Når man trykker på ” Download N-tildelingsfil”, danner CropSAT i alt 4 filer. Png filen er en billedfil i stil med PDF. Hvis du dobbeltklikker på den, vises kvælstofkortet på din skærm og kan printes ud. De andre 3 filer hedder under et shape filer. De skal altid ligge sammen for at fungerer som de skal. De skal derfor alle 3 på et USB stik og overføres til traktorterminalen.CropSAT en shape fil og en png fil. Hvordan skal jeg fordele kvælstoffet på min mark? Du skal ramme den kvælstofmængde i gennemsnit, der er angivet for marken i din gødningsplan for at sikre dig, at du overholder din kvælstofkvote. Jo højere
Vegetationsindeks
1 2 3 4 5
indeks, jo mere kvælstof stiller jorden til rådighed, og jo lavere er restbehovet for kvælstof. Omvendt skal du også tage hensyn til det udbytte, der er muligt at høste i området. Jo højere udbytte, jo større kvælstofbehov.
Eksempel 1
Eksempel 2
Du kan bruge følgende 3 eksempler i skemaet som idé til, hvordan du varierer kvælstofmængden. Tabellen gælder, hvis der er stor forskel på biomassen i marken. Hvis der er mindre forskel, kan variationen gøres mindre.
Eksempel 3
Normaludbytte i Variation i Normalområdet N-tildeling, udbytte i kg N/ha området
Variation i NormalN-tildeling, udbytte i kg N/ha området
Variation i N-tildeling, kg N/ha
Meget lavt Middel Middel Middel Højt/middel
70 60 40 20 0
20 40 40 20 0
Mangler du at tildele 40 kg kvælstof pr. ha i marken, og du tror, at marken passer på beskrivelsen i eksempel 1, skriver du 40 ind i linje 3. Hvis det høje indeks i linje 5 skyldes, at det er en lavning, hvor jorden leverer meget kvælstof til afgrøden, og hvor der er risiko for
20 60 40 20 0
Middel Middel Middel Middel Højt/middel
lejesæd, trækker du 40 kg kvælstof fra og skriver 0. I linje 1 skriver du 20, fordi du ikke tror, at bestanden er tæt nok til at kunne nå et højt udbytte.
Meget lavt Lavt Middel Middel Højt/middel
i linje 4 og skriver 20 kg N. Hvis tildelingen ikke passer med den planlagte gennemsnitstildeling, korrigeres tildelingerne herefter.
Tilsvarende korrigerer du gennemsnitstildelingen 20 kg N op i linje 2 og skriver 60 kg N og 20 kg ned
Fortsættes på side 9 4
Aktuelle løsninger uge 17 - 2016 Indhold: Ukrudtsbekæmpelse
Skadedyr
Vækstregulering
8.58'76%(. 03(/6( 9nUV G RJ YnUV G PHG XGO J DI JU V O NJ J SU KD
0LGGHO
([SUHVV 6; 2[LWULO &0 '))
([SUHVV 6; ')) HYHQWXHOW pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU 6WDUDQH ;/ 3ULPXV ;/ 6SUHGH NO EHPLGGHO 3L[[DUR (& ([SUHVV 6; 6WDUDQH ;/ 6SUHGH NO EHPLGGHO '))
%HN PSHU )XJOHJU V KDQHNUR KYLGPHOHW JnVHIRG NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW SLOHXUW VWHGPRGHU WYHWDQG UHQSULV %XUUHVQHUUH IXJOHJU V KDQHNUR KYLGPHOHW JnVHIRG K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW SLOHXUW VQHUOHSLOHXUW VWHGPRGHU WYHWDQG UHQSULV
%XUUHVQHUUH IXJOHJU V JXOXUW KHMUHQ E NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW SLOHXUW VRUW QDWVN\JJH VWRUNHQ E (QnULJ UDSJU V RJ WRNLPEODGHW XNUXGW
HYHQWXHOW pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU 2[LWULO &0 ([SUHVV 6;
([SUHVV 6;
HYHQWXHOW pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU %ULRWULO (& 3L[[DUR (& 3ULPXV %ULRWULO (& =\SDU ')) 0LGGHO
)LJKWHU 2OLH HYHQWXHOW pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU 6WRPS &6 6WRPS +DUPRQ\ 6;
$QGHW WRNLPEODGHW XNUXGW KHMUHQ E VWRUNHQ E
VSU¡MWQLQJ GDJH VHQHUH O JHMRUGU¡J VWRUNHQ E
%HN PSHU
%OHJ SLOHXUW IHUVNHQSLOHXUW IXJOHJU V KYLGPHOHW JnVHIRG K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW DJHUVWHGPRGHU DJHUVWHGPRGHU KDQHNUR
9nUV G 0n LNNH DQYHQGHV KYLV GHU HU XGO J
O NJ J SU KD
0LGGHO
$OO\ 6; 2[LWULO &0 ([SUHVV *ROG 6; 2[LWULO &0
0XVWDQJ IRUWH '))
2[LWULO &0 ')) 6SUHGH NO EHPLGGHO pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU +XVVDU 2' +XVVDU 3OXV 2' 3ULPHUD 6XSHU VW 6SUHGH NO EHPLGGHO ([SUHVV 6; ')) 6WDUDQH ;/ 3ULPHUD 6XSHU VW 6SUHGH NO EHPLGGHO
9nUV G RJ YnUV G PHG XGO J DI NO¡YHUJU V O NJ J SU KD
3ULV NU SU KD
%HN PSHU $QGHW WRNLPEODGHW XNUXGW JXO RNVH¡MH
)XJOHJU V KDQHNUR KYLGPHOHW JnVHIRG NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW SLOHXUW VWHGPRGHU WYHWDQG UHQSULV
3ULV NU SU KD 3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU ,NNH ')) L KDYUH *RG HIIHNW Sn DJHUVWHGPRGHU RJ DOOH UHQSULVDUWHU %ULRWULO NDQ HUVWDWWH 2[LWULO 0D[ GRVLV HU O 2[LWULO O %ULRWULO SU KD
$QYHQGHV L YnUE\J PHG XGO J DI IU¡JU V )U¡HW VNDO G NNHV DI FP MRUG ')) KDU QRJHQ HIIHNW PRG HQnULJ UDSJU V YHG JRG MRUGIXJWLJKHG RJ JU V XQGHU IUHPVSLULQJ 6SOLW Vn ')) XGVSU¡MWHV OLJH HIWHU VnQLQJ PHQV 2[LWULO RJ ([SUHVV XGVSU¡MWHV Sn XNUXGW PHG EODGH 9LJWLJW DW VSU¡MWH QnU SODQWHU HU VPn VSOLWVSU¡MWQLQJ NDQ DQEHIDOHV PHQ Y UH RSP UNVRP Sn DW ([SUHVV P IO NXQ Pn DQYHQGHV HQ JDQJ SU V VRQ
7RNLPEODGHW XNUXGW LQFO MRUGU¡J RJ VWRUNHQ E %UHG YLUNQLQJ KHUXQGHU EXUUHVQHUUH %HP UNQLQJHU $QYHQGHV L YnUE\J PHG XGO J DI NO¡YHUJU V OXFHUQH
/LGW KnUGHUH PRG XGO JJHW IU¡ VNDO Y UH G NNHW DI MRUG /LGW KnUGHUH PRG XGO JJHW IU¡ VNDO Y UH G NNHW DI MRUG /LGW KnUGHUH PRG XGO JJHW %¡U LNNH DQYHQGHV L NO¡YHU WLO IU¡ %HP UNQLQJHU *XO RNVH¡MH 6SU¡MW WLGOLJW JXO RNVH¡MH PD[ O¡YEODGH 0n LNNH DQYHQGHV L KDYUH HOOHU YnUE\J PHG XGO J DI JU V IU¡JU V 7RNLPEODGHW XNUXGW 0HJHW EUHG YLUNQLQJ GRJ LNNH EXUUHVQHUUH
%XUUHVQHUUH IXJOHJU V KDQHNUR KYLGPHOHW JnVHIRG NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW SLOHXUW VWHGPRGHU VWRUNHQ E WYHWDQG UHQSULV
*XO RNVH¡MH 6SU¡MW WLGOLJW JXO RNVH¡MH PD[ O¡YEODGH )RUEHKROG IRU HIWHUI¡OJHQGH DIJU¡GHU RJ DQYHQGHOVH DI KDOP
(QnULJ UDSJU V IXJOHJU V KDQHNUR KYLGPHOHW JnVHIRG NDPLOOH NRUQYDOPXH NRUVEORPVWUHW XNUXGW YLQGDNV
.DQ EUXJHV L E\J PHG XGO J DI IU¡JU V ,NNH ')) L KDYUH )RUV¡J YLVHU JQV HIIHNW PRG HQnULJ UDSJU V %ULRWULO NDQ HUVWDWWH 2[LWULO 0D[ GRVLV HU O 2[LWULO O %ULRWULO SU KD 7LOV W HYW ')) ,NNH KDYUH PRG VWHGPRGHU RJ UHQSULV
)O\YHKDYUH
$JHUU YHKDOH
0n LNNH DQYHQGHV L KDYUH HOOHU YnUE\J PHG XGO J DI JU V IU¡JU V .DQ DQYHQGHV IUD DIJU¡GHQV VWDGLXP KYRU IO\YHKDYUHQ YLO Y UH VSLUHW IUHP ,NNH KDYUH .DQ DQYHQGHV IUD DIJU¡GHQV VWDGLXP KYRU DJHUU YHKDOHQ YLO Y UH VSLUHW IUHP .RUQHW DIEOHJHV PHQ YLO NRPPH VLJ
5
9nUKYHGH 0n LNNH DQYHQGHV KYLV GHU HU XGO J
O NJ J SU KD
0LGGHO
7RSLN VW 5HQRO
%HN PSHU
$JHUU YHKDOH
9LQWHUV G KYRU GHU HU EHN PSHW XNUXGW L HIWHUnUHW 7RNLPEODGHW XNUXGW O NJ J SU KD
0LGGHO
$OO\ 6;
.DPLOOH VWHGPRGHU UHQSULV YDOPXH WYHWDQG VWRUNHQ E
([SUHVV 6; 6SUHGH NO EHPLGGHO 3ULPXV ;/
.DPLOOH UHQSULV YDOPXH WYHWDQG VWRUNHQ E IXJOHJU V
6WDUDQH ;/ HYHQWXHOW pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU ([SUHVV 6; $OO\ 6;
7RNLPEODGHW XNUXGW *U VXNUXGW O NJ J SU KD
6SLQDW
6
0RQLWRU VW 6SUHGH NO EHPLGGHO 0RQLWRU VW 6SUHGH NO EHPLGGHO 0RQLWRU VW 6SUHGH NO EHPLGGHO 3ULPHUD 6XSHU 6SUHGH NO EHPLGGHO +XVVDU 2' VW 5HQRO +XVVDU 2' VW 5HQRO +XVVDU 3OXV 2' VW 0HUR (& +XVVDU 3OXV 2' VW 0HUR (& +XVVDU 2' VW ')) 2[LWULO &0 6SUHGH NO EHPLGGHO $WODQWLV 2' YHG Y NVW %URDGZD\ VW
$WODQWLV 2' YHG Y NVW %URDGZD\ 3* 1 &RVVDFN 2' 5HQRO
O NJ J SU KD
0LGGHO
3* 1
%HN PSHU
0LGGHO
*O\SKRVDW J O &RPPDQG &6 *ROWL[ 6& %HWDQDO 2OLH %HWDQDO 2OLH %HWDQDO $VXOR[
%XUUHVQHUUH IXJOHJU V K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUQYDOPXH VQHUOHSLOHXUW
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU .DQ DQYHQGHV IUD DIJU¡GHQV VWDGLXP KYRU DJHUU YHKDOHQ YLO Y UH VSLUHW IUHP
2SI¡OJQLQJ 3ULV NU SU KD
%XUUHVQHUUH IXJOHJU V NDPLOOH SLOHXUWHU
YHG PHJHW VWRUH NDPLOOHU
%HN PSHU
3ULV NU SU KD *ROG KHMUH VSOLWVSU¡MWQLQJ Q¡GYHQGLJ %O¡G KHMUH NDQ EHN PSHV PHG HQ VSU¡MWQLQJ PHG J 0RQLWRU VSUHGHNO EHPLGGHO 9LQGDNV EXUUHVQHUUH DOP UDSJU V )O\YHKDYUH RJ YLQGDNV 9HG XGHOXNNHQGH YLQGDNV O KD 5DMJU V RJ DQGHW JU VXNUXGW ERUWVHW IUD DJHUU YHKDOH RJ DOP UDSJU V (QGYLGHUH JRG HIIHNW Sn EXUUHVQHUUH NDPLOOH IXJOHJU V UHQSULV SLOHXUWHU UDSV *U VXNUXGW ERUWVHW IUD DJHUU YHKDOH RJ DOP UDSJU V (QGYLGHUH JRG HIIHNW Sn EXUUHVQHUUH NDPLOOH IXJOHJU V UHQSULV SLOHXUWHU UDSV VWHGPRGHU $JHUU YHKDOH DOP UDSJU V HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V NRUVEORPVWUHW XNUXGW YLQGDNV
%HP UNQLQJHU
$IYHQW JRGH WHPSHUDWXUIRUKROG 0D[ GRVLV HU LQGWLO VW O KD RJ IUD O KD
%HP UNQLQJHU &D GDJH PHOOHP VSU¡MWQLQJHU 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J RJ UXJ
0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J RJ UXJ 0n LNNH DQYHQGHV VHQHUH HQG VW DIVOXWWHQGH EXVNQLQJ L WULWLFDOH YLQWHUE\J RJ UXJ 8QGHU JRGH WHPSHUDWXUIRUKROG 0DNV O +XVVDU 2' SU KD L YLQWHUE\J .U YHU JRG Y NVW L XNUXGWHW 0LQGVW & L JHQQHPVQLWOLJ G¡JQWHPSHUDWXU RJ LQJHQ QDWWHIURVW 2S WLO O NDQ DQYHQGHV IUD VW RJ O IUD VW 0DNV O +XVVDU 3OXV 2' SU KD L YLQWHUE\J .U YHU JRG Y NVW L XNUXGWHW 0LQGVW & L JHQQHPVQLWOLJ G¡JQWHPSHUDWXU RJ LQJHQ QDWWHIURVW 0D[ GRVLV HU O KD 0DNV O +XVVDU 2' SU KD L YLQWHUE\J /LOOH EHVWDQG DI HQnULJ UDSJU V RJ UDMJU V
& 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J PDNV L UXJ
$JHUU YHKDOH DOP UDSJU V EXUUHVQHUUH IO\YHKDYUH IXJOHJU V K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUQEORPVW NRUQYDOPXH UDMJU V YLQGDNV
8NUXGW L Y NVW KYLGH U¡GGHU RJ MRUGWHPSHUDWXU RYHU JUDGHU & 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J
$JHUU YHKDOH DOP UDSJU V EXUUHVQHUUH IO\YHKDYUH IXJOHJU V K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUQEORPVW NRUQYDOPXH UDMJU V YLQGDNV
& 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J PDNV L UXJ +YLV GHU NXQ HU EUXJW %R[HU 6WRPS RJ ')) 2[LWULO L HIWHUnUHW
5DMJU V EXUUHVQHUUH IXJOHJU V NDPLOOH NRUQYDOPXH VQHUOHSLOHXUW YLQGDNV
%HN PSHU $OW XNUXGW %XUUHVQHUUH KYLGPHOHW JnVHIRG NLPEODGHW XNUXGW NLPEODGHW XNUXGW NLPEODGHW XNUXGW LQNO VQHUOHSLOHXUW RJ UDSV NRUVEORPVWUHW
3ULV NU SU KD
.U YHU JRG Y NVW L XNUXGWHW 0LQGVW & L JHQQHPVQLWOLJ G¡JQWHPSHUDWXU RJ LQJHQ QDWWHIURVW 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J RJ PDNV O KD L UXJ %HP UNQLQJHU ,QGHQ VSLQDWHQV IUHPVSLULQJ 6QDUHVW HIWHU VnQLQJ RJ VHQHVW GDJH HIWHU 3DV Sn NUDIWLJ YLUNQLQJ YHG IXJWLJ MRUG HYW XQGODG *ROWL[ )¡UVWH XNUXGW XQGHU IUHPVSLULQJ XDQVHW RP VSLQDW HU VSLUHW VSU¡MWQLQJ +¡MHVW O KD $VXOR[ $VXOR[ WLOV WWHV YHG VQHUOHSLOHXUW RJ NRUVEORPVWUHW XNUXGW XQGHU OXQH IRUKROG &
$OP 5DMJU V RJ U¡GVYLQJHO O NJ J SU KD
0LGGHO
3ULPXV ')) 6SUHGH NO EHPLGGHO 3ULPXV ')) 6SUHGH NO EHPLGGHO 6WDUDQH ;/ &DWFK 3ULPXV 3ULPXV $ULDQH )* 6
$OP 5DMJU V
O NJ J SU KD
0LGGHO
0XVWDQJ IRUWH HYHQWXHOW I¡OJHQGH PLGGHO '))
5HQW JU V XGHQ NO¡YHU O NJ J SU KD
3ULPXV DSULO PDM 6WDUDQH ;/ DSULO PDM 7RPDKDZN (& PDM $ULDQH )* 6 PDM
5HQW JU V PHG NO¡YHU O NJ J SU KD
0LGGHO
0LGGHO
)LJKWHU PDM 2OLH
3ULV NU SU KD $JHUVWHGPRGHU EXUUHVQHUUH IXJOHJU V KDUHPDG K¡QVHWDUP NDPLOOH VWRUNHQ E YHMEUHG 6WRUH YHOHWDEOHUHGH NDPLOOHU 6WRUNHQ E 6NU SSH 5RGXNUXGW NDPLOOH IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQEORPVW YDOPXH EUDQGE JHU IRUJOHPPLJHM EXUUHVQHUUH KDUHPDG RJ VSLOGUDSV VWRUNH RJ KHMUHQ E
%HN PSHU
%HP UNQLQJHU +DOP Pn LNNH RSIRGUHV YHG EUXJ DI ')) /DYHVWH GRVLV YHG WLGOLJ VSU¡MWQLQJ Sn VPn XNUXGWVSODQWHU 2II ODEHO JRGNHQGHOVH DI ')) VRP RJVn RPIDWWHU /HJDF\ RJ 'LIODQLO $YOHUH VNDO Y UH L EHVLGGHOVH DI RII ODEHO YHMOHGQLQJ
2II ODEHO 7HPS 7HPS
%HN PSHU
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 2II ODEHO
DJHUVWHGPRGHU UHQSULV WYHWDQG
%HN PSHU )XJOHJU V K\UGHWDVNH NDPLOOH P ONHE¡WWH UDQXQNHO U¡OOLNH VNU SSH VWRU Q OGH $JHUWLGVHO %HN PSHU )XJOHJU V NDPLOOH
2II ODEHO
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
1nU XNUXGW HU L JRG Y NVW %HKDQGOLQJVIULVW GDJH 1nU XNUXGW HU L JRG Y NVW %HKDQGOLQJVIULVW GDJH 1nU VNXG DI VNU SSH HU FP %HKDQGOLQJVIULVW GDJH 0D[ GRVLV L nUV PDUNHU O KD %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
%HKDQGOLQJVIULVW XJHU )LJKWHU NDQ HUVWDWWHV DI DQGUH EHQWD]RQ PLGOHU
69$03(%(. 03(/6( 9LQWHUKYHGH
O NJ J SU KD
%HN PSHU
)OH[LW\ VW &RPHW VW &RPHW 3UR VW 2ULXV (: VW
+YHGHPHOGXJ *XOUXVW
%XPSHU (& VW
%UXQUXVW JXOUXVW '75 KYHGHEODGSOHW
9LQWHUE\J
O NJ J SU KD
9LQWHUUXJ
O NJ J SU KD
9LQWHUUDSV
O NJ J SU KD
0LGGHO
0LGGHO 3URVDUR (& VW 2ULXV (: VW
%HN PSHU %\JEODGSOHW E\JPHOGXJ E\JUXVW VNROGSOHW
3UROLQH (& 2ULXV (: VW 0LGGHO 3URVDUR (& VW 2ULXV (: VW 2ULXV (: VW 3UROLQH (& 0LGGHO 2ULXV (: 3URVDUR (& )ROLFXU ;SHUW (ILORU VW )ROLFXU ;SHUW VW 2ULXV (: VW $PLVWDU )ROLFXU ;SHUW VW $PLVWDU
%HN PSHU %UXQUXVW PHOGXJ %UXQUXVW PHOGXJ VNROGSOHW
%HN PSHU /\V EODGSOHW
.QROGE JHUVYDPS VNXOSHVYDPS *UnVNLPPHO NQROGE JHUVYDPS VNXOSHVYDPS
3ULV NU SU KD
)OH[LW\ &HDQGR DQEHIDOHV NXQ DQYHQGW JDQJ SU V VRQ 0DNV EHKDQGOLQJHU SU nU 0DNV EHKDQGOLQJHU SU nU O KD 0DNV VSU¡MWQLQJ SU V VRQ IRUGHOW Sn HQ HOOHU HQ VSOLW EHKDQGOLQJ 0DNVLPDOW WR EHKDQGOLQJHU SU V VRQ %HP UNQLQJHU O 3URVDUR LQGHKROGHU O 3UROLQH O )ROLFXU 2ULXV O KD 0DNV VSU¡MWQLQJ SU V VRQ IRUGHOW Sn HQ HOOHU HQ VSOLW EHKDQGOLQJ 3UROLQH PDNV EHK SU Y NVWV VRQ PHG XJHUV LQWHUYDO L VW
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
0DNV O KD SU EHK 0DNV EHK SU V VRQ 2ULXV O KD 0DNV VSU¡MWQLQJ SU V VRQ IRUGHOW Sn HQ HOOHU HQ VSOLW EHKDQGOLQJ 3UROLQH PDNV EHK SU Y NVWV VRQ PHG XJHUV LQWHUYDO L VW
0n NXQ DQYHQGHV HIWHUnU HOOHU IRUnU 0DNV EHK JDQJH SU Y NVWnU 0DNV O KD SU V VRQ 0DNV JDQJH SU Y NVWV VRQ 0DNV O KD SU V VRQ .DQ VSU¡MWHV HOOHU IOHUH JDQJH 0DNV JDQJH SU Y NVWV VRQ 2ULXV Pn NXQ DQYHQGHV HQWHQ HIWHUnU HOOHU IRUnU , VWHGHW IRU $PLVWDU NDQ DQYHQGHV 0LUDGRU L VDPPH GRVLV 0DNV JDQJH SU Y NVWV VRQ , VWHGHW IRU $PLVWDU NDQ DQYHQGHV 0LUDGRU L VDPPH GRVLV
7
6.$'('<5 9LQWHUUDSV
O NJ J SU KD
6SLQDW
O NJ J SU KD
0LGGHO $YDXQW VW %LVFD\D 2' VW 0DYULN ) VW 3OHQXP :* VW 0LGGHO .DUDWH :*
%HN PSHU *OLPPHUE¡VVHU
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
%HP UNQLQJHU 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 8GHQ ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 8GHQ ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 8GHQ ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
7ULSV
0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ
9 .675(*8/(5,1* 9LQWHUKYHGH
O NJ J SU KD
0LGGHO
0RGGXV 6WDUW VW &\FRFHO VW 7UHFH VW
&\FRFHO ([WUD VW 0HGD[ 7RS VW
9LQWHUE\J
O NJ J SU KD
%HN PSHU 9 NVWUHJXOHULQJ
$PPRQLXPVXOIDW 0RGGXV 0 VW 7HUSDO VW 0LGGHO
9 NVWUHJXOHULQJ
0DNV O %HKDQGOLQJVIULVW Y NVWVWDGLXP 0DNV GRVLV HU O %HKDQGOLQJVIULVW VW 0DNV GRVLV HU O 0DNV O KD %HGVW HIIHNW Sn GH VHQHUH Y NVWVWDGLHU
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 0DNV O KD 9HG VSOLWEHKDQGOLQJ PDNVLPDOW O KD
0RGGXV 0 VW
%HKDQGOLQJVIULVW VW 0DNV GRVLV HU O
0HGD[ 7RS VW
%HKDQGOLQJVIULVW Y NVWVWDGLXP 0DNV GRVLV HU O
$PPRQLXPVXOIDW 7HUSDO VW &HURQH VW
0RGGXV 6WDUW VW
%HN PSHU
0DNV O KD 9HG VSOLWEHKDQGOLQJ PDNVLPDOW O KD 0DNV GRVLV O $G JDQJ HOOHU L VSOLW 0D[ O (QNHOWEHKDQGOLQJ VW 6SOLWEHKDQGOLQJ O KD L VW RJ O KD L VW
0DNV O KD %HGVW HIIHNW Sn GH VHQHUH Y NVWVWDGLHU
0DNV EHKDQGOLQJ SU nU 0DNV GRVLV HU O
3ULV
%HP UNQLQJHU
9LQWHUUXJ O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
NU SU KD
&\FRFHO VW 7UHFH VW
&\FRFHO ([WUD VW 0HGD[ 7RS VW 0RGGXV 0 VW 7HUSDO VW
5DMJU V
O NJ J SU KD
5¡GVYLQJHO
O NJ J SU KD
8
0LGGHO 0RGGXV 0 VW 0HGD[ 7RS VW 0LGGHO 0RGGXV 6WDUW VW 0HGD[ 7RS VW 0RGGXV 0 VW 7ULPD[[ VW
9 NVWUHJXOHULQJ
%HN PSHU
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 0DNV GRVLV HU O KD %HK L VW Pn KDOP RSIRGUHV 0DNV GRVLV HU O KD +DOP Pn LNNH RSIRGUHV
9 NVWUHJXOHULQJ
%HN PSHU 9 NVWUHJXOHULQJ
0DNV GRVLV O $G JDQJ HOOHU L VSOLW 0D[ O (QNHOWEHKDQGOLQJ VW 6SOLWEHKDQGOLQJ O KD L VW 0DNV O %HKDQGOLQJVIULVW Y NVWVWDGLXP 0DNV GRVLV HU O %HKDQGOLQJVIULVW VW 0DNV GRVLV HU O 0DNV GRVLV HU O %HKDQGOLQJVIULVW Y NVWVWDGLXP
3ULV NU SU KD $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
%HP UNQLQJHU
0DNV GRVLV HU O KD +DOP Pn LNNH RSIRGUHV 0DNV O KD +DOP Pn RSIRGUHV KYLV EHK VHQHVW VW 0DNV GRVHULQJ HU O KD +DOP Pn LNNH RSIRGUHV
Fortsat fra side 4 CropSAT webinar Hvis du vil vide mere om CropSAT kan du deltage i et af de gratis webinarer, hvor du kan sidde ved din egen pc og følge et live-indlæg på internettet om et af emnerne herover. Hvert indlæg varer ca. 20 min, og du kan skrive spørgsmål til indlægsholderen, der vil forsøge at svare efter selve indlægget (ca. 5-10 min). For at deltage i et webinar kræver det, at du har en pc med internetforbindelse, og at du kan høre lyd på pc’en via højttalere eller et headset.
28. april 2016 kl. 10. CropSAT og omfordeling af kvælstof v. landskonsulent Leif Knudsen og specialkonsulent Rita Hørfarter, SEGES. Link til webinar: https://seges.adobeconnect.com/ cropsat_goedning/
Hvad gør du helt præcist? 1) Klik på link til det webinar, du gerne vil deltage i. 2) Indtast dit navn og klik på ”Enter as a Guest” og tryk på ”Enter Room”
12. maj 2016 kl. 10. CropSAT og gradueret svampebekæmpelse v. specialkonsulenterne Rita Hørfarter og Marian Damsgaard Thorsted, SEGES. Link til webinar: https://seges.adobeconnect.com/ cropsat_gradueret_svampebekaempelse/
Før du blander plantebeskyttelsesmidler Det er desværre ikke muligt at give sikre anvisninger for, hvornår du kan blande, og hvornår du ikke kan blande et plantebeskyttelsesmiddel med et eller flere andre plantebeskyttelsesmidler og eventuelle mikronæringsstoffer. Ud over fysisk blandbarhed er det nødvendigt at forholde sig til eventuel ændring af afgrødeskånsomhed og i få tilfælde mulighed for antagonisme, så effekten ikke bliver så god som forventet.
også et stort antal tokomponentblandinger under kategorien ’Blandingspartnere, som erfaringen viser, at der ingen problemer er med, og som der kan blandes med på eget ansvar, når generelle forholdsregler følges’. Disse anbefalinger er primært baseret på firmaernes erfaringer med anvendelsen af deres produkter i såvel Danmark som i nabolandene. Ofte vil der være foretaget test af midlernes fysiske blandbarhed.
To-komponentblandinger Etiketterne indeholder desværre færre og færre blandingsanvisninger, og det er næsten altid kun tokomponentblandinger. Anvisninger på etiketten vil som udgangspunkt være godt testet og vil yderst sjældent give problemer.
Tre- eller flerkomponentblandinger I praksis er der erfaring for at treog flerkomponentblandinger i de fleste tilfælde kan lade sig gøre uden problemer. Når der sker udfældninger, kan det skyldes, at midlerne ikke er fysisk blandbare, men også at vandkvaliteten udløser udfældningen. Som tommelfingerregel vil midler kunne blandes, når midlerne to og to kan blandes. Dog vil risikoen for udfældning blive øget, jo flere
I Middeldatabasens blandingstabeller indgår, ud over etiketternes blandingsmuligheder,
midler der blandes. Læs altid etiketten, og er der forbehold for nogle blandinger, kan det være en indikation for, at man generelt bør være forsigtig med blandinger med dette middel. Har du ikke prøvet en blanding før, er det naturligvis en god idé at spørge en konsulent eller hos et af de firmaer, som producerer produkterne. Ofte vil det kun være muligt at få et svar med visse forbehold. Du vil derfor løbe en mindre risiko, hvis du første gang kun blander op til et mindre areal, og ser om blandingen kan udsprøjtes uden problemer. En anden mulighed er at lave sin egen test for blandbarhed ved at fremstille blandingen i en klar glasbeholder og lade opløsningen stå i 4-8 timer. Mange blandinger vil danne fnug, men de kan ofte opløses igen. Hvis der dannes uopløseligt bundfald eller klister, vil det givetvis også ske i sprøjten. 9
Mikronæringsstoffer Ved blanding af plantebeskyttelsesmidler og mikronæringsstoffer er der både fysisk blandbarhed og risiko for bladsvidninger at tage hensyn til. Nogle tommelfingerregler er: • Tjek blandbarhed på etikette eller i blandingstabel • Bland som udgangspunkt ikke flere forskellige mikronæringsstofmidler • Anvend en stor vandmængde, så risiko for udfældning bliver mindre • Bland ikke mere sprøjtevæske end du er sikker på at få sprøjtet ud i løbet af nogle få timer • Sørg for god omrøring • Sprøjt ikke i solskin, hvor risiko for svidning er stor
På hjemmesiderne Yara Tankmix og BioNutria blandingstabel er der mulighed for se, hvilke blandingsmuligheder der er for en lang række mikronæringsstofprodukter. Produkterne er alene testet for fysisk blandbarhed. Additiver For nogle midler er der ved blanding anbefaling om at bruge forskellige additiver afhængig af, hvilken blanding der er talen om.
10
Generelt bør der ikke anvendes olie, når der indgår mangansulfat eller andre mikronæringsstoffer i en blanding. Det giver for stor risiko for svidning. Olie bruges som additiv til Hussar OD, Hussar Plus og Cossack OD, når de anvendes alene eller i blanding med minimidler (Primus/Saracen) og DFF. I alle andre tilfælde anvendes spredeklæbemiddel ved blandinger med Hussar OD og Cossack OD. Vækstreguleringsmidler i blanding med græsukrudtsmidler Blanding af vækstreguleringsmidler og græsukrudtsmidler giver en øget risiko for væksthæmning af afgrøden. Se mere i AfgrødeNyt nr. 2. Generel anbefaling Følg altid anvisninger om opblanding på etiketten, hvis sådanne er givet. Ellers kan du følge den tommelfingerregel, at midlerne fyldes på efter stigende opløselighed. Rækkefølge for opblanding af midler i tankmix Bland efter stigende opløselighed 1. Påfyld ca. 50 procent af vandmængden
2. Tilsæt evt. skumdæmpende middel 3. Faste stoffer 1. Vandopløselige poser 2. Fast gødning 3. WG/WP = vanddispergerbart granulat/pulver 4. SG/SX = vandopløseligt granulat 4. Faste partikler i opløsning 1. SC = suspensionskoncentrat 2. CS = kapselsuspension 3. OD = oliedispersion 4. SE = suspoemulsion, fast og flydende stof i olieformulering 5. Opløste stoffer 1. SL = vandløseligt koncentrat 2. EW = Emulsion af olie i vand 3. EC = Emulgerbart koncentrat (aktivstof opløst i opløsningsmiddel) 6. Additiver 7. Flydende gødning og mikronæringsstoffer 8. Fyld op til planlagt vandmængde
Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker Ukrudt i vedvarende græs og kløvergræs I ældre, varige marker, hvor der afgræsses, kan der være behov for en indsats mod ukrudt. Den mest effektive pleje består i, at der gennemføres et eller flere slæt eller
afpudses, så græsser ved hurtig genvækst får fortrin frem for lysesiv, mosebunke, brandbæger, tidsler, stor nælde og andre ukrudtsarter.
græsning/slæt ikke er tilstrækkeligt, kan det være aktuelt at foretage kemisk eller mekanisk bekæmpelse.
De fleste græsmarker kan “rettes op” gennem intensiv pleje. Hvor af-
Oversigt over midler og sprøjtefrister Middel
Afgrøde
Tidspunkt
Behandlingsfrist
Harmony SX
Græs/kløvergræs
Kun sensommer, aldrig i begyndelsen af vækstperiode (senest 31. august)
14 dage
Fighter 480/Troy SL/ Bentazon 480
Græs/kløvergræs
Forår
14 dage
Primus/Saracen
Græs
Forår
7 dage
Forår
14 dage
Tomahawk/Lodin/Starane 180S/Fluxpyr 200 EC/Lodin 200 EC
Græs
Starane XL
Græs
Forår
14 dage
Ariane FG S
Græs
Forår (ikke senere end 1. august)
30 dage
Vær opmærksom på at Starane 333 HL ikke er godkendt i græs. Græs uden kløver Bekæmpelse udføres, hvor det er tilladt, når græs og ukrudt er i god vækst i april til først i maj eller udføres på ny genvækst efter afhugning i eftersommeren. Skræpper, tidsler, stor nælde og andet rodukrudt skal være 15-25 cm høje, så saftstrømmen transporterer aktivstoffet ned i rødderne. Det kan være nødvendigt at gennemføre bekæmpelse af rodukrudt to år i træk. Vår- og engbrandbæger bekæmpes bedst sidst i august, hvor de nye planter er spiret frem.
græs. I foråret hæmmer Harmony SX græsvæksten meget. Derfor skal midlet anvendes i juli/august. Der sprøjtes på genvækst 2-3 uger efter afpudsning eller afgræsning. Vår- og engbrandbæger bekæmpes sidst i august, hvor de nye planter er spiret frem.
Græs med kløver I foråret er der kun mulighed for at anvende bentazonmidler, hvilket sjældent er aktuelt, da midlet kun har effekt mod få aktuelle arter i
Brandbæger Vårbrandbæger og engbrandbæger er giftige og derfor uønskede – især hvor græsafgrøder skal opfodres som ensilage eller hø. Hvor der
Midler, der normalt kun anvendes i rent græs, kan også anvendes i græs med kløver, hvis det vælges at prioritere at få ryddet op i ukrudtet, og man accepterer, at kløveren sprøjtes bort.
er vår- eller engbrandbæger på udyrkede naboarealer, kan det være hensigtsmæssigt at begrænse spredning af frø fra disse planter ved at slå arealerne. Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må slås i perioden 1. maj til 30. juni, såfremt flyvehavre, hejrearter, tidsler eller giftige ukrudtsarter som vårbrandbæger forekommer. Slåningen skal ske før frøsætning, dvs. i april-maj, hvor der er vårbrandbæger og i begyndelsen af juli, hvor der er engbrandbæger. Omlægning i sommerperioden Hvor det er planlagt at omlægge et areal til nyt græs i juli og begyndelsen af august, bør skræpper og andet tokimbladet rodukrudt bekæmpes effektivt i foråret uden at
11
tage hensyn til eventuel kløverbestand. Græsafgrøden kan sidst i juli nedvisnes med et glyphosat-middel, hvorefter etablering af såbed og såning af græsfrø kan ske fra sidst i juli til første tredjedel af august. Der er kløvergræsblandinger, som er målrettet våde arealer. Blanding nr. 26 er en blanding til lavbundsarealer og blanding nr. 36, der indeholder strandsvingel, har stor holdbarhed under fugtige og tørre forhold. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Følgende punkter indgår i plejen frem mod en veltrimmet varig græsmark: 1. Afpuds eller tag første slæt, før ukrudtet blomstrer. Afpudsning gentages efter behov. F.eks. forsvinder lysesiv og flere andre ukrudtsarter ved gentagne afhugninger tæt på jordoverfladen. Ved gentagende afpudsninger bør man anvende
modsat kørselsretning ved den næste afpudsning for at komme så tæt på bunden af siv som muligt. Skræpper kan ikke bekæmpes mekanisk. 2. En kombination af slæt og afgræsning er den bedste græsmarksdrift. Det giver et større udbytte og har bedre effekt mod ukrudt end afgræsning alene. 3. En meget intensiv afgræsning (mange dyr i en kort eller længere periode) eller en afpudsning med kort stubhøjde har en god effekt mod ukrudt.
Pletter større end 100 m2, som ikke er slået i ovennævnte periode, er ikke støtteberettigede.
Græs og grundbetaling Arealer med permanent græs og græs i omdrift er støtteberettigede til grundbetaling, hvis aktivitetskravet opfyldes. Det vil sige, at arealerne skal enten afgræsses eller slås mindst én gang årligt i perioden 1. juni til 15. september.
Der er ikke længere krav til artssammensætning, dvs. at der også må være arter som lysesiv, brændenælder, tidsler mv.
Ved afgræsning skal arealerne fremstå som afgræssede den 15. september. Det betyder, at mere end 50 % af plantedækket skal bære præg af afgræsning og være under 40 cm højt. Pletter under 100 m2 med en plantedækkehøjde på over 40 cm kan accepteres, mens pletter større end 100 m2, der ikke bærer præg af afgræsning, ikke er støtteberettiget.
VIGTIGE DATOER • 30. april: Sidste frist for at etablere blomsterbrak • 1. maj – 20. juni: Der er forbud mod slåning af græs- og naturarealer med tilskud til pleje. • 1. maj – 31. juli: Der er forbud mod slåning af brakarealer med undtagelse af arealer, der udgør en risiko for krydsbestøvning med frøgræs samt arealer, hvor der skal bekæmpes, hejre-arter, giftige eller aggressive plantearter. • 15. maj – 15. september: Omdriftsgræs skal være så tørre, at de kan slås eller afgræsses. • 17. maj: Sidste frist for at indsende ændringer til Fællesskema og markkort • 17. maj: Sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort • 17. maj: Sidste frist for overdragelse af betalingsrettigheder som en ændring til et indsendt Fællesskema.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 4. maj 2016. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
12