Agn nr7 2017

Page 1

AfgrødeNyt NR. 7 - 3. maj 2 017

INDHOLD Aktuelt i marken Afstandskrav og sprøjtejournal Vildt- og bivenlige tiltag Vigtige datoer

Aktuelt i marken Så er frosten overstået i denne omgang, og de højere temperaturer giver bedre betingelser for ukrudtsbekæmpelse samt evt. vækstregulering. Desværre er det også temmelig blæsende, så pas på afdrift. Se mere i dette nummer af Afgrødenyt. Jordtemperaturen er på ca. 8 gr. C. og er stigende, så nu er det optimalt at få sået majsen. De tidligste vinterrapsmarker er nu i stadie 65 (50 % gule blomster i hovedskuddet og begyndende fald af gule kronblade), og har du planlagt en svampebekæmpelse, kan den nu gennemføres. I de sene

marker er stadie 65 endnu ikke nået. Se nærmere i Afgrødenyt nr. 6. Det lunere vejr øger risikoen for indflyvning af skulpesnudebiller. Vi har endnu kun set sporadiske angreb, men hold jævnligt øje med din raps. Ryst evt. en plante kraftigt over en balje, og kig efter de små blygrå biller, der typisk ruller sig sammen og ligger stille et øjeblik, inden de kravler videre. Skadetærsklen er 1 – 2 biller pr. plante. Evt. bekæmpelse kan ske med midlerne vist i ´Aktuelle løsninger ´. Finder du ingen skulpesnudebiller, frarådes det at medtage et insektmiddel som forebyggelse, idet virkningstiden er meget kort.

I vinterhvede er gulrust set i flere marker med Substance og Benchmark, mens meldug kan findes i nogle marker med især Torp. Findes der gulrust eller udbredte angreb af meldug anbefales en bekæmpelse. Fra stadie 32 (2 knæ) vil 4 nedbørsdøgn med over 1 mm udløse en bekæmpelse af Septoria. De tidligste marker er i stadie 33 (3 knæ), og her er der nogle steder udløst en bekæmpelse mod Septoria. I de mere resistente sorter, Sheriff og Creator, er bekæmpelse først aktuel fra stadie 37 (sidste blad synligt og sammenrullet) ved mere end 5 nedbørsdøgn over 1 mm.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.