Vækst nr. 6 - 2016

SIDE 4

SIDE 6

Der skal hele tiden arbejdes på at optimere bedriften

Stress som årsag til lav faringsprocent

SIDE 16

Hvad koster det at ansætte den forkerte medarbejder?

SIDE 14

Ejerskifteforsikring Pas på med ’Undersøges nærmere’

NR 6 • JUNI 2016

Vækst

SORTSVALG TIL VINTERSÆD Vi nærmer os sæsonen for vintersæd, og som altid er det vigtigt at vælge en stabil sort. Vi har udvalgt de nyeste og mest kendte sorter med et stabilt udbytte. Læs mere på side 10.

INDHOLD Afregningspriserne skal hæves - det kræver nytænkning................................................................ 3 Der skal hele tiden arbejdes på at optimere bedriften.................................................................... 4 Stress som årsag til lav faringsprocent..................... 6 Dialog er en vigtig del af rådgivning og innovation i fremtiden.................................................................. 7

HAR DU MODTAGET FORSKUDSOPGØRELSE FOR 2016 Skat udsender i øjeblikket forslag til en ny forskudsopgørelse til ca. 300.000 skatteydere. Har du modtaget en ny forskudsopgørelse? Så læs hvad du skal være opmærksom på på side 12.

Ejerskifteforsikring - Pas på med ’Undersøges nærmere’................................................................... 8 Sortsvalg til vintersæd............................................. 10 Har du modtaget forskudsopgørelse for 2016?....... 12 Sommerferien kræver planlægning i skilsmissefamilier .................................................................... 14 Hvad koster det at ansætte den forkerte medarbejder?.......................................................... 16 Større kontante fordele til landmændene................ 18

„

SOMMERFERIEN KRÆVER PLANLÆGNING I SKILSMISSEFAMILIER Har du børn med en tidligere partner, så er det en god ide at begynde ferieplanlægningen nu. For børn, der ikke bor sammen med sine forældre, har det nemlig stor betydning, at sommerferien er planlagt i god tid, så de ved, hvem de skal være sammen med hvornår og hvor længe. Læs mere på side 14.

Måder, vi mødes på, forandres, og mængden af tilgængelig information har aldrig været større. Det præger naturligvis også rådgivningen inden for landbruget og ikke mindst din hverdag som landmand.

Louise Helmer

Side 7

2

Adm. direktør

AFREGNINGSPRISERNE SKAL HÆVES

- det kræver nytænkning Det første halvår af 2016 har været en meget svær tid for landbruget.

De meget lave priser på svinekød og især mælk gør, at mange landbrug står med store økonomiske udfordringer. Udfordringer også med at få den daglige drift til at hænge sammen.

Hvis der i fremtiden skal være en animalsk produktion i Danmark, skal det være billigere at drive landbrug, og vores andelsvirksomheder skal op på en højere afregningspris for vores produkter.

Hvorfor koster en liter vand 6-8 kroner, når en liter mælk kun koster 2-4 kroner i Netto?

Som det er nu, er vores andelsvirksomheder ikke i stand til at opnå en pris for vores produkter på verdensmarkedet, som kan dække de omkostninger, der er ved at producere dem.

Højere op i værdikæden kræver nytænkning Det er tid til nytænkning. Ikke fordi fortidens strategi, der engang var rigtig, i dag er forkert. Men fordi tiden i dag og fremtiden kræver noget

andet. Vi skal have danske fødevarer højere op i værdikæden.

Det kan undre, at vi ikke opnår en højere pris på verdensmarkedet, når vi har verdens mest klimavenlige landbrugsproduktion, bedste dyrevelfærd og et af verdens højeste veterinære stader.

Juni er dyrskuetid Nu hvor årets første halvår lakker mod enden, har vi heldigvis nogle positive timer at se frem mod, uanset det globale markeds tilstand. Juni er jo lig med dyrskuetid.

Det fynske Dyrskue afholdes i år fra den 10. til den 12. juni.

Jeg håber, at rigtig mange af jer vil komme en tur til Odense. Dyrskuet er stadig af meget stor betydning for fynsk landbrug. Her har vi en unik mulighed for at vise, hvad fynsk landbrug er og kan. Med forskellige ”Smage af Fyn” er der tillige god mulighed for at smage de mange spændende fødevarer, der bliver produceret lokalt på Fyn.

Af Lars Iversen Bestyrelsesmedlem Tlf.: 2334 7220

NR 6 • JUNI 2016

3

DER SKAL HELE TIDEN ARBEJDES PÅ AT OPTIMERE BEDRIFTEN For gårdejer Lau Lindholm Christiansen er optimering vejen frem.

Han har i flere år haft skarpt fokus på at øge effektiviteten i griseproduktionen i samråd med virksomhedskonsulent Søren Bjerring Bækholm fra Centrovice. Også erfagruppen taler meget om at optimere.

Lau har igennem en årrække haft fokus på at få antallet af producerede grise pr. årsso i vejret. Også sidste år pegede Fraktil- og driftsgrensanalysen på, at han fortsat kunne skabe merværdi ved at højne effektiviteten.

- Fraktilanalysen viste mig, at fremstillingsprisen lå forholdsvis lavt, selvom effektiviteten ikke var helt i top. Det gav mig en indikation af, at her kunne jeg virkelig forbedre mig, forklarer Lau. Sammenligningen af driftsgrensanalysen med erfagruppen bekræftede også Lau i, at effektiviteten var det eneste parameter, hvor han for alvor kunne optimere sin griseproduktion.

- I kraft af analyserne vidste du jo også, at du ikke skulle kigge på poster som f.eks. vedligehold, energiforbrug og bemanding. Dem har du jo styr på, supplerer Søren.

4

Effektiviteten skal højnes Lau har i flere år kørt UK-produktion.

For at avle UK-grise skal søerne i hele drægtighedsperioden være løsgående i flok. Det gav en masse udfordringer, for dyrene var meget hårde ved hinanden, og Lau var omkring mange forskellige overvejelser: Var det avlsmaterialet, der var noget i vejen med? Eller lå problemet i de nye staldsystemer? Han kunne ikke umiddelbart finde en forklaring på, hvad der var galt.

- Jeg går tit og kigger efter systematikken, men der var ingen systematik i, hvorfor sammenblandingen af dyrene nogle gange gik godt og andre gange dårligt, forklarer Lau. Til sidst var alt prøvet og gennemtestet. Det måtte briste eller bære, tænkte han, og indrettede stabile grupper i drægtighedsstalden. Så begyndte tingene at vende til det bedre. Men det er først nu, halvandet år efter, at resultaterne viser sig.

- Det er faktisk først nu, at jeg står med en løbeliste på 90-95 % i forventet faringsprocent i stedet for 80 %.

Det har givet et kæmpe løft, fastslår Lau. Det har ikke krævet de store ændringer i drægtighedsstalden at skabe

grupperne. Det var bare et spørgsmål om at sætte nogle foderkasser op i stien, for pladsen var der allerede.

Der er heller ikke ændret på rutiner eller måden, de plejer at gøre tingene på.

- Det er en lille ting, som bare har ændret ufatteligt meget, konstaterer Lau. Erfagruppen giver værdi Lau får rigtig meget ud af at trykprøve sine resultater i erfagruppen og finde ud af, hvordan de andre har skruet deres virksomhed sammen. Hvor han selv har søgt råd om effektiviteten, har hans lave energiforbrug og omkostninger til vedligehold til gengæld vakt spørgelyst blandt de andre.

- Tallene har helt klart en værdi i sig selv, men sammen med erfagruppen er de altså bare guld værd, fastslår Lau. Det er 5-6 år siden, at erfagruppen begyndte at sammenligne Af Ulrik sigChristensen på driftsgrensanalysen udover Økonomie-kontrolog svinebrugslen, og det var noget af konsulent en øjenåbner for dem alle.

Tlf.: 6340 7143 - På det første møde var der rigtig mange, som havde nogle fantastiske e-kontroller, men da vi så kom til driftsgrensanalysen, var det et noget andet billede, der viste sig, forklarer Lau.

Selv om e-kontrollen havde vist gode resultater for nogle i form af mange grise pr. årsso og en god indtjening, så afslørede driftsgrensanalysen, at f.eks. deres foderomkostninger eller omkostninger til vedligehold lå for højt.

Hvor e-kontrollen udelukkende viser selve produktionstallene, opsummerer Fraktil- og driftsgrensanalysen økonomien bag produktionstallene.

Det har derfor givet rigtig god mening at supplere e-kontrollen med Fraktilog driftsgrensanalyserne i erfagruppens arbejde.

- Fraktilanalysen er et fantastisk facit på virksomheden, konkluderer Lau. Bedriften som et samlet hele Selv om Lau igennem flere år er gået benhårdt efter at øge effektiviteten, betyder det ikke, at han ikke også har øje for de to andre driftsgrene på Vanggården – markbruget og æggeproduktionen.

Det er netop en vigtig pointe for Lau, at bedriften ses som et samlet hele.

Det skal hele tiden sikres, at alle driftsgrene bidrager til virksomhedens indtjening hver for sig.

FRAKTILANALYSEN GIVER MOTIVATION OG BLOD PÅ TANDEN Virksomhedskonsulent Søren Bjerring Bækholm bruger hele Business Check-setuppet med driftsgrensanalyse, Business Check-regneark og Fraktilanalyse. Det klæder ham på som rådgiver og sætter ham i stand til at være en god sparringspartner for landmanden: - Jeg bruger Business Check-værktøjerne til at give landmanden modspil og udfordre ham, men også til at fortælle ham, når han ikke har grund til at bekymre sig, understreger Søren.

Fraktilanalysen giver et godt visuelt overblik over, hvordan en bedrift ligger på centrale nøgletal sammenlignet med andre bedrifter. Samtidig giver den landmanden mulighed for at få nøgletallene ind under huden.

Når han ved, hvor nøgletallene skal ligge, kan han bedre reagere, hvis de begynder at bevæge sig i den forkerte retning.

Søren ser også en stor værdi i at bruge værktøjerne i sine erfagrupper:

- Det giver motivation og blod på tanden, når man bliver sammenlignet med nogen, man kender.

Det forpligter mere og giver et godt ejerskab, fastslår Søren.

Han arbejder meget med at skabe motivation hos den enkelte landmand i erfagrupperne, og det kan datagrundlaget i Fraktil- og driftsgrensanalysen hjælpe ham med: - Med udgangspunkt i tallene kan jeg komme med konkrete eksempler på, hvordan den enkelte landmand kan gribe arbejdet med et bestemt indsatsområde an, forklarer Søren.

Om Fraktilanalysen Fraktilanalysen er et af Business Check-værktøjerne og præsenterer udvalgte nøgletal. Analysen kan bruges til at sammenligne den enkelte landmands resultater fra driftsgrensanalysen med andre bedrifters resultater.

Fraktilanalysen kan fås hos Centrovice, men den er også tilgængelig på LandbrugsInfo under Økonomi > Benchmarking > Business Check.

Fakta om Vanggården I/S • Lau Lindholm Christiansen og hans far producerer 21.000 30 kg grise om året fra 700 søer. De restende smågrise sælges som 7 kg grise.

• Derudover driver de 145 ha med almindelige kornafgrøder, raps og græsfrø.

Alle planteafgrøder sælges.

• De har også 10.000 høns i berigede bure. Hønsene lægger dagligt ca. 9.500 æg.

• Ud over Lau og hans far er der fire ansatte på bedriften.

NR 6 • JUNI 2016

5

STRESS SOM ÅRSAG TIL LAV FARINGSPROCENT Af Lone Grube Hansen Svinebrugskonsulent Tlf.: 6340 7144

Stress hos søer kan opdeles i 2 typer; akut stress og langvarig stress. Akut stress varer typisk fra få sekunder til få timer, mens langvarig stress står på over 1 uge. Det er den langvarige stresspåvirkning, der kan være problematisk i forhold til reproduktionsresultaterne.

Stresshormonerne påvirker brunsten Stresshormonerne kan påvirke brunsthormonerne, så brunsten undertrykkes, eller soen har en ændret brunstadfærd. Det menes også,

6

at stresshormonerne kan bevirke, at der løsnes færre æg i brunsten.

Hvis stressede søer viser svagere brunsttegn, vil der være større risiko for, at personalet overser brunsten eller måske ikke rammer det rette insemineringstidspunkt. Det kan med andre ord medføre flere omløbere og tomme søer i besætningen.

løbning eller vente til 25 dage efter løbning. Lukkes søerne i løsdrift lige efter løbning, skal man sikre dem betingelser, hvor rangdannelse er overstået senest 10 dage efter løbning, og gerne tidligere. Dvs. at søerne skal være flyttet senest 4 dage efter løbning og gerne før. Dog ikke mens de stadig viser brunsttegn.

Ro ved søerne i implantationsperioden Efter løbning skal der være særlig fokus på implantationsperioden. Det vil sige det tidspunkt, hvor de befrugtede æg sætter sig fast i børen. Det sker cirka 14 dage efter, at æggene er befrugtede. Man anbefaler derfor normalt at sikre mest mulig ro ved søerne i perioden 10-25 dage efter løbning.

Når dyrene flyttes sammen, anbefales det at gøre dette i en stille periode efter en fodring og samtidig sørge for, at der er god adgang til foder og rode- og beskæftigelsesmateriale i den sti, de bliver flyttet ind i, så man især i starten mindsker risikoen for rangkampe.

Søer i løsdrift efter løbning Når søerne lukkes i løsdrift, skal man derfor gøre det enten lige efter

Søer, der er meget lavtrangerende, svage, og som generelt har svært ved at begå sig i en flok, bør udsættes.

Dialog er en vigtig del af rådgivning og innovation i fremtiden Verden er i hastig forandring. Det kan næppe komme bag på nogen, når man ser den hast, hvormed digitalisering sker overalt i vores hverdag.

Måder, vi mødes på, forandres, og mængden af tilgængelig information har aldrig været større. Det præger naturligvis også rådgivningen inden for landbruget og ikke mindst din hverdag som landmand.

Specialist og sparringspartner Informationssamfundet har medført, at landmænd i dag får viden ad mange forskellige kanaler: via de trykte medier, men også fra et stort udbud af netmedier, online nyhedsbreve, sociale medier mm. Det betyder, at landmænd er meget oplyste og ofte ved ting før eller på samme tid som deres rådgiver.

Er det så skidt? Nej, det er rigtig godt, for det betyder, at rådgiveren i stedet for at være oraklet, som ved (næsten) alt, bliver sparringspartneren, som du kan spille bold med.

Sammen kan I reflektere over ny viden, gøre den nærværende og bringe den i spil i forhold til netop din bedrift.

Det er den måde, aktuel viden bliver omsat til værdi, som kan aflæses på din bundlinje. 1+1 bliver mere end 2, fordi der sker en værditilvækst under sparring.

Kræver det så nye kompetencer hos rådgiverne? Nej og ja. Rådgiverne skal stadig være opdateret på deres felt og gennem sparring udfordre dig og dermed bidrage til at flytte dig og din bedrift. Det nye er, at vores rådgivningsplatform er under hastig udvikling, og det vil flytte både os og vores samarbejde med dig.

Nye rådgivningsplatforme Vi er nemlig også nødt til at følge med tiden, så vi eksempelvis rådgiver via sociale medier, som vores facebook gruppe for raps er et positivt eksempel på. Vi har indført Cloud Advice, som er en form for ’skype’ rådgivning, og vi revurderer hele vores mødestruktur, så de faglige møder giver mest mulig værdi for jer deltagere.

Landmænd tættere på innovationen Også når det gælder innovation, er tingene under forandring. Tidligere

Af Louise Helmer Adm. direktør Tlf.: 6340 7133

gik det meste innovation én vej – nemlig fra Seges gennem os til landmanden. Men det er ikke længere tilstrækkeligt.

Innovation skal gå begge veje. Når I får gode idéer eller tænker, det her er relevant, der er et udviklingsbehov, som I gerne ser, man arbejder videre med. Så kom med jeres input til os.

Måske er det en bold, Centrovice griber og arbejder videre med, og hvis mange kommer med samme input, bliver det måske til et nationalt udviklingsprojekt igennem Seges.

Samspillet kan altså ske ad flere forskellige kanaler. Et eksempel er også, når vi mødes på Dyrskuet, hvor vi håber, rigtig mange vil lægge vejen forbi Centrovices stand og tage en dialog med bestyrelsen, mig eller en af de konsulenter, som træffes på standen under hele dyrskuet, om hvad der er afgørende for dig, og hvilke tanker du gør dig på længere sigt. Vi ses i teltet.

NR 6 • JUNI 2016

7

EJERSKIFTEFORSIKR PAS PÅ MED ’UNDERSØG Når du køber hus eller sommerhus, får du i de fleste tilfælde udleveret en tilstandsrapport, en el-installationsrapport samt et tilbud på en ejerskifteforsikring. Når sælger fremsender det samt tilbyder at betale for halvdelen af prisen på den tilbudte ejerskifteforsikring, så hæfter sælger ikke for fejl og mangler ved huset. Den eneste undtagelse er, hvis sælger har handlet groft uagtsomt eller svigagtigt.

De fleste købere vælger at tegne en ejerskifteforsikring Du skal som huskøber nøje læse tilstandsrapporten og el-installationsrapporten igennem. Ejerskifteforsikringen har nemlig en række undtagelser, der gør, at den alligevel ikke dækker skjulte fejl og mangler, der opdages i købers ejertid.

Vær opmærksom på karakteren ”Undersøges Nærmere” (UN) Ejerskifteforsikringen dækker ikke forhold, der er beskrevet i tilstandsrapporten, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Hvis tilstandsrapporten indeholder en beskrivelse af en skade - og denne skade er korrekt beskrevet samt korrekt bedømt (K1 – K3), dækker ejerskifteforsikringen ikke skaden eller forhold, der skyldes denne skade.

Et problem kan opstå, når den bygningssagkyndige, der udarbejder tilstandsrapporten, giver en skade ka-

8

rakteren ”UN”. Karakteren betyder, at forholdes skal undersøges nærmere.

Hvis sælger ikke undersøger og afklarer forholdet, er det køber, der er nødt til at foretage en nærmere undersøgelse, inden køber skriver under på købsaftalen. Det giver den underlige situation, at køber skal foretage og betale for undersøgelser på et hus, som stadig tilhører sælger.

Derfor er det ofte en god ide som køber at få rådgivning fra sin egen rådgiver og sin egen bygningssagkyndig i dette tilfælde.

Køber kan også i sin godkendelse tage forbehold for at sælgers byggesagkyndige sørger for at fjerne alle ”UN” fra tilstandsrapporten eller så mange som muligt.

Huskøber fik ikke medhold – forholdet var ikke undersøgt tilstrækkeligt I en konkret sag havde køber fået udleveret en tilstandsrapport, hvor der var angivet en skade med karakteren ”UN”, og beskrivelsen ”Gulv i sauna er sunket /har sat sig”. Køberne af

pågældende ejendom fik en murermester til at besigtige ejendommen.

Murermesteren fandt, at ejendommen så flot ud, og at forholdet i saunaen kunne klares ved en opretning i forbindelse med nyt gulv, som køberne havde tænkt sig at lægge. Køberne foretog herefter ikke nærmere undersøgelser i relation til karakteren ”UN”.

1,5 år efter overtagelsen af huset konstaterede køberne en vandskade i kælderen som følge af skybrud.

Denne skade blev dækket af købernes husforsikring.

I forbindelse med udbedringen af skybrudsskaden, konstaterede køberne, at der var sætningsrevner og fugtgennemtrængning i kælderfundamenterne.

Ejerskifteforsikringen afviste at dække disse forhold, på nær 3 steder i kælderen, hvor der kom blankt vand (mere end fugt) ind i kælderen.

RING ES NÆRMERE’ Køberne var ikke tilfredse med denne afgørelse, og der blev gennemført syn og skøn, som viste, at ejendommen var fejlfunderet, og at der måtte forventes yderligere sætninger på grund af jordbundsforholdene.

Køberne skønnede, at en korrekt udbedring af sætningsskaderne og fejlfunderingen ville koste kr.

4.800.000,00.

Under sagen kom det frem, at den eneste måde at få tilstrækkeligt overblik over årsagen til sætningsskaderne var at få foretaget geotekniske undersøgelser. Spørgsmålet var herefter, om køberne med tilstandsrapportens karakter ”UN” og beskrivelsen ”Gulv i sauna er sunket /har sat sig.”, burde have foretaget en sådan geoteknisk undersøgelse inden købet.

Sagen blev afgjort af Østre Landsret, der gav ejerskifteforsikringsselskabet medhold. Køberne fik således ikke dækket skaden af ejerskifteforsikringen. Landsretten fandt, at køberne efter tilstandsrapportens beskrivelse burde have udført en geoteknisk undersøgelse – og ikke ”blot” lade en fagmand (murermesteren) besigtige ejendommen.

Når en tilstandsrapport indeholder karakteren ”UN”, kan det således stille store krav til køber. Forholdet skal ikke blot undersøges, det skal også undersøges på den rigtige måde.

Derfor er det vigtigt at få den rigtige juridiske og tekniske rådgivning i forbindelse med huskøb.

NR 6 • JUNI 2016

9

SORTSVALG TIL Vi nærmer os sæsonen for vintersæd, og som altid er det vigtigt at vælge en stabil sort. Vi har udvalgt de nyeste og mest kendte sorter med et stabilt udbytte. Dog er det vigtigt ikke kun at fokusere på sorternes udbytte, men også stille øjet ind på sorternes sundhed. Udbyttet i en sygdomsmodtagelig sort kan nemt blive spist op af energi og udgifter til planteværn for at opretholde det forventede udbytte.

Vinterhvede I sæsonen 2017, hvor der vil være begrænset udsæd til rådighed, kan af nye spændende sorter nævnes KWS Lili, KWS Niels og Nuffield. Ingen af disse tre sorter er sygdomsresistente, men de to sidstnævnte ligger med et højt proteinindhold og middel stråstivhed i forsøgene.

Torp forventes at blive stor igen til næste sæson. Der er lagt meget fremavl ud i 2016. Sorten er dog modtagelig for septoria, og vi oplevede desuden sporadiske angreb af gulrust i sæsonen 2016. Proteinindholdet ligger til den lavere side og stråstivheden er middel.

Blandt de sundeste sorter med middelindhold af protein og høj stråstivhed finder vi Pistoria. Her vil der være mulighed for at skaffe såsæd i 2016.

Benchmark og Substance er begge to stråstive sorter med højt indhold af protein, hvor der er mulighed for at skaffe såsæd til efteråret 2016.

Sortsnavn

Kerne udb.

Kerne udb. I

Merudb. for

Gns. 2011-2015

2015

svampebek.

Fht (antal år)

hkg/ha

hkg/ha

Meldug

Septoria

Benchmark har igen i 2015 ligget rigtig højt i udbytte, men desværre er den ikke helt fri for sygdommene septoria og gulrust. Den får dog ikke helt så meget gulrust som Substance, hvor næsten halvdelen af udbyttet er betinget af svampesprøjtninger.

Derfor bør det overvejes nøje, om man har lyst til at svampesprøjte hver 14. dag for at opnå et fornuftigt udbytte i Substance.

Gulrust

Strå

Dækning i %

Lejesæd

cm

Karakter

Benchmark

106 (3)

110,8

5

2,4

11

8

88

0,1

KWS Lili

104 (2)

109,9

8,9

0

6

0,8

72

0

Substance

104 (4)

107,2

49,1

1

1

50

94

0,1

Torp

103 (3)

110,1

6,5

7

9

0,1

82

0,4

Pistoria*

102 (3)

106,1

4,9

0,3

3,8

0

82

0

KWS Nils

101 (2)

105,6

9,7

1,9

11

1,6

88

0,5

Nuffield

101 (3)

106,2

9,6

5

9

0,08

83

0,8

0-10

Vinterbyg Listen toppes af flere hybrider og 6rd KWS Kosmo. Dog er 2rd Heimdal, som er blandt de sundeste sorter, rigtig godt med på udbyttet.

Sortsnavn

KWS Kosmos

Kerne udb.

Kerne udb.

Merudb. for

Gns. 2011-2015

I 2015

svampebek.

Meldug

Bygrust

Skjold-

Blad-

Ramu-

plet

plet-

laria

Fht (antal år)

hkg/ha

hkg/ha

106 (3)

97,2

8,1

0,8

8

2,2

0

8

3,5

106 (2)

95,1

4,3

2,7

1,1

0,2

0

0,8

4,5

Dækning i %

cm

Lejesæd Karakter

6 rd Hejmdal 2 rd

10

0-10

VINTERSÆD Vinterrug KWS Livado er en ny interessant sort fra KWS. Udbyttemæssigt er den ikke bedre end de kendte sorter, men sygdomsresistensen mod skoldplet

og specielt brunrust er betydeligt bedre. En anden meget vigtig karakter for en rugsort er tilbøjeligheden til lejesæd. Her er det dog stadig den

gammelkendte Palazzo, der er det bedste valg blandt alle de udbudte sorter.

I tabellen herunder er listet de to sorters egenskaber Sortsnavn

Kerneudb. Gns. Kerne- udb.

Kerne- udb.

Meldug

Skoldplet

Brunrust

Strå

Lejesæd i obs.

2011-2015

2015

l 2015

Fht (antal år)

Fht

hkg/ha

Palazzo

114 (5)

100

90,4

0,2

13

24

138

0

KWS Livado

113 (2)

106

95,3

0,8

2,8

0,6

135

1,1

Vinterrapssorter De gamle kendinge liniesort Quartz samt DK Exalte og PT 256 er de vinterrapssorter, som ligger med højeste forholdstal og resistens overfor phoma (rodhalsråd). DK Exalte har derudover høj resistens overfor lys bladplet.

Sort

Dækning %

cm

Wembley, Fencer, Nimbus og Tezzor er interessante nyheder på det danske marked. Wembley og Nimbus har været med i landsforsøgene i 2 år, og de øvrige sorter har kun været med et enkelt år. Derfor er vores praktiske kendskab til disse sorter begrænset.

Karakter

Sorterne er tidligere og kortere end DK Exalte. Man bør dog være opmærksom på, at Wembley er lidt mere modtagelig overfor rodhalsråd end Quartz og DK Exalte. DK Exception og den ”gamle” liniesort Trinity kan ligeledes være gode valg, men de har været på markedet i flere år.

Trinity kan også være modtagelig for rodhalsråd.

Forholdstal

Forholdstal

Rodhalsråd

Lys bladplet

Lejesæd ka. 0-10

Vækst i efteråret

2015

2015-2015

resistens

(1-10)**

2015

Quartz (Liniesort)

108

107

9

5

2,6

DK Exalte

107

107***

8 (RLM7)

8

2,6

Kraftig

PT256

106

1

Moderat

Wembly

105

Fencer

105

Nimbus

104

Trezzor

104

DK Exception

104

Trinity (Liniesort)

104

Af Aksel Nielsen Planteavlskonsulent Tlf.: 6362 2511

104

0-10

Langsom-moderat

5

6

1,2

Moderat-kraftig

8

5

1,4

Kraftig

104***

1,1 1,4

102

8 (RLM7)

6

1,7

Moderat

6

6

1,9

Moderat

HUSK! Du kan se en udførlig liste og beskrivelser af kommende sæsons arter og sorter i vores nyhedsbrev ‘AfgrødeNyt’, hvis du har abonnement.

NR 6 • JUNI 2016

11

HAR DU MODTAGE FORSKUDSOPGØRE FOR 2016?

SES VI PÅ DYRSKUET? Det er juni og sommer, og det er ensbetydende med dyrskuetid.

Det Fynske Dyrskue finder sted den 10. – 12. juni 2016

Husk din fribillet bagerst i Vækst

Vi byder dig og din familie velkommen på Centrovices stand nr. 300 lige ved hovedindgangen.

På dyrskuet er vores konsulenter klar til en snak om Summax, om energirådgivning og tilskud og en snak om, hvordan du med fordel kan arbejde med management og strategi i din virksomhed.

Du kan også træffe bestyrelsesmedlemmer på standen. De vil gerne i dialog med dig om situationen i landbruget og din bedrift.

Lyder det interessant? Hold øje med hjemmesiden og se, hvornår tingene sker.

Vi ses i teltet!

12

ET ELSE

Skat udsender i øjeblikket forslag til en ny forskudsopgørelse til ca.

300.000 skatteydere. De nye forskudsopgørelser er tænkt som en service fra Skat for at undgå store restskatter for skatteyderne. Forslaget til den ændrede forskudsopgørelse er udarbejdet primært på baggrund af de selvangivne oplysninger for 2015.

Hvem får den nye forskudsopgørelse Det er kun de skatteydere, hvor indkomsten for 2015 afviger væsentligt fra indkomsten i forskudsopgørelsen for 2016, der vil modtage et nyt forslag til forskudsopgørelse for 2016.

De erhvervsdrivende, som modtager et forslag til ny forskudsopgørelse, vil modtage det efterhånden som selvangivelserne for 2015 bliver indberettet. Hvis der kommer et forslag til ændring af forskudsopgørelsen, vil Skat sende en mail eller et brev med besked til skatteyderen. Reagerer man ikke inden 15 dage, vil den nye forskudsopgørelse automatisk træde i kraft.

Hvad skal du gøre Hvis du modtager en meddelelse om forslag til en ny forskudsopgørelse, kan du som udgangspunkt foretage dig 3 ting.

1. Du kan vælge ikke at foretage dig noget, og så vil den nye forskudsopgørelse træde i kraft efter 15 dage. Betales B-skat, vil raterne blive ændret, og betales A-skat, vil fradraget blive nedsat, ligesom det er muligt, at trækprocenten ændres.

get, fortsætter man uændret med den gamle forskudsopgørelse.

3. Sidst kan du vælge aktivt at tage stilling til det fremsendte forslag og bruge muligheden for at rette forskudsopgørelsen til, så den stemmer med den indkomst, der faktisk forventes for 2016. For en del landmænd forventes et resultat for 2016, der afviger negativt, når der sammenlignes med 2015, og er forskudsopgørelsen ikke allerede tilpasset den lavere indkomst, må det anbefales at få lavet denne tilretning. Pengene står bedre på kassekreditten end på en konto hos Skat.

„

Det skal bemærkes, at man som skatteyder har pligt til at forskudsangive så præcist som muligt. Man må derfor ikke bevidst forskudsangive alt for lavt for at bruge Skat som rentefri kassekredit.

Man må ikke bevidst forskudsangive for lavt for at bruge Skat som rentefri kassekredit.

Kontakt din rådgiver, hvis du ønsker hjælp til at tilpasse din forskudsopgørelse for 2016 - også selvom du ikke har modtaget et forslag til ændring.

Af Morten Enggaard Andersen

2. Du kan vælge at ignorere det nye forslag til forskudsopgørelse. Dette gøres ved at ignorere forslaget på Skats hjemmeside.

Vælger man at ignorere forsla-

Økonomikonsulent Tlf.: 6340 7254

NR 6 • JUNI 2016

13

SOMMERFERIEN KRÆVER PLANLÆGNING I SKILSMISSEFAMILIER Af Anja Freitag-Weigt Juridisk konsulent

meget klar aftale. Det kan handle om alt fra uenighed om, hvor ferien skal placeres til detaljerne om, hvornår der er skiftedag og hvad tid på dagen.

Tlf.: 6340 7205

Sommerferien står for døren, og er for de fleste et tiltrængt pusterum i en travl hverdag. Det gælder ikke kun voksne, men også børn. For børn, der ikke bor sammen med sine forældre, har det stor betydning, at sommerferien er planlagt i god tid, så de ved, hvem de skal være sammen med hvornår og hvor længe.

Bliv enige om en ordning Heldigvis har langt de fleste skilte forældre en fast ordning for, hvordan sommerferien planlægges mellem dem. Det kan være en aftale om, at man skiftes til at vælge ferie først hvert andet år eller en ordning, hvor man holder ferie i nogle faste uger eller skiftes til at holde ferie i den første halvdel eller sidste halvdel af sommerferien. Der er mange gode muligheder, men der er samtidig også stor risiko for uenighed mellem de forældre, der ikke har fået lavet en

14

Hvis forældrene ikke selv kan blive enige om at aftale samværet, kan det blive nødvendigt at tage kontakt til Statsforvaltningen, som kan træffe afgørelse om sommerferiesamværet eller retningslinjerne herfor.

Sommerferiesamvær Ved større børn kan der oftest fastsættes sommerferie i 2-3 uger, som enten placeres samlet eller med 2 sammenhængende uger og 1 uge på et andet tidspunkt. Er det mindre børn kan 2 ugers ferie blive for meget, hvis de placeres i en sammenhængende periode, og det kan betyde, at man placerer dem enkeltvis hen over sommerperioden.

For helt små børn kan selv en uges sommerferie væk fra bopælsforælderen være for lang tid, og der kan blive tale om forlænget weekendsamvær som alternativ.

Grundlæggende skal sommerferiesamværet, som alt andet samvær, tilrettelægges og afpasses efter, hvad der er bedst for barnet. I den forbindelse ser man på den almindelige

samværsordning sammenholdt med barnets alder, modenhed og behov.

Er det blevet nødvendigt at inddrage Statsforvaltningen for at få deres hjælp til at fastlægges sommerferiesamvær, er det vigtigt, at det sker i så god tid inden sommerferiens afholdelse, at de kan nå at få indhentet de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan træffe en afgørelse.

„

Grundlæggende skal sommerferiesamværet, som alt andet samvær, tilrettelægges og afpasses efter, hvad der er bedst for barnet.

Kontakt fogedretten Desværre kommer man nogle gange i den situation, at den anden forælder ikke vil udlevere barnet til feriesamvær. Man får ikke automatisk erstatningssamvær i disse tilfælde, da denne mulighed kun eksisterer i forhold til det løbende samvær. Hvis der ikke udleveres til feriesamvær, og der er truffet afgørelse om sommerferien eller indgået en skriftlig aftale, som kan tvangsfuldbyrdes, kan man i stedet kontakte fogedretten. Herefter vil samværet med fogedrettens hjælp blive gennemtvunget.

Planteavlsudflugt til Sjælland Den 16. juni 8.30 - 20.30 arrangerer Centrovice en planteavlsudflugt til Sjælland. Formålet er at se, hvordan andre driver deres landbrug og hente inspiration med hjem til egen bedrift.

Program Besøg ved Søren Ilsø, Fjenneslev Søren Ilsø driver Knudstrupgaard efter principperne i Conservation Agriculture, hvilket er et dyrkningssystem med tre grundsten: minimal jordbearbejdning, sundt sædskifte og brug af efterafgrøder og halmnedmuldning for at sikre, at jorden altid er dækket. Søren Ilsø har igennem mange år arbejdet med disse dyrkningssystemer, og vi skal se og høre om hans erfaringer.

GODE FERIERÅD

• Lav nogle klare aftaler om, hvordan I får aftalt ferien på plads f.eks. ved at vælge en frist og en førstevælgerordning • Sørg for at planlægge sommerferien i god tid, så begge forældre ved, hvilke uger de kan disponere over • Husk, at det er vigtigere for børn, at de får en dejlig ferie med jer begge, end at det bliver en fuldstændig lige fordeling af tiden hos jer hver især • Fortæl hinanden om jeres planer, så man kan tale med børnene om hele sommerferien. Det skaber ro og mindsker jeres og børnenes usikkerhed

Besøg på Arnakke gods, Svinninge Arnakke gods er en del af Dansk Landbrugs Management A/S. DLM driver i alt 4.000 ha, hvoraf ca 1/3 er økologisk. Christian Jørgensen vil fortælle om tanken bag DLM og Share farming, hvor ejeren af jorden indgår et samarbejde med DLM om pasning.

Besøg på Kragerup Gods, Ruds Vedby Landbruget består af 920 ha, heraf 180 ha med skov.

Landbruget drives med korn, roer og frøafgrøder. Herudover er der en stor besætning af højlandskvæg og der produceres 25.000 slagtesvin. Godsforvalter Olav Ditlevsen vil fortælle om landbruget, og vi slutter med grill i haven.

Pris: 850,- ekskl. moms pr. person Tilmelding: senest den 3. juni på www.centrovice.dk eller tlf. 7015 9900.

NR 6 • JUNI 2016

15

Hvad koster det at ansætte den forkerte medarbejder? det er meget sjældent, at to landbrug gør tingene på samme måde.

Af Lisbeth Frederiksen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: 6340 7258

Det er dyrt at ansætte den forkerte medarbejder, og derfor kan det betale sig at gøre noget ud af ansættelsesprocessen både før, under og efter ansættelsen.

Som ejer er det en af dine meget vigtige opgaver at ansætte den rigtige medarbejder. Både for din produktions skyld, men i særdeleshed også for dine nuværende medarbejderes skyld. Det værst tænkelige scenarie ville være, hvis en erfaren medarbejder siger op på grund af frustration over en ny medarbejders manglende kompetence – både fagligt og socialt.

„

Når opgaverne hober sig op, kan man blive fristet til at skynde sig at ansætte en ny medarbejder. Men det kan risikere at blive en dyr fornøjelse.

Der findes mange forskellige beregninger på, hvad en nyansat medarbejder koster, alt efter hvilket job det drejer sig om. Men der er ingen tvivl om, at det er dyrt i tidsforbrug. Som ejer eller leder bruger du tid på at holde en samtale med medarbejderen, og du eller de øvrige medarbejdere bruger tid på at sætte en ny medarbejder ind i de forhold, der er på din bedrift, og alle skal bruge energi på at vænne sig til den nye person. For der er ingen tvivl om, at selvom man ansætter en uddannet medarbejder, vil der være en indkøringsperiode –

16

Hvilken medarbejder har du brug for?

Mange nye medarbejdere ansættes på grund af deres faglige kvalifikationer, mens hovedparten af afskedigelser sker på grund af personligheden – at kemien ikke passer.

Medarbejdere ansættes på grund af deres faglige kvalifikationer, men afskedigelser oftest sker på grund af personligheden.

Din nye medarbejder skal selvfølgelig leve op til dine faglige forventninger men skal i lige så høj grad kunne arbejde sammen med dine øvrige medarbejdere og dig.

Derfor er det vigtigt, at du gør dig nogle tanker om, hvilken personprofil din nye medarbejder gerne skal have. Hvis du gør det, inden du overhovedet får brug for en ny medarbejder, så er du allerede godt forberedt den dag, det bliver aktuelt.

Brug jobannonce Det allerbedste vil være, hvis du får lavet en jobannonce, så du får flere ansøgere at vælge imellem. Det er vigtigt, at jobannoncen fortæller om din virksomhed, og hvad jeres mål og strategi er. Derudover er en beskrivelse af arbejdsopgaverne samt dine krav til ansøgeren vigtigt. Ansøgeren ved, hvad han/hun går ind til, og du er afklaret med, hvad du vil have.

Når du har ansat din nye medarbejder Når du har ansat din nye medarbejder, er det vigtigt at bruge tid nok på at sætte den nye medarbejder ind i opgaverne, og måden I gør tingene på. En klassisk fejl er, at arbejdsgivere regner med, at en uddannet og erfaren medarbejder kan det hele fra starten. Det medfører, at mange ansættelser ender i afskedigelser eller opsigelser på grund af bristede forventninger.

Sæt den nye medarbejder grundigt ind i jeres arbejdsrutiner, så du und-

Hvad koster det?

En medarbejder vil sjældent være fuldt indkørt i virksomheden, før der er gået et år. Den produktivitet, man går glip af i indkøringsperioden, kan nemt svare til 2-3 måneders løn, naturligvis afhængig af den enkelte og opgavernes kompleksitet.

går, at den nye medarbejder eller de øvrige kører sur i oplæringen.

Opfølgningssamtaler Hold opfølgende samtaler med din nye medarbejder ca. 1 gang om måneden, så I hele tiden får afstemt, hvordan det går. Her gælder det om at være ærlig på den gode måde. Det vil sige, at det ikke nytter noget at være konfliktsky og gemme på tingene. Derimod gælder det om at få sagt det, der ligger dig på sinde på en ”inspirerende” måde, så medarbejderen går fra samtalen med fornyet energi. Aftal i øvrigt altid en prøvetid, hvor både du og medarbejderen kan opsige samarbejdet med kort varsel.

Du har altid tid til en ordentlig ansættelsesproces Vi hører tit, at der ikke er tid til en ordentlig ansættelsesproces, fordi medarbejderne fratræder pludseligt eller melder sig syge i fratrædelsesperioden. Men som arbejdsgiver skal du være klar over, at en eller flere fejlrekrutteringer kan ødelægge et ellers velfungerende team. Og den tid, du bruger på indslusningen, kommer mange gange igen i form af bedre trivsel og større effektivitet. En ny medarbejder skal gerne være med til at booste energi til organisationen.

Kontakt os, hvis du vil have hjælp til den gode ansættelse.

NR 6 • JUNI 2016

17

NYT FRA

Større kontante fordele til landmændene En Sundhedsforsikring kan betyde færre dage i sygesengen og gladere medarbejdere, og nu er den endda blevet billigere at tegne for medlemmer af Landbrug & Fødevarer.

Det bliver mere og mere populært at tegne en Sundhedsforsikring – også blandt landmænd. Måske fordi netop landmanden oplever, at det bestemt ikke er en ’gratis omgang’ at være sygemeldt. Det koster ofte vikar-lønninger og ekstra timer til de ansatte. Med en Sundhedsforsikring kan man typisk få hurtigere behandling, fordi det giver adgang til at bruge private klinikker til f.eks. scanninger og behandlingsforløb hos specialister. Selv en uge kan gøre en stor forskel, og med den nye pris er udgiften til forsikringen hurtigt tjent ind.

Win-Win Viceformand i L&F Lone Andersen, er glad for, at det er blevet billigere for medlemmer af L&F at tegne en sundhedsforsikring: ’ Der er andre fordele end politisk indflydelse ved at stå sammen i flok, og dem kan vi lige så godt drage nytte af’. Lone Andersen opfordrer samtidig alle medlemmer til at se forsikringerne efter i sømmene en gang i mellem. ’Husk også dine medarbejdere’, tilføjer hun. Som medlem af L&F kan du nemlig også tegne Sundhedsforsikring for dine ansatte, og dermed give dem et ekstra medarbejdergode samtidig med at du sikrer dig mod unødigt lange sygemeldinger.

18

17% billigere Prisen er faldet med 253 kr. om året, så en Sundhedsforsikring for landmanden og ansatte på bedriften nu kun koster 1.241 kr. om året pr. person. Ægtefælle/samlever og børn under 21 år koster henholdsvis 1.501 kr. og 48 kr. om året.

Forsikringen dækker blandt andet forundersøgelser og behandlinger af muskelskader, udredninger af f.eks. smerter eller allergi, og psykologhjælp ved stress eller andre personlige kriser.

Forsikringen dækker også medicinforbrug efter indlæggelse og evt. transport og hjemmehjælp i den periode, landmanden ikke selv kan klare det.

Ny pris til alle De nye priser gælder fra 1. januar 2016 - også for eksisterende kunder, som dog skal væbne sig med lidt tålmodighed. Den nye pris var ikke på plads, da opkrævningen for 2016 blev sendt ud i december, så det er den gamle pris, der står på regningen. Det er vigtigt at betale det beløb, der står på regningen, for ellers kan man risikere, at forsikringen ikke dækker. Det for meget betalte bliver naturligvis refunderet af Tryg.

Eksempel Peter Jensen er landmand og har to ansatte. Peter har tegnet en sundhedsforsikring både for sig selv og sine ansatte.

En af Peters ansatte, Preben, har i en

periode klaget over smerter i den højre skulder, og nu er det blevet så slemt, at Preben er sygemeldt.

Preben går til sin egen læge, som anbefaler yderligere undersøgelser for at finde ud af, hvad der er galt med skulderen. Med henvisningen fra lægen kontakter Preben nu Trygs sundhedsafdeling, som sætter ham i kontakt med et privathospital, hvor han får tid fem dage senere til en scanning.

Her kan de konstatere at det er et beskadiget ledbånd, som giver smerter i skulderen. Hurtigt kommer Preben videre til en fysioterapeut som ved præcis, hvordan man skal håndtere skader som denne, og allerede efter de 2 første behandlinger er Preben tilbage på arbejde igen. Han får yderligere fire behandlinger, så skulderen bliver god igen, og de er også dækket af Sundhedsforsikringen.

Som medlem betaler Peter Jensen kun 5.224 kr. om året i præmie for alle 4 personer. Uden medlemskabet af den lokale landboforening og Landbrug & Fødevarer ville samme forsikring koste ca. 12.000 kr. om året.

Kontaktoplysninger Kontakt Katja Elberg, Seniorkonsulent hos Landbrug og Fødevarer, på tlf.

3339 4368 for spørgsmål vedrørende forsikringer samt øvrige medlemsfordele.

Find også flere oplysninger om medlemsfordele på lf.dk/medlemstilbud.

FRIBILLET

FRIBILLET

Dyrskuepladsen, Broløkkevej 2, 5250 Odense SV

Dyrskuepladsen, Broløkkevej 2, 5250 Odense SV

10. - 11. - 12. juni 2016

10. - 11. - 12. juni 2016

Åbningstider: Fredag kl. 8.00 - 18.00 Lørdag kl. 9.00 - 18.00 Søndag kl. 9.00 - 16.00

Åbningstider: Fredag kl. 8.00 - 18.00 Lørdag kl. 9.00 - 18.00 Søndag kl. 9.00 - 16.00

Dette kort giver adgang til ét besøg

Dette kort giver adgang til ét besøg

Kun adgang, når hele kortet er udfyldt:

Kun adgang, når hele kortet er udfyldt:

Navn:

Navn:

Adresse:

Adresse:

PERSONALENYT Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg

Jubilæer / 10 år /

13. juni - Mirella Helms, Planteavlsassistent

Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing

Jubilæer / 20 år /

1. juni - Anette Røen, Assistent

Jubilæer / 25 år /

1. juli - Søren Pelle, Seniorkonsulent

Jubilæer / 30 år /

1. juni - Jan Brochstedt, Chefkonsulent

Tlf.: 7015 9900 E-Mail: kontakt@centrovice.dk Redaktion: Marianne Hedelund, Pernille Salling, Pernille Brøker Foto: Colourbox.dk

Jubilæer / 40 år / 28. juni - Marianne Madsen, Assistent 1. juli - Birthe Nielsen, Økonomirådgiver

1. juli - Anni Pedersen, Seniorassistent Nyansættelser / 17. maj - Peder Norrild, Trainee 18. maj - Jens C. Halling Olesen, Seniorkonsulent

NR 6 • JUNI 2016

19

Tank viden...

JUNI 2016 Det Fynske Dyrskue Besøg Centrovice på Det Fynske Dyrskue. Vi glæder os til at byde dig og din familie velkommen til en forfriskning og en snak på Centrovices stand, som er nr. 300 lige ved hovedindgangen.

10.06.2016 - kl. 8 - 18 | 11.06.2016 - kl. 9 - 18 | 12.06.2016 - kl. 9 - 16 Handelserfa - Hold 1 og Hold 2 Fokus på mødet vil være foderindkøb samt udviklingen i konjunkturer og renter.

13.06.2016 og 14.06.2015 - kl. 09.45 - 14.30 Temadag om naturpleje Fra juni til oktober afholder SEGES en række gratis arrangementer, der skal sætte fokus på naturpleje. Målet er at vise, hvordan tilskudsmuligheder og regler kan kombineres med god naturpleje. På Fyn afholdes mødet som en temadag på Centrovice.

16.06.2016 - kl. 09.15 - 16.00 Åbent Hus i forsøgsmarken Centrovice inviterer til Åbent Hus i forsøgsmarken i Nr. Søby. Mød op og hør bl.a. det sidste nye om sortsvalg i vinterhvede, vinterbyg og rug, optimal etablering og pasning af vinterraps i efteråret, de nye gødningsnormer, samt hvordan man bruger Farmtracking og Cropsat på bedriften.

21.06.2016 - kl. 19.00

Tilmeld dig på www.centrovice.dk eller tlf. 7015 9900.

Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg

www.centrovice.dk