Vækst nr. 2 - 2018

SIDE 20

SIDE 16

SIDE 16

SIDE 18

NR 2 • APRIL 2018

Vækst DER KAN MALKES KØER PÅ MANGE MÅDER Nye regler vedrørende dagpenge - betyder det noget for mig?

Tilsætningsstoffer i foderet - kan det betale sig?

Tidlig snak om generationsskifte har givet ro i maven

INDHOLD Sent forår, planteværn og gødning............................ 3 Husk at fristen for indskud på etableringskonto eller iværksætterkonto er 15. maj 2018..................... 5 Konfirmationsbidrag 2018......................................... 6 Tilsætningsstoffer i foderet - kan det betale sig?....... 8

TIDLIG SNAK OM GENERATIONSSKIFTE HAR GIVET RO I MAVEN Hvornår er det det rette tidspunkt at tage snakken om generationsskifte? Mælkeproducent Carsten Hedegaard og hans kone har valgt at tage snakken tidligt, og de har inddraget deres rådgiver fra starten. Læs hvorfor det kan være en god beslutning på side 18.

Medarbejdende ægtefæller rammes i nye dagpenge-/efterlønsregler............................................. 10 Nye regler for vurdering af landbrugsejendomme - konsekvenserne efter februar 2020...................... 12 Pantsætning af betalingsrettigheder - lovændring netop vedtaget......................................................... 14 Fra tal til indsatsområder med tværfagligt årsmøde....................................................................... 15 Nye regler vedrørende dagpenge - betyder det noget for mig?......................................................... 16 Kan du udnytte dine stalde bedre med en ny miljøgodkendelse?.................................................. 17 Tidlig snak om generationsskifte har givet ro i maven...................................................................... 18 Der kan malkes køer på mange måder................... 20 Tak for en god generalforsamling............................ 22

„

Tank Viden............................................................... 24

TILSÆTNINGSSTOFFER I FODERET - KAN DET BETALE SIG? Er der et problem hos grisen, vil der ofte udbydes en løsning gennem anvendelse af tilsætningsstoffer i foderet.

Men virker de, og hvad koster de? Læs mere på side 8.

Mange ting bliver bedre med de nye regler, men der er også nogle ”knaster”, som kan få ret store konsekvenser, hvis man ikke træffer de rigtige valg i ordentlig tid.

Side 10

2

Ulrik Andersson, Socialøkonomikonsulent

SENT FORÅR, PLANTEVÆRN OG GØDNING I skrivende stund viser kalenderen ultimo marts. Men når jeg kigger ud af vinduet, kunne vi lige så godt have været i slutningen af januar – rent vejrmæssigt. Og det giver grund til bekymring. Særlig set i lyset af det meget våde efterår sidste år, hvor store arealer ikke kunne tilsås i tide til at imødegå en vinter og derfor måtte henligge til foråret.

Ydermere mangler de afgrøder, der BLEV sået, den gode start, som en normal marts måned ville have givet dem med god buskning og dermed et godt fundament for videre vækst, når varmen (forhåbentlig) sætter ind.

Endnu en udfordring, som følger af et sent forår, er, at den tid, vi har til at udbringe vores husdyrgødning, bliver kortere for hver dag der går. Og oveni dette kigger vi ind i en periode med mange helligdage og tilstundende sæson for konfirmationer, hvor vi må udvise fornødent hensyn til vores naboer. Det kan blive et puslespil at få dette til at gå op, men vi bør alle gøre vores bedste for, at gyllekørslen bliver til mindst mulig gene for omgivelserne.

Det bliver stadig sværere at få godkendt nye midler Da EU valgte at forlænge godkendelsen af Glyphosat for nye 5 år, vakte det samtidig min bekymring, at det skulle vise sig

at være så vanskeligt og fulgt af massiv modstand. Hvis de har så svært ved at godkende brugen af Glyphosat, må vi nok erkende, at vi har grund til at frygte, at de kommer til at fratage os brugen af endnu flere midler.

Med den mangeårige og rigelige dokumentation der foreligger omkring Glyphosat, som – udover at være utrolig effektiv – samtidig er noget af det mest nænsomme for miljøet i kraft af den hurtige og effektive nedbrydning, er det vanskeligt at forstå, hvorfor man ikke ønsker at gøre brug af dette middel.

Vi befinder os således på vej ind i en ond cirkel, hvor vi får stadig sværere ved at få godkendt nye midler. Derfor vedbliver vi at bruge de gamle midler, som år for år mister sin effekt.

Vi havde håbet, at vi i denne sæson kunne have taget Syngentas nye svampemiddel ’Elatus Era’ i brug med den høje effekt, et nyt middel har. Derved havde vi kunne benytte lavere doseringer. I stedet må vi nu bruge nogle af de gamle midler, som vil kræve en højere dosering, for at vi kan opnå den nødvendige grad af svampebekæmpelse.

sidst resulterer i brug af mere kemi – hvor deres intention i virkeligheden var, at der skulle bruges mindre.

Også lyspunkter Der er dog også noget at glæde sig over. For eksempel er det glædeligt, at vi har fået mulighed for at tildele vore afgrøder mere gødning. Vi har faktisk nu mulighed for at gøde op til det økonomisk optimale – og det er på mange bedrifter faktisk sket uden at have udnyttet hele kvælstofkvoten.

Vi skal bare huske, at betingelsen for at kunne oppebære de gødningsmængder, som Landbrugspakken udvirkede, er, at vi SKAL sørge for at etablere de minivådområder, randzoner og kollektive miljøtiltag i de forskellige vandoplande, som lå til grund for denne ekstra tilførsel.

Så hvis du mener, der er mulighed for dette på DIN ejendom, vil jeg opfordre dig til at kontakte en oplandskonsulent og få kigget nærmere på det.

Af Lars Langskov Nielsen Bestyrelsesmedlem Tlf.: 4074 1733

Det er et meget godt eksempel på, at den modvilje og nøl, der udvises fra myndighedernes side, til syvende og

NR 2 • APRIL 2018

3

HUSK AT FRISTEN F ETABLERINGSKON SÆTTERKONTO ER

Af Niels Boidsen Seniorøkonomikonsulent Tlf.: 6362 2545

Selv om vi nu allerede er kommet et godt stykke ind i 2018, eksisterer der faktisk stadig en rigtig fornuftig måde, hvorpå du kan ”købe” dig til et ganske solidt fradrag på selvangivelsen for 2017. Det kan du gøre ved at sætte penge ind på en etablerings- eller iværksætterkonto.

Fristen for at indsætte penge med fradragsvirkning for 2017 udløber den 15. maj 2018. Der kan ikke dispenseres fra indskudsfristen, og fristen

4

forlænges ikke på grund af helligdage eller andre lukkedage.

Reglerne om indskud på en etableringskonto eller iværksætterkonto er tiltænkt personer, der planlægger at starte egen virksomhed, men reglerne er udformet, så ordningen faktisk også kan bruges af dem, der allerede har startet egen virksomhed. Der kan således opnås fradrag for indskud i det år, hvori virksomheden etableres samt i de efterfølgende 4 år. Ved indkomstopgørelsen for 2017 kan der således opnås fradrag for

indskud, selv om virksomheden allerede er etableret. Etableringen skal blot være sket efter 1. januar 2013.

Er der etableret selvstændig virksomhed i 2017 kan der faktisk, således som reglerne er udformet, opnås fradrag helt uden, at der indskydes penge på kontoen.

Etableringskonto eller iværksætterkonto – hvad skal jeg vælge?

Forskellen på en etableringskonto og en iværksætterkonto er ikke stor.

FOR INDSKUD PÅ TO ELLER IVÆRK15. MAJ 2018 Iværksætterkontoen henvender sig primært til personer, der betaler topskat, mens etableringskontoen primært anvendes af personer, der ikke betaler topskat.

Fradrag uden indskud Hvis du ønsker fradrag for opsparing på etableringskonto eller iværksætterkonto for indkomståret 2017, har du mulighed for at undgå indbetaling af indskuddet. Du skal bare have etableret dig inden den 15. maj 2018.

Det betyder, at hvis du med sikkerhed kan sige, at du vil starte virksomhed i begyndelsen af f.eks.

2018, vil du kunne opnå et skattemæssigt fradrag i 2017 for opsparing på etablerings-eller iværksætterkonto, uden at der skal ske indbetaling på en bankkonto.

Hvor meget kan der årligt indskydes?

Der skal altid indskydes mindst 5.000 kr., og der kan altid indskydes 60 % af nettolønindtægten eller 250.000 kr. af nettolønindtægten.

Hvis du har en nettolønindtægt på 500.000 kr., kan du således indskyde 300.000 kr. senest den 15. maj 2018 og få fradrag for indskuddet.

Kan det betale sig at indskyde?

Ja, hvis der senere etableres eller købes virksomhed, eller hvis der købes aktier, vil det i langt de fleste tilfælde kunne betale sig at have sparet op via etablerings- eller iværksætterkonto.

Fordelen vil være størst, hvis der sker fradrag, mens indkomsten er så høj, at der betales topskat, samtidigt med at indkomsten i en periode efter etablering ikke resulterer i topskat.

Kun hvis der ikke sker etablering, og kontiene senere efterbeskattes, vil det kunne være en væsentlig ulempe at have indskudt, idet skatten i de tilfælde kan blive meget stor.

Hvornår kan pengene hæves til etablering?

Kontoens midler kan hæves, når der er etableret virksomhed. Herved forstås, at indskyderen eller dennes ægtefælle i 2017 har anskaffet aktiver for mindst 85.600 kr. (87.600 kr. i 2018) og indskyderen, eller dennes ægtefælle deltager i virksomheden med personlig arbejdsindsats i væsentligt omfang.

(Mindst 50 timers arbejde pr. måned eller 12 timer pr. uge).

Hvad må pengene bruges til?

Du må kun bruge indskuddene på din etablerings-/iværksætterkonto til at

oprette og investere i din virksomhed.

Det vil sige: • Købe afskrivningsberettigede aktiver, fx bygninger og maskiner.

• Betale løn og husleje og andre driftsomkostninger, som er fradragsberettigede.

• Betale udgifter til forsøg og forskning mv.

• Købe aktier og anparter for at etablere virksomhed i selskabsform Hvad får jeg ud af det?

Den åbenbare fordel ved at bruge denne skattebegunstigede opsparingsform er, at du ved den samme påvirkning af dit privatforbrug kan opspare væsentligt mere, idet skatten finansierer en del af opsparingen, afhængigt af om du sparer op på en etableringskonto eller en iværksætterkonto.

Vil du vide mere?

Går du rundt med en drøm om at etablere egen virksomhed, kan du med fordel kontakte en revisor eller økonomikonsulent, som kan bistå dig med de nødvendige beregninger vedrørende de fordele, du kan opnå i forbindelse med en påtænkt etablering af egen virksomhed.

NR 2 • APRIL 2018

5

KONFIRMATIONSBIDRAG 2018

6

Selvom foråret endnu ikke har ramt landet, så er forberedelserne til den kommende konfirmation godt i gang i mange familier.

Det er for langt de fleste en glædens stund, men for andre bringer det udfordringer med sig – særligt for skilsmissefamilier.

Heldigvis kan mange forældre, der ikke bor sammen, blive enige om at holde en fælles konfirmation og selv lave en fordeling af udgifterne. Det skal de naturligvis bare gøre.

Af Anja Freitag Weigt

Kan forældrene derimod ikke blive enige, vil Statsforvaltningen i visse tilfælde kunne fastsætte et konfirmationsbidrag. Skal barnet ikke konfirmeres, kan der i stedet fastsættes et beklædningsbidrag, der beløbsmæssigt svarer til konfirmationsbidraget.

Konfirmations-eller beklædningsbidrag udgør i 2018 kr. 3.612, hvilket svarer til tre gange normalbidragets grundbeløb. Der kan ikke fastsættes forhøjet konfirmationsbidrag, uagtet der normalt betales forhøjet børnebidrag.

Juridisk konsulent Tlf.: 6340 7205

Hvis Statsforvaltningen har fastsat konfirmationsbidrag, skal beløbet betales direkte til bidragsmodtageren. Den, som modtager bidraget, skal ikke betale skat heraf, men bidraget er alligevel fradragsberettiget for den, som betaler. Betales et fastsat bidrag ikke, kan bidragsmodtagere efter den fastsatte betalingsdag anmode Udbetaling Danmark om at lægge ud for konfirmationsbidraget.

Man skal være opmærksom på, at i de tilfælde, hvor der er fælles forældremyndighed, fastsætter Statsforvaltningen ikke konfirmations- eller beklædningsbidrag, hvis samværsforælderen opfylder sin forsørgelsespligt på anden vis. Det kan ske ved, at denne i anledningen af konfirmationen tager barnet med på en ferierejse eller selv holder en fest.

Har bopælsforælderen derimod forældremyndigheden alene, vil Statsforvaltningen normalt fastsætte konfirmationsbidrag, hvis den, der har forældremyndigheden, i anledning af konfirmationen, har haft udgifter hertil.

En ansøgning om konfirmationsbidrag skal være indleveret til Statsforvaltningen tidligst 3 måneder før og senest dagen før barnets konfirmation.

NR 2 • APRIL 2018

7

TILSÆTNINGSSTOFFER I FODERET – KAN DET BETALE SIG? Der findes nærmest ikke et problem hos grisen, uden at der tilsvarende udbydes en løsning gennem anvendelse af tilsætningsstoffer i foderet.

Men virker de, og hvad koster de?

Anvendelse af tilsætningsstoffer kan have sin relevans, men de koster og kan få foderbudgettet ud af balance, selvom der er styr på råvareafdækning i øvrigt. Overvejer man anvendelse af tilsætningsstoffer, skal man derfor efterspørge dokumenteret effekt af produktet, samt beregne om

8

den dokumenterede eller forventede effekt står mål med omkostningen ved anvendelse af produktet.

Overvej om problemet bedre og mere varigt kan løses via ændring i management. Et velkendt eksempel er ballongrise hos slagtesvin eller gaspustere hos søer, der resulterer i pludselige dødsfald. Tilsætning af probiotika eller syre kan have effekt mod symptomerne, men ofte er det foderhygiejnen, der er årsagen til problemet.

Vælger man anvendelse af et eller flere tilsætningsstoffer i foderet, bør man have en strategi for følgende: • Opfølgning på effekt. Hvornår kan effekt forventes? Har du fået din investering hjem?

• Hvordan man får produktet ud af foderet igen. Ved foderhandel og ændring af recepter bør det altid overvejes og kan man ikke længere huske hvorfor, et tilsætningsstof er i foderet, så er det tid at tage det ud igen.

Gruppe

Eksempler på produkter

Effekt/anprisning

Organiske mikromineraler

Kobber Zink Selen

Øget optagelighed sammelignet med uorganiske mikromineraler

Probiotika og prebiotika

MiyaGold BioPlus - bakteriekulturer Levucell - gær Bactocell - mælkesyre GærPlus - gær

Tarmstabiliserende produkter, der understøtter grisens naturlige tarmflora

Syrer

Blandingssyrer (firmaspecifikke) Benzoesyre Calciumformiat/natriumformiat Citronsyre

pH-regulerende produkter, der vanskeliggør levebetingelserne for skadelige bakterier

Toxinbindere

MTB-100 Mycofix Mycosorb Agrimos Carbovet - aktiv kul

Produkter, der enten binder eller nedbryder bindinger i skadelige svamtetoxiner - f.eks. ochratoxin

Fibre

Halmfibre/easyfiber

Varmebehandlede halm- og rapsfibre, som tilfører struktur til foderet

Smags- og aromastoffer

Luctarom - umami, vanilje

Appetitvækkende stoffer, som har til formål at øge foderoptagelsen

Af Jan Brochstedt Olsen Chefkonsulent, Svin Tlf.:6340 7140

3 gode råd

1. Efterspørg dokumentation for effekt ved anvendelse af et tilsætningsstof. Beregn økonomien i at anvende produktet og følg op på effekten.

2. Overvej om problemet bedre og varigt kan fjernes via ændring i management.

3. Hav en klar strategi for at få produktet ud af foderet igen.

NR 2 • APRIL 2018

9

MEDARBEJDENDE ÆGT NYE DAGPENGE-/EFTER 1. oktober 2018 træder nye regler i kraft vedrørende dagpenge og efterløn for selvstændige.

Mange ting bliver bedre med de nye regler, men der er også nogle ”knaster”, som kan få ret store konsekvenser, hvis man ikke træffer de rigtige valg i ordentlig tid. Et af de steder, hvor der sker ændringer, er for de medarbejdende ægtefæller, hvilket jeg derfor vil sætte fokus på her.

„

Beregningsgrundlag ændres Med de nye regler ændres beregningsgrundlaget for dagpenge/efterløn fra at udregnes ud fra virksomhedens skattemæssige resultat før renter til det beløb som skattemæssigt er overført til medarbejdende ægtefælle. Er der ikke overført noget eller kun meget lidt, så er der intet grundlag.

Samtidig afskaffes mindstesatsen og dermed kan dårlige år i virksomheden med lav indkomst gøre rigtig ondt, idet en beslutning om at træde ud af virksomheden grundet dårlig økonomi og dermed aftrapning gøre, at man reelt set ikke kan få nogen dagpenge.

Ikke muligt at få fuld sats som medarbejdende ægtefælle!

De nye regler betyder således også, at selv om virksomhedens indtjening er god, og der er overført de maksimale beløb til medarbejdende ægtefælle som det skattemæssigt er muligt, så er det stadig ikke nok til at give et beregningsgrundlag, som er stort nok til at udløse maksimale dagpenge eller efterløn. Skattemæssigt kan der i 2018 overføres 235.800 kr. i indkomst fra virksomheden til den medarbejdende ægtefælle.

Beregningsgrundlag for dagpenge vil således være 90% af grundlag fratrukket arbejdsmarkedsbidrag. I dette tilfælde vil de

Mange ting bliver bedre med de nye regler, men

Af Ulrik Andersson

Økonomikonsulent Tlf.: 6340 7211

der er også nogle ”knaster”, som kan få ret store konsekvenser, hvis man ikke træffer de rigtige valg i ordentlig tid.

10

TEFÆLLER RAMMES I RLØNSREGLER 235.800 kr. udløse en sats på 195.242 kr. og maksimale dagpenge er 223.596 kr. Det vil således ikke være muligt for en medarbejdende ægtefælle at opnå fuld dagpenge/efterløn efter 1. oktober 2018.

Hvad gør man så?

Det gode ved de nye regler - for der er også gode ting - er, at man fremover kan blive lønansat i virksomheden og dermed bruge dette som grundlag på lige fod med andre lønmodtagere, hvilket jeg ser som den eneste mulighed for at sikre sig grundlag for fuld dagpenge eller efterløn.

Da perioden for beregning af satsen samtidig er ændret til i de fleste tilfælde kun at være de seneste to år, skal man sammen med sin økonomikonsulent løbende vurdere skattestrategien for de kommende år.

De nye regler skal revurderes igen i 2020 Seges og landboforeningernes socialøkonomikonsulenter har gjort embedsmænd og politikerne opmærksom på de knaster, de nye regler indeholder, men viljen er ikke til at ændre noget før tidligst i 2020. Indtil da må vi glæde os over de positive ting, som de nye regler indeholder - bla. for deltidslandmændene - og så håbe på vilje til at justere dagpenge- og efterløns-

reglerne i 2020, de steder hvor de rammer skævt.

Betydning for dig Nærmer man sig efterlønsalderen eller en afvikling af virksomheden, er man nødt til at forholde sig til de nye regler. Man skal op på en løn over 270.000 kr. for at opnå fuld sats.

Kontakt os hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om, hvad de nye dagpenge- og efterlønsregler vil betyde for dig og/eller din medarbejdende ægtefælle.

NR 2 • APRIL 2018

11

NYE REGLER FOR VURDER EJENDOMME - KONSEKVENS Folketinget vedtog den 2. juni 2017 en ny vurderingslov, som trådte i kraft den 1. januar 2018. Denne lov medfører, sammen med øvrig lovgivning, at ejendomsværdien, herunder grundværdien og ejerboligværdien, på landbrugsejendomme og skovejendomme pr. 1. oktober 2018 som udgangspunkt vil være den samme som ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012. Alle ejendomme, som inden den 1. januar 2018 er vurderet som landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, vil herefter blive vurderet 1. gang den 1. september 2019, som forventes offentliggjort ca. ultimo februar 2020. Parcelhuse, sommerhuse mv. vil blive vurderet 1. gang den 1. september 2018, som forventes offentliggjort ca. ultimo februar 2019. For både landbrugsejendom og parcelhuse mv. kommer der herefter nye vurderinger hvert andet år, landbrugsejendomme mv. i ulige år og parcelhuse mv. i lige år.

Nedenfor beskrives nogle af de nye vurderingsregler for landbrugsejen-

12

domme og skovejendomme. Da der er tale om ny lovgivning, tages der forbehold for nedenstående fortolkning af reglerne.

Flere ejendomme kan vurderes samlet Skat kan som noget nyt beslutte, at flere ejendomme, som har samme ejer eller ejere og som udgør en samlet enhed, skal vurderes samlet. Er der flere ejere, er det en betingelse for en samlet vurdering, at den enkelte ejendomsejer ejer samme forholdsmæssige andel af hver af de ejendomme, der vurderes samlet.

Ingen vurdering af hele ejendommen Som noget grundlæggende nyt bliver der som udgangspunkt kun foretaget de vurderinger, der danner grundlag for beskatning. Derfor skal der for landbrugsejendomme og skovejendomme fremover ikke ansættes en samlet ejendomsværdi, da en sådan ikke har et beskatningsmæssigt formål.

Da der skal betales ejendomsvær-

diskat af boliger, når disse bebos af ejeren, vil der som grundlag herfor blive ansat en særskilt ejendomsværdi på boligen/stuehuset på en landbrugseller skovejendom.

Da der skal betales grundskyld (ejendomsskat) af jorden til en landbrugseller skovejendom, vil der desuden blive ansat en særskilt grundværdi.

Ophævelse af bondegårdsreglen Et af formålene med den nye vurderingsordning er, at landbrugsjord og skovbrugsjord fremadrettet skal vurderes på samme niveau som hidtil. Den såkaldte bondegårdsregel fra 1916 har medført, at beskatningsgrundlaget for landbrugsjord har været mindre end handelsprisen på jorden (hvorvidt grundskyldspromillen så har været for høj, skal der ikke tages stilling til her).

Bondegårdseglen ophæves, men virkningen af den fortsætter på den måde, at de hidtil fastsatte grundværdier på f.eks. kr. 50.000 pr. ha. stiger i takt med prisudviklingen på landbrugs- og skovejendomme.

RING AF LANDBRUGSSERNE EFTER FEBRUAR 2020 Mulighed for samlet ejendomsvurdering I visse særlige situationer kan der være beskatningsmæssigt behov for at ansætte en samlet vurdering af en landbrugs- eller skovejendom, selvom der ikke længere systematisk ansættes en sådan samlet vurdering, jf. ovenfor. Dette er f.eks. tilfældet ved familieoverdragelser, skifte af dødsboer og lignende tilfælde, hvor der skal betales boafgift, beregnes ejendomsavance og passivpost mm. For at få en samlet ejendomsvurdering på en eller evt. flere ejendomme, der skal overdrages samlet fra den samme sælger til den samme køber, skal der betales et gebyr på kr. 3.000 (2017-niveau).

Usikkerhedsmargin – plus/minus 20 %-regel Såfremt der, jf. ovenfor, anmodes om en samlet vurdering, skal jord, driftsbygninger og stuehus/ bolig ansættes til handelsværdien. I bemærkningerne til loven er det anført, at man vil administrere vurderingerne sådan, at et spænd på plus/minus 20 % i forhold

til vurderingen vil blive accepteret af Skat, hvilket især har betydning for handler mellem interesseforbundne parter. Det fremgår desuden, at det er hensigten at ændre værdiansættelsescirkulæret (som gælder for parter indenfor gaveafgiftsmiljøet – fra forældre til børn mv.) således, at plus/ minus 15 % ændres til plus/minus 20 %. En landbrugsejendom, vurderet til kr. 5.000.000, vil således, uden gaveafgiftsmæssige konsekvenser, kunne overdrages i intervallet fra kr.

4.000.000 til kr. 6.000.000.

Minkfarme mv.

Efter de hidtidige regler er ejendomme med mink, kyllinge- og ægproduktion i de fleste tilfælde blevet anset som ”erhvervsejendom af speciel karakter”, også kaldet kode 34-ejendomme (kode 5- ejendomme er landbrugsejendomme mv.). Fremover vil kode 34-ejendomme blive vurderet som kode 5-ejendomme, hvilket får stor betydning for grundskatten, der vil blive væsentligt lavere. En endnu større betydning kan der fås ved salg af de

hidtidige kode 34-ejendomme, da disse nu vil blive omfattet af muligheden for opskrivning af købesummen i takt med prisudviklingen.

I senere artikel i Vækst vil spørgsmålet om vurdering som landbrugsejendom eller beboelsesejendom/parcelhus blive behandlet.

Kontakt afdelingen Ejendom & Jura på Centrovice for yderligere redegørelse til nærværende artikel og for assistance til køb eller salg af ejendomme m.m.

Af Søren Schoubye Møller Seniorøkonomikonsulent, ejendomsrådgiver Tlf.: 6362 2552

NR 2 • APRIL 2018

13

PANTSÆTNING AF BETALINGSRETTIGHEDER - LOVÆNDRING NETOP VEDTAGET Den 7. juli 2017 vendte en kendelse fra Vestre Landsret om på den hidtidige måde at pantsætte betalingsrettigheder på.

Indtil da havde der ikke hersket tvivl om, at sikringsakten i forbindelse med pantsætning af betalingsrettigheder foregik ved at sende en erklæring, underskrevet af ejeren af betalingsrettighederne, til Landbrugsstyrelsen med meddelelse om, at betalingsrettighederne var pantsat, eksempelvis til ejerens pengeinstitut.

Så var pantsætningen sikret mod efterfølgende pantsætninger og mod retsforfølgning fra ejerens kreditorer.

Omkostningerne var et gebyr på kr.

575,På denne måde er der p.t. registreret pant i mere end en halv million betalingsrettigheder.

Usikkerhed om sikringsakten Kendelsen af 7. juli 2017 fra Vestre Landsret afgjorde, at den måde at sikre pantsætningen på, altså ved at give meddelelse til Landbrugsstyrelsen, ikke var den korrekte måde, men at pantsætning for at være sikret mod andre pantsætninger eller retsforfølgning skulle tinglyses i personbogen, på samme måde som ved pantsætning af andre slags løsøre.

14

Landbrugsstyrelsen meddelte derefter i august 2017, at sikringen af en pantsætning herefter kunne ske enten ved at give meddelelse til Landbrugsstyrelsen på samme måde, som man havde gjort siden indførslen af enkeltbetalingsordningen i 2005 eller ved at tinglyse pantsætningen i personbogen. Samtidig ville Landbrugsstyrelsen undersøge konsekvenserne af kendelsen fra Vestre Landsret nærmere.

Der har med andre ord siden sommeren 2017 hersket tvivl om, hvilken løsning, der var eller fremadrettet ville blive den rigtige.

Lovændring har givet afklaring Folketinget har den 15. marts 2018 vedtaget en lovændring, der medfører, at pantsætning af betalingsrettigheder fremadrettet skal sikres på den “gamle” måde, nemlig ved at give meddeles til Landbrugsstyrelsen. Lovændringen træder i kraft den 1. april 2018. Gebyret for meddelelsen er sat op til kr. 2.250,Samtidig er det vedtaget, at pantsætninger, der er meddelt Landbrugsstyrelsen inden den 7. juli 2017, bliver sikret med tilbagevirkende kraft. Man behøver med andre ord ikke at give meddelelse igen. Disse pantsæt-

ninger kommer dog til at stå tilbage for pantsætninger, der måtte være tinglyst inden 1. april 2018 eller for retsforfølgning fra ejerens kreditorer, iværksat inden 1. april 2018.

For de pantsætninger, der er sket ved tinglysning i personbogen, bevares beskyttelsen mod andre pantsætninger eller retsforfølgning, hvis der inden den 30. september 2018 gives meddelelse til Landbrugsstyrelsen om pantsætningen.

Af Marina de Paoli Chefjurist Tlf.:6340 7203

FRA TAL TIL INDSATSOMRÅDER MED TVÆRFAGLIGT ÅRSMØDE Regnskabssæsonen er i fuld gang.

Der bliver afholdt regnskabsmøder, og tallene afstemmes og justeres, så der til sidst kan sættes to streger under resultatet for det forgangne år.

Målet er desuden, at I efter årsmødet sammen har afstemt de første handlinger på hvert område, f.eks. et møde med din grovfoderkonsulent for at stille skarpt på foderprisen.

Det betyder også, at tiden snart er den rette til at bygge oven på med et “Tværfagligt årsmøde”, hvor du sammen med din økonomikonsulent tager et mere dybdegående blik på regnskabstallene, og hvad de fortæller dig om din virksomhed.

Der er ikke nogen facitliste for, hvad mødet skal munde ud i. Der bliver taget udgangpunkt i din virksomhed, dine tal og dine behov. Og har du selv nogle konkrete ting, du gerne vil arbejde med, er det selvfølgelig også med til at sætte dagsordenen.

Afdækker styrker og svagheder På et tværfagligt årsmøde evaluerer du og din økonomikonsulent på året, der er gået, med udgangspunkt i årsrapporten og diverse benchmarktal, bl.a. fra fraktilanalysen.

Ser på tværs af virksomheden På mødet ser vi med udgangspunkt i regnskabstallene på hele din virksomhed. Fra skrivebord til mark, staldgang, medarbejdere, maskiner og omkostningsniveau mv.. Det er også grunden til at vi kalder mødet for “Tværfagligt årsmøde”.

Formålet er at gå dybere ned i tallene og analysere på, hvad der er gået godt og mindre godt i det forgangne år, bl.a. sammenlignet med andre lignende virksomheder på landsplan og på Fyn.

Samtidig betyder det tværfaglige sigte, at der foruden for din økonomi-

konsulent deltager en eller flere af dine fagkonsulenter på mødet, hvis det giver mening i forhold til din virksomhed og dine behov.

Klædt på til dialog Efter det tværfaglige årsmøde har du ikke kun overblik over, hvordan din virksomhed kører og en plan for, hvad vej du skal, du er også klædt bedre på til dialogen med banken, kreditforeningen og øvrige samarbejdspartnere. Det sender nemlig et stærkt signal, når du viser, at du kender din virksomhed, inklusiv dens svagheder, og har en plan for fremtiden. Det demonstrerer, at du tager ansvar for din egen virksomhed og dens udvikling.

Er du interesseret?

Kontakt din økonomikonsulent, hvis du vil booke eller høre mere om et tværfagligt årsmøde.

Et årsresultat siger meget, men slet ikke det hele. Med validerede data og diverse sammenligningstal mm. er det muligt at analysere de enkelte tal i regnskabet på et mere detaljeret niveau og derved bl.a. afdække din virksomheds styrker og svagheder.

Fra tal til indsatsområder Når såvel styrker som svagheder er afdækket, betyder det også, at du får overblik over, hvor det største optimeringspotentiale ligger, og dermed også får et solidt grundlag for at du - i samarbejde med dine konsulenterkan prioritere, hvilke 2-5 udvalgte områder du med fordel kan arbejde videre med på kort og langt sigt for at udvikle din virksomhed.

Af Lars Boye Larsen Chefkonsulent. virksomhedsudvikling Tlf.:6340 7271

NR 2 • APRIL 2018

15

NYE REGLER VEDRØR DAGPENGE – BETYDE NOGET FOR MIG? Hvis du bliver arbejdsledig, så formentlig ja!

Vi står lige nu i en mellemperiode, hvor der kan være forhold, som du skal være særligt opmærksom på.

I 2017 trådte de nye dagpengeregler for lønmodtager i kraft, hvorimod de nye dagpengeregler for selvstændige først træder i kraft 1. oktober 2018.

16

Men hvad så med mig, der er både lønmodtager og selvstændig?

Er du både lønmodtager og selvstændig, befinder du dig i en gruppe, som lige nu er i en mellemperiode, hvor det at blive arbejdsløs fra sit lønmodtagerjob, kan komme til at koste dig dyrt på dine dagpenge, hvis ikke du får meldt dig ledig i tide.

Hvis du eksempelvis er i et lønmodtagerjob og driver lidt virksomhed ved siden af, skal du være opmærksom på, hvornår du melder dig ledig.

Husk at melde dig ledig straks Hvis du venter med at melde dig ledig, kan den virksomhed, du driver i din fritid, ende med at blive betragtet som din hovedbeskæftigelse og måske medføre, at du ikke kan få noget i dagpenge, hvorimod du måske godt kunne have fået dagpenge som lønmodtager, fordi du her har opnået fuldt beregningsgrundlag.

Hvis man gerne vil betragtes som lønmodtager i forhold til dagpenge, er det derfor helt afgørende, at man melder sig ledig med det samme.

RENDE ER DET

KAN DU UDNYTTE DINE STALDE BEDRE MED EN NY MILJØGODKENDELSE? En miljøgodkendelse efter den nye husdyrlov giver en række fordele, hvis der er potentiale for at udnytte staldanlægget bedre. I forbindelse med en ny godkendelse, fastsættes der ikke længere en øvre grænse for antal producerede dyr. Det er op til landmanden selv, hvor mange dyr der skal produceres – Der er desuden en større fleksibilitet og selvbestemmelse ift. alder og vægtklasser.

Kontakt din miljøkonsulent, hvis du vil høre mere.

Af Anja Freitag Weigt Juridisk konsulent Tlf.: 6340 7205

• Slip for dyreenhedsbegrænsning i staldende • Undgå overproduktion • Bestem selv hvor mange dyr der skal produceres - så længe kravene til dyrevelfærd er overholdt i staldende • 6 års udnyttelsesfrist for en ny miljøgodkendelser • (Kvæg) Skift frit mellem køer og kvier i samme staldafsnit • (Kvæg) Skift frit mellem vægtklasser • (Kvæg) Skift frit mellem racer • (Svin) Fyld staldene op – Der fastsættes ikke længere produktionsloft, men dyrevelfærdskrav skal overholdes • (Svin) Bestem selv ind- og afgangsalder

Af Søren Boe Rasmussen Miljørådgiver Tlf.: 6340 7138

NR 2 • APRIL 2018

17

18

TIDLIG SNAK OM GENERATIONSSKIFTE HAR GIVET RO I MAVEN I en branche, hvor arbejde, familie, fritid og identitet smelter sammen, som det gør i landbruget, er det ofte svært at finde det rette tidspunkt at tage snakken om generationsskifte. Det gør det ikke nemmere, at der både er økonomiske overvejelser og følelser i spil.

Alligevel har mælkeproducent Carsten Hedegaard og hans kone Gitte Hedegaard valgt at tage snakken tidligt, og de har inddraget deres rådgiver fra starten.

Hvorfor ønskede I et opstartsmøde om generationsskifte? ”Vi havde snakket lidt derhjemme om fremtiden for os og vores bedrift, men vi var usikre på hvilke muligheder, der er for en bedrift som vores. Derfor bad vi vores økonomikonsulent om et møde, hvor vi kunne tage en indledende snak. Og han anbefalede, at hans kollega, som også er stærk i generationsskifte, deltog i mødet” Hvilke overvejelser havde I til jeres generationsskifteforløb? ”Vi havde ikke gjort os mange overvejelser, så papiret var helt blankt, da vi mødte ind til mødet. Vi har børn, der er interesseret i at komme hjem til gården engang, men vi tænkte da over, om bedriften og gælden er for stor til, at vi overhovedet kan få lov at gennemføre et generationsskifte – det er rart nu at vide, hvad der skal til, og at det kan lade sig gøre.”

Hvilke emner kom I igennem på mødet ”Jamen vi diskuterede naturligvis de mulige økonomiske modeller for vores ejerskifte. Vi talte også om vores udviklingsplaner for bedriften og ønsker for vores egen fremtid. Og ikke mindst hvordan vi bedst involverer børnene de kommende år. Vi fik også nogle aha oplevelser ved mødet, ting, vi blev spurgt om, som Gitte og jeg overhovedet ikke havde snakket om indbyrdes. Og så blev vi sat i gang med at opdatere vores udviklingsplan, og ikke mindst at børnene skulle lave deres egne personlige udviklingsplaner. Så vi har fået nogle gode ting at snakke om derhjemme… ”

Hvad var specielt godt ved mødet? ”Det rigtig gode ved mødet var, at vores faste økonomikonsulent, som vi har samarbejdet med i mange år, havde sørget for, at vi fik nye øjne på vores bedrift ved at tage en anden økonomikonsulent og specialist i generationsskifte med til mødet. Kollegaen kendte ikke til os og vores bedrift, udover de tal og regnskaber hun havde forberedt sig på. Og ud over at være skarp på de forskellige generationsskiftemodeller, stillede hun de helt rigtige spørgsmål, der gav os noget at tænke over – ting, vi ikke havde tænkt på, skulle overvejes. Det var godt set af vores faste økonomikonsulent, at bringe en, for os, ukendt rådgiver ind.”

Hvad har mødet givet jer? ”Vi har helt klart fået ro i maven. Vi har ikke en færdig plan for generationsskiftet - der er vi ikke endnu, men vi er i gang oppe i hovederne, og vi ved, hvad næste skridt er. Og så har vi fået et større overblik over processen, når vi rigtig skal i gang”. ”Efter snakken med rådgiverne er vi også blevet opmærksomme på at inddrage børnene mere i de beslutninger, vi fremover tager på bedriften, så de har været med i udviklingen af bedriften, den dag de skal overtage den - vi har ikke noget imod at lægge ansvar fra os over til børnene, så det skal de løbende have, så de langsomt bliver klar til også at overtage det fulde økonomiske ansvar.”

Hvad vil du anbefale andre, der skal lave generationsskifte inden for de næste 10-15 år? ”Vi er glade for, at vi fik taget hul på snakken med rådgiverne hos Centrovice. Det har sat de nødvendige tanker i gang hos os og givet os ro i maven over, at det vi ønsker, kan lade sig gøre, fordi vi kommer tidligt i gang med forberedelserne af generationsskiftet. Så jeg vil klart anbefale andre landmænd at starte overvejelserne tidligt og søge den nødvendige rådgivning, så man ikke udelukker nogen muligheder for sig selv.”

NR 2 • APRIL 2018

19

DER KAN MALKES KØE

Malkearbejdet kan have stor indflydelse på køernes yversundhed. Og dermed mælkeydelse, dyre Malkerutiner set med koens øjne Koen virker som den altid har gjort.

Når patter og især pattespids stimuleres ved berøring, bliver der via nerveimpulser sendt besked til hypofysen i hjernen om at udskille hormonet oxytocin. Oxytocinet får de små muskler omkring mælkealveolerne til at trække sig sammen, så mælken presses ud i mælkegangene og ned i yvercisternen.

Har man set en kalv patte på en ko, har man også set, at kalven laver kraftige berøringer. Stimuleringen starter, når malkeren enten malker godt for med 3-4 kraftige stråler eller tørrer patter og især pattespidser grundigt af med en velegnet klud. Jo mere tryk der er på yveret, jo hurtigere virker stimuleringen. Ved 2 gange malkning pr. døgn kan man derfor forvente tidligere mælkenedlægning i forhold til stimulering end ved 3 gange malkning pr. døgn, hvor yvertrykket alt andet lige er mindre.

Derfor er anbefalingen et påsætningsinterval på 60-90 sekunder ved 2 gange malkning pr. døgn og 90-120 sekunder ved 3 gange malkning pr. døgn.

Hvis der går længere tid fra stimule-

Af Inger-Marie Antonsen Kvægkonsulent Tlf.: 2423 2544

20

ring til påsætning af malkesæt, kan koen komme til at opleve et ubehageligt spænd i yveret i unødvendigt lang tid. I værste fald kan det betyde, at koen ikke bliver malket effektivt.

Malkerutiner set med malkerens øjne Klare retningslinjer og faste rutiner gør arbejdet nemmes, også i malkestalden, Her får du nogle gode råd: • Brug handsker • Skum for hele rækken • Malk for – 4 kraftige stråler og tør af – 6 køer • Gå tilbage til ko 1 og sæt på 6 køer • Ved aftagning – tjek udmalkning og dyp Mange foretrækker at tørre af først og så malke for bagefter. Det fungerer også fint. Især ved køer, som har små patter, kan det være svært at bruge det rigtige malkegreb, når der er skum på. Argumentet for at malke for først og så tørre af er, at det så er en ren klud, der rører patterne som det sidste inden påsætning.

I nogle stalde passer det bedre at forberede 3 eller 4 køer ad gangen.

Det kan også fungere fint.

I malkekarrusel skal malkerne placeres, så de anbefalede påsætningsintervaller kommer til at passe. Ved uhensigtsmæssige malkerutiner vil der komme mange generende stop på karrusellen.

Handsker reducerer evt. smittespredning.

Forskumning eller forspray opløser evt. snavs og sikrer bedre rengøring af patter. Skum virker bedst og forbruget af middel er det halve af spray.

Formalkning er vigtig, fordi her fjernes mælk med et stort indhold af både celler og bakterier. Og mælken skal bedømmes visuelt, både fordi det er en fødevare, og fordi det kan afsløre evt. yverbetændelse. Yverbetændelser på vej skal gerne findes af malkere og ikke først efter ydelseskontrollens celletalsliste.

Aftørring virker stimulerende på mælkenedlægning, og især er det vigtigt, at pattespidser er rene.

Efter malkesættet er taget automatisk af, skal det sikres, at koen er malket færdig.

Tid brugt på oplæring og opfølgning på malkerutiner er sjældent spildt.

ER PÅ MANGE MÅDER

evelfærd, arbejdstid, og økonomisk resultat. Derfor er det vigtigt at have gode malkerutiner.

Dyp eller spray med et velegnet plejende middel til at beskytte mod bakterier umiddelbart efter malkning, hvor pattekanalen er åben. Og til at pleje huden så den ikke udtørrer. Dyp virker bedst, og der bliver brugt halv mængde i forhold til spray.

Malkerutiner set med ejerens øjne En ældre ko med et celletal på 175.000 yder dagligt 1,25 kg EKM mindre, end hvis den havde 50.000 i celletal. For en førstekalvsko vil ydelsen være reduceret med 0,75 kg EKM pr. dag ved samme forskel i celletal.

Ren pattespids efter god aftørring

Ud over ydelsestab koster forringet yversundhed tid til behandling og framalkning, risiko for fejl med antibiotika, tilbageholdelse af mælk til mejeriet.

Med andre ord - det betaler sig at sætte fokus på malkerutinerne.

HUSK

Ups! Der var ikke meget pattedyp på den patte.

• Tjek renhed på pattespidser • Tjek påsætningsinterval • Tjek at pattedyp kommer på alle patter

Perfekt ! Her var pattedyp hele vejen rundt.

NR 2 • APRIL 2018

21

TAK FOR EN GOD GENERALFORSAMLING Generalforsamlingen den 14. marts 2018 blev en fin aften. Ca. 200 deltagere var mødt op i de festklædte rammer og lyttede til beretningerne fra henholdsvis bestyrelse og direktion om året 2017.

22

Bestyrelsen udgøres efter generalforsamlingen af: • Torben Povlsen (formand) • Lars Iversen • Hans Jakob Clausen • Lars Langskov Nielsen • Carsten Hedegaard • Claus Hestholm • Henrik Terp

• • • •

Finn Eskelund Andersen Peter Høj Luise Søndergård Søvrup Bo Ellegaard Nielsen

Suppleanter: Bjarne Nielsen Lars Ejnar Larsen

SES VI TIL KVÆGNØGLEMØDE 2018?

KvægrådgivningDanmark inviterer deltagere i KvægNøglen, ansatte i de deltagende bedrifter og øvrige interesserede til KvægNøglemøde: Tirsdag den 17. april kl. 19.30 - 22.00 Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Kom og hør kvægkonsulenterne samle op på 2017 for de fynske mælkeproducenter og gennemgå kvægnøgleresultaterne, samt driftsøkonomernes gennemgang af regnskabsresultaterne for 2017 og udviklingen i dem.

Desuden kan du få inspiration og konkrete råd til at blive en god forhandler af Mikkel Gudsøe, som er en af Danmarks førende eksperter i forhandlingsteknik, kropssprog og konflikthåndtering. Når man driver landbrug i dagens Danmark, er det nemlig ofte en nødvendighed at være en god forhandler, for eksempel i forbindelse med indgåelse af foderkontrakter og aftaler med banken.

Alle interesserede er velkomne.

Pris: Gratis for deltagere i KvægNøglen samt medarbejdere. Øvrige deltagere: 200 kr. eks. moms.

Pris:Gratis Gratisfor deltagere i KvægNøglen samt medarbejdere.

Pris: Sted: Centrovice, Damsbovej 11, 5492 VissenbjergSted: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg ØvrigeCentrovice, deltagere: 200 kr. eks. moms.

Tilmelding: Tilmelding er nødvendig og skal ske senest den 12.Erapril Tilmelding: nødvendig og11, skal5492 ske Vissenbjerg senest 10. november på Sted: Centrovice, Damsbovej på www.centrovice.dk eller tlf. 7015 9900 www.centrovice.dk eller tlf. 7015 9900 Tilmelding: Tilmelding er nødvendig og skal ske senest den 12. april på www.centrovice.dk eller tlf. 7015 9900

PERSONALENYT Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing Tlf.: 7015 9900 E-Mail: kontakt@centrovice.dk Redaktion: Marianne Hedelund, Pernille Salling og Anne Löye Hansen.

Foto: Colourbox.dk og fotograf Alex Tran

Fratrædelser / 28. februar - Morten Enggaard Andersen- ækonomikonsulent Jubilæer / 10 år / 25. marts - Anne Danielsen - køkkenassistent Fødselsdage / 60 år / 14. april - Finn Rasmussen - svinebrugskonsulent

26. april - Hans Erik Larsen - grovfoderkonsulent

NR 2 • APRIL 2018

23

Tank viden...

APRIL Kvægnøglemøde 2018 Kvægkonsulenterne samler op på 2017 for de fynske mælkeproducenter og gennemgår KvægNøgleresultaterne, og driftsøkonomerne gennemgår regnskabsresultaterne. Desuden får deltagerne inspiration og konkrete råd til at blive en god forhandler.

17.04 2018 - kl. 19.30 - 22.00 Temaaften om fodring af kødkvæg På aftenen vil konsulenterne komme omkring flere emner vedrørende fodring af kødkvæg, produktion af grovfoder og valg af kælvningstidspunkt. Per Spleth, specialkonsulent fra Seges, kommer og fortæller om det netop afsluttede projekt ”Smagen af godt oksekød ”og resultaterne af projektets forskellige fodringsstrategier på smag og kødkvalitet. Per Spleth vil desuden give råd til, hvornår det kan betale sig at slutfede, og hvordan det gøres bedst, ligesom deltagerne også vil kunne blive klogere på kælvningstidspunktet. Er forår eller efterår den bedste løsning?

Endelig vil planteavlskonsulent hos Centrovice, Hans Erik Larsen, stille skarpt på produktionen af godt grovfoder, før der afsluttes med Kort nyt fra konsulenterne.

24.04.2018 - kl. 19.00 - 21.00 Kursus i sikker håndtering af farligt gods På kurset får deltagerne indblik i reglerne vedrørende transport af farligt gods samt viden om risici og farer forbundet med farligt gods.

25.04.2018 - kl. 8.30 - 12.00

Læs mere om arrangementerne ved at klikke på overskrifterne. Du bliver automatisk sendt ind på www.centrovice.dk og de enkelte arrangementer, hvor du kan tilmelde dig. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 7015 9900.

Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg

www.centrovice.dk