Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2012
FlexNyt
Indhold
Kyllingerne kommer Ny postkasse med fradrag Opbygning af planterne Giv græsmarken et forårseftersyn Udlæg af græs Kapitelstakster Slutudbetaling for handyrpræmier Revideret vejledning vedr. handyrtillæg Fristen for ansøgning om arealstøtte udsættes til 30. april 2012 Åbent Hus på Ålestrup Avlsstation Tag til kødkvægsskue i messecenter Aars Ny bog om kødkvæg
Fjerkræ
Kyllingerne kommer
Naturmetoden
Der er ikke de store problemer, når der ruges ved naturmetoden. Hønen (kyllingeføreren) er som regel omhyggelig med sine kyllinger, hun lærer dem hurtigt at spise og drikke samt varmer dem, når de har behov. Pladsen til kyllingerne bør være et rent, trækfrit rum med et godt lag skarpt, tørt sand og med en rumtemperatur på 15 – 18 grader samt frisk luft. Sand og strøelse skal være tørt, da de nyudklækkede kyllinger kan få lungebetændelse.
Kunstig kyllingemoder
Når æggene klækker, er det bedst at lade kyllingerne blive i rugemaskinen i ca. 24 timer. Efter disse 24 timer må der en kunstig kyllingemoder til. En kyllingemoder kan bestå af en god stor kasse med en varmepære i en passende højde, så varmen spredes ud i hele kassen. Der skal være en temperatur under pæren på 32–36 grader. I kassen skal der være et godt lag skarpt, tørt sand. Lige udenfor varmekassen anbringes foder- og vandtrug, så kyllingerne skal ud af kassen. Man lærer kyllingerne at spise ved at kradse let i sandet og fodertruget med en finger. Små bankelyde er noget som minder kyllingerne om skrukhønens adfærd, og er en lyd de genkender, når de skal lære at spise.
FlexNyt, uge 10, 2012
Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2012
Efter seks dage trappes varmen langsomt ned, og efter ca. 5-6 uger kan de klare sig med en rumvarme på 20–22 grader.
Adoption
Man kan også få en skrukhøne til at adoptere kyllingerne. Den bedste metode er at liste sig ind i hønsehuset om natten, mens skrukhønen sover. Forsigtigt tages æggene væk, og kyllingerne lægges ind under hønen i stedet. Næste dag passer hønen som regel gladeligt de små kyllinger. Dette må selvfølgelig ikke foretages, såfremt hønen i forvejen ligger på befrugtede æg.
Foder
De helt små kyllinger kalder man i reglen daggamle kyllinger. Disse kyllinger fodres med et kyllingefoder, der kaldes startfoder. Når kyllingerne er fjersatte og kan undvære varmen fodres med voksefoder. Dyrene skal altid have adgang til friskt vand og stil ikke vandtruget lige i solen. Kyllinger har godt af grøntfoder, men det bør snittes fint og altid være friskplukket. Giv ikke mere, end der spises op. Det er også en god idé at tilsætte vitaminer i vandet, så det sikres, at kyllingerne får, hvad de behøver.
Mere viden
Ønsker du mere viden om fjerkræ, er du velkommen til at kontakte din rådgiver.
Skat
Ny postkasse med fradrag
Fradrag for postkassen
Hvis du har opsat en ny postkasse på din landbrugsejendom, er der fradrag for en del af udgiften. En postkasse på et landbrug bruges til både privat og erhvervsmæssig post. Derfor er det relevant at se på fradragsretten på udgiften – både hvad angår moms og skat. Et eksempel: En postkasse købes og opsættes på et deltidslandbrug. Postkassen koster 2.000 kr. plus moms på 500 kr., i alt 2.500 kr. Vi skønner, at postkassen bruges 50 % erhvervsmæssigt. Momsfradrag 50 % af 500 kr. Skattemæssigt fradrag 50 % af 2.250 kr.
250 kr. 1.125 kr.
Driftsmiddel eller installation?
I eksemplet er vi gået ud fra, at en postkasse skattemæssigt er et driftsmiddel. Hvis man faststøber en postkasse, kan der evt. være tale om en installation. Hvis postkassen er en installation, vil udgiften på 50 % af 2.250 kr. skulle afskrives over en årrække ud fra postkassens levetid.
Medarbejderbolig
Hvis en postkasse opsættes i forbindelse med et udlejningshus eller en medarbejderbolig, vil der ikke være momsfradrag, da udlejningen sker uden moms. Skatte-
FlexNyt, uge 10, 2012
Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2012
mæssigt er der fuldt fradrag – i eksemplet på de 2.500 kr. hvis postkassen kan anses som et driftsmiddel og ingen fradrag (ingen afskrivning), hvis postkassen er en installation.
Mere viden
FlexNyt, uge 10, 2012
Ønsker du mere viden, er du velkommen til at kontakte økonomikonsulent Ulrik Andersson tlf. 63 407 211.
Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2012
Mark
Giv græsmarken et forårseftersyn Foråret er forhåbentlig tæt på, og det ser ud til, at græsset ikke har taget skade i vinter.
Hvis du er i tvivl så pløj
Nyt udlæg vil normalt klare sig bedst. Det ser ikke ud til, at der har været ret meget sneskimmel i år. Det skyldes dels, at jorden var frossen, inden der kom sne, og at det sne, der kom, var ganske tyndt de fleste steder. Der kan dog være marker, som var ringe inden vinter og som måske ikke har klaret vinteren så godt. Dertil er der bare at sige: Hvis du er i tvivl så pløj!
Tæl planterne
Det er især markerne i omdrift, man skal være meget kritisk med. Hvis marken skal bruges til afgræsning, skal der være 30-40 planter pr. meter i sårækken. Hvis marken skal bruges til slæt, skal der være 20-25 planter pr. meter i sårækken. Der er tale om både græs og kløver, når man taler om græsmarksplanter. Pas på ikke at tælle ukrudt med! Der må ikke være store pletter med dødt. Man siger, at hvis der er større områder med pletter på størrelse med en gummistøvle størrelse 46, så skal der sås i marken, eller den skal lægges om. Her slår størrelse 46 ikke til. Hvis der er ret mange pletter på denne størrelse, skal marken lægges om.
Har du brug for marken?
Der kan være mange grunde til, at man alligevel ikke lægger marken om. For eksempel kan ikke alle undvære marken til afgræsning. Det kan også være, at der ikke er tilstrækkeligt med foder til at komme over perioden, hvor marken mangler. Så er situationen måske, at lidt mindre er bedre end ingenting. Det er heller ikke sikkert, at det er hele marken, der skal lægges om. Det kan være, at det kun er pletter, det drejer sig om.
Isåning
Hvis der er behov for at så i marken, kan man normalt gøre det med en almindelig såmaskine, hvor skærene er spændt godt til. På svær jord kan der være behov for brug af en såmaskine med skiveskær.
Læg om i grønbyg
Hvis der er behov for at lægge marken helt om, vil det normalt være bedst at lægge om i en grønafgrøde. Det kan være grønbyg, som høstes først i juni til ensilage og derefter afgræsses, eller der kan tages slæt. Der kan også lægges ud i helsæd eller i korn til modenhed. Når en græsmark skal lægges om på grund af udvintring, er det fordi man mangler en græsmark, og så vil grønbyg være den hurtigste/bedste måde at skaffe sig en græsmark på.
Mere viden
Ønsker du mere viden, er du velkommen til at kontakte din rådgiver.
FlexNyt, uge 10, 2012
Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2012
Udlæg af græs Maks. sådybde 1–2 cm
Hvis der skal lægges græs ud i foråret, er det vigtigt, at det gøres omhyggeligt og at såbedet er i orden. Det vil sige: Pløjning, harvning og pakning samt såning skal ske så hurtig som muligt og gerne i løbet af få timer for at bevare så meget fugt som muligt. Udlægget skal sås på fasttromlet jord i maks. 1–2 cm dybde. Sådybden er meget vigtig for fremspiringen af især kløver, men også rajgræs. Ved en sådybde på 1 cm kan man forvente, at 40 % af frøene spirer. Ved en sådybde på 2 cm vil omkring 34 % spire, men ved en sådybde på 4 cm vil kun 8 % af frøene spire. Kommer frøene ned i 6 cm, er fremspiringen 0 % (nul). Billedet er nogenlunde det samme for rødkløver og rajgræs.
Pas på for kraftig dæksæd
I foråret bør græsset lægges ud med dæksæd, i modsætning til efterårsudlagt græs, hvor dæksæden i nogle tilfælde kan undlades. Der skal bruges moderate mængder for ikke at skygge udlægge ned. Hvis kornet skal bruges til grønbyg, kan der sås nogenlunde normal mængde korn. Her fjernes dæksæden jo relativt hurtigt, og derfor skygger den kun i kort tid. Skal dæksæden stå til modenhed eller helsæd, skal der sås begrænsede mængder. Ca. 60 kg pr. ha vil være passende. Det vil selvfølgelig påvirke udbyttet af dæksæden negativt, men husk at det ikke er for helsæden, at marken lægges ud – det er for at få en god græsmark. Derfor er det vigtigt, at det nye græs tilgodeses så meget som muligt. Den mark skal jo gerne ligge i måske 3-4 år. Det er normalt ikke nødvendigt at foretage ukrudtsbekæmpelse, men det kan komme på tale. Med hensyn til middel kontakt din planteavlsrådgiver.
Mere viden
Ønsker du mere viden, er du velkommen til at kontakte din planteavlskonsulent.
Økonomi
Kapitelstakster
Kornpriserne tæt på nyt højdepunkt
Kapitelstaksterne – de gennemsnitlige kornpriser fra høst til slutningen af året – steg igen i 2011. Prisen for byg blev højere end i 2007, hvor taksterne var de hidtil højeste, mens hvede fortsat lå lavere end i 2007. 100 kg byg kostede således 148,31 kr. i 2011. Det er 32 % mere end i 2010. Prisen for 100 kg hvede var 128,95 kr., hvilket er 11 % højere end året før. Stigningen i kornpriserne afspejler en international tendens.
FlexNyt, uge 10, 2012
Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2012
Maltbyg og foderpriser påvirker byg-priserne Den samlede stigning i prisen for byg dækker over regionale forskelle. I Østdanmark, hvor produktionen af maltbyg spiller en væsentlig rolle, var priserne i lighed med tidligere år over niveauet for de øvrige kapitelstakstområder. Ligeledes var priserne høje i Vestjylland, hvilket kan have sammenhæng med mange husdyr og dermed en høj efterspørgsel efter korn til foder. Prisen på hvede steg mindre end prisen på byg. I Østjylland, hvor hvedepriserne i 2010 steg mest, var der i 2011 den næstmindste prisstigning, og prisen lå tæt på gennemsnittet. På Bornholm steg prisen med 17 %, mens den på Lolland-Falster steg med 16 % i forhold til 2010. Regulering af jordlejen
Kapitelstaksten bliver brugt til at regulere lejen ved forpagtning af landbrugsjord for mange landbrugsejendomme. Derudover indgår basisprisen for enkeltbetalingsordningen (landbrugsstøtte fra EU) ofte i beregningerne af forpagtningsafgiften. I 2011 udgjorde den almindelige betalingsrettighed en støtte på 2.254 kr. pr. hektar. Driftsøkonomisk betyder højere kapitelstakster især højere indtægter til planteavlere, mens husdyrproducenter får højere udgifter, da langt det meste korn anvendes til foder.
Mere viden Kapitelstakster 2011
FlexNyt, uge 10, 2012
Læs mere her: www.dst.dk/nytudg/15802
Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2012
Kvæg
Slutudbetaling for handyrpræmier NaturErhvervstyrelsen udbetalte i december et forskud på 75 % af handyrpræmierne for dyr, der blev slagtet i 2011 til og med uge 43. Nu udbetales det resterende præmiebeløb for disse dyr + hele præmien for de øvrige handyr, som er slagtet i resten af 2011. På grund af, at antallet af handyrpræmier tildelt Danmark er overskredet, bliver præmien nedsat. Præmien for stude nedsættes til 695,20 kr. pr. dyr. Præmien for tyre nedsættes til 973,28 kr. pr. dyr. Fra og med 2012 sker der jo en delvis afkobling af præmierne for handyr. Ved afkoblingen af præmierne tildeles et tillæg – HD-tillæg. HD-tillægget udgør ca. 60 % af den udbetalte præmie for årene 2009, 2010 og 2011. Husk at der skal søges om tillægget ved indsendelse af Fællesskemaet og husk afkrydsning for ansøgning om handyrtillæg. Se flere oplysninger nedenfor.
Revideret vejledning vedr. handyrtillæg Der er udkommet en revideret vejledning om det nye handyrtillæg. Der er ikke ændret afgørende på reglerne, men de er specificeret på en hel del områder. Dette er forklaret via eksempler. Mere viden
Se den reviderede vejledning på nedenstående link: http://2.naturerhverv.fvm.dk/handyr-till%C3%A6g.aspx?ID=83791
Frister
Fristen for ansøgning om arealstøtte udsættes til 30. april 2012
Vent ikke til sidst!
Den 27. februar foretog man en måling af svartiderne i ansøgningssystemet og fandt dem utilfredsstillende. Derfor har man udsat ansøgningsfristen til den 30. april 2012. Så hvis du er én af dem, der selv laver sin arealstøtteansøgning, bør du ikke udsætte det til sidst, og det anbefales at sende ansøgningen uden for normal arbejdstid.
FlexNyt, uge 10, 2012
Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2012
Åbent Hus på Ålestrup Avlsstation Se tyrekalve lørdag den 24. marts 2012, kl. 10–12. Raceforeningernes avlsudvalg kan træffes. Adresse: Ålestrup Avlsstation, Hannerupvej 23, Hvam, 9620 Ålestrup. Nærmere informationer også om tyre til salg kan findes på www.danskkødkvæg.dk Der serveres gratis pølser og kaffe.
Kvæg
Se toppen af dansk kødkvæg
FlexNyt, uge 10, 2012
Tag til Kødkvægsskue i messecenter Aars
Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2012
Ny bog om kødkvæg Eneste på markedet
Landbrugsforlaget har netop udgivet bogen ” Kødkvæg – opstart, pasning, reproduktion”. Bogen er den eneste brede fremstilling af sit emne på det danske marked. Målgruppen er ikke mindst begyndere på området, men rutinerede kødkvægholdere kan også hente viden, ideer og inspiration.
Fra indholdsfortegnelsen
Bogen kommer rundt om alle aspekter af kødkvæg. Fra indholdsfortegnelsen kan nævnes: Valg af race Opstart af kødkvægshold Adfærd Pasning Staldindretning Fodring Hegning Naturpleje Økologi Reproduktion Avl Afsætning
Fokus på praksis
Bogens fokus er på praksis, og det gælder hvad enten det drejer sig om valg af race, opstart af en ny besætning, de nødvendige registreringer, fodring, sygdomme, håndtering af dyrene, reproduktion og meget mere.
Vil bidrage til kvalitet
Derudover er det en rød tråd i bogen, at der kan være penge at tjene på kødkvæg, hvis ellers producenterne er i stand til at levere produkter af høj kvalitet. Netop dette ønsker bogens forfattere at bidrage til med råd og vejledning.
Skrevet af journalister
Bogens forfattere er journalister og begge tilknyttet LandbrugsMedierne. De er hovedkræfterne bag specialmagasinet ”Kødkvæg” og har beskæftiget sig med emnet i mange år. Samtidig mestrer de kunsten at skrive i et sprog, der er let at forstå. Peter Winther Mogensen og Torben Worsøe: ”Kødkvæg – opstart, pasning, reproduktion”, Landbrugsforlaget 2012, 176 sider, gennemillustreret, 299 kr. inkl. moms.
Mere viden
FlexNyt, uge 10, 2012
Se mere og bestil på www.landbrugsforlaget.dk
Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2012
Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, kontakt Markedschef Jesper Klintebjerg Fuglsang, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf. 8740 5112
FlexNyt, uge 10, 2012