Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 6, 2011
FlexNyt Indhold
Gyllekørsel er tilladt fra 1. februar Optimal kvælstofmængde 2011 i vinterhvede Værdisæt din husdyrgødning Handyrpræmie De anbefalede frøblandinger er finjusteret Naturligt E-vitamin til økologisk kvæg og svin Kødkvægets dag
Mark
Gyllekørsel er tilladt fra 1. februar
Nødløsning at udbringe gylle nu
Efter 1. februar er det igen tilladt at udbringe flydende husdyrgødning. Flydende husdyrgødning skal nedfældes på sort jord, stubmark, nedvisnet efterafgrøde eller på fodergræsmarker. Det er dog 11. februar 2011 blevet tilladt til fodergræs at anvende et par alternativer på konventionelle ejendomme. Det drejer sig om staldforsuret gylle med Infarms NH4+ anlæg og gylle forsuret ved udbringning med SyreN anlæg. Begge må slange udlægges på fodergræs. På økologiske ejendomme er der givet dispensation frem til 2014 til at slangeudlægge gylle til fodergræs fra 1. februar til 1. maj. I år er dispensationen først trødt i kraft 11. februar. Der må udbringes gylle på alle overvintrende afgrøder, men det skal pointeres, at det kun er en nødløsning at udbringe på nuværende tidspunkt. Der skal være begyndende vækst i afgrøderne, inden der køres gødning ud. Det gælder både husdyrgødning og handelsgødning.
Pas på!
Hvis det er absolut nødvendigt at udbringe gylle, så vær opmærksom på, at jorden skal være tøet op, så der ikke sker afstrømning til vandløb eller dræn. Der er ok at køre på let frost, men gyllen skal kunne tø jorden op, så gyllen kan trænge ned. Vær opmærksom på, at der til sæsonen 2009-2010 blev indført forbud mod at sprede gylle på terræn med mere end 6 % hældning, hvis der er mindre end 20 meters afstand til vandløb, søer og fjorde.
Fast gødning
Der kommer andre regler til efteråret, men i år gælder det at: Fast gødning må udbringes på vintersæd og overvintrende græsarealer. Hvis fast gødning udbringes på sort jord, skal det nedbringes inden 6 timer.
FlexNyt. Uge 6, 2011
Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 6, 2011
Mere viden
Kontakt din planteavlsrådgiver for yderligere oplysninger vedr. mængder og tidspunkter. Læse mere om udbringning om gylle på LandbrugsInfo > Planteavl > Gødskning > Husdyrgødning > Udbringning
Mark
Optimal kvælstofmængde 2011 i vinterhvede
Tildeling afI de seneste år har prisen på såvel korn som kvælstof svinget meget. Forholdet melhænger af pris lem kornpris og kvælstofpris påvirker den optimale kvælstofmængde. I nedenstående tabel er vist prisrelationernes betydning for den optimale kvælstofmængde i vinterhvede. Grundlaget er 127 forsøg fra årene 2001-2010. Forsøgene er udført på lerjord i hvede med forfrugt korn. Vinterhvede
Kr. pr. kg N 4,00 6,00 8,00 10,00 12,00 Højere kornpriser - mere gødning
Mere viden
Kr. pr. hkg korn 75 100 125
150
175
Optimal kvælstofmængde, kg kvælstof pr. ha 188 195 199 202 205 173 184 190 195 198 159 173 182 188 192 146 163 173 180 185 132 152 165 173 179
Med dagens priser – ca. 8 kr. pr. kg N og en kornpris på omkring 150 kr. pr. hkg, er det optimale kvælstofbehov på 188 kg N pr. ha – noget større end Plantedirektoratets norm for vinterhvede på lerjord. Plantedirektoratets samlede kvælstofkvote for ejendommen skal stadig overholdes. Falder kornprisen, ja så er den optimale kvælstofmængde tilsvarende lavere. Hvis du vil have råd om hvad der optimalt på dine marker og med dine afgrøder så kontakt din planteavlsrådgiver. Læs mere om resultaterne fra 2010 gødskning i http://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Landsforsoeg-ogresultater/Oversigten-ogtabelbilaget/Filer/pl_Oversigten_2010_web.pdf
FlexNyt. Uge 6, 2011
Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 6, 2011
Mark
Værdisæt din husdyrgødning Når du planlægger fordelingen af din husdyrgødning, enten på egne marker eller som afsætning til andre bedrifter, er det vigtigt, at gyllen fordeles optimalt, således at ikke kun kvælstoffet, men også fosfor og kalium udnyttes optimalt. Det kan med andre ord godt betale sig at få lavet en gylleanalyse, så indholdet af N, P og K kendes, inden du bestemmer dig for, hvilken mængde, der skal køres ud pr. ha. Værdi i kr. af næringsstof pr. ton
Gylletype
Total kvælstof
Org. kvælstof
Uorg. Kvælstof
Fosfor
Kalium
Org. kvælstof
Uorg. Kvælstof
Fosfor
Kalium
Kvæggylle Dybstrøelse Afgasset gylle Sogylle Sl. svinegylle Minkgylle
5,3
2,4
3,0
0,9
5,1
2
14
6
28
Vær di i alt kr. pr. ton 51
9,4
7,5
1,9
1,5
11,4
5
9
11
64
89
6,1 3,6
2,1 0,9
4,0 2,7
1,6 0,8
1,7 1,6
1 1
19 13
11 6
10 9
42 29
4,6 5,8
1,1 1,3
3,5 4,6
1,0 1,5
2,5 0,8
1 1
17 22
7 11
14 5
39 39
Indhold i kg pr. ton
Af ovenstående tabel ses næringsstofværdien af forskellige slags husdyrgødning ved en kali - og kvælstofpris på 7 kr. og en fosforpris på 9 kr. Udnyttelsen af N sættes til 70 % og 80 % for P og K. Indholdet er normtal for de mest benyttede staldsystemer. Næringsstofværdien er ikke et udtryk for, hvad gyllen er værd, hvis den afsættes, men derimod en reminder om, at det er vigtigt at køre husdyrgødningen ud, så den udnyttes optimalt. Mere viden
Kontakt din planteavlsrådgiver, hvis du ønsker at få lavet en gylleanalyse
Kvæg
Handyrpræmie
Hurtig registrering
Hvis man køber slagtekalve tæt på slagtedatoen, skal man være opmærksom på at holdeperioden først tæller fra den dato, dyret indgår i CKR og ikke den dato, hvor dyret er indgået på bedriften. Dyret skal holdes på bedriften i mindst 2 måneder + 1 dag. Denne regel gælder fra 1. januar 2011.
Stude skal registreres særskilt
Fra 1. januar gælder også, at det skal fremgå i CKR, om der er tale om en tyr eller en stud, for at dyret kan få præmie, uden det giver sanktioner. Ændring af dyret fra tyr til stud skal registres senest 3 dage efter hændelsen (kan være staldregistre-
FlexNyt. Uge 6, 2011
Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 6, 2011
ringsblokken) og senest 7 dage efter i CHR. Tyre / stude
Stude
Indkøbte handyr, som er registreret som tyre, men er stude, skal hurtigst muligt registreres som stude, og holdeperioden regnes herfra. Studningsdatoen bagud i tiden er uden betydning her. Dyret skal være korrekt registreret ved starten af holdeperioden, men det forhindrer ikke efterfølgende studning i holdeperioden, blot dyret registreres korrekt som stud, og her er datoen for studning af betydning. Hvis dyret ved slagtning viser sig ikke at være korrekt registreret som stud, er det en fejl, og der udbetales ikke præmie for dyret, og fejlen indgår i sanktionsberegningen. Bemærk, at for stude, der skal have to studepræmier, er holdeperioden 4 måneder + 1 dag. En tyrepræmie bliver på ca. 1.040 kr. og en studepræmie bliver på ca. 740 kr.
Nye regler for stude er lempet frem til 28. februar
Ovenstående regler reelt fik tilbagevirkende kraft for nogle producenter, fordi reglerne blev meldt for sent ud. Derfor har FødevareErhverv lempet reglerne og indført nogle overgangsregler: Alle stude skal være korrekt registreret som stude senest den 28. februar Alle nye indgange og studninger fra 1. januar 2011 skal registreres korrekt senest tre dage efter hændelsen, og senest 7 dage efter skal det være indberettet i CHR Alle dyr, der er lovligt registreret efter reglerne fra før 1. januar 2011 mister ikke præmie, når de sendes til slagtning frem til den 28. februar (også selvom de er registreret som tyre) Omregistreringer frem til 28. februar medfører ikke beregning af ny holdeperiode.
Mere viden
Mere viden kan du finde på LandbrugsInfo > Landmand.dk > Kvæg > Lempelse af nye regler for registrering af stude Og fvm.dk » Jordbrug » Husdyr » Dyrepræmier » Handyr
Husdyr
De anbefalede frøblandinger er finjusteret
Hesteblandinger har skiftet nummer + en ny
Videncentret for Landbrug har finjusteret de anbefalede frøblandinger. Der er lavet en ny blanding til heste med lavt indhold af fruktaner (blanding 62) I øvrigt har græsblandingerne til heste skiftet nummer fra 52 og 53 til nu 60, 61 og 62. Græsblanding 60 og 61 er de samme som de gamle 52 og 53, hvor blanding 60 er uden kløver.
FlexNyt. Uge 6, 2011
Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 6, 2011
Afgræsning kvæg
Blandingerne 20 – 26 er ikke ændret i forhold til tidligere. Disse blandinger bliver traditionelt brugt til afgræsning til kvæg. Slæt/afgræsni ng kvæg
Blandingerne 31 til 36 har heller ikke undergået de store ændringer. Blanding 36 er forholdsvis ny. Den indeholder 50 % strandsvingel og tåler derfor en fugtig jordbund - måske at stå under vand i en periode. Blandingerne fra 31 til 36 er især beregnet til slæt og afgræsning i kombination.
Der er taget kløver ud af slætblandingerne
Blandingerne fra 41 – 49 er blandinger, man traditionelt kalder for slætblandinger. Der blev sidste år taget en del kløver ud af blandingen til fordel for et større græsindhold. Der er en tendens til, at arealer hvor der kun tages slæt, bliver andelen af kløver (især rødkløver) større og større. Årsagen er, at med en relativ lav kvælstofnorm tilgodeses især rødkløver, og dermed udkonkurreres græsserne.
Får
Blandingerne til får (blanding 52 og 53) er der ikke ændret på. Det er lidt mere robuste blandinger, som holder til en del slid, blandt andet fordi blandingen indeholder rødsvingel.
Geder
Blandingerne til geder 58 og 59 ligner også sig selv. Der er hhv 20% og 27% lucerne i disse blandinger. Lucerne egner sig egentlig ikke til afgræsning, men da geden er en såkaldt topgræsser, vil de normalt ikke komme i nærheden af lucernes vækstpunkt, og dermed generes lucernen ikke så meget.
Grise
Der er også græsblandinger til grise, hvis man skulle få lyst til at sætte dem på græs. Det er blandingerne 55 og 56. Det er meget robuste blandinger med en meget stor andel rødsvingel, som gør marken meget robust.
Intet er absolut
Nu er der ikke absolutter i valget af græsblandinger. Der kan sagtens tages et slæt på blanding 22, og blanding 42 kan sagtens afgræsses i en periode. Der er bare nogle formål blandingerne egner sig bedre til end andre. Blandt andet bør man nok holde meget igen med blandinger, som indeholder rødkløver, til heste, svin, får og geder, på grund af rødkløvers indhold af østrogenlignende stoffer, som kan påvirke drægtighed negativt.
Mere Viden
Læs mere i GrovfoderNyt 162 som du finder her: LandbrugsInfo > Kvæg > Foder > Grovfoder > Aktuelt om græsmarken > De anbefalede frøblandinger er finjusteret
FlexNyt. Uge 6, 2011
Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 6, 2011
Naturligt E-vitamin til økologisk kvæg og svin Økologer har ikke tidligere kunnet anvende naturligt E-vitamin. Det skyldes, at naturligt E-vitamin har været baseret på sojabønner, hvor der har været risiko for, at der har været anvendt GMO-soja, hvilket ikke er tilladt i økologi. E-vitaminer er vigtige for dyrs sundhed og immunforsvar. Naturligt E-vitamin angives at overføres bedre til mælken end syntetisk E-vitamin. Nu er der et produkt på markedet, hvor naturligt E-vitamin er udvundet af solsikke, som er udenfor risiko for GMO. Derfor er produktet nu godkendt til økologi. Produktet hedder BioAlfaVita og produceres af NutriScan A/S. www.nutriscan.dk Det er flydende og indeholder naturligt E-vitamin og selen. Kødkvæg
Lørdag den 7. maj
Kødkvægets dag Kødkvægets dag afholdes i år lørdag den 7. maj fra kl. 10 – 16. Du kan følge med i, hvilke besætninger der holder åbent hus på http://www.danskkoedkvaeg.dk/Forside.htm Hvis du selv kunne tænke dig at åbne en besætning, bedes du kontakte Jørgen Skov Nielsen jsn@vfl.dk Det kan også være, at de har et produkt, der anvendes i tilknytning til kødkvæg, så der er mulighed for at samarbejde med en kødkvægsproducent i nærheden.
FlexNyt. Uge 6, 2011
Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 6, 2011
Artiklerne er udarbejdet af Dansk Landbrugsrådgivning. Dette FlexNyt er udgivet fredag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, kontakt Markedschef Dorte Marcussen, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf. 8740 5000
FlexNyt. Uge 6, 2011