SIDE 4
HAR DU STYR PÅ REGLERNE FOR JULEGAVER OG ANDRE PERSONALEGODER?
SIDE 8
CENTROTIME - NYT TIDSREGISTRERINGSVÆRKTØJ
SIDE 12
NYE DAGPENGE OG EFTERLØNSREGLER FOR SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE
NR 3 • DECEMBER 2018
Fokus
INDHOLD Sporadisk indberetning af løn og skatter ophører ... 3 Har du styr på reglerne for julegaver og andre personalegoder?................................................................ 4 Hvad får jeg ud af en strategi for min virksomhed?... 6 CentroTime - Nyt tidsregistreringsværktøj................. 8 Husk særejet, når du køber ejendom...................... 10 Nye dagpenge og efterlønsregler for selvstændige erhvervsdrivende..................................................... 12 Hjælp os igang med regnskabsarbejdet.................. 14
„
JULEN ER GAVERNES FEST
Men har du styr på reglerne for julegaven til dine medarbejdere? Hvor meget må de koste? Hvornår er de skattefrie? Og hvem skal indberette til skat? Bliv opdateret på side 4.
NYE DAGPENGE- OG EFTERLØNSREGLER Pr. 1/10 trådte nye dagpenge- og efterlønsregler i kraft for selvstændige erhvervsdrivende, og der er sket væsentlige ændringer på området, som alle bør kende til. Læs om de nye regler på side 12.
Vores erfaringer viser, at alle hurtigt tager CentroTime til sig. Når jeg har været ude og vise systemet, kommer de første indberetninger fra medarbejderne allerede samme dag. Side 8 Peter J. Norrild Digitaliseringskonsulent
2
Sporadisk indberetning af løn og skatter ophører Fra den 1. januar 2019 er det ikke længere muligt at være oprettet som sporadisk arbejdsgiver og dermed nøjes med at indberette skatter i de måneder, hvor man har ansatte. Af Lisbeth frederiksen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: 6340 7258
Fremover skal indberetningen ske hver måned, så de måneder, hvor man ikke har lønudgifter, skal man lave en nul-indberetning. Hvis man glemmer at lave en nul-indberetning, vil Skattestyrelsen foretage et skøn over, hvad skatten er. Derudover vil den manglende indberetning udløse en afgift på 800 kr. Skattestyrelsen omregistrerer automatisk din virksomhed fra 1. januar 2019. Du vil modtage besked om omregistreringen. Hvis du ikke forventer at have medarbejdere fremadrettet, bør du overveje, om du skal afmeldes som arbejdsgiver. Du kan til enhver tid blive tilmeldt igen. Hvis du stadig har medarbejdere et par gange om året, vil det være en fordel at bruge et lønbureau. Hvis du får lavet løn ved Centrovice, bliver der automatisk lavet en nul-indberetning i de måneder, hvor du ikke har ansatte. I Team Løn og HR er vi også behjælpelig, hvis du har brug for hjælp til at blive afmeldt som arbejdsgiver.
FREMTIDSFULDMAGT - HVORFOR? Har du tænkt over, hvad der vil ske, hvis du bliver ramt af en ulykke eller sygdom, så du ikke længere selv kan tage stilling til væsentlige ting omkring din økonomi og dine personlige forhold? Din ægtefælle eller dine andre nærmeste kan for eksempel ikke, hvis behovet er for det, sælge bil eller hus. De kan heller ikke varetage dine interesser over for det offentlige. Med en fremtidsfuldmagt kan du sikre dig, at nogen kan tage sig af dine forhold, og du har sikret dig, at det er den, som du selv har valgt. Fremtidsfuldmagten er en fuldmagt, der kan træde i kraft, HVIS du bliver syg og ude af stand til selv at træffe beslutninger. Af Marina De Paoli Chefjurist Tlf.: 6340 7203
Ring til mig, så vi sammen kan finde ud af, hvordan vi får sikret dig i tilfælde af sygdom eller ulykke.
NR 3 • DECEMBER 2018
3
HAR DU STYR PÅ REGLE OG ANDRE PERSONALE Julen er gavernes fest, men hvordan er det nu lige med julegaver til medarbejdere? Hvor meget må de koste og er de skattefrie? Og hvem skal indberette til skat? Det tager lige toppen af glæden ved at modtage en gave, hvis den medfører yderligere beskatning. Hvad hører under personalegoder? Som arbejdsgiver har du mulighed for at stille personalegoder til rådighed for dine medarbejdere. I ligningsloven er det nævnt, at personalegoder kan være naturalier, sparet privatforbrug, samt adgang til benyttelse af arbejdsgiverens ejendele. Som udgangspunkt beskattes personalegoder som løn (med visse undtagelser). Personalegoder kan skattemæssigt inddeles i 4 underkategorier: • Arbejdsrelaterede personalegoder • Mindre personalegoder • Skattepligtige personalegoder • Skattefri personalepleje Arbejdsrelaterede personalegoder Personalegoder, som i overvejende grad stilles til rådighed af hensyn til medarbejdernes arbejde, er skattefrie, hvis de samlet ikke overstiger beløbsgrænsen på 6.100 kr.
Af Mathias Holm Juniorøkonomiassistent Tlf.: 6340 7239
Typiske eksempler på disse goder er: • Mad og drikke ved overarbejde • Fri avis til brug for arbejdet • Frikort til offentlig transport til og fra arbejde, men som også kan bruges privat. • Beklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiveren, med logo. • Kørekort (delvist) betalt af arbejdsgiveren, som skal bruges som led i arbejdet. Overskrides bagatelgrænsen på de 6.100 kr., skal medarbejderen beskattes af hele den samlede værdi. Hvis en medarbejder f.eks. modtager flere af de overnævnte goder og værdien tilsammen udgør 6.250 kr., beskattes medarbejderen af samtlige 6.250 kr. Personalegoder som beskattes særskilt, undtages for beløbsgrænsen på 6.100 kr. da de allerede er beskattet. F.eks. fri: telefon, bil, kost og logi m.fl.
grænse, er tinggaver i form af julegaver, blomster, vin og chokolade m.fl. For julegaver gælder specielle regler. Vil du undgå beskatning af julegaver, må gavens værdi maks. være på 800kr. Hvis bagatelgrænsen på 1.100 kr. inkl. julegaven overskrides, men julegaven ikke har en enestående værdi på over 800 kr. vil julegaven forblive skattefri for medarbejderen. Gavens værdi indgår stadig i den samlede beregning af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Som arbejdsgiver har du ikke indberetningspligt for personalegoder, der er omfattet af bagatelgrænsereglerne. Dvs. at hvis bagatelgrænsen på 1.100 kr. bliver overskredet, er det medarbejderens ansvar at få selvangivet beløbet til SKAT. Julegaver må ikke bestå af gavekort eller kontanter, da disse som hovedregel altid medfører beskatning for medarbejderen.
Mindre personalegoder, herunder julegaven De mindre personalegoder behøver ikke at have noget med arbejdet at gøre. De skal beskattes, hvis de tilsammen overstiger en bagatelgrænse 1.100 kr. Typiske eksempler på goder, som er omfattet af denne
Skattepligtige personalegoder - Markedsværdi og standardsatser Personalegoder der beskattes til markedsværdien (typisk arbejdsgiverens udgift), er skattemæssigt måske ikke de mest spændende at modtage. Medarbejderen kunne ligeså godt have købt godet selv, var
„
Det tager lige toppen af glæden ved at modtage en gave, hvis denne medfører yderligere beskatning.
4
RNE FOR JULEGAVER GODER? hans løn tilsvarende højere. Generelt kan det siges om disse goder, at de beskattes som løn. Beskatning efter standardsatser betyder, at medarbejderen ikke beskattes af godets reelle værdi, men efter SKAT’s standardsats for det pågældende. Goderne er her, som tidligere nævnt: Fri telefon, bil, kost og logi m.fl. I modsætning til personalegoderne under bagatelgrænserne samt skattefrie goder, har arbejdsgiver ved disse goder indberetningspligten. Skattereglerne og satser for goder, der ikke er omfattet af bagatelgrænserne eller personalepleje, er yderst omfattende, og vil derfor ikke blive uddybet yderligere. Skattefri personalepleje Skattefri personalepleje omfatter de udgifter arbejdsgiver har til almindelig personalepleje på arbejdspladsen, f.eks. kaffe-, te-, og frugtordning og julefrokost er skattefrie for medarbejderne.
Det er ligeledes muligt for medarbejderne at modtage lejlighedsgaver skattefrit, så længe at gavens værdi ikke er større end, hvad der almindeligt anses som passende. Lejlighedsgaver omfatter bl.a. barnedåbs-, bryllups- og jubilæumsgaver. I praksis kan det være svært som arbejdsgiver at overskue, hvilke medarbejdere der har fået hvad samt hvad du som arbejdsgiver har pligt til at indberette og hvad medarbejderen selv har pligt til at indberette. Det kan anbefales at lave en skematisk oversigt over, hvilke personalegoder der stilles til rådighed, samt hvilke medarbejdere, der benytter de forskellige goder. På den måde kan du som arbejdsgiver opdage om bagatelgrænserne overskrides, samt om der skal fortages yderligere indberetninger til SKAT i forbindelse med lønindberetningen af medarbejderne. Fejl i de indberetninger som arbejdsgiveren laver, kan medføre større bøder.
Samtidig kan glæden ved at modtage en gave betragteligt nedsættes, hvis gaven medfører en ekstra skatteregning. Jeg vil anbefale, at du rådgiver dig med din økonomaassistent eller skattekonsulent i forbindelse med strukturering af eventuelle personalegoder, så du og dine medarbejdere undgår yderligere beskatning.
Nedenfor ses grænserne for mindre personalegoder (udarbejdet på baggrund af gældende regler). Julegavens værdi
Værdi af andet personalegode
Samlet værdi
Beskatning
Forklaring
800 kr.
–
800 kr.
ingen
En julegave til højst 800 kr. udløser ingen beskatning.
1.100 kr.
–
1.100 kr.
ingen
Julegaven er ikke over bagatelgrænsen på 1.100 kr., og der er ikke givet andre personalegoder det år.
800 kr.
300 kr.
1.100 kr.
ingen
Den samlede værdi er ikke over bagatelgrænsen på 1.100 kr.
850 kr.
300 kr.
1.150 kr.
Beskatning af 1.150 kr.
Bagatelgrænsen for personalegoder er overskredet, og det friholdte julegaveloft er også overskredet. Derfor skal hele beløbet beskattes.
800 kr.
400 kr.
1.200 kr.
Beskatning af 400 kr.
Bagatelgrænsen for personalegoder (1.100 kr.) er overskredet, men det friholdte loft for julegaver er ikke overskredet. Derfor kun beskatning af 400 kr.
Kilde: skat.dk
NR 3 • DECEMBER 2018
5
HVAD FÅR JEG UD AF EN STRAT - DU FÅR OVERBLIK, EN RETNING OG KONKRETE Hvad er en strategi og hvorfor er den afgørende? En strategi kan oversættes til en plan og mål for, hvor du vil hen med din virksomhed – både på kortere og længere sigt. Måske tvivler du på, om det overhovedet kan betale sigt at lægge en strategi. Men det kan betale sig at lægge en strategi, for det er vigtigt og ofte afgørende for din virksomhed, at du har en plan for, hvordan du vil styre den i en bestemt retning. Hvis du ikke ved, hvordan du når dine mål, eller slet ikke har nogle mål, er der risiko for, at du kommer på slingrekurs og at du ikke flytter dig i den retning, du gerne vil. Det er en stor fordel for dig i forhold til banken og andre kreditgivere, at de kender din strategi, og at den er tydeligt formuleret og ajourført. På den måde har banken et billede af, hvor du vil hen, hvor langt du er kommet i dine planer, og de kan følge med på tæt hold, såfremt du jævnligt drøfter udviklingen med banken.
6
Også for familien og medarbejderne betyder det meget at kende strategien, så alle arbejder i samme retning. Hvad kræver en god strategi? Jo flere ansatte du har, jo vigtigere er en god strategi. Det vigtigste for en god strategi er, at strategien kan forklares let og forståeligt til medarbejdere, kreditgivere og familien, da de skal være med til at føre strategien ud i livet. Og så skal den give mening for medarbejderne, der skal arbejde efter den hver dag. Flere ting gør sig gældende for den gode strategi, der gør mål til virkelighed. Strategien skal være ambitiøs, men realistisk, så alle er motiverede for at nå strategiens mål. Den skal indeholde konkrete handlingsplaner, der kan arbejdes efter i det daglige. Kort sagt skal en god strategi: • kunne realiseres • være fleksibel • prioritere • være let forståelig for medarbejderne, og de skal kunne se sig selv i den
Strategien skal kunne realiseres Strategien skal kunne gennemføres i din virksomhed. En masse fine sider med en omfattende strategi, vil være spild af tid, hvis den ikke kan omsættes til handling hos dig og dine medarbejdere. Sådan en strategi vil ofte ende i skuffen, og blive liggende der. Kan du omvendt forklare strategien med enkle ord til alle medarbejdere, familien og banken, vil der ske noget. Alle vil forstå strategien og efterhånden vil I sammen få den ind under huden og arbejde i samme retning for at nå strategiens mål. Strategien skal være fleksibel Der kan ske ting i din virksomhed hen ad vejen, så dele af din strategi vil skulle ændres. Derfor skal en god strategi bestå af delmål, som kan tilpasses og ændres i takt med at forhold i virksomheden forandrer sig. Hvis du holder fast i en forældet strategi, som ikke passer til virkeligheden, vil medarbejderne og øvrige samarbejdspartnere miste interessen for og troen på den som styringsværktøj.
TEGI FOR MIN VIRKSOMHED? MÅL AT STYRE EFTER MOD TOPPEN
„
Er din strategi derimod ajourført, og kommunikerer du den tit, klart og tydeligt, vil den derimod virke motiverende og give jer følelsen af fællesskab i det daglige arbejde.
Det vigtigste for en god strategi er, at den kan forklares let og forståeligt...
Strategien skal prioritere I de allerfleste virksomheder er der langt flere muligheder og gode idéer til nye tiltag, end du kan gennemføre. Derfor skal din strategi være med til at prioritere, hvilke ideer, der skal blive til noget og hvilke der ikke skal. På den måde undgår du slingrekurs og opnår, at alle arbejder i samme retning. Hvis alle løber efter alle ideer og mål altid, vil ingen af delene blive til noget. Din strategi skal præcist beskrive de mål, I skal nå, så jeres fokus og energi bruges på disse, mens I lader andre (spændende mål) ligge.
Dine medarbejdere skal kunne se sig selv i strategien En god strategi kræver ofte et stort arbejde af dig. En vigtig betingelse for at strategien bliver en succes, er, at du lytter til dine medarbejdere, så du får en fornemmelse af, hvordan du skaber engagement hos dem. Nedenfor er vist et par gode råd, når du gerne vil have, at alle trækker i samme retning: 1. Forklar og begrund klart og tydeligt dine strategiske valg. Hvorfor er netop disse elementer en del af strategien? 2. Lad dine medarbejdere og evt. familien være med til at beslutte, hvordan delmålene i strategien kan føres ud i livet. Det skal stå klart for medarbejderne, at du guider og vejleder, så de ikke er alene om at nå målene. 3. Bed dine medarbejdere om feedback på de handlinger og tiltag, der er sat i værk. Hvis enkelte tiltag viser sig at virke uhensigtsmæssige, skal du være indstillet på at ændre kurs.
4. Inddrag medarbejderne så meget som muligt i den praktiske udførelse af strategien. Ofte har medarbejdere, der arbejder konkret med at nå de fastsatte mål gode forudsætninger for at komme med forslag til ændringer til, hvordan I praktisk løser opgaverne. Som virksomhedsejer er der meget at se til på driftsområdet og kontoret. Samtidig kan ordet strategi virke uhåndgribeligt og besværligt. Derfor guider vi dig frem til en strategi, der er håndgribelig og brugbar for dig, så du ender på toppen af dit bjerg og kan nyde udsigten.
Af Lone Bendixen Teamchef, Virksomhedsledelse Tlf.: 6340 7153
NR 3 • DECEMBER 2018
7
CENTROTIME
- NYT TIDSREGISTRERIN Tid er en sparsom ressource, som skal bruges optimalt. Det kan tidsregistreringsløsningen CentroTime, som Centrovice har lanceret i samarbejde med virksomheden Intempus, bidrage til i din virksomhed. Fordele for både arbejdsgiver og medarbejdere CentroTime er et simpelt værktøj, i form af en app og et digitalt administrationssystem, som gør det muligt for dig og dine medarbejdere at registrere f.eks. arbejdstimer, kørsel og fravær nemt og hurtigt på mobil, tablet eller pc. For medarbejderne betyder det bl.a. øget fleksibilitet, styr på egne løntimer, og at tiden kan bruges på andet end at udfylde time- og arbejdssedler. Samtidig giver CentroTime store tidsmæssige fordele for dig som arbejdsgiver, da du ikke skal tyde ulæselige timesedler eller bruge tid på at lægge timer sammen. App’en beregner selv tidsrummet og kan automatisk fratrække pauser fra det indberettede timetal. Og med få klik i administrationssystemet kan du kontrollere og godkende medarbejderindberetningerne og efterfølgende overføres de automatisk til løn- eller økonomisystemet.
8
Det sikrer større præcision og frigiver tid til andre opgaver. Opsætning til alle behov Ud over timeregistrering, hvor medarbejderne indberetter startog sluttidspunkt for arbejdstiden, findes der i CentroTime mange andre muligheder for at registrere timer, f.eks. på opgavetyper. Dertil kan medarbejderen tilføje forbrug af maskiner og forbrug af varer. Arbejdet kan dokumenteres ved at vedhæfte billeder og dokumenter. Arbejde, der skal viderefaktureres, kan tilknyttes sager, så der er styr på faktureringsgrundlaget. Mulighederne for registrering spænder lige fra det helt enkle "jeg startede kl. 7.00 og sluttede kl. 11.00", til registrering af tid, opgaver og forbrug af varer og materialer på f.eks. kunder og sager. Samtidig kan der opsættes regler i systemet, som f.eks. gør det muligt at styre overenskomster og lokalaftaler. Hvis medarbejderne arbejder ud over normal arbejdstid, kan CentroTime automatisk beregne overarbejdstillæg.
Integration med e-conomic CentroTime integrerer flydende med økonomisystemet e-conomic. Det betyder, at opretter du en sag i app’en oprettes enten en fakturakladde i dit fakturamodul eller et projekt, hvis du bruger e-conomics projektstyring. Alle kunder og varer er også tilgængelige i app’en, uanset om de er oprettet i app’en eller i e-conomic. På den måde kan du allerede ved arbejdets afslutning registrere dit tidsforbrug, varer og andre ydelser, som skal på kundens faktura. Er kunden eller sagen ikke oprettet i e-conomic, kan du blot oprette både kunden og sagen i app’en. Til sagerne kan du skive kommentarer, f.eks. hvilket arbejde, der skal udføres og til hvilken pris. Det kan du også gøre til de enkelte indberetninger. CentroTime integrerer også fuldt ud til Microsoft Dynamics C5 og NAV. Nemt at anvende Løsningen er baseret på en digital platform udviklet af Intempus, som er opbygget simpelt og brugervenligt, og tilpasses behovet i den enkelte virksomhed. Vi har netop lagt
NGSVÆRKTØJ vægt på, at CentroTime skal være nemt og overskueligt at anvende, så det hurtigt kan blive rutine og en naturlig del af arbejdsdagen at anvende. Og heldigvis viser vores erfaringer også, at alle hurtigt tager CentroTime til sig. Når jeg har været ude og vise systemet, kommer de første indberetninger fra medarbejderne samme dag. Overblik giver optimeringspotentiale Alle de indtastede registreringer kommer til at ligge samlet, og derved er CentroTime også et godt udgangspunkt for at optimere på de daglige arbejdsrutiner og vurdere, om aktiviteterne i virksomheden er rentable.
Systemet giver overblik, og virksomhedsejeren kan på dag-til-dag-basis følge med i, hvordan timer, opgaver og ressourcer hænger sammen. Hvor mange timer er der f.eks. blevet brugt på kørsel? Eller hvor lang tid der samlet er brugt på en arbejdssag? Derved bliver det nemmere at afdække, om de opgaver, der bliver brugt tid på, er rentable og bliver udført optimalt, eller der med fordel kan foretages justeringer. Og dét er altså noget, der potentielt kan ses på bundlinjen.
Af Peter J. Norrild Digitaliseringskonsulent Tlf.: 6340 7244
NR 3 • DECEMBER 2018
9
„
Særeje er en sikring af både dig og din ægtefælle
10
HUSK SÆREJET, NÅR DU KØBER EJENDOM Køb af en virksomhed kræver, at du som køber gør et stort forarbejde, foretager mange undersøgelser og træffer et utal af beslutninger om finansiering, budgetter, godkendelser, forsikringer – og mange andre forhold, der vedrører købet og den kommende drift. Men glem ikke at sikre det vigtigste: dig selv og din familie! Hvis du er gift, er der al mulig grund til også at få afklaret, om du og din ægtefælle (fortsat) skal have formuefællesskab eller om særeje, i én eller anden form, vil være en bedre løsning – for jer begge. Selv om skilsmisseprocenten i 2017 faldt lidt i forhold til de foregående år, er skilsmisse i høj grad stadig en reel risiko (på cirka 50%), man som virksomhedsejer skal tage højde for.
Mange ved af bitter erfaring, at det ikke nødvendigvis er uproblematisk at finansiere 50% af friværdien – og andre har måttet erfare, at det er direkte umuligt. Og så må virksomheden sælges igen!
Af Marina de Paoli Chefjurist Tlf.: 6340 7203
Har du ingen friværdi på tidspunktet for en skilsmisse, kan et særeje sikre, at din (eks)ægtefælle ikke skal aflevere halvdelen af hans eller hendes formue til dig. Særeje kan have mange former, og kan laves på mange forskellige måder. Der er derfor gode muligheder for at lave lige præcis den kombination, der passer bedst på jeres situation. Og, er du ikke gift, når du køber ejendommen: husk at gøre dig de samme overvejelser, hvis du efterfølgende tænker på at indgå ægteskab.
Ingen kan gardere sig mod skilsmisse, men med et særeje kan du sikre, at du ikke skal aflevere halvdelen af friværdien i virksomheden til din (eks) ægtefælle i forbindelse med en eventuel skilsmisse.
HUSK: SÆREJE ER IKKE ET SPØRGSMÅL OM ALT ELLER INTET • Særeje kan begrænses til f.eks. en bestemt %-del af formuen eller til et bestemt beløb. • Formuefællesskabet (den del af formuen, der skal deles ved skilsmisse) kan begrænses til et bestemt beløb. • Særejet kan tidsbegrænses. • Man kan aftale, at særejet aftrappes med årene.
NR 3 • DECEMBER 2018
11
NYE DAGPENGE- OG EFT
FOR SELVSTÆNDIGE ERHVERV 1/10 2018 trådte nye dagpenge- og efterlønsregler for selvstændige erhvervsdrivende i kraft - et område som bør have mere opmærksomhed!
Medarbejdende ægtefæller, som arbejder i den anden ægtefælles personlig drevne virksomhed rammes i nye dagpenge/efterlønsregler Med de nye regler ændres beregningsgrundlaget for dagpenge/efterløn fra at udregnes ud fra virksomhedens skattemæssige resultat før renter til det beløb som skattemæssigt er overført til medarbejdende ægtefælle. Er der ikke overført noget eller kun meget lidt, ja så er der ingen grundlag for at få dagpenge/ efterløn.
heden og trappe ned grundet dårlig økonomi, da man reelt set ikke kan få nogen dagpenge, idet beregningsgrundlaget er lavt.
Beregningsgrundlag for selvstændige ændres Helt grundlæggende ændres måden hvorpå dagpenge og efterløn beregnes. Man har med de nye regler ønsket at ensrette reglerne for lønmodtager og selvstændige så meget som muligt. For lønmodtager må man i beregningen bruge de 12 bedste måneders løn inden for de sidste 24 mdr. og det samme kommer sådan set også til at gælde for selvstændige. Det er bare ikke helt så lige til fordi indkomsten for selvstændige jo kun indberettes til skat en gang årligt og derfor kan man reelt set kun bruge det seneste selvangivne regnskab som grundlag, hvor man tidligere måtte bruge de to bedste af de seneste 5 år.
De nye regler betyder således, at selv om virksomhedens indtjening er god og der er overført de maksimale beløb til den medarbejdende ægtefælle, som det skattemæssigt er muligt, ja så er det stadig ikke nok til at give et beregningsgrundlag, der er stort nok til at udløse maksimal dagpengesats eller efterløn. Skattemæssigt kan der i 2018 overføres 235.800 kr. i indkomst fra virksomheden til den medarbejdende ægtefælle. Beregningsgrundlag for dagpenge vil således være 90% af grundlag fratrukket arbejdsmarkedsbidrag. I dette tilfælde vil de 235.800 kr. udløse en sats på 195.242 kr. og maksimale dagpenge er 223.596 kr. Det vil således ikke for en medarbejdende ægtefælle være muligt efter 1. oktober 2018 at opnå fuld dagpenge/ efterløn.
Da perioden for beregning af satsen samtidig med er ændret til i de fleste tilfælde kun at være de seneste to år, ja så skal man sammen med sin økonomikonsulent løbende vurdere skattestrategien for de kommende år. Nærmer man sig efterlønsalderen eller en afvikling af virksomheden, ja så er en lønansættelse i virksomheden altså nødt til at være noget som man skal forholde sig til. Man skal op på en løn over 270.000 kr. for at opnå fuld sats. Alternativt til dette er, at I overvejer tidligere om du som ægtefælle bør træde ud af virksomheden og søge lønansættelse andet sted. En lav løn i virksomheden som ægtefælle går altså ikke mere.
Selve indkomsten man beregner på er stadig det skattemæssige resultat før renter. For virksomheder drevet i selskabsform er det løn fra selskabet sammenlagt andel af overskud fra selskabet.
Mindstesats afskaffet Med de nye regler er mindstesatsen samtidig med afskaffet og dermed kan dårlige år i virksomheden med lav indkomst gøre rigtig ondt, hvis der tages beslutning om at træde ud af virksom-
De nye regler for beregning af dagpenge og efterløn, som markant ændrer på, hvad der skal til for at få dagpenge eller efterløn, og hvor meget man kan få. For nogen vil det blive lettere, og for andre bliver det sværere at få en ydelse. Nedenfor er beskrevet nogle af de punkter, der ændres og som har stor betydning i beregningen.
12
Hvad gør man så? Det gode ved de nye regler er, for der er også gode ting, at man fremover kan blive lønansat i virksomheden og dermed bruge dette som grundlag på lige fod med andre lønmodtagere, hvilket jeg ser som den eneste mulighed for at sikre sig grundlag for fuld dagpenge eller efterløn.
Nye ophørskriterier Med de nye regler indføres også en række nye ophørsformer, som gælder for både hoved- og bibeskæftigelse. Helt grundlæggende gælder det, at virksomheden kan betragtes som ophørt, hvis virksomheden/selskabets cvr. reg. er afmeldt ved virk.dk, og man kan fremvise et ophørsbevis fra Skat til a-kassen.
TERLØNSREGLER
VSDRIVENDE Kan man ikke umiddelbart det, kan der laves en tro og love erklæring om at virksomheden/selskabet er ophørt. Herefter har man 6 mdr. til at få afviklet virksomheden i og få et ophørsbevis. Ved udtræden af virksomheden på tro og love er der en karens på 2 mdr. og timer brugt på afvikling af virksomheden medfører fradrag i udbetalte dagpenge. Derudover gælder følgende: • Personer, der udtræder fra en virksomhed med flere ejere, ophører med kvitteringen fra virk.dk for ændrede ejerforhold. Det er en betingelse, at man træder helt ud af virksomheden. • Personer kan ophøre fra et selskab med flere ejere ved at ændre ejerforholdene i Det Offentlige Ejerregister. Personen er ophørt, hvis personen ikke længere har afgørende indflydelse. • Personer kan ophøre ved udtræden af selskaber som eneejer, hvis personen omdanner selskabet til et holdingselskab (kapitalselskab) og i den forbindelse ændrer formålsparagraffen for selskabet til formueforvaltning. Dette skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen. • De gældende regler for ophør ved konkurs samt ophør ved bortforpagtning og udleje videreføres. Hvor der det så bedre end før? Som nævnt i starten er der også nogen,
som vil være bedre stillet end før. Det er de selvstændige som både er selvstændige og lønmodtager idet de må lægge indkomsterne sammen til et grundlag. Det måtte man ikke tidligere. Så personer med både virksomhed og løn vil beregningsmæssigt være bedre stillet. Man vil altså dagpengemæssigt kunne få dagpenge for sit lønjob og beholde sin virksomhed. Dagpengene vil dog alt afhængig af, hvor mange timer man har arbejdet som lønmodtager sidestilles med lønmodtagerreglerne for supplerende dagpenge dvs. dagpenge i 30 uger.
Mht. til efterløn kræver det stadig fuld afvikling som tidligere eller 400 timers ordning som tidligere. Skal vi så bare melde os ud af a-kassen? Det mener jeg bestemt ikke, men det er et helt nyt regelsæt, som vi alle skal lære at bruge og som ændre måden, hvorpå ydelserne beregnes og så igen også har indflydelse på den strategi I har for afvikling af jeres virksomhed. Derfor søg råd i god tid, så I ikke kommer på bagkant og dermed står uden forsørgelsesgrundlag, når virksomheden er afviklet.
Hvorvidt det er det ene eller det andet afhænger af, hvor mange løntimer som er indberettet til e-indkomst registeret de seneste 6 mdr. • Hvis indberettet under 80 timer løn pr. måned i gennemsnit i 6 mdr. er virksomhed hovedbeskæftigelse. Dvs. virksomhed skal ophøre ved dagpenge. • Hvis indberettet mellem 80 og 130 timer pr. måned er virksomheden bibeskæftigelse. Her der det dagpenge i 30 uger uden afvikling af virksomhed samt modregning for arbejdstimer i virksomheden. • Hvis indberettet over 130 timers løn pr. måned i gennemsnit de seneste 6 mdr. er virksomhed fritidsbeskæftigelse og dermed dagpenge op til 2 år. Timer arbejdet i virksomheden medfører modregning i dagpenge.
Af Ulrik Andersson Økonomikonsulent Tlf.: 6340 7211
NR 3 • DECEMBER 2018
13
HJÆLP OS GODT IGANG MED REGNSKABSARBEJDET Vi nærmer os nu den hektiske regnskabssæson og i økonomiafdelingen er vi lige nu i fuld gang med at forberede den kommende regnskabssæson, som starter 1. januar 2019. Hjælp os Vi regnskabsassistenter vil gerne i gang med regnskaberne så hurtigt som muligt efter 1. januar, så vi har derfor brug for hjælp her i efteråret. Hjælpen skal vi have fra jer, ved at I sender regnskabsbilag ind løbende her i efteråret. De der har Summax - lægger bilag i Summax. De der har indscanning i economic - scanner ind. Deadline for indsendelse af regnskabsmateriale i efterår/vinter 2018/19: December + status:
10. januar
Dette gælder også for de, der har en anden regnskabsstatus end 1. januar. Ny afleveringsinterval hjælper os alle Regnskabsarbejdet har gennem de seneste år ændret sig meget. Der skal laves meget dokumentation og den nye persondataforordning stiller også store krav til os - det har bevirket meget ekstra arbejde i foråret i de seneste sæsoner. Det vil vi meget gerne begrænse og det kan bl.a. gøres ved, at vi får mere regnskabsmateriale ind meget tidligt i januar. Har du været vant til at aflevere 6 eller 12 måneder ad gangen, så er du fremadrettet nødt til at aflevere 4-5 eller 10-11 måneder ad gangen og senest den 10. december.
alet tidligt i januar. I sidste ende gavner det ikke kun din regnskabsassistent, men også dig. Erfaringen viser… Vi oplever i hver regnskabsperiode, at der i løbet af året har været forhold, som vi først bliver bekendt med ved årsafslutningen og det kan f.eks. være: • • • •
Køb/salg af ejendom Omlægning af lån Handel med værdipapir Handel med futures, terminskontrakter, swap og øvrige finansielle forretninger. • Gaver/arv modtaget eller givet i årets løb • Papirer vedr. anparter i vindmølle, køb af solcelleanlæg m.v. • Leasingkontrakter/købekontrakter Ovenstående transaktioner er typisk sket via en nyoprettet konto i banken og har derfor ikke manglet i den løbende bogføring. Hvis I har bilag, kontoudtog m.v. liggende, så send dem venligst ind hurtigst muligt, så vi også kan få dette bogført. Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller mangler kuverter, bilagsholdere o.lign. så kontakt gerne din regnskabsassistent eller økonomikonsulent. Vi glæder os til at modtage regnskabsmaterialet fra dig.
Af Connie Dam Seniorøkonomiassistent Tlf.: 6362 2544
Selvom nogen måske har et lille regnskab og altid har afleveret 6-12 måneder samlet, så vil det være en kæmpe hjælp for os, når også I indleverer regnskabsmateri-
14
NY FERIELOV - ALT HVAD DU SKAL VIDE Den nye ferielov har stor betydning for dig og dine medarbejdere. Sæt derfor kryds i kalenderen torsdag den 7. februar. 2019 kl. 9.30-12.30, så sætter vi dig ind i alt, hvad du skal vide om den nye ferielov. Vi fortæller b.la. om: • Ændring af ferieår • Overgangsperioden: 1. jan. 2019 - 31. august 2020 • Ferie på forskud • Nye ferieregler for elever Tilmeld dig på www.centrovice.dk.
NR 3 • DECEMBER 2018
15
Vi holder dig opdateret... Vil du have spændende nyheder om økonomi, HR og jura direkte i din indbakke? Så hop ind på Centrovices hjemmeside og tilmeld dig vores gratis nyhedsbreve.
ErhvervsNyt
ErhvervsNyt udsendes hver torsdag og opsamler artikler og arrangementer fra www.centrovice.dk med relevans for små og store erhvervsvirksomheder. Få dem serveret samlet direkte i din indbakke.
HR-Nyt
HR-Nyt er til dig, der har ansatte. Løn- og HR-rådgiverne stiller skarpt på personalejura, løn, feriepenge og refusioner. Udsendes efter behov.
Tilmeld dig i dag
Tilmeld dig Centrovices nyhedsbreve på www.centrovice.dk
Vidste du?
Centrovice tilbyder specialiseret rådgivning til alle typer af erhvervsvirksomheder. Vi har stærke kompetencer inden for bl.a. økonomi, regnskab og revision, HR og løn samt ejendomme og jura. Og vi klarer administrative opgaver for dig, og letter dermed din hverdag. Se mere om vores virksomhed og hvordan, vi skaber værdi for dig på www.centrovice.dk
Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg
www.centrovice.dk