Fokus nr. 3 - 2017

SIDE 3

HVIS UHELDET ER UDE - ER DER SÅ STYR PÅ VIRKSOMHEDSTESTAMENTET? SIDE 14

TID TIL PENSIONSOVERBLIK IGEN! SIDE 18

PERSONDATAFORORDNINGEN - HVAD ER DET?

SIDE 12

DER KAN HØSTES STORE ENERGIBESPARELSER I ERHVERVSBYGNINGER

NR 3 • NOVEMBER 2017

Fokus

INDHOLD Hvis uheldet er ude - er der så styr på testamentet for din virksomhed?.................................................. 3 Nedsættelse af bo- og gaveafgift ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder . ............................... 4 SKAT sætter fokus på øget kontrol - bl.a. på momsområdet........................................................... 6 Pas på med lønarbejde på regning........................... 8 Gamle olietanke skal sløjfes.................................... 10 Sikker håndtering af farligt gods...............................11 Der kan høstes store energibesparelser i erhvervsbygninger................................................................. 12

ELEVER - GULEROD ELLER PISK For at øge incitamentet til uddanne flere elever til faglært arbejdskraft har regeringen bl.a. indført to midlertidige bonusordninger. Læs mere om ordningerne på side 22.

Tid til pensionsoverblik igen!................................... 14 Sidste udkald for omlægning af private lån............. 16 Høringssvar............................................................. 17 Persondataforordningen - hvad er det?................... 18 Nye satser for barselsrefusion ved barsel.dk.......... 20 Nye regler for registrering af reelle ejere i selskaber................................................................. 21 Elever - gulerod og pisk........................................... 22

„

PERSONDATAFORORDNINGEN - HVAD ER DET? Den 25. maj 2018 træder den nye EU-forordning om persondata i kraft. Denne forordning er gældende for alle, som behandler oplysninger/data om persone, og alle virksomheder skal efterleve reglerne i persondataforordningen, ligesom reglerne i persondataloven stadigvæk også skal overholdes. Hvad betyder det i praksis? Det kan du blive klogere på side 18.

2018 bliver på mange måder et år, hvor du i en eller anden grad bør forholde dig til, hvordan din økonomi skal se ud, når du forlader arbejdsmarkedet.

Ulrik Andersson

Side 18

2

Økonomikonsulent

HVIS UHELDET ER UDE - ER DER SÅ STYR PÅ TESTAMENTET FOR DIN VIRKSOMHED? Virksomhedstestamente, beredskabsplan…. kært barn har mange navne.

De fleste mennesker bør lave et ”rigtigt” testamente, altså et dokument, hvori man bestemmer, hvem der skal arve hvad.

Hvis du er ejer af en virksomhed, bør du også lave et virksomhedstestamente, så dine pårørende eller efterladte ikke lades helt i stikken, hvis uheldet er ude, og du, for eksempel på grund af ulykke, pludselig sygdom eller dødsfald, ikke længere er i stand til at tage dig af virksomheden.

Indholdet og omfanget af et virksomhedstestamentet vil være individuelt.

Det vil afhænge af størrelsen på din virksomhed, om der er specialproduktion, medarbejdere, og naturligvis også af dine pårørendes forudgående kendskab til virksomheden – eller mangel på samme.

Formålet med virksomhedstestamentet er at samle alle de oplysninger, der er nødvendige for driften, at lave en slags manual til driften og dét, der vedrører driften.

Det kunne for eksempel være: • Nøglepersoner, der skal overtage styringen af virksomheden • Aftaler med pengeinstituttet og andre særlige aftaler om kreditter, rettigheder mm.

• Væsentlige forretningsgange • Plan for, hvordan kunder og leverandører skal kontaktes og informeres • Løbende aftaler • Koder, brugerid, passwords

I nogle tilfælde vil det være en god idé at bevæge sig et skridt videre.

Hvis du har gjort dig nogle tanker om strategien for din virksomhed, vil det være en god idé at skrive dem ind i virksomhedstestamentet. Så ved dine pårørende, i hvilken retning du havde tænkt dig, at virksomheden skal udvikles – eller afvikles!

Og så skal du huske at give en eller flere af dine pårørende en fremtidsfuldmagt, så de rent faktisk kan foretage de dispositioner, der skal til, for at klare den fortsatte drift eller afvikling.

„

Alt sammen praktiske oplysninger, der vil hjælpe dine pårørende til hurtigt at danne sig et overblik over, hvad de skal gøre, hvor de kan få hjælp og hvem, der er samarbejdspartnere.

Af Marina de Paoli Chefjurist Tlf.: 6340 7203

Virksomhedstestamentet samler alle de oplysninger, der er nødvendige for driften.

NR 3 • NOVEMBER 2017

3

NEDSÆTTELSE AF AFGIFT VED GENER AF ERHVERVSVIRK Folketinget har den 2. juni 2017 vedtaget flere ændringer af reglerne for generationsskifter. De nye regler har virkning allerede fra 2016.

er ikke et krav, at successionsreglerne faktisk er valgt, men at betingelserne for anvendelse er opfyldt.

•

Det er en betingelse, at overdrageren har ejet virksomheden i mindst 1 år forud for overdragelsen og at erhververen skal opretholde ejerskabet i mindst 3 år.

Såfremt erhververen sælger virksomheden inden for de første 3 år, vil det nedføre en forholdsvis tilbagebetaling af den sparede bo- eller gaveafgiften svarende til forskellen mellem 15 pct. og betalingen for den resterende del af den 3 årige ejerperiode.

•

Der stilles krav om aktiv deltagelse i virksomheden af overdrageren eller nærtstående før overdragelsen. For personligt ejede virksomheder vil 50 timer pr. måned som udgangspunkt være tilstrækkeligt, mens der ved overdragelse af aktier kræves deltagelse i selskabets ledelse (direktion eller bestyrelse)

En væsentlig del af regelændringerne går på, at det bliver muligt at få en lavere boafgift eller gaveafgift, når der sker generationsskifte af en virksomhed – enten ved død (boafgift) eller i levende live (gaveafgift). Bo- og gaveafgiften har indtil nu været på 15%.

Med de nye regler bliver afgiften således: 2016

2017

2018

2019

2020

13%

13%

7%

6%

5%

Bo- og gaveafgiftssats

Følgende betingelser skal være opfyldt for, at den nedsatte bo- og gaveafgift kan anvendes:

4

•

Nedsættelsen finder alene anvendelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheden til den nære familie (f.eks. børn). Afgiftsnedsættelsen omfatter som udgangspunkt ikke overdragelse, hvor der betales tillægsboafgift eller indkomstskat (f.eks. søskende). Undtagelse hvis arvelader eller gavegiver ikke har afkom.

•

Nedsættelsen af afgiften gælder ved overdragelse af reelle erhvervsvirksomheder, og hvor successionsreglerne kan anvendes. Se nærmere herom nedenfor, det

Succession ved overdragelse til nær familie Reglerne giver mulighed for at overdrage til nære familiemedlemmer mv. med succession. Det forudsætter, at der ikke er tale om en såkaldt passiv virksomhed/pengetank.

Succession betyder, at der ikke sker beskatning i forbindelse med overdragelsen, men at erhververen skattemæssigt stilles på samme måde som den, der har anskaffet aktierne/aktiverne.

Ubebyggede grunde og ejendomsprojekter skal fremadrettet medregnes som passiv kapitalanbringelse ved opgø-

BO- OG GAVERATIONSSKIFTE KSOMHEDER relsen af, om virksomheden i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse.

Succession er fuldt ud mulig i fast ejendom, hvis mere end 50% anvendes erhvervsmæssigt.

Undgå overdragelse med tab Hvis et aktiv sælges med tab, som sælger kan udnytte, skal denne skattebesparelse, som sælger dermed opnår, reduceres med nedsættelsen af gaveafgiften.

Afgiftsberegninger fra 2016 genoptages Eftersom nedsættelsen af bo- og gaveafgiften har virkning fra 1. januar 2016, kan der blive tale om genoptagelse af eventuelle afgiftsberegninger foretaget efter de gamle regler.

„

Det bliver muligt at få en lavere boafgift eller

Af Niels Bebe

Seniorkonsulent, Reg. revisor Tlf.: 6340 7242

gaveafgift, når der sker generationsskifte af en virksomhed – enten ved død (boafgift) eller i levende live (gaveafgift).

NR 3 • NOVEMBER 2017

5

SKAT SÆTTER FOKUS – BL.A. PÅ MOMSOMR Regeringen vurderer, at der er behov for at styrke skattekontrollen markant, så det bliver sværere at snyde – især på momsområdet og blandt små og mellemstore virksomheder. Derfor foreslår regeringen at øge ressourcerne til skattevæsenets kontrolarbejde

6

med 400 mio. kr. frem mod 2021 som led i finanslovsforslaget for 2018, som præsenteres i næste uge.

Derfor vil artiklen her stille skarpt på faktureringskravene i forhold til momsloven, idet der i den senere tid har været rejst flere sager ved domstolene, hvor der på grund af manglende overholdelse af faktureringskravene er nægtet fradrag for momsen på en del af virksomhedens udgifter.

PÅ ØGET KONTROL RÅDET Købsfaktura skal indeholde de krævede oplysninger Som udgangspunkt skal de fakturaer, som en virksomhed modtager, indeholde alle de oplysninger, som er påkrævet efter momsreglerne. SKAT administrerer ud fra momsreglerne, så i deres kontrolarbejde håndhæver de reglerne efter deres ordlyd. Det indebærer, at virksomheden kun kan få fradrag for købsmomsen, hvis en faktura opfylder disse krav.

Både konsekvenser for køber og sælger Umiddelbart skulle man tro, at det var ret lige til at opfylde kravene til en faktura. Ikke desto mindre støder vi af og til på tilfælde, hvor SKAT ikke mener, at kravene er opfyldt. I første omgang fører det til, at en køber mister en del af fradraget for købsmoms, men også for sælgeren kan det få betydning for momsopgørelsen

Oplysninger, som skal fremgå I momsbekendtgørelsen er der oplistet en række oplysninger, som skal fremgå af en faktura, for at den opfylder betingelserne: 1. Sælgers (CVR-nr.)

2. Sælgers navn og adresse 3. Købers navn og adresse 4. Fakturadato 5. Fakturanummer – skal være fortløbende 6. Mængden og arten af de leverede varer og/eller ydelser 7. Leveringsdato (hvis denne er forskellig fra fakturadatoen) 8. Momsgrundlaget, det vil sige pris pr. enhed uden moms, evt. prisnedslag og rabatter mv., hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed 9. Den gældende momssats (25 % 10. Det momsbeløb, der skal betales.

Hyppigste fejl De hyppigst forekommende fejl på fakturaer er manglende oplysninger om købers navn og adresse samt oplysninger om mængden og arten af de varer eller ydelser, der er leveret til køberen.

SKAT håndhæver, som tidligere nævnt, momsreglerne ud fra deres ordlyd. For at undgå diskussioner med SKAT om hvorvidt en køber har ret til momsfradrag eller ej, kan det ikke understreges nok, at udstedelse af en faktura skal ske meget omhyggeligt for at overholde betingelserne i momsbekendtgørelsen.

Af Niels Boldsen Seniorkonsulent Tlf.: 6362 2545

NR 3 • NOVEMBER 2017

7

PAS PÅ MED LØNARBEJDE PÅ REGNING I en konkret afgørelse fra Landsskatteretten er det igen blevet understreget, at der ikke er frit valg i forhold til, om der er tale om et lønmodtagerforhold eller selvstændig virksomhed. Det gælder for såvel arbejdsgiver som arbejdstager.

Alene fordi der udstedes en faktura, hvor der er påført moms, er der ikke nødvendigvis tale om selvstændig virksomhed, og det kan have både momsmæssige og skattemæssige konsekvenser for både arbejdsgiver og arbejdstager at gøre det forkert.

Moms der er opkrævet urigtigt, skal indbetales til SKAT, men køberen har ikke fradrag for den tilsvarende købsmoms. Arbejdsgiver kan i værste fald også hæfte for ikke indeholdt kildeskat.

SKAT kan regulere flere år tilbage i tid.

Det beror i et vist omfang på et skøn, om der er tale om reel selvstændig virksomhed eller et lønmodtagerforhold.

Der vurderes blandt andet ud fra, hvem der har instruktionsbeføjelsen, det øko-

8

nomiske ansvar, hvem der fastsætter arbejdstiden, og om der afregnes som timeløn, ugeløn eller månedsløn.

Desuden kan det være afgørende, om der udføres arbejde for mange forskellige, eller der primært arbejdes et sted, samt om arbejdstageren ejer de redskaber og maskiner, der anvendes.

Den konkrete sag omhandlede en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte, hvor indtægterne bestod i indehaverens arbejde som konsulent. Landsskatteretten konkluderer, at der ikke er tale om selvstændig virksomhed men derimod arbejde, der er udført som led i et ansættelsesforhold.

I afgørelsen lægges der vægt på, at der næsten udelukkende udføres arbejde for én virksomhed, at der udstedes fakturaer månedsvis - svarende til en månedsløn - til denne kunde, at der ikke har været nogen reel økonomisk risiko forbundet med udførelse af arbejdet, og at der ikke er afholdt udgifter ud over, hvad der er sædvanligt for lønmodtagere.

Af Tove Klausen Seniorkonsulent Tlf.: 6340 7275

NY FERIELOV Der er indgået aftale om en ny ferielov, som træder i kraft den 1. september 2020.

I den nye ferielov har alle lønmodtager ret til det samme antal feriedage som i dag – det vil sige 25 dage, og de optjenes med 2,08 dag pr. måneds ansættelse.

Der bliver ikke ændret på feriepengeprocenterne.

Fremover skal lønmodtagerne optjene og afvikle deres ferie på samme tid i modsætning til i dag, hvor ferien optjenes i kalenderåret, men først afholdes fra 1. maj året efter. Ferieåret i den nye lov bliver flyttet til at løbe fra 1. september til den 31. august året efter.

Der vil blive lavet en overgangsordning mellem den nye ferielov og den nuværende.

NR 3 • NOVEMBER 2017

9

GAMLE OLIETANKE SKAL SLØJFES I øjeblikket foregår der en opdatering af BBR-oplysningerne for erhvervsejendomme, da de foreliggende oplysninger ikke er detaljerede nok til at danne grundlag for et nyt vurderingssystem. Ved opdateringen vil oplysninger om olietanke også komme i spil.

Olietanke i BBR Som bolig- og virksomhedsejer har du selv ansvaret for at oplysningerne i BBR er korrekte. Kommunen har ret til at foretage udvendige og indvendig besigtigelse og opmåling af bygninger, hvis der er tvivl om oplysningerne er angivet korrekt.

Registrering af olietanke i BBR sker efter Olietanksbekendtgørelsen kap 10, §50.

I BBR findes der oplysninger omkring bl.a. energiforsyningen, så alle olietanke er registreret i BBR. Som ejer af en olietank, har man pligt til selv at indberette de korrekte oplysninger til kommunen. Skiftes olietanken ud, skal man indberette de nye oplysninger til kommunen.

Her gemmes de gamle oplysninger, samt oplysninger om ny olietank, eller hvis der er ændret til ny opvarmningsform som f.eks. naturgas

10

eller fjernvarme. Alle tanke, som har været på ejendommen vil være registreret, men vil stå anført med sløjfningsår.

Sløjfning af olietanke Når olietanken skal sløjfes, skal olietanken tømmes, og rørene skal afmonteres. Det bedste er dog at fjerne tanken og rørsystemerne helt.

For de nedgravede tanke gælder det, at man får tømt tanken helt, når denne tages ud af brug. Der findes mange firmaer som er specialiseret i at fjerne eller afblænde olietanke.

De tager sig af alt, tømning og spuling af tanken og om den skal fyldes op med grus eller helt fjernes. Dokumentation for at tanken er sløjfet af en oliemontør bør vedlægges til afmeldelsen hos kommunen. Man har selv ansvaret for at anmelde sløjfningen til kommunen.

Filarkiv I tilfælde af man ikke ved, om der ligger olietanke på grunden, kan kommunen kontaktes for eventuelle yderligere oplysninger fra deres arkiver.

Køb/salg af ejendomme Ved køb af en ejendom, som har været eller bliver opvarmet med olie, skal man være opmærksom på flere ting, inden man skriver under på en købskontrakt.

Hvis der ikke foreligger dokumentation på, at olietanken er korrekt afblændet, kan det i sidste ende være, at der går hul i tanken, og en evt. olieforurening vil være for husejers regning.

Et hussalg vil senere også bliver sværere, og prisen en helt anden, end hvis der ingen forurening er.

Af Michala Thomassen Natur- og miljøonsulent Tlf.: 6340 7134

SIKKER HÅNDTERING AF FARLIGT GODS Håndterer og transporterer man farligt gods på offentlige veje og med registreringspligtigt køretøj, kræves der ADR kap. 1.3 uddannelsesbevis for at man må løse opgaven. Har man ikke et kursusbevis, kan det resultere i store bøder til både den ansatte og arbejdsgiver.

Kurser i sikker håndtering af farligt gods I samarbejde med DM&E Arbejdsmiljø udbyder Centrovice løbende kurser henvendt til gartnere på kirkegårde, boligforeninger, samt håndværkere, landbrug og maskinstationer med medarbejdere, som håndterer og transporterer farligt gods.

Hvad er farlig gods?

Farligt gods er bl.a. dieselolie i tank, på arbejds-/ladbil, ilt- og gasflasker, spraydåser, bekæmpelsesmidler, muldvarpegift, maling, syre, terpentin, rustløsner, brøndskum eller andre faremærkede produkter med UN-nummer m.v.

Håndværkerreglen Måske har du hørt om Håndværkerreglen, som er en undtagelsesbestemmelse, særligt for håndværkeres transport af farligt gods. Der er dog masser af hverdagssituationer, hvor Håndværkerreglen ikke kan bruges, f.eks.: • En håndværker kommer til at mangle materialer/reservedele under arbejdet og ønsker at afhente nyt andetsteds (Hovedformålet med transport er transport af farligt gods, hvorfor

undtagelsesbestemmelsen ikke kan anvendes) • En håndværker kører midt på dagen til frokost i sin arbejdsbil med farligt gods ombord • En håndværker/montør kører efter arbejdstid til sit hjem med sin arbejdsbil med farligt gods ombord (Her er der ikke tale om, at hovedformålet er transport af arbejdskraft, idet der ikke på bestemmelsesstedet skal udføres arbejde, hvortil det farlige gods skal anvendes) • En medarbejder løber tør for f.eks. F-gas under arbejdet og tinger hjem til virksomheden, hvorefter mester kører ud med mere F-gas til medarbejderen (Hovedformålet med transporten er transport af farligt gods, hvorfor undtagelsesbestemmelsen ikke kan anvendes)

OBS!

Se hvornår vi afholder det næste kursus i sikker håndtering af farligt gods her.

Udbytte for dig Formålet med kurserne er bl.a. at give deltagerne: • kendskab til de generelle bestemmelser i reglerne vedrørende transport af farligt gods (f.eks. transport af dieselolie til maskiner og udstyr i tank på arbejds-/ladbil) • viden om regler og kendskab til risici og farer forbundet med farligt gods • viden om sikker håndtering og optræden i nødsituation – krav til afmærkning og dokumentation (faresedler, transportdokument, sikkerhedsinstruktioner, sikkerhedsudstyr og værnemidler.

NR 3 • NOVEMBER 2017

11

DER KAN HØSTES STORE ENERGIBESPARELSER I ERHVERVSBYGNINGER

12

Hos Centrovice har vi i længere tid arbejdet med energioptimering og sat fokus på energiforbruget, og det er vores erfaring, at der er besparelser at hente, som kan ses på bundlinjen.

bemanding på arbejdspladsen, skal energiforbrugende apparater således ikke stå på standby-mode eller unødvendigt tændt. Det handler kort sagt om at reducere tomgangsforbruget.

Der kan i mange tilfælde hentes store besparelser på energiforbruget i de danske erhvervsbygninger ved at indføre energiledelse. Ved almen omtanke og ændret adfærd kan energiforbruget reduceres med 10-15 %.

Besparelser med LED-belysning I mange erhvervsbygninger benyttes der endnu konventionelle lysstofrør. Ved udskiftning af den gamle belysning til LED kan der imidlertid opnås betydelige besparelser, fordi LED bruger mindre strøm end konventionelle lysstofrør.

Desuden er levetiden for LED betydelig længere. LED lever op til ca. 40-50.000 timer modsat de konventionelle lysstofrør, der kun har en levetid på ca.

8-10.000 timer. I et langsigtet perspektiv kan dette resultere i store økonomiske

Tomgangsforbrug For det første kan man på arbejdspladsen fokusere på de velkendte råd for energibesparelse, der omhandler, at belysning, apparater og maskiner kun er tændt efter behov. Når der ikke er

besparelser på indkøb af nye lysstofrør og montering.

Konvertering til LED-belysning er en stor investering, men alene energibesparelsen har i flere tilfælde kunne tilbagebetale investeringen på mindre end to år. Gennem energibesparing og indkøb af nye rør kan der dermed hentes en høj intern rente på ca. 8-10% af de investerede penge.

Find energislugerne Vores energirådgiver er klar til at rådgive dig, hvis du skal have foretaget et energieftersyn med henblik på at finde de største energibesparende tiltag og klarlægge tilbagebetalingstiden af investeringen.

Søren Warberg Energirådgiver Tlf.: 8171 8818

NR 3 • NOVEMBER 2017

13

TID TIL PENSIONS 2018 bliver på mange måder et år, hvor du i en eller anden grad bør forholde dig til, hvordan din økonomi skal se ud, når du forlader arbejdsmarkedet.

En af de primære årsager er, at regeringen og dansk folkeparti er blevet enige om en række tiltag, som har til hensigt at flere skal blive på arbejdsmarkedet længere. Tiltag som kan have stor indflydelse på din økonomi, når du ønsker at træde ud af arbejdsmarkedet. Forslaget har været i høring til den 9. september og vedtages endeligt hen over efteråret. Så helt på plads er det ikke endnu.

14

En af de helt væsentlige tiltag som jeg vil fremhæve er, at der igen for visse persongrupper bliver mulighed for at træde ud af efterlønsordningen og få sit efterlønsbidrag udbetalt skattefrit. Det kan virke fristende og for nogen vil det nok også være en god ide, men inden du beslutter dig, skal du vide, hvad du siger ja til.

For personer født efter 1/1 1956 vil der fra 1/1 2018- 30/6 2018 være mulighed for at anmode sin a-kasse om at få sit efterlønsbidrag udbetalt skattefrit. Det efterlønsbidrag som kan udbetales er det som er indbetalt fra 1999 og frem til 22. juni

2017. Personer født før 1956 kan gå på efterløn efter de normale regler.

Inden du beslutter, om du vil have efterlønsbidraget udbetalt, er der nogle ting, du skal have med i dine overvejelser, såsom: 1. Hvad vil jeg kunne få i efterløn med min nuværende pensionsstrategi. Pensionsmodregningen i efterlønnen er skærpet for personer født efter 1956. Har du store pensionsordninger vil du ikke kunne få ret meget i efterløn.

2. Hvis jeg siger nej til efterløns-

SOVERBLIK IGEN! ordningen, så siger jeg også nej til muligheden for at få et seniorjob, hvis jeg bliver arbejdsløs og min dagpengeret udløber.

3. Vil jeg fortsætte på arbejdsmarkedet til jeg bliver folkepensionist og i stedet for efterløn få den skattefrie præmie (ca.

156.000 kr.)

4. Jeg vælger selv at spare op til pensionen. Jeg ønsker ikke at være begrænset af efterlønsreglerne.

I forhold til det første punkt afhænger beslutningen meget af, hvor store pensionsordninger man har, når man når efterlønsalderen. Har man f.eks. 2,5 mio. kr. i depotværdi på sin ratepensioner eller kapitalpensioner vil det betyde en årlig reduktion af efterlønnen på ca. 100.000 kr.

Altså næsten en halvering.

At pensionsmodregningen skærpes, når man er født efter 1956, er ikke noget, som kommer med det nye lovforslag, men er blevet indført sammen med at efterlønsalderen gradvis sættes op og perioden på efterløn sættes ned fra 5 til 3 år.

Udover ovennævnte er der også lagt op til, at den maksimale udbetalingsperiode på ratepensioner sættes op fra 25 år til 30 år. Samtidig ligges der op til hurtigere udbetaling af opsat folkepension enten som sumudbetaling eller som en tidsbegrænset årrække.

hedsbeløb. At vælge efterlønsordningen fra kan for nogen være den rigtige beslutning, men den bør tages på så oplyst et grundlag som muligt.

Vi i Centrovices socialøkonomiteam kan hjælpe dig med at skabe overblik over din pensionsformue og ikke mindst samspillet mellem de forskellige ordninger.

Af Ulrik Andersson Økonomikonsulent

Beslutningen om udbetaling af efterlønsbidrag afhænger derfor også meget af, hvor gammel man er og størrelsen af ens andre pensionsordninger samt ens ønske til rådig-

Tlf.: 6340 7211

NR 3 • NOVEMBER 2017

15

SIDSTE UDKALD FOR OMLÆGNING AF PRIVATE LÅN I 2014 blev reglerne i virksomhedsskatteloven strammet betydeligt, og begrebet ”sikkerhedsstillelse” fik i den sammenhæng en ny begrænsende betydning.

Attraktiv overgangsregel for omlægning af lån Som følge af en overgangsregel er det lige nu muligt at omlægge eksisterende lån i privatområdet uden skattemæssige konsekvenser.

Denne overgangsregel gælder kun frem til 31. december 2017. Herefter vil alle nye lån (inkl. erstatningslån) i privatområdet betragtes som nye sikkerhedsstillelser. Konsekvensen heraf er øget skattebetaling.

Hvis du har lån i privatområdet, kan det altså være vigtigt, at du inden 31. december får disse lån ”lagt fast”, så de ikke efterfølgende skal omlægges.

Af Tove Klausen Seniorkonsulent Tlf.: 6340 7275

16

Afvikling af sikkerhedsstillelser inden 31.12.2017 En anden overgangsregel handler om, at alle sikkerhedsstillelser skal være afviklet inden 31. december 2017, hvis du vil spare op i virksomhedsordningen i 2018 og fremefter.

Planlægning betaler sig. Tag din skattekonsulent med på råd.

HØRINGSSVAR

Offentlige myndigheder sender en lind strøm af lovforslag, planer og afgørelser i høring for at give alle borgere mulighed for at komme til orde.

Staten har www.hoeringsportalen.dk, hvor lovforslag og udkast til bekendtgørelser (hvis de sendes i høring) og indkomne høringssvar offentliggøres.

Region Syddanmark har en side til høringer (se den her), og mange kommuner har lavet en særlig høringsportal, hvor kommunale afgørelser og forslag til f.eks. kommuneplan, forslag til indsatsplan til grundvandsbeskyttelse, vandløbsregulativer m.v. offentliggøres.

Vi kan ikke have overblik over alle de ting, som kommer i høring, så det er op til den enkelte at følge med, evt. ved at abonnere på nyheder fra sin egen kommune.

I miljøafdelingen har vi erfaring med at udarbejde høringssvar indenfor så forskellige områder som: • Forslag til indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse • Forslag til ændring af vandløbsregulativer • Vandplaner • Vandområdeplaner • Natura 2000-planer • Kommuneplaner • Forslag til linjeføringen af den vestfynske jernbane

Det er forskelligt, hvor lang tid forskellige ting er i høring – det kan variere helt fra 2 til 12 uger. I nogle tilfælde er det helt lovfæstet i andre mere op til den enkelte offentlige instans.

Vi hjælper dig gerne med at udforme et høringssvar ud fra dine oplysninger kombineret med det offentligt fremlagte materiale, hvis du ønsker at lave et høringssvar.

Af Anne Sloth Miljøkonsulent Tlf.:6362 2510

NR 3 • NOVEMBER 2017

17

PERSONDATAFO – HVAD ER DET Den 25. maj 2018 træder den nye EU-forordning om persondata i kraft. Denne forordning er gældende for alle, som behandler oplysninger/data om personer. Alle virksomheder skal efterleve reglerne i persondataforordningen, ligesom reglerne i persondataloven stadigvæk også skal overholdes. Det nye i forbindelse med denne forordning er, at bødeniveauet for overtrædelser hæves væsentligt, at der bliver øget krav til dokumentation samt at kravene til datasikkerhed skærpes.

Persondataloven vil i forbindelse med denne forordning blive tilpasset.

Hvad er persondata?

Persondata er enhver form for information, som kan identificere en fysisk person. Disse oplysninger kan opdeles i almindelige personoplysninger og i følsomme personoplysninger.

18

• • • •

Genetiske data Biometriske data Helbredsoplysninger Seksuelle forhold og orientering

Hvem er Dataansvarlig?

Fysisk eller juridisk person, offentlig myndighed eller et andet organ, som alene eller sammen med andre afgør, til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af personoplysninger. Det vil sige at du som arbejdsgiver er dataansvarlig og derfor har de forpligtelser som følger med dette.

Hvem er databehandler?

En databehandler er en fysisk eller juridisk person, offentlig myndighed eller et andet organ, der behandler personoplysninger på den dataansvarliges vegne og efter instruks fra den dataansvarlige. Den dataansvarlige har pligt til at indgå en databehandleraftale med databehandleren.

Almindelige personoplysninger er: • Navn • Adresse • Fødselsdato • E-mail • Økonomi • Sociale problemer • Stilling • Kundeforhold • Ansøgning • CV • Uddannelse

Hvad betyder det for min virksomhed?

Hvis din virksomhed har ansatte, eller på anden måde beskæftiger sig med personoplysninger, skal du sikre dig, at du efterlever de nye regler. Det betyder, at I som virksomhed er forpligtet til at behandle personoplysninger lovligt, rimeligt og gennemsigtigt.

Følsomme personoplysninger er: • Race • Etnisk oprindelse • Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning • Fagforeningsmæssig tilhørsforhold

Dette betyder f.eks., at jeres medarbejder har ret til at vide, hvilke oplysninger I har liggende, og hvad I bruger dem til. Der er selvfølgelig oplysninger, I skal have, f.eks. i forbindelse med et ansættelsesforhold, men I må kun opbevare nødvendige oplysninger.

ORORDNINGEN T? I skal vide, hvor I har jeres persondata opbevaret, og hvem der har adgang til dem, og kunne forklare/dokumentere dette, hvis I får besøg af Datatilsynet.

Af Anne Fahlmann Jensen

Tiden nærmer sig for, at de nye krav træder i kraft, og det er derfor vigtigt, at I allerede nu begynder at forberede jer, og gennemgår hvad I har liggende og hvorfor.

Løn- og HR-rådgiver Tlf.: 6340 7262

Hvis du vil vide mere, så hold øje med vores arrangementer på www.centrovice.dk, hvor vi meget snart inviterer til et informationsmøde om persondataforordningen.

Du er som altid også velkommen til at kontakte os i HR/Løn for at få råd og vejledning.

„

Det betyder, at I som virksomhed er forpligtet til at behandle personoplysninger lovligt, rimeligt og gennemsigtigt.

NR 3 • NOVEMBER 2017

19

NYE SATSER FOR BARSELSREFUSION VED BARSEL.DK Fra 1. oktober 2017 er der kommet nye satser, så du kan få maksimalt 185,79 kr. i refusion, når din medarbejder er på barsel.

Beløbet er fordelt således, så 114,73 kr. udbetales til dig som almindelig barselsrefusion kort tid efter, at anmodningen om refusionen er modtaget ved Udbetaling Danmark.

Resterende op til 185,79 kr. udbetales til dig fra Udbetaling Danmark kvartalsvis bagud og ultimo måneden efter kvartalets afslutning. Det vil sige f.eks. fædreorlov holdt i oktober 2017 bliver refunderet ultimo januar 2018. Din egenbetaling er altid arbejdsmarkedsbidraget på 8%.

Ved en timeløn på 150 kr. udgør din egenbetaling 12 kr. i timen, dvs. arbejdsmarkedsbidraget på 8%. Du får til gengæld refunderet udgiften til feriepenge. Ved en timeløn på mindst 179,51 kr. får man den maksimale refusion.

Du kan få refusion fra Barsel.dk i følgende perioder: • • • •

4 uger før forventet fødsel til moderen 2 uger efter fødsel til moderen 2 uger efter fødsel til faderen 25 uger efter fødslen til moderen eller faderen (kan deles)

Timeløn

150,00 kr.

Alt ovenstående gælder kun, hvis man ikke har en overenskomst eller har en overenskomst, hvor der ikke er en særlig barselsordning.

Timeløn efter 8% AM-bidrag

138,00 kr.

Læs mere på Barsel.dk.

Feriepenge 12,5%

17,25 kr.

Refusionsberettiget timeløn

155,25 kr.

Eksempel

Barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark -114,73 kr.

Rest som udbetales fra Barsel.dk

40,52 kr.

Af Lisbeth Skovbjerg Madsen Løn- og HR-rådgiver Tlf.:6340 7228

20

Nye regler for registrering af reelle ejere i selskaber Senest 1. december 2017 skal virksomheder registrere oplysninger om deres reelle ejere. Manglende registrering kan resultere i bøder.

Virksomhedens reelle ejere er de fysiske personer, der direkte eller indirekte (gennem andre selskaber) har kontrol over virksomheden.

Personer, der råder over mere end 25 % af anpartskapitalen eller stemmerne, enten direkte eller gennem deres holdingselskab(er), skal registreres som reelle ejere af virksomheden.

Man kan også udøve indirekte kontrol på andre måder. Det kan være via rettigheder i vedtægterne, en ejeraftale eller ved pantsætning af anparterne, og kan f.eks. være retten til at udpege ledelsesmedlemmer, godkende årsrapporten, udøve veto eller lignende.

Undlader man at registrere selskabets reelle ejere, kan man risikere at modtage dagbøder, indtil korrekt registrering er opnået.

Baggrunden for de nye regler Før reglernes ikrafttræden var danske selskaber alene forpligtede til at registrere deres formelle ejere, også hvis dette var andre juridiske enheder i form af ApS’er, IVS’er og andre selskaber.

Af Marianne Riber Rasmussen Seniorkonsulent Tlf.: 2014 2283

Med den nye ordning med registrering af de reelle ejere, bliver den endelige fysiske person registreret.

Formålet med den nye registrering er at skabe øget gennemsigtighed omkring danske virksomheders reelle ejerstruktur med henblik på at sikre, at virksomhederne ikke benyttes til skattesvig og anden økonomisk kriminalitet – herunder hvidvask. Reglerne er således et led i implementeringen af skattelypakken og hvidvaskdirektiv.

Vi hjælper dig Centrovice kan hjælpe med registrering af de reelle ejere af selskabet. Du skal blot henvende dig til din daglige kontaktperson i økonomiafdelingen.

NR 3 • NOVEMBER 2017

21

ELEVER - GULER For at øge incitamentet til uddanne flere elever til faglært arbejdskraft har regeringen indført to midlertidige bonusordninger – en praktikbonus og en fordelsbonus - samt lavet en ny opkrævningsform til AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).

Ny opkrævningsform til AUB Opkrævningen til AUB bliver ændret, så det fremover er afhængigt af, om du uddanner et tilstrækkeligt antal elever i din virksomhed.

For hver helårselev der mangler at blive uddannet, vil du blive opkrævet 27.000 kr. Betalingen opkræves første gang i 2019 på baggrund af antal elever i 2018.

Elever der ikke er ansat hele året indgår forholdsmæssigt i beregningen af den nye opkrævning. EGU- og IGU-elever tæller ikke med i beregningen af hvor mange elever, der er i din virksomhed.

Din virksomhed vil i april 2018 modtage et informationsbrev fra AUB om den forventede betaling for 2018, samt hvor mange elever din virksomhed skal have for at leve op til uddannelsesmålet.

Hvis man kan dokumentere, at man forgæves har søgt efter elever, kan man blive fritaget for betaling af merbidrag.

Der stilles dog særlige krav til dokumentationen.

Samtidig med ændringen af opkrævningen til AUB vil lønrefusion under skoleophold blive forhøjet med 7,4% fra 2017.

22

Praktikbonus Dette er en bonus til arbejdsgivere, der øger antallet af elever i 2017 i forhold til deres gennemsnitlige elevtal de sidste 3 år.

Der tages udgangspunkt i en praktikårselev, som er en elev, der har været ansat på fuld tid fra 1. januar til 31. december. AUB har registreret det antal dage, en elev har været ansat ud fra uddannelsesaftalerne inkl. skoleophold.

Hvis eleven kun har været ansat en del af året, vil bonussen blive beregnet forholdsmæssigt.

Korte uddannelsesaftaler indgår i beregningen, hvorimod delaftaler ikke indgår (delaftaler er uden skoleophold).

Det får virksomheden i praktikbonus Der udbetales op til 15.000 kr. pr. ekstra praktikårselev. På finansloven er der dog fastsat en maksimal pulje til bonusordningen. Ved overskridelse af puljen vil der derfor ske en forholdsmæssig reduktion af bonussen.

AUB opgør midt i 2018, om en virksomhed er berettiget til praktikbonus og udbetaler herefter beløbet automatisk til virksomhedens NemKonto. Du skal altså ikke selv gøre noget for at få bonussen udbetalt.

Fordelsbonus Dette er en bonus, der udbetales til virksomheder, der ansætter elever inden for fag, hvor arbejdsgiverne i fremtiden forventer en øget efterspørgsel på arbejdskraft og deraf mangel på faglærte.

De udvalgte uddannelser er fundet efter ønske fra arbejdsgivernes bran-

cheorganisationer og de faglige udvalg ud fra en række kriterier: efter afsluttet grundforløb II er 90% af eleverne i praktik hos en virksomhed + omfanget af elever i skolepraktik er ikke over 15% på uddannelsen.

Korte uddannelsesaftaler indgår i opgørelsen af fordelbonus. Delaftaler indgår ikke.

Det får virksomheden i fordelsbonus Der udbetales op til 5.000 kr. i fordelsbonus pr. praktikårselev. På finansloven er der dog også her fastsat en maksimal pulje til bonusordningen. Ved overskridelse af puljen, vil der altså ske en forholdsmæssig reduktion af bonussen.

Man er ikke garanteret en bonus, selvom om virksomheden har ansat elever, der på nuværende tidspunkt går på en fordelsuddannelse. Først når året er omme, bliver det endelig opgjort, hvilke uddannelser der giver status som fordelsuddannelser.

Efterfølgende vil AUB beregne, om virksomheden har ret til bonus og bonussens størrelse. Bonussen udbetales herefter automatisk til virksomhedens NemKonto, så du skal som arbejdsgiver ikke gøre noget.

Her er et udpluk af de fordelsuddannelser, der pt. er udpeget: • Landbrugsuddannelsen • Smed • Træfagenes byggeuddannelse • Vejgodstransportuddannelsen • Entreprenør- og landbrugsmaskiner • Lastvognsmekaniker Du kan se den fulde liste her.

ROD OG PISK

VIL DU VIDE MERE? I november 2017 udsender AUB en pjece om de nye ordninger.

Af Lisbeth Frederiksen

Du er også velkommen til at kontakte Løn- og HR-afdelingen, hvis du har spørgsmål til praktik-, fordelsbonus eller den nye opkrævningsform til AUB.

Løn- og HR-rådgiver Tlf.: 6340 7258

NR 3 • NOVEMBER 2017

23

Vi holder dig opdateret...

Vil du have spændende nyheder om økonomi, HR og jura direkte i din indbakke? Så hop ind på Centrovices hjemmeside og tilmeld dig vores gratis nyhedsbreve.

ErhvervsNyt

ErhvervsNyt udsendes hver torsdag og opsamler artikler og arrangementer fra www.centrovice.dk med relevans for små og store erhvervsvirksomheder. Få dem serveret samlet direkte i din indbakke.

HR-Nyt

HR-Nyt er til dig, der har ansatte. Løn- og HR-rådgiverne stiller skarpt på personalejura, løn, feriepenge og refusioner. Udsendes efter behov.

Tilmeld dig i dag

Tilmeld dig Centrovices nyhedsbreve på www.centrovice.dk

Vidste du?

Centrovice tilbyder specialiseret rådgivning til alle typer af erhvervsvirksomheder. Vi har stærke kompetencer inden for bl.a. økonomi, regnskab og revision, HR og løn samt ejendomme og jura. Og vi klarer administrative opgaver for dig, og letter dermed din hverdag. Se mere om vores virksomhed og hvordan, vi skaber værdi for dig på www.centrovice.dk

Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg

www.centrovice.dk