GF_02_2011

Page 1

GrovfoderNyt nr. 02 2. februar 2011 Indhold • •

Bedriften lige nu. Økonomi i nedfældning af rågylle kontra syrebehandlet i gylle i slætgræs.

Bedriften lige nu Vandplaner og dermed ”Grøn Vækst” spøger rundt omkring. Alle bør snarest gå deres ejendom igennem for at få afklaret hvordan disse tiltag påvirker. Din planteavls/grovfoder eller miljøkonsulent er klar til at hjælpe dig. Vi får ind i mellem spørgsmål om kemikalier. For eksempel om nye godkendelser også gælder for allerede indkøbte midler. Som udgangspunkt er det altid gældende

etikettetekst der skal følges. Der kan dog være undtagelser, så tjek altid Middeldatabasen og Videncentrets liste over nye godkendelser og eventuelle forbudte midler. Den kan findes på www.lr.dk. I det hele taget: Brug vinterpausen til af ryddet op i kemikalierummet – når foråret kommer, bliver der ikke tid!

Økonomi i nedfældning af rågylle kontra syrebehandlet i gylle i slætgræs. Som omtalt i sidste nummer af Grovfodernyt er der krav om nedfældning eller syretilsætning til slangeudlagt gylle i slætgræs. Der kom også en del bemærkninger for og imod de forskellige udbringningsmetoder. Det kan umiddelbart være svært at gennemskue om den ene eller anden metode er den bedste. Videncenter for Landbrug har derfor prøvet at beregne konsekvenserne. Læg især mærke til de opstillede forudsætninger. Der kan være stor forskel på disse forudsætninger og dem der gælder på den konkrete ejendom.

Forudsætningerne er som følger: Der forudsættes faste kørespor. Der sammenlignes derfor 12 m nedfældning af rågylle med 24 m slangeudlægning af forsuret gylle. Gylle udbringes 2 gange á 30 ton, og udgangspunktet er et udbytteniveau på

-1-

9.500 FE pr. år ved nedfældning. Kvalitet er ikke påvirket af udbringningsmetode, ligesom udbyttet ikke er påvirket af gødningsvirkning. Udbytteforskelle er derfor bestemt af udbringsmetode. Nedfældning på ex. 8 meter vil give et endnu større udbyttetab end forudsat i nedenstående beregninger. Køreskader forårsaget af gyllevognens hjul anslås at udgøre op til 30 % i hjulsporene. Ved 12 m kørespor udgør sporene ca. 12,5 % af arealet, i 24 m kørespor ca. 6,3 %. Det betyder, at køreskaden ved 12 m kan være op til ca. 350 FE pr. ha, svarende til knap 4 % af udbyttet. Ved 24 m er det ca. 175 FE pr. ha svarende til ca. 2 % af udbyttet.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
GF_02_2011 by Centrovice - Issuu