GF_03_2011

GrovfoderNyt nr. 03 25. marts 2011 Indhold • • • • •

Bedriften lige nu!

Nye forsøgsresultater i græs.

Omsåning/reparation af kløvergræs.

Kvælstoftildelingen i græsmarker til slæt.

Etablering af græs og lucerne i foråret.

Bedriften lige nu Foråret er ved at være der, vi ved fra kalenderen, men naturen begynder også at røre på sig: Fuglesang, lysere morgener, vintergækker og erantis under hækkene.

Inden længe begynder der en yderligere travlhed på kvægbedrifterne. Vi skal have startet græsmarkerne op efter vinteren, der skal eventuelt etableres nye lucerneudlæg eller forårsudlægges kløvergræsmarker eller

vurderes om ældre marker har klaret vinteren med en tilstrækkelig plantebestand. Nogle marker er ramt af sneskimmel, de bør strigles forsigtigt – det var der god succes med sidste år. Pas på med ikke at gå for dybt i, kløveren er noget følsom overfor den slags i foråret.

Nye forsøgsresultater i græs På Fyn og øerne er der relativt få køer på græs for alvor, dvs. at langt hovedparten af køernes græsforsyning sker i form af slætgræs. Dette ved de fleste, blot nævnt for at forklare, hvorfor

-1-

dette nummer af Grovfodernyt kun bringer de nyeste forsøgsresultater med slætgræs og ikke med afgræsningsgræs.

Forsøgsresultaterne kan sammenfattes således: 1. Der skal altid kløver i græsblandingerne. Selv hvor der tilføres store mængder kvælstof er det økonomiske resultat bedst med kløver i blandingen.

6. Slætstrategien er undersøgt i blanding 45: Der skal tages mindst 5 slæt for at sikre et fornuftigt højt energiindhold. Når slætantallet øges, forøges ligeledes proteinindhold, fordøjelighed af FK NDF og FK organisk stof, samt energiindholdet.

2. Hvor hvidkløver er den dominerende art, fx i blanding 46 er der respons for op til 450-500 kg N også i andet brugsår.

7. Fem slæt er også en metode til at sikre at andelen af rødkløver i blanding 45 ikke bliver for stor i forhold til græs.

3. I hvidkløver/rødkløverblandinger, som fx blanding 45, falder det økonomisk optimale kvælstof niveau fra 450 til 160 kg N mellem første og andet brugsår.

8. Blandinger med meget rødkløver har nærmest ingen kvælstofrespons i andet brugsår.

9. Rødkløver kan blive meget dominerende når kvælstoftildelingen falder.

4. Tildeles der mere end ca. 250 kg N falder ensilagens råproteinandel fordi kløverandelen falder.

10. Rødkløver er mere robust end hvidkløver sammen med rajsvingel under uvandede forhold.

5. Hvis andelen af rødkløver øges i forhold til hvidkløver falder ensilagens energiindhold, fordi fordøjeligheden af NDF og det organiske stof forringes.

Konklusion: 1. En slætstrategi med mindst fem slæt er den rigtige i rødkløverbaserede græsmarkssystemer.

2. Tildeling af kvælstof i andet brugsår skal begrænses til en eller to gange tidligt i sæsonen og som tidligere resultater har vist, så vil tildeling af kvælstof til græsmarker efter 1. August ikke give nogen respons, uanset brugsår.

3. Hold rødkløveren nede på en passende andel ved en offensiv slætstrategi.

Kvælstoftildelingen i græsmarker til slæt Kvælstoftildelingen i slætgræsmarker, fx blanding 45 med rødkløver, bør indrettes efter antallet af slæt og brugsår:

Efter 1/5 skal gylle nedfældes eller tilsættes syre i et af myndighederne godkendt udbringnings, - eller staldsystem.

I første brugsår bør der tilføres ca. 250 kg N med en fordeling der kunne se således ud i procent: 40-3520-10. Dvs. ca. 90 kg N tidligt i foråret, 80 kg N efter 1. slæt, 50 kg N efter 2. slæt. 30 kg N efter 3. slæt.

Gødskning efter 4. slæt giver ingen N-respons hvis kløverandelen i blandingen er oppe i nærheden af de 40 pct.

Nedfældning af gylle i det tidlige forår tåler kløveren ikke særligt godt, især rødkløver er følsom. I blanding 45 øges afstanden mellem rødkløverplanterne væsentligt mellem to brugsår som følge af to på hinanden følgende nedfældninger i 1. brugsår.

Nedfældning øger kløvergræs´ temperatur som følge at, ødelæggelserne af planterødder mv. øger respirationen. Når planterne skal regenerere, taber de tørstof og dermed udbytte, hvilket også kan aflæses i forsøgene. Slangeudlægning af forsuret gylle må derfor, til en hver tid foretrækkes. (Se sidste nummer af Grovfodernyt)

I 2. brugsår vil det, ifølge forsøgene, kunne betale sig at tilføre ca. 150 kg N i alt fordelt på ca. 100 kg N i det tidlige forår og 50 kg N efter 1. slæt.

Tildelingen af kvælstof skal ske så snart det kan lade sig gøre at køre i græsmarkerne efter at væksten er startet og uden at lave spor. Det betyder at en handelsgødningstildeling ofte er det mest hensigtsmæssige. En gødning med svovl bør foretrækkes. Er det ikke muligt at undgå gylle må den frem til 1/5 udkøres med slæbeslanger i 2011.

-2-

Konklusion: 1. Sørg for at holde en høj kløverandel i blandingerne, dvs. lad være med at gøde dem væk – brug kvælstoffet andre steder.

2. Nedfældning i kløvergræs skal undgås – og kan det ikke lade sig gøre så undlad i det mindste nedfældning i det tidlige forår.

Omsåning/reparation af kløvergræs.

Det er nu beslutningen om reparation eller omsåning af kløvergræsmarkerne skal ske. I nogle tilfælde er beslutningen let. Det er i grænsetilfældene at usikkerheden sætter ind. Er der ingen kløverplanter tilbage, skal der sås om. Isåning af kløverfrø med såmaskine eller strigle er ofte nytteløs. Er der en plantebestand på over 25 planter pr. løbende meter, er der intet behov for omsåning, og marken gødes snarest, så der kan komme gang i væksten.

Ligger tallet under 25 planter pr. løbende meter kan en isåning/istrigling med 10 kg udsæd, af den blanding der allerede er sået i marken, komme på tale. Marker med store områder uden planter såes om! Selvom en omsåning er en bekostelig affære, bør der ikke være nogen vaklen, hvis markerne er tynde og/eller uden kløver. Resultatet af et dårligt udbytte og kvalitet i tynde marker er endnu mere bekosteligt.

Etablering af græs og lucerne i foråret.

Græs: Lad det være slået fast med det samme: Det vil normalt være det sikreste at etablere kløvergræs om eftersommeren på uvandet jord. Men i nogle tilfælde er der ikke nogen vej udenom en forårsetablering: Kløvergræs kan etableres i renbestand i foråret så snart jorden er tjenlig og inden fugtigheden er forsvundet. På uvandet jord kan den slags være noget risikabel, da fremspiringsprocent og hastighed i tør jord kan medføre meget tynde marker, hvor ukrudt kan blive meget dominerende. Lykkedes projektet derimod, kan der blive en meget fin plantebestand med meget lidt eller ingen stængeldannelse i 1. brugsår.

Der sås i et fast såbed omkring 1. april. Er såbedet blevet for løst, bør der tromles inden såning.

Såningen skal foregå i adstadigt tempo og ikke i over 1,5 cm,s dybde. Sås der dybere, kommer kløveren stort set ikke! Jfr. de overstående artikler er det en katastrofe fodringsmæssigt.

Alle blandinger af kløvergræs kan etableres på denne måde. Udsædsmængden i blandinger med rajsvingel bør ligge mellem 28-30 kg/ha for at kompensere for de tungere frø. Blandinger med alm. rajgræs bør ligge mellem 25-26 kg/ha. I nogle tilfælde kan en ukrudtsbekæmpelse komme på tale, men ofte vil det ikke være nødvendigt. Det mest kløverskånsomme middel: Fighter 480 har Off-

labelgodkendelse til kløvergræs i renbestand. Skal der sprøjtes, kan der benyttes 0,8 l Fighter 480 + 0,5 l Renol pr ha. engang i april/maj når der er god temperatur og vækst.

Man bør tilføre 40-50 kg N i såbedet for at hjælpe udlægget i gang. Senere kan en mængde på ca.

50 kg N yderligere tilføres, således at der er tilført 100 kg N til det, skal blive til 1. slæt. Første slæt i forårsudlagt græs kommer normalt noget senere end i efterårsudlagt græs. I mange tilfælde først omkring d. 1-15/6.

Lucerne: Udlæg af lucerne sker bedst i foråret. Vi har set for mange dårligt etablerede marker i efteråret. Lucerne kan udsås alene eller i blanding med græs. Udgør græs mindst 25 pct. af frøblandingen tildeles marken en kvælstofkvote som i 2011 er 53 kg N/ha. Lucerne lykkedes bedst i en eller anden form for dæksæd.

Nogle lægger lucerne ud i vårsæd. Denne metode giver ikke den store lucerneavl i udlægsåret, med mindre dæksæden høstes som grønbyg eller helsæd. I våde år kan lucerneudlægget vokse dæksæden ”over hovedet”, og så er en grønbyg/ helsædshøst uundgåelig.

Det er også muligt at lægge lucerne ud i ærter, hvor ærterne mest tjener som fyld, for ikke at ukrudt, som især ”melder” skal blive for dominerende inden 1. slæt. I tørre år kan ærterne blive for modne inden 1. slæt – det er en klar ulempe ved udlæg i ærter.

-3-

Til gengæld er der allerede i 1. brugsår to gode lucerneslæt ved denne udlægsmetode.

Lucerne leveres podet med rhizobiumbakterier.

Der skal derfor ikke tænkes på om jorden er klar til knolddannelse. Udsædsmængden af ren lucerne bør ligge på ca. 25 -28 kg pr ha. Sådybden omkring 2-2,5 cm. I blandinger nedsættes lucernemængden til 18-20 kg og der suppleres med engsvingel, eller timothe og evt. hvidkløver. De fleste lerjordsmarker

er så uensartede at en græsblanding ofte er den bedste løsning, fordi der vil være områder, hvor lucernen vil stå tyndt, mens græsset så kan trives.

Sådanne arealer kunne være vandlidende områder.

Da lucerne ikke tåler for meget trafik, bør der udlægges på store, regulære marker så det hele ikke ender i foragre. Fodringsmæssigt er lucerne en såkaldt apotekervare som bidrager med protein og struktur i rationen. Foderværdien er sjældent under 1,35 kgTS/FE.

Med venlig hilsen Kvæg og grovfoder.

-4-