GrovfoderNyt nr. 06 27. april 2011 Indhold • • •
Bedriften lige nu Slætprognosen Ukrudt i majs
Bedriften lige nu Så kom der gang i majssåningen og vurderingen er, at op i nærheden af 70 pct. af majsarealet er sået når dette skrives. Snart skal den første ukrudtbekæmpelse gennemføres. Græsmarkerne trives i varmen, men skal snart have noget vand for at give fuld
valuta for den tilførte gødning. Vi ser, at især gamle marker og marker med alm. rajgræs stå og mangle vand.
Slætprognosen Brug slætprognosen når slættidspunktet for kløvergræs skal bestemmes. Ved at følge slætprognosen er der en større sandsynlighed for, at slætgræsset får den kvalitet, som du og din fodringsrådgiver har bestemt det skal have for at fungere i den foderplan, der er lagt
for den kommende sæson. Afviger kvaliteten for meget kan du være nødt til at ændre for meget på din fodring, hvilket kan koste mange penge i tilskudsfoder eller halm. Nedenfor er prognosen beskrevet:
• • • •
En repræsentativ prøve klippes i de græsmarker der skal indgå i prognosen for slæt. Prøven køles ned (IKKE FRYSER) og sendes til NIR-analyse. Resultatet foreligger ca. 2-3 dage senere. Prøvens resultat for kg TS/FE, sukker og protein indhold samt prøvedato indlægges i ”Slætprognosen”. • Der bliver beregnet en udviklingskurve som kan bruges til at bestemme hvornår slætdatoen skal være, ud fra de kvalitetskriterier du har opstillet. • Prognosen tager hensyn til aktuelle klimadata for lokaliteten før prøvedato, samt bruger lokalitetens klimanormaler fra DMI.
I praksis har prognosen vist sig som et anvendeligt værktøj, der rammer nogenlunde præcist. Den største usikkerhedsfaktor er naturligvis prøvenøjagtigheden. Hvis prøven ikke afspejler de græsmarker, man har på en bedrift, er prognosen ikke brugbar. Fx kan det ikke nytte at basere sin slætstrategi på
-1-
én prøve i en mark med første års blanding 45, hvis man har fem marker med forskellige blandinger og forskellige brugsår. Desuden skal afklipningen være præcis i normal stubhøjde og prøven skal bestå af mindst 10 delprøver jævnt fordelt i marken.
-2-
Ukrudt i majs. 2010 var år to efter forbuddet mod anvendelse af terbutylazinholdige midler. Generelt gik sprøjtningerne bedre end i 2009, især fordi der blev doseret noget op på Callisto. Rådet om at komme på ukrudtet så snart det har fået maksimalt to løvblade er blevet taget alvorligt. Til denne sæson er Catch blevet godkendt til brug i majs med max. 0,4 l/ha pr. år. Dette middel vil sætte især Starane 180/Tomahawk/Lodin under pres fordi Catch har en bredere pileurteffekt. Især er Catch´ effekt på vejpileurt bedre end de gamle løsninger. 1. Sprøjt første gang inden ukrudtet har mere end 1-2 løvblade, dvs. helt småt ukrudt. Græsser er normalt kun fremme med et enkelt blad. 2. Sprøjt anden gang, når et nyt hold ukrudt er spiret frem med højst 1-2 løvblade. Græsser vil
da have 2-3 blade. Hvis der er kvik, vil de nye kvikskud ofte have nået at få 3-4 blade, som er nødvendig for at opnå god effekt af MaisTer. 3. Vurder nøje behovet for en tredje sprøjtning mod sent spirende ukrudtsarter som hanespore, grøn skærmaks og sort natskygge eller mod rodukrudt. 4. hvis effekten på nogle ukrudtstarter er for svag i 1. sprøjtning, skal der følges op i 2. sprøjtning ved at øge dosis af det middel der har effekt overfor disse arter. 5. I marker med megen Skærmaks og hanespore kan varmt vejr i starten af vækstsæsonen medføre at MaisTer skal med i første sprøjtning.
Inden majsens fremspiring kan tidligt fremspiret ukrudt og ukrudt, som har overlevet tilberedningen af såbed, sprøjtes bort med glyphosat. Sprøjtningen skal være gennemført, inden de første majsspirer bryder gennem jordoverfladen.
1. Middelvalg Callisto er et relativt bredtvirkende middel mod tokimbladet ukrudt. Desværre har det vist sig at have svagheder i de doseringer der burde være tilstrækkelige: 0,5 l/ha har ikke, efter vores mening kunne bekæmpe selv småt tokimbladet ukrudt tilstrækkeligt. Øges dosis til 0,75 l/ha, begynder effekten at være tilfredsstillende, prisen for sprøjtningen stiger jo så tilsvarende. I det hele taget kan Callisto ikke stå alene under ret mange forhold, men omvendt det bedste middel vi har mod ærenpris. 2. Catch blev godkendt til majs i denne vinter, (se omtalen i Grovfodernyt nr.: 1 2011). Effekten på ukrudtet er klart bedre i løsninger hvor Catch er med, end de øvrige kombinationer af ukrudtsmidler. Prisen bliver også attraktiv fordi det ikke vil være nødvendigt at have Starane 180 og Fighter 480 med i første sprøjtning, hvis storkenæb-bestanden er moderat. Catch har god effekt på snerlepileurt og selv store bestande af ærenpris er godt bekæmpet med en kombination af Catch og Callisto i første sprøjtning. Der opnås en langt bedre ukrudtseffekt med samme behandlingsindex og pris som to gange 0,5 l Callisto. Catch har også god effekt på vejpileurter, hvor 0,20 l Catch giver en nogenlunde tilstrækkelig effekt på kimplanter og op til 2 blivende blade.
-3-
3. I marker med store bestande af storkenæb er Fighter 480 det bedste valg. Effekten på storkenæb er meget afhængig af temperaturen, og der ses ind imellem kiksere selv med høje doseringer. I mange tilfælde kan Fighter 480 lægges ind i 2. sprøjtning. 4. MaisTer er det eneste middel med effekt mod græsukrudt. Da der er græsukrudt i stort set alle marker, skal MaisTer med i enhver strategi. MaisTer er egnet til 2. og/eller 3. Sprøjtning, fordi det kan være en fordel af græsukrudtet har fået 3-4 blade inden sprøjtning. MaisTer er ikke udelukkende et græsmiddel, men har god effekt på en lang række andre tokimbladede arter. 5. På arealer med let bekæmpelige arter som fuglegræs, kamille, pileurter, korsblomstret ukrudt og hanekro kan en løsning med Harmony SX + Catch være en prismæssigt attraktiv løsning. Der vil være totalt utilstrækkelig effekt mod udbredte arter som græsser, natskygge, ærenpris og stedmoder. Det er nok ikke mange marker hvor denne løsning skal foretrækkes.
MaisTer er påkrævet
Bekæmpelse af rodukrudt: Agertidsel og gråbynke: Callisto har god effekt mod både agertidsel og gråbynke. Skuddene skal være godt fremme på sprøjtetidspunktet, dog må bynkerne ikke blive for store. Benyt en 3-delt sprøjtning med 0,35-0,5 l Callisto pr. ha hver gang, der er nye skud tilstrækkeligt fremme. I første sprøjtning skal der dog primært tages hensyn til størrelsen af det øvrige ukrudt. Hæv dosis i anden sprøjtning, hvis gråbynkerne er blevet rigeligt store. Callisto kan anvendes uanset majsens størrelse. På små agertidselplanter kan 0,4 l Catch være en effektiv løsning, her er det især hormondelen i Catch der gør arbejdet. Husk at der kun må bruges 0,4 l Catch pr. ha pr år. Andet rodukrudt: MaisTer er meget effektiv mod kærgaltetand, agermynte og agersvinemælk. Mod agersnerle vil der være omkring 90 pct. effekt ved 100-150 g pr. hektar. Følfod er set nedvisnet med MaisTer, men den skal formentlig nedvisnes to år i træk før der er tilstrækkelig langtidseffekt. Mod rodukrudt anbefaler vi generelt en skæv fordeling af MaisTer-dosen, så den største mængde anvendes ved anden sprøjtning. Erfaringer fra praksis viser, at MaisTer svider de overjordiske skud af agerpadderok, men langtidseffekten er mere begrænset. Bekæmpelse flere år i træk vil reducere bestanden. Forsøg med bekæmpelse af vandpileurt peger på Harmony SX som det middel, der giver mest stabil effekt. MaisTer, Callisto og Starane 180 (Tomahawk/Lodin) har også
vist god effekt, men den har været mere varierende. Det er vigtigt, at planterne er fremme med 4-6 blade, før der sprøjtes. Callisto har god effekt mod spildkartofler. Generelt skal rodukrudtsproblemer løses med glyphosatløsninger efter høst. De nye regler for anvendelse af glyphosat om efteråret vil dog give nogle udfordringer. Da glyphosat ikke må bruges før efter 1/10 når der skal sås vårsæd i en mark, skal der lægges en mere langsigtet strategi, der sikrer at sprøjtningerne kan laves indenfor lovgivningens rammer. Der kan fx blive tale om at lave disse sprøjtninger inden høst eller mellem to vintersædsafgrøder. Udlæg af græs. En efterafgrøde af rajgræs bør sås inden midten af juni. Sprøjtning mod ukrudt skal planlægges, så rajgræsset kan sås 10-14 dage efter behandling med MaisTer, mens der efter anvendelse af midler mod tokimbladet ukrudt bør være en afstand på en uge. Udlæg af rødsvingel, der sås midt i maj, udelukker brug af MaisTer. Midler mod tokimbladet ukrudt kan dog anvendes. Se i øvrigt omtalen i Grovfodernyt nr. 4. Resistens. Heldigvis er der stor forskel på virkemekanismerne i de midler der anvendes i majs. Desuden er det ikke i ret mange marker, hvor der kun er behov for at anvende et middel. Der bør udvises forsigtighed med at anvende MaisTer og Harmony SX for ensidigt, idet disse midler begge er SU-midler.
-4-
Med baggrund i det ovenstående anbefaler vi følgende løsninger til ukrudtsbekæmpelse i majs i 2011:
Almindelig ukrudtsbestand + få kvik, rapgræs og flyvehavre: 1. spr.: (0,65 l Callisto + 0,20 Catch )/ha 2. spr.: (50- 75 gr. MaisTer + 0,20 l Catch + 0,67-1,00 l MaisOil)/ha
Almindelig ukrudtsbestand + mange storkenæb og hejrenæb, ingen græsukrudt: 1. spr.: (0,65 l Callisto + 0,5 l Fighter 480 + 0,8 l 33E-olie)/ha 2. Spr.: (50 gr. MaisTer + 0,20 l Catch + 0,67 l MaisOil)/ha
Alm. Ukrudtsbestand + kvik, enårig rapgræs, grøn skærmaks og hanespore: 1. spr.: (0,65 l Callisto + 0,20 l Catch + 50 gr. Maister+ 0,67 l MaisOil)/ha 2. spr.: (75 gr. MaisTer + 0,20 l Catch + 1,00 l MaisOil)/ha
Almindelig ukrudtsbestand, kun letbekæmpelige arter: 2 x (0,50 l Callisto + 5,6 gr. Harmony SX )/ha
Sort natskygge: Alle sprøjteprogrammer kan følges op med 0,5 l Callisto/ha i en 3. sprøjtning, hvis der er forekomst af sort natskygge. Generelle bemærkninger til sprøjteforslagene: Callisto er ikke taget med i 2. Sprøjtningerne med undtagelse af nogle specielle sprøjtninger bl.a. mod rodukrudt. Det skyldes at vores erfaringer med midlet har været at det er svagt på ukrudt, der er blevet for stort. Fighterdoseringen mod storkenæb må heller ikke komme ret meget under 0,5 l/ha – vi har simpelthen set for mange kiksere. Olietildelingen
til MaisTer kan øges ud over hvad der er leveret i sampakken, det kan nogle gange øge effekten. En helt almindelig Super Olie kan bruges. Ukrudt i majs med græs: Callisto er overvejende et bladmiddel, og har ikke effekt mod rajgræs og rødsvingel. Som sikkerhed for, at der ikke sker påvirkning under spiringen af rajgræs, bør der gå en uge mellem sprøjtning med Callisto og såning af rajgræsudlæg. Catch kan også anvendes uden hensyn til udlæg af rødsvingel og rajgræs.
-5-
Dette leder frem til at følgende løsninger vil kunne bruges i majs med udlæg af græs: 1. spr.: (0,65 l Callisto + 0,20 l Catch)/ha 2. spr.: (0,65 l Callisto + 0,20 l Catch )/ha (0,50 l Fighter 480 kan bruges i stedet for Catch ved forekomst af storkenæb, der bruges 0,5 l Renol når der sprøjtes med Fighter 480)
Udlæg af rajgræs: Samme middelvalg som majs uden udlæg, se dog kommentarerne i feltet!!! 1. spr.: (0,65 l Callisto + 0,20 l Catch )/ha (0,50 l Fighter 480 kan bruges I stedet for Catch ved forekomst af storkenæb, der bruges 0,5 l Renol når der sprøjtes med Fighter 480) 2. spr.: (50 gr. MaisTer + 0,20 l Catch + 0,67 l MaisOil)/ha (Herefter kan rajgræsset sås ca. 14 dage efter)
Vælges rødsvingel som efterafgrøde i majs, vil det give færre frihedsgrader i bekæmpelsen af ukrudtet, alene dette forhold kan tale for at satse på rajgræs!
Med venlig hilsen Kvæg og Grovfoder
-6-
Kommende arrangementer:
Græsmarksmøde
PK-møde
Kom til et spændende møde hos Søfælde I/S, hvor der bliver sat fokus på høst og ensilering af græs.
Kvægnøgle og regnskabsresultater 2010
Tirsdag den 10. maj 2011 kl. 19.30
Mandag den 9. maj 2011 kl. 10.00
Program: • Mødet starter præcis med velkomst kl. 19.30 • Præsentation og analyse af Kvægnøgleresultater v. Ulla Hansen, kvægkonsulent Fokus på sundhed og velfærd. Hvordan påvirker det produktionsresultatet. Hvad gør de bedste bedre. Hvad kendetegner Top 5 besætningerne. • Præsentation af regnskabsresultater v. Torben Aa. Sørensen, driftsøkonomikonsulent • Kåring af højdespringer 2010 • Kaffe • Hvem skaber værdierne i fremtidens danske mælkeproduktion? v. Henning Otte Hansen, seniorrådgiver, Fødevareøkonomisk Institut. Sker værditilvæksten ved landmanden eller i Arla? Er mælkeproducentens pengebinding i Arla pengene værd? Er det en god idé at sælge Arla? Er de danske mælkeproducenter kollegaer eller konkurrenter? • Afslutning
Sted: Søfælde I/S, Søfældevej 1, Krarup, 5750 Ringe Emnerne på mødet vil bl.a. være: • Græsblandinger • Fastsættelse af slættidspunkt i græs • Græskvalitet • Slætprognosen • Ensileringsteknik Der bliver også mulighed for at diskutere ukrudtsbehandling i majsmarken. Vi slutter senest kl. 12.00 med en sandwich og øl/vand. Fra Centrovice deltager både Planteavlskonsulent Hans Erik Larsen
Kvægkonsulent Ulla Hansen
Der bliver god tid til en snak med dine kollegaer efter mødet, hvor der serveres sandwich, øl og vand. Mødet henvender sig til alle med interesse for dansk mælkeproduktion.
Marken efter fyraften Årets første Marken efter fyraften kommer til at foregå på vores ny forsøgsareal, i Nr. Søby. Her kan vi, mens vi ser de forskellige sorter af vinterbyg, -hvede, - triticale og – rug, gennemgå aktuelt i marken. Som noget nyt er der også mulighed for at se vinterhavre. Endvidere vil vi kigge på et par af de anlagte forsøg. Vi mødes i Nr. Søby:
Tirsdag den 10. maj 2011 kl. 19.00 Sted: Røjlevej 4B, Nr. Søby, 5792 Årslev
-7-
Kontaktoplysninger p氓 grovfoderkonsulenterne i Centrovice:
Anders B. Christiansen dir. nr. 63 622 585 mobil 23 213 195 e-mail abc@centrovice.dk
Hans Erik Larsen dir. nr. 63 621 604 mobil 29 615 008 e-mail hel@centrovice.dk
Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 70 159 900 路 Fax 63 407 199 kontakt@centrovice.dk
www.centrovice.dk
-8-