GrovfoderNyt nr. 09 27. juni 2011 Indhold • • • • •
Bedriften lige nu Test af snittervogne 3. slæt græs Svampebekæmpelse i majs Hvornår skal majsen ensileres?
Bedriften lige nu Regnen kom endelig og satte gang i afgrøderne igen. Kornet har rettet sig, men vil ikke fuldstændig kunne kompensere for vinterskader og tørkestress. 1. og 2. slæt græs er ved at komme i hus. Udbytterne har ikke været så høje som i 2010 – der i øvrigt var et kanon græsår – men der meldes flere steder om samlede udbytter i omegnen af 6000 FE/ha. 3. slæt har mulighed for at blive af fin kvalitet, der er kommet regn nok. Ukrudtsbekæmpelsen i majs er vel overstået. Desværre har især 2. sprøjtning medført en del vækststandsninger. Mange sprøjtninger er udført på stressede planter
-1-
ved høje temperaturer og høj solintensitet. Det er vores vurdering af klimaet er årsagen til vækststandsningerne. Svampebekæmpelse i korn skal være afsluttet indenfor de næste dage. Dels nærmer sprøjtefristerne sig for svampemidlerne, dels giver det ikke mening at udskyde sprøjtningerne til senere – hvis de stadig skal have virkning. Se markerne efter for skadedyr, når der alligevel skal køres.
Test af Snittervogne.
Videnscentret gennemførte i 2010 er såkaldt Farmtest af 5 forskellige snittervogne. En Farmtest gennemføres under så realistiske forhold som muligt, så resultaterne kan relateres direkte til praktiske forhold. Grunden til at man gennemførte denne test var flere: Det meste græs i Danmark hentes hjem med hjælp af selvkørende finsnittere og aflæsservogne. Kun ca. 10 pct. af al slætgræs hentes hjem med snittervogne. Formålet var at sammenligne finsnittersystemet, som vi kender det, med bugserede snittervogne. Det var egentlig ikke formålet at finde den bedste snittervogn, det viste sig da også. at der ikke var den store forskel mellem vognene. De løste alle opgaven som forventet. De forskellige vogne har selvfølgelig deres fordele og ulemper – dem kan der læses om på: www. landbrugsinfo.dk Formålet var at finde ud af under hvilke forhold, en bugseret snittervogn var selvkørende finsnittere overlegen. Ensileringen af græsset foregik fint ved alle systemer, dog var der en tendens til at ensilagen fra snittervognene havde et lavere indhold af mælkesyre end ensilagen efter finsnitteren. Dette skyldes, at sukkeret er bedre tilgængeligt i ensilagen efter finsnitteren. Dette antyder at ensileringen foregår hurtigere og mere sikkert ved finsnitteren end efter snittervognen.
Alt dette hænger sammen med, at findeling og snitningsgraden er bedre efter finsnitteren. Snitningsgraden er simpelthen ikke så god efter snittervogne. Dette er nok et spørgsmål om at producenterne har lavet et kompromis mellem snittekvalitet og effektforbrug og dermed kapacitet. Det skal dog understreges at al ensilage lå under den kritiske pH-værdi ved alle tørstofindhold. Testen viste også at snittervogne kun er mere rentable end finsnitteren ved relativt korte afstande til græsmarkerne. Helst ikke over 2 km’s køreafstand til markerne, hver vej. Desuden skal omkostningen ved at køre med snittervogn kunne fordeles over mange FE. Konklusion. Snittervogne kan løse opgaven med at hente græs hjem der også kan ensilere. Afstanden til markerne skal være relativt kort. Der skal være mange ha at køre på og udbytterne skal være høje. Lav altid en beregning af, hvad du kan lave dit græs til set i forhold til hvad maskinstationen kan levere ydelsen til.
-2-
3. slæt græs. Ved høst af 3. slæt græs, kan det overraske, hvor hurtigt fortørringen forløber, når græsset først ligger på skår. Nogle oplever, at tørstofprocenten bliver alt for høj, netop fordi det tager kortere tid at tørre græsset ned end forventet. Den høje tørstofprocent giver større udfordringer med at opnå en tilfredsstillende ensilering, og kan betyde at mere af ensilagen må kasseres. Fortørringsprognosen: Fortørringsprognosen findes på www.Landbrugsinfo.dk og beregner, ud fra vejrdata, det optimale tidspunkt for snitning, efter at græsset er skårlagt. Man indtaster postnummer, forventet udbytte, græsblanding (med rajsvingel eller rajgræs), skårlægningstidspunkt, samt om det er lagt i bredt eller smalt skår, og om skåret vendes eller rives sammen. Ofte ses det, at græsset på denne tid af året – uden byger vel
at mærke – når den ønskede tørstofprocent i løbet af dagtimerne, hvis skårlægningen f.eks. sker klokken ti om formiddagen. Fortørringsprognosen viser også, hvornår du skal skårlægge græsset, hvis tidspunkt for snitning er lagt fast på forhånd. Slætprognosen: Slætprognosen for 3. slæt er også et vigtigt redskab. Med udgangspunkt i slættidspunkt og udbytte i det foregående slæt beregnes udviklingen i energi, protein og sukker for det efterfølgende slæt. Slætprognosen bruges til at opnå den ønskede foderværdi af græsensilagen. Ud over at fortælle hvornår foderværdien er som ønsket, så fortæller den også hvor stor udbyttet kan forventes at blive. Den størrelse er et meget vigtigt element i Fortørringsprognosen.
På uvandet lerjord vil Slætprognosen normalt ikke kunne bruges i 3. slæt, men netop i år bør den anvendes da græsset vil udvikle sig normalt pga. tilstrækkelig fugtighed.
For høj tørstofprocent gør det sværere at ensilere, og kan betyde at mere af ensilagen må kasseres.
-3-
Svampebekæmpelse i majs Majs kan angribes af sygdommene majsbladplet og majsøjeplet, (Se billederne nedenfor). Resultaterne fra de udførte forsøg med svampebekæmpelse i majs har været meget varierende, hvorfor generel svampebekæmpelse i majs ikke anbefales - endnu. Marker, der er mest udsatte for angreb er: • Marker med forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning, fordi smitstof af majsbladplet og majsøjeplet overlever på planterester af majs. • Kernemajs og kolbemajs er mere udsatte for angreb end majshelsæd, fordi vækstperioden er længere, og svampene derfor har længere tid til at brede sig. Sort
Tolerance mod majsbladplet 1)
• Marker med modtagelige sorter. Der findes endnu kun et begrænset grundlag for at skelne mellem sorterne, men hvert år bedømmes angrebene i sortsforsøgene. I tabel 1 ses data for nogle af sorternes modtagelighed over for majsbladplet, som p.t. kan fremskaffes. Data for majsøjeplet findes p.t. kun i yderst begrænset omfang. De fleste af vores sorter hører til i kategorien tolerante, men populære sorter som Adept, Ambrosini og Atrium kommer i en lavere tolerancegruppe.
LWK NRWestfalen 2)
Sortinfo majsbladplet 2010, pct. dækn. blade over øverste kolbe 3)
Sortinfo majsøjeplet 2010, pct. dækn. blade over øverste kolbe 3)
Dualto
8,0
-
0
10
NK Bull
7,5
-
0
1
Chavoxx
7,5
-
0
5
ES Marco
7,5
-
3
0
NK Falkone
7,5
Kun lidt modtagelig (4)
1(1)
2(0)
LG30211
7,5
-
0
1
NK Jasmic
7,5
-
0
1
ES Fortran
7,5
-
0
1
Nitro
7,5
-
0
0
PR39N39
7,5
-
0
2
Azelo
7,0
-
1
2
Aastar
7,0
-
0
0
Aritzo
7,0
-
1
2
Coryphee
7,0
-
0(5)
2(0)
Koloris
7,0
-
0
1
NK Ravello
7,0
Mindre
modtagelig (3)
-(1)
-(0)
Saludo
-
Mindre
modtagelig (3)
0
1
Sphinxx
-
Mindre
modtagelig (3)
0
0
Atrium
6,5
-
0
3
Aphrodite
6,5
-
0
1
Ambrosini
6,5
-
0
1
Ricardinio
6,5
Ret
modtagelig (2)
-(2)
-(0)
-
Ret
modtagelig (2)
2(4)
4(0)
Adept
6,0
-
1
5
Castro
6,0
-
1
2
KXA 7014
6,0
-
-(2)
-(0)
Formula
5,5
-
1
2
Patrick
1)Jo højere værdi, jo mindre modtagelig. 2)1-4 skala, hvor 1 er mest modtagelig. 3)Tal i parentes er bedømmelser i sortsforsøg med kernemajs.
-4-
Opera godkendt: Kun Opera er godkendt til svampebekæmpelse i majs. Den maksimale dosis er 1,5 liter pr. ha. Midlet må senest anvendes i vækststadium 51 (hanblomsterstand mærkbar). Vækststadium 51 er ofte omkring midten af juli. Normalt ser man symptomer på angreb efter dette tidspunkt. Opera har ikke effekt mod Fusarium. Siden 2010 har Landboforeningerne lavet forsøg med svampebekæmpelse i majshelsæd. I landsforsøgene har 1,125 l Opera, udsprøjtet når majsen er ca. 60-70 cm høj i st. 37-39 (Ca. 9 knæ udviklet), givet det bedste udbytte. Kvaliteten er ligeledes højnet ved behandlingen. Sprøjtning helt henne ved st. 51 har ikke givet noget merudbytte i forhold til ubehandlet.
I forsøgsserien har Prosaro 250 EC generelt virket bedre end Opera – men Prosaro 250 EC er ikke godkendt i majs. Se resultaterne i detaljer: Landsforsøgene i majshelsæd i Oversigten 2010, tabel 22 side 397. Sprøjt et træk i dine marker: For at få lidt erfaringer med svampebekæmpelse kunne du sprøjte et træk i din mark med ca. 1,125 l Opera. Herved kan du se evt. forskel på, hvor hurtigt bladene visner. Husk at der er sortsforskel, så lav øvelsen i alle dine sorter. Anvend 250-300 liter vand og anvend f.eks. en 04 (rød) lavdrifts-dyse. Symptomer: På billede 1 ses angreb af majsbladplet. På billede 2 ses angreb af majsøjeplet. Majsbladplet anses for mere tabsgivende end majsøjeplet.
Billede 1. Majsbladplet. Pletterne er aflange og brune. Farven kan variere lidt. Foto: Ghita Cordsen Nielsen.
-5-
Billede 2. Majsøjeplet. De talrige runde brune pletter med en gul zone omkring er typiske. Symptomerne er især tydelige, når bladet holdes op mod lyset. Foto: Ghita Cordsen Nielsen.
Hvornår skal majsen ensileres? Et noget teoretisk spørgsmål, når vi kun er i juni måned. Det er dog muligt at lave et estimat på www. Landbrugsinfo.dk.
og estimatet for resten af vækstsæsonen med udgangspunkt i klimanormalen for postnummer: Svendborg.
På næste side ses resultatet for postnummer: Svendborg. Det er muligt at lave beregningen for alle de postnumre det skulle være.
Resultatet viser, at majsen bør være klar i første uge af september. Resultatet baserer sig på middeltidlige sorter. Dvs. at de tidlige sorter godt kan være mindst en uge tidligere færdige og de sildige mindst en uge senere færdige.
Figuren viser, hvornår majsen har tørstof, når der tages højde for, majsvarmeenheder der er kommet, der vil komme ud fra vejrprognosen
over 30 pct. hvor mange hvor mange 7 dage frem,
Når det så er sagt skal det understreges, at en beregning lavet så tidligt er enormt usikker – vejret er vi jo ikke herrer over! Men laves beregningen fx først i august, så vil den passe stort set på dato! Vi har ved tidligere lejligheder selv lavet høstestimatet ud fra majsvarmeenheder og ramt plet.
-6-
Der vil selvfølgelig senere komme et Grovfodernyt om majshøst, men vi ser jo flere steder at majs høstet ved tørstofprocenter omkring eller lidt under 30 giver problemer med alkoholgæring især i plansiloer. Saft
trænger ned i stakken og skaber anaerobe forhold, og dermed vilkår for gæring. Dette indikerer at tørstofprocenten godt må komme op på 31-33 inden der høstes.
-7-
Med venlig hilsen grovfoderkonsulenterne i Centrovice:
Anders B. Christiansen dir. nr. 63 622 585 mobil 23 213 195 e-mail abc@centrovice.dk
Hans Erik Larsen dir. nr. 63 621 604 mobil 29 615 008 e-mail hel@centrovice.dk
Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 70 159 900 路 Fax 63 407 199 kontakt@centrovice.dk
www.centrovice.dk
-8-