GrovfoderNyt nr. 11 18. juli 2011 Indhold • • • • •
Bedriften lige nu Her midt i juli er 3. slæt græs ved at være bjerget. I lucerne skal det næste slæt senest tages i første halvdel af august. Om der kommer flere slæt, må vi vurdere på sidst i september. Lucerne skal have ro til at komme sig efter en sæson, også selvom det medfører, at et tilsyneladende stort slæt i september skal stå og fryse tilbage. Det er bedre, at lade lucerne regenerere og få ro end at høste sent. Næste års avl vil være påvirket negativt, hvis der høstes for sent – ja, der kan være tale om at korte omdrifttiden ned med et år. Majsen er ved at stikke hanblomsten igennem – nogle steder er det allerede sket. Alt tyder stadig på en meget tidlig høst med mulighed for at høste majsen med tilstrækkelig høj tørstofprocent. Er der landmænd, som ikke skal bruge deres majs til ensilage i år, er det overvejende sandsynligt, at der kan høstes kernemajs med en rimelig vandprocent på de varmeste lokaliteter. Vi prøver, ved hjælp af fælder, at finde ud af hvor udbredt majshalvmøllet er i Danmark. Indtil videre har vi ikke fanget nogen individer i fælderne. Dette skadedyr må vi indtil videre have til gode. Midlet Steward har lige fået en godkendelse til brug i majs mod netop majshalvmøllet. Majshalvmøllet flyver meget varieret, hvorfor det er svært at bestemme et evt. sprøjtetidspunkt. Vi vil informere, så snart vi har mere at berette.
-1-
Bedriften lige nu! Problematikken med alkoholgæring i silomajs. Test af majssåmaskiner. Sådybde og frøstørrelse i majs. Udlæg af kløvergræs og lucerne i eftersommeren.
Problematikken med alkoholgæring i silomajs Vi har fra mange sider hørt og vi har også set, hvor galt det kan gå med majs, der lægges i køresilo. En ubehagelig lugt og en særdeles fugtig ensilage i bunden af siloen. Problemet er især udtalt i køresiloer med høje sider, hvor majsens tyngde presser saft ned i bunden af ensilagen, hvor der opstår iltfrie forhold, er der ligeledes store mængder ikke omlejret sukker til stede i ensilagen, kan det føre til alkoholgæring. Hvordan kommer vi dette ”Uvæsen” til livs? Ja, der er flere måder, at undgå alkoholgæring på:
1. Markstak: Vi ser sjældent alkoholgæring i markstak. Men til gengæld saftafløb, som jo også skal undgås. Desuden er der altid større risiko for sporedannelse. Dette er nok ikke den bedste vej. 2. Lavere stakke: Lavere stakke under 2,5 m, vil give mindre tryk nedad. Ulempen er, at silokapaciteten ikke udnyttes ordentligt. 3. Mere tør majs: Majsen skal høstes lidt senere end vi ellers anbefaler. Tilstræb en tørstofprocent på 31-33 i stedet for 29-31. Eventuelt skal den teoretiske snitlængde nedsættes fra 9-10 mm til 5-6 mm. Dette gælder især, hvis der er knusebro på snitteren – og det er der vel på de fleste. Dette vil give mere tør og udviklet ensilage, hvor risikoen for alkoholgæring er mindre. 4. Ensileringsmidler: Nogle ensileringsmidler hæmmer gærdannelse i ensilagen, fx vil et heterofermentativt ensileringsmiddel, fx Lalsil Fresh eller almindelig Natriumbenzoat, hæmme gærdannelse. 5. Højere stub vil, alt andet lige, give mindre saftafløb og mindre nedadgående saftbevægelse i stakken. 6. Høstprognosen for majs: Høstprognosen giver et overblik over, hvornår tørstofprocenten er høj nok. 7. Valg af sorter der visner hurtigere ned. Såkaldte ”Dry-down” sorter. Disse sorter er det muligt, at identificere ud fra sortsforsøgenes analyser, ved at beregne sortens ”Stay-green index” – mere om det her til højre.
-2-
Stay-green index: ”Stay-green indexet” beregnes som forholdet mellem indholdet af stivelse i tørstof og tørstofprocenten, efter formlen: Stay-green index = (gram stivelse pr.kg ts x 10)/(pct.tørstof) Et højt index viser et højt indhold af stivelse i forhold til tørstofprocenten, dvs. at majssorter med højt index har større risiko for saftafløb end sorter med lavt index.
Nedenfor ses billeder af den visuelle forskel mellem ”Dry-down” -sorter og ”Stay-green”-sorter.
Nedenstående figur viser ”Stay-green indexet” på sorter dyrket i 2009-2010.
Billederne taget i samme forsøg samme dag. Stay-green
Kilde: Bilag til Grovfoderseminaret 2011.
Majssorter 2009-2010, Stay green index = g stivelse pr. kg tørstof/pct. tørstof*10
Eksempler: NK Bull, Amagrano, Nitro og Cerruti Dry-down
Kaspian (33) Cavalry (30) Artist (29) Kentaurus (26) Abbot (23) ES Regain (23) Astiano (22) Adept (22) Aritzo (21) Kreel (21) LG 3181 (20) Chalice (20) Treasure (19) Kolter (18) Kougar (18) Ormeau (16) Richti CS (16) Klaymore (16) Paddy (16) Anvil (15) PR39V43 (15) Kontender (15) Utopia (14) Patrick (14) Beethoven (14) Mixxture (13) Lapriora (11) Atrium (11) Coryphee (11) Chavoxx (11) Ampezzo (11) NX00047 (10) NX00166 (10) Claxxon (10) Azelo (9) Castro (9) Saludo (8) Pavarotti (8) NK Jasmic (8) Ravenna (7) Sustella (7) Podium (7) Award (7) ES Kira (7) NK Bull (6) Dualto (6) Cerruti (5) Amagrano (5) PR39N39 (5) Formula (5) Aastar (5) Koloris (4) Aphrodite (4) Ambrosini (4) NK Falkone (2) Sphinxx (2) Eduardo (2) LG30211 (2) MAS 17E (2) Sunny (1) ES Fortran (1) DKC 3094 (1) ES Marco (0) Banguy (0) Nitro (0) MAS 13L (-2) Farmduo (-5) Anjou 277 (-6)
80
90
100 Stay green index
Eksempler: Ambrosini, Aastar og Aphrodite
-3-
110
120
Test af majssåmaskiner. Ved årets Grovfoderekskursion blev et forsøg med forskellige majssåmaskiner præsenteret. Alle maskiner havde en bunden opgave: 1. De skulle så 110.000 frø pr. ha. Ved en fremspiringsprocent på 90 svarer det til 100.000 planter pr. ha.
3. Der skulle placeres 125 kg startgødning pr. ha. 4. Startgødningen skulle placeres 5 cm under majsfrøet og 5 cm ved siden af majsfrøet. 5. Der skulle sås med den hastighed, som maskinerne sår med hos landmanden.
2. De skulle så i 5 cm dybde, målt fra jordoverfladen til underkant frø. Følgende resultater er observeret: Fabrikat / type
Planter pr. ha. (Mål: 100.000 stk.)
Sådybde, cm Pct. planter med (tilstræbt: 10-14 cm afstand 4-5 cm) (gns. 49 pct.) 1)
Pct. planter i klumper (gns. 3,8 pct.) 2)
Monosem NG Plus 4, 12 rk.
103
4,0-5,0
54
0,2
Amazone EDX 9000-T, Xpress, 12 rk.
110
3,0-6,0
48
2,7
Horsch Maistro 11 RC, 11 rk.
117
4,5
45
6,4
Kverneland Accord Optima, e-drive, 8 rk.
108
5,5-6,5
71
3,9
Horsch Maistro 8,75 SW, 8 rk.
102
4,5
41
6,9
Kuhn Maxima 2 RT, 8 rk.
106
5,0
40
4,5
Gespardo Manta 8, 8 rk.
99
4,5
40
3,0
Becker Aeromat N20 Profiline, 6 rk.
99
5,0
56
3,0
Kuhn Maxima 2, 8 rk. (monteret efter rotorharve).
111
5,0
50
3,9
1)
Jo højere procent, jo højere præcision.
2)
Procent planter, som står med maks. 3 cm afstand.
1. Skiveskærsmaskinerne var bedre til at holde en konstant sådybde, hvor jordtypen varierede. 2. Præcisionen på skiveskærsmaskinerne var rimelig, hvis man var omhyggelig med indstillingen og ikke kørte for stærkt. 3. Vi så eksempler på, at såenhederne ikke har kørt ens. Kontroller frø- og gødningsplaceringen i alle såspor, når såmaskinen indstilles. 4. Vi så problemer med placering af startgødning, hvilket er alvorligt. Gødningsplacering skal løbende tjekkes på alle gødningsskær. 5. Planterne stod bedst og var mest ensartet udviklet efter maskinerne med sammenbyggede gødningsskær og såskær (Horsch). Dette skyldes antageligt, at startgødningen har ligget korrekt og ensartet i forhold til frøene. 6. Hvor såmaskinerne kørte i sårækken før såning, resulterede det i væsentlig dårligere fremspiring. Det er derfor meget vigtigt, at hjul på traktor og såsæt er sporet korrekt. Sporløsnere kan mindske problemet, men ikke fjerne det. Hjulmontering på både traktor og såmaskine skal spore, så der ikke køres i sårækkerne. Det er vigtigt, at traktoren kører med mellemringe i den rigtige bredde, hvis der anvendes tvillingehjul.
-4-
7. Planterne i såspor, som der var kørt i, havde ofte mange flere sideskud. Det er et tegn på stressede planter. Hvis der køres i sårækken, skal der monteres sporløsnere. Kørsel i såsporet giver tit problemer med både sådybden og fremspiringen - både under tørre og fugtige forhold og især på sværere jordtyper. 8. Amazone EDX-9000-T kunne holde en middel præcision med en hastighed på 11 km i timen. En højere fart kan ikke anbefales, hvis det går ud over kvaliteten af såarbejdet. 9. Som den eneste er Kverneland Accord udstyret med slæbeskær. Denne maskine har klaret opgaven lige så godt som de øvrige maskiner, der er udstyret med skiveskær. Den har endog formået at stille de enkelte planter med korrekt afstand i 71 pct. af tilfældene, hvilket er langt bedre end de øvrige, ligesom den har en rimelig sådybde, dog med nogen variation. Det skal dog siges, at forsøget er udført på jord, vi normalt ikke ser generelt på Fyn. Meget let og ensartet jord, hvilket vil gøre, at slæbeskær klarer sig bedre, end de ville gøre på vores stenede, lerede og mere uensartede jord. Vi må anbefale skiveskærsmaskiner på Fyn.
Sådybde og frøstørrelse i majs. Sådybde og frøstørrelse er to parametre, der følges nøje ad. Det er vigtigt at der hele tiden tages højde for frøstørrelsen, når der udsås majs. Storfrøede
sorter kan godt tåle dyb såning omkring 6 cm, mens småfrøede sorter reagerer negativt på for dyb såning. Nedenstående figur illustrerer dette:
Småfrøede sorter bør ikke sås dybere end ca. 4 cm. Dette bliver endnu mere udtalt, når der sås ubejdset frø.
-5-
Udlæg af kløvergræs og lucerne i eftersommeren. Kløvergræs Det må efterhånden være slået fast: Kløvergræs skal sås senest den 9. -12. august, hvis der skal være en chance for, at kløveren kommer igennem vinteren og fylder noget også i første slæt i første brugsår. Vi har ikke gødningskvote til at vente på, at kløveren etablerer sig i løbet af første brugsår – den skal være der fra dag 1! Lykkedes det ikke, at få markerne klar inden skæringsdatoen, men måske omkring den 20. august, bør der sås en lille dyne af dæksæd, fx 30-40 kg vårbyg, der kan udvintre ved første frost. De døde bygplanter vil en tid efter frostens komme stadig kunne læ for kløveren. Er kløvergræsset ikke i jorden omkring den15. - 20. august, så må der ventes til foråret! Der udsås ca. 28-30 kg af den ønskede blanding. Størst udsædsmængde ved blandinger med rajsvingel, fordi frøvægten her er større. For at undgå for blødt et såbed, kan der eventuelt harves op til såbed uden forudgående pløjning. Dette vil formindske spordybden og køreskader ved senere overkørsler med gyllevogne, snittere mv.
kun 4 slæt, bør der satses på blandingerne 42 eller 43. Disse blandinger består af rene rajgræssorter og hvid og rødkløver. Fordøjeligheden vil derfor ikke forringes så meget, når der kun høstes 4 slæt i disse blandinger. Rajsvingelblandingerne kan dog sagtens anvendes i et 4 slætssystem, hvis græsandelen ikke kommer over 2 FE/ko/dag. Rajsvingelblandingerne er mere tørkeresistente, hvilket er en fordel på vore uvandede jorder. Udbyttepotentialet i rajsvingelblandingerne er også større end i blandinger med rent rajgræs. Blanding 49 er en meget tidlig blanding med en rajsvingelart af strandsvingeltypen. Den er ekstremt hurtigtvoksende, men dermed også hurtigt tungtfordøjelig. Skal denne blanding have et rimeligt energiindhold, skal den slættes mindst 6 gange i løbet af sæsonen. Ønskes et 1. slæt og derefter afgræsning kan blandingerne 31 til 35 foretrækkes. Jo lavere blandingsnr. jo tidligere 1. slæt. Forsøgsfodring af malkekøer viser da også, at der kan laves mælk på næsten en hvilken som helst kløvergræsblanding. Landmanden skal blot kende sine blandinger og behandle dem derefter!
Kløvergræsblandinger: Med tidens høje proteinpriser er stor selvforsyning af protein og letfordøjeligt græs en selvfølge. Blandinger med rajsvingel, blandingerne 45 og 46 bør foretrækkes. Blanding 45 består af 50 pct. rajsvingel af rajgræstypen, 32 pct. middeltidlig rajgræs, 9 pct. hvidkløver og 9 pct. rødkløver. I blanding 46 er der kun 13 pct. ren hvidkløver. Kløverprocenten i blanding 46 er lavere end i blanding 45, da hvidkløver har tendens til at brede sige mere end rødkløver pga. udløberne – rødkløver har ikke udløbere. Blandinger med rajsvingel af rajgræstypen indgår fint i 5 slætssystem til både tunge og lette køer. Ønskes
Rettidig omhu: Vi ser tit dårlige kløvergræsmarker, noget kan man gøre noget ved, andet kan man ikke gøre noget ved. Der skal altid være fokus på rettidig såning på et jævnt og kompakt såbed i ca. 1 cm dybde. Dette giver den hurtigste og bedste fremspiring af græs og især kløver i alle blandinger. Nedenfor er samlet lidt fakta om, hvad det betyder, at gøre tingene ordentligt: ”Hr. Møller” kalder det vist: Rettidig omhu!
-6-
Handling Effekten Rettidig etablering, sensommer 1.000 til 1.200 FE mere pr. ha for etablering midt i august i forhold til 2-3 uger senere. Rettidig etablering, forår Større sikkerhed for en robust plantebestand af græs og især af kløver, når sommertørken sætter ind. Et kompakt og jævnt såbed Ca. 1.000 FE mere pr. ha pga. af en hurtig og sikker fremspiring, især af kløver. Sådybde For dyb såning kan medføre en lav andel af kløver (især af hvidkløver) og en kløverandel på kun 5-10 pct. En forskel på 5 og 50 pct. kløver kan medføre: At der på arealer til slæt med en rødkløverbaseret blanding kan spares op til 200 kg N pr. ha, svarende til ca. 1.500 kr. pr. ha. På arealer med dag- og natafgræsning med en hvidkløverbaseret blanding er merværdien for kløver i kraft af en større foderoptagelse på ca. 10 pct. (bælgplanteeffekten) og en højere mælkeydelse, som samlet svarer til ca. 1.000 kr. pr. ha. Derudover kommer værdien af det manglende udbytte, som kan være mellem 500 og 1.000 FE pr. ha. Den samlede merværdi for kløver kan være mellem 1.500 og 2.500 kr. pr. ha i en afgræsningsmark. Derudover vil der altid være en større forfrugtsværdi af en kløvermark med en høj andel af kløver end efter en dårlig kløvermark. En blanding der lever op til kravene er: 18,0 kg Lucerne + 2,3 kg hvidkløver + 2,3 kg Timothe + 4,5 kg Engsvingel
Der er, med andre ord rigtig mange penge i at gøre tingene ordentligt – også i kløvergræsdyrkningen! Lucerne: Vi får en del spørgsmål om lucerneudlæg om eftersommeren. Der er noget varierende erfaringer med det. På nogle bedrifter er udlægget lykkedes godt, på andre ikke. Generelt skal lucerne, der lægges ud om eftersommeren sås endnu tidligere end kløvergræs, fordi lucerne er en endnu langsommere starter end kløver. En god tommelfingerregel: Ikke senere end 1/8!! Lucerne kan udsås som en renbestand eller som med kløvergræs i lidt dæksæd. Sås der i renbestand, tæller arealet som harmoniareal, men har ingen N-kvote i de følgende brugsår. Iblandes 25 vægtpct. græs, fx engsvingel og/eller timothe, kan arealet tælle både som harmoniareal og N-kvoteareal. Udsædsmængden af lucerne i renbestand bør være ca. 30 kg/ha.
Dette giver en græsandel på 25,09 pct. Hvidkløveren er med for at fylde, hvor lucernen svigter, fx i våde pletter og kørespor. Hvidkløveren kan naturligvis skiftes ud med mere lucernefrø. Der bruges hvidkløver og ikke rødkløver, fordi hvidkløveren vokser ind i de bare pletter – det vil rødkløveren ikke gøre. Det er dog vigtigt, at man passer godt på lucerne i de tre brugsår, den helst skal kunne klare. Presses lucerne for meget, fx ved sene slæt, vil græsserne dominere for meget i det sidste brugsår. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da lucernen skal producere protein til bedriften. Sørg i øvrigt for at lucernefrøet dækkes med jord, da sollys nedbryder de påcoatede knoldbakterier.
I blanding med græs tilpasses udsædsmængden, så de 25 pct. græs nås.
-7-
Med venlig hilsen grovfoderkonsulenterne i Centrovice:
Anders B. Christiansen dir. nr. 63 622 585 mobil 23 213 195 e-mail abc@centrovice.dk
Hans Erik Larsen dir. nr. 63 621 604 mobil 29 615 008 e-mail hel@centrovice.dk
Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 70 159 900 路 Fax 63 407 199 kontakt@centrovice.dk
www.centrovice.dk
-8-