GrovfoderNyt nr. 12 23. august 2011 Indhold • • • • •
Bedriften lige nu
Bedriften lige nu. Efterårsudlæg af kløvergræs – skal, skal ikke. Majshøst. Ammoniakbehandling af halm. Ludbehandling af korn.
For andet år i træk driller vejret. Forskellen fra sidste år er, at jorden er så opblødt, at selv ikke et par tørvejrsdage sikrer, at markerne er farbare. Dette er hårdt for grejet og for jeres tålmodighed – med rimelig grund. Lyspunkterne må være, at majsen står og tegner rigtig fint. Der er stadig et stykke tid til, at vi skal i gang med denne afgrøde. Vi begynder i næste uge, at tage prøver for at følge udviklingen, ligesom I er velkomne til at sende prøver ind fra egne marker. Kontakt enten din kvæg eller grovfoderkonsulent, hvis du vil have en prøve analyseret.
-1-
Græs og andre grønne afgrøder har jo også gavn af regnen, det ses tydeligt i markerne. Vi må nu håbe på mere stabilt vejr, så det sidste korn og halm kan komme ind.
Efterårsudlæg af kløvergræs – skal, skal ikke Det er skrevet før og nu skriver vi det igen:
Udlæg af kløvergræs i renbestand skal ske omkring 15. august i et fast bekvemt såbed. I praksis er det ikke muligt ret mange steder i Centrovice område. Markerne er ikke høstet eller også er de så våde, at det ikke er muligt, at færdes der.
Ved at udlægge markerne i lidt dæksæd af vårbyg eller vinterhvede, kan såtidspunktet udskydes til 22.25. august. Men så er det også slut. Kommer man efter disse tidspunkter, begynder held og tilfældigheder at spille en alt for stor rolle.
Er det ikke muligt at nå arbejdet indenfor disse frister, må såningen vente til næste forår. Alternativt må det vurderes, om nogle af de gamle kløvergræsmarker skal have et år mere.
Majshøst
Lad det være skrevet med det samme. Majshøsten står ikke lige for døren, men avlen tegner godt. Vi ser mange gode marker med stor plantebestand og god kolbesætning.
Høst- og tørstofprognose for silomajs Fra starten af næste uge kan man beregne en prognose for forventet tørstofprocent i aktuelle majsmarker til helsæd på www.Landbrugsinfo.dk.
Den våde jord har medført, at majsen er vandfyldt ud over det, vi tit ser i august. Alle sorter er nærmest ”Stay Green”-sorter for tiden. Det er derfor meget vigtigt, at der ikke kun laves høsttidspunktsvurderinger ud fra kolbeudviklingen. Det vil give våd ensilage med risiko for saftafløb og alkoholgæring.
Ved at indtaste postnr., sort, sådato og eventuel en tørstofanalyse beregnes en prognose for tørstofindholdet i majshelsæden i den pågældende majsmark høstet med 20 cm stub.
Høsttidspunkt for silomajs Silomajs skal høstes med 31-33 pct. tørstof. Antallet af majsvarmeenheder kan give et første fingerpeg om høsttidspunktet, det samme kan analyser. Middeltidlige sorter som f.eks. NK Bull, Atrium, Formula, Aastar, Saludo og Koloris er som regel modne til ensilering, når der er nået 2.400 – 2.500 majsvarmeenheder. I tidlige sorter som Adept, Anvil og Treasure kan høsten forventes at begynde én til to uger før. Vi vil godt have tørstofprocenten en anelse længere op end tidligere års anbefalinger – dette for at minimere saftafløb og alkoholgæring.
Allerede nu, i et andet værktøj, er postnummeret nok til at få en prognose for udviklingen af antallet af majsvarmeenheder. Prognosen bygger på det målte klima indtil den aktuelle dag på vejrprognosen den følgende uge og på 30-års normen derefter. Prognosen for tørstofudviklingen baserer sig på prøver udtaget fra majsmarker over hele landet, herunder 3 steder på Fyn. Da prognosen gælder for en gennemsnitsmark, er det nødvendigt fortsat at supplere med en eller flere af nedenstående metoder til vurdering af tørstofprocenten i majshelsæd. Disse prognoseværktøjer vil senere blive fulgt op af prognoser for hhv. kolbe- og kernemajs.
Vi ser dog stor variation mellem sorter og ejendomme, så der kan ikke laves nogen generel vejledning. Der er kun én vej: Ud i marken og se egne sorter.
Se på hele planten og ikke kun kolben. I år vil der være mere vand i planterne end i de tørre år. Meget fugtig ensilage vil safte og dermed forårsage energitab i markstak. I silo vil fugtig ensilage kunne medføre alkoholgæring i den nederste meter.
-2-
Ovenstående figur viser forventningen til udviklingen af majsvarmeenheder for postnummeret 5970. Læses den ukritisk, er majsen klar til høst 3-4. september. Men da det var meget varmt i april måned i år og da meget majs først blev sået 15-20. april, gik planterne glip af ca. 400 majsvarmeenheder i starten. Dvs., at der mangler 600-700 majsvarmeenheder endnu. Høsten i dette postnummer må forventes at starte i sidste halvdel af september. Denne beregning kan laves for alle postnumre! Stigning i tørstofprocenten Indtil der er ca. 30 pct. tørstof i majsen, stiger tørstofprocenten i gennemsnit 0,3 pct. pr. døgn eller ca. 2 pct. pr. uge.
Tørstofprocenten stiger mindst i mørkt, køligt og vådt vejr, og mest i varmt og solrigt vejr og den stiger hurtigere i tidlige sorter end i sildige sorter. Når indholdet af tørstof kommer over 30 pct., stiger tørstofprocenten ca. 0,5 pct. pr. døgn eller 3,5 pct. pr. uge. Stigningen kan være større i perioder med tørke og mindre i kølige perioder med regn og gråvejr. Disse tal gør det interessant at kende tørstofprocenten på et givet tidspunkt for på den måde at vurdere høsttidspunktet.
Visuelle metoder til bedømmelse af tørstofindhold Klemmemetoden Tørstofprocenten er ca. 30 pct. i hele planten, når man med vanskelighed kan klemme en dråbe ud af de midterste kerner i kolben - lidt lavere i meget grønne planter og lidt højere i mere visne planter. Kernevurdering Tørstofprocenten er ca. 30 pct. i hele planten, når den inderste tredjedel af kernen er hvid med en mælket til grynet konsistens, den mellemste tredjedel af kernen er gul med en melet og dejagtig konsistens og den yderste tredjedel af kernen er skinnende gul med en glasagtig konsistens - lidt lavere i meget grønne planter og lidt højere i mere visne planter. Efterhånden som kernerne modner, bevæger den gule front sig ind mod kernens tilhæftningssted og tørstofprocenten stiger (se figur 1).
-3-
Figur 1: Metode til vurdering tørstofprocent på baggrund kernefarve og konsistens
af af
I praksis vil man kombinere klemmemetoden med kernevurderingen. Desuden skal man gøre sig den ulejlighed at se på hele planten og eventuelt skære en plante over ca. 20 cm over jorden og se hvor våd stænglen er. Alt dette bidrager til at gøre tørstofvurderingen mere sikker.
Metoder baseret på udviklingen af hele planten Tørstofbestemmelse på laboratorium
Hvis man ønsker at få tørstofindholdet og evt. foderværdien bestemt mere præcist, kan det udføres på f.eks. Eurofins Steins Laboratorium. Der udtages 8-10 majsplanter, som repræsenterer hele marken. Høst f.eks. 3 planter i træk i én række, 3 steder i marken og min. 30 m fra skel. Planterne afskæres i alm. stubhøjde. Planterne sendes i hel tilstand og knuses på laboratoriet.
Tørstofbestemmelse i varmluftsovn
Denne metode kan anvendes ved hjælp af en almindelig varmluftsovn. 1. Høst 8-10 planter som repræsenterer marken f.eks. 3 planter i træk i én række, 3 steder i marken mindst 30 m fra skel. 2. Træk svøbbladene ned på kolberne uden at trække dem af. 3. Udvælg 2 planter som repræsenterer de 9 planter. 4. Der foretages 2 prøver - 1 plante pr. prøve. 5. Klip planten i 1-2 cm stykker med en havesaks. 6. Vej prøverne på en køkkenvægt med en nøjagtighed på max. +/- 5 gram. 7. Prøverne lægges på 2 ovnplader - 1 prøve pr. ovnplade (på bagepapir). 8. 130o C i 4-6 timer med varmluft. 9. Prøven vendes jævnligt rundt. 10. Foretag til sidst 2 kontrolvejninger med en halv times mellemrum. Bør foretages når der ikke er nogen hjemme!!!
Pioneer metoden
Metoden er udviklet af Pioneer i Tyskland og er oversat og modificeret af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning har testet metoden i to år og fundet, at den vurderer tørstofprocenten for højt, når tørstofprocenten er under 27 og for lavt, når tørstofprocenten er over 27.
-4-
Høst af silomajs Silomajs høstes med 20 cm stub, med mindre: • Der er rigeligt grovfoder på bedriften og man ønsker et mere koncentreret foder. En forøgelse af stubhøjden øger indholdet af stivelse og mindsker indholdet af cellevægge og dermed tyggetiden. • Hvis den høstede græsensilage har relativ lav fordøjelighed. • Plantehøjden er usædvanlig stor. Nogle sorter f.eks. Saludo har en stor plantehøjde. En forøgelse af stubhøjden fra 20 til 40 cm påvirker udbyttet mindre - og foderværdien mere - end ved at øge stubhøjden fra 40 til 60 cm, fordi der i normalt udviklet majs sker følgende ændringer, hver gang stubhøjden hæves med 20 cm: • • • •
Tørstofindholdet øges med 1,2 pct. Indholdet af stivelse øges med 1,5 pct. Indholdet af NDF reduceres med 1,5 pct. FK NDF øges med 1,4 pct.
Husk at majsstubbe skal væltes og svines til med jord, så hurtigt som muligt efter høst. Dels så starter nedbrydningen af stubben hurtigere og dels formindskes smittefaren med fusarium over til næste afgrøde. Husk at der er forbud mod jordbearbejdning frem til 1/11, hvis næste afgrøde først sås i foråret.
Indlægning i stak eller silo • Indlægningen skal ske i tynde lag. • Der skal bruges ekstra tid til at udjævne toppen af lageret og køre overfladen godt sammen. • Der skal være gode kørselsforhold omkring lageret. Det kunne være en god idé, at invitere maskinstationen ud til en drøftelse af placering af stak, så ensileringen kan ske uden for megen spildkørsel og uden at der opstår ”trafikpropper”. • Afgrødemassen skal lægges ud i tynde lag i hele markstakkens/køresiloens længde og hvert lag skal køres godt sammen. Før sammenkørsel skal lagtykkelsen helst være 5 til maks. 10 cm. Øges lagtykkelsen til 25 cm halveres pakningsgraden. • Der skal være tilstrækkelig kapacitet til indlægning og sammenkørsel, dvs. én gummiged er ofte for lidt eller rettere: Kapaciteten skal være afstemt i alle led fra finsnitter til gummiged. • Hvis man selv skal hjælpe til, så få aftalt nøjagtigt, hvad der skal hjælpes med ellers kan man let komme til ”at gå i vejen”. • Hold øje med at ensilagen køres ordentligt sammen. Afslutning og tildækning Toppen af lageret skal være jævnet fuldstændig af og overfladen skal køres sammen, så den er fast som et ladegulv. Er overfladen fuldstændig jævn og fast:
Finsnitteren I fuldt udviklet majshelsæd med 30 pct. tørstof skal snitlængden være 9-10 mm med en effektiv kerneknusning. Længere snitlængde øger ikke tyggetiden væsentligt, men giver tendens til lavere foderoptagelse og mælkeydelse. På finsnittere med knusebro tilstræbes en snitlængde på 7-8 mm.
• Kan man få dækplasten til at ligge tæt, fast og stram over ensilagen. • Undgås luftlommer under plastikken virker det som et drivhus for vækst af svampe. • Begrænses muligheden for, at luft kan suse rundt under plastikken.
Den korte snitlængde gør det nemmere at køre ensilagen sammen, så lagerstabiliteten øges. Snitlængden skal øges til 15-17 mm i majs med mindre end 28 pct. tørstof for at modvirke saftafløb. Knivene på finsnitteren skal være skarpe og modskæret skal være skarpt og korrekt indstillet. Blade og svøbblade skal findeles, ellers er det vanskeligt at køre afgrøden sammen og køerne vrager bladene på foderbordet.
Anvend altid to lag plastik af god kvalitet. Der er god erfaring med, at anvende en meget tynd underlagsfolie, som det underste lag plastik. Underlagsfolien kan være en transparent plastfolie med svag grønlig farve med en tykkelse på 0,04 mm. Den tynde underlagsfolie lægges løst hen over stakken og efter en kort udvikling af kuldioxid, suger det sig tæt til overfladen. Herved begrænses risikoen for dannelse af luftlommer mellem plastik og ensilage.
Knusebroen skal være indstillet efter majssortens kernestørrelse, således at kernerne slås ordentligt an. Kerner, der ikke er ordentligt anslået, vil ikke kunne udnyttes af koen. Hold løbende øje med at kernerne er ordentligt anslået, når der finsnittes og lægges i stak og silo.
Snitfladen bør ikke være større, end at der dagligt opfodres 20-30 cm af stakken eller siloen - mest i majshelsæd til sommerfodring.
-5-
Ensileringsmidler Majshelsæd er normalt en let ensilérbar afgrøde, hvor der ikke er behov for at fremme forgæringen ved at bruge ensileringsmidler. Der kan i særlige situationer være behov for at forbedre ensilagens stabilitet ved udtagning: • I for tør majshelsæd, dvs. med over 35-36 pct. tørstof. • I kraftig tørkeskadet og uens moden majs med et højt tørstofindhold. • Ved anvendelse af små mængder majsensilage, f.eks. i sommerperioden, hvor der bruges mindre end 20-30 cm om dagen. • På bedrifter, hvor der forventes problemer med majsensilagens stabilitet, men her bør der samtidig ske en forbedring af ensileringsteknik og management.
Majsensilagens stabilitet kan forbedres med: • Homofermentative mælkesyrebakterier i kombination med benzoesyre eller sorbinsyre. • Heterofermentative mælkesyrebakterier, der fremmer dannelsen af eddikesyre. • Kemiske midler med indhold af propionsyre, eddikesyre, benzoesyre eller sorbinsyre. • Homofermentative mælkesyrebakterier reducerer stabiliteten og bør kun bruges i kombination med svampehæmmende midler, som f.eks. benzoesyre eller sorbinsyre. Da der findes et hav af markedsførte ensileringsmidler, bør du snarest kontakte din fodringsrådgiver, hvis du mener, der skal bruges nogle. Da majsen ikke vil være for tør i år, vil behovet for ensileringsmidler være tilsvarende lille.
Ammoniakbehandling af halm Ministeren har netop givet dispensation til ammoniakbehandling af halm i Jylland syd for en linje fra Ringkøbing til Århus og på øerne. Fredag aften gav Miljøminister Karen Ellemann dispensation til ammoniakbehandling af halm i Jylland syd for hovedvej 15 mellem Ringkøbing og Århus og på øerne. Begrundelsen er de store nedbørsmængder væsentligt over gennemsnittet for et normalår.
I løbet af fredagen fik mange dele af landet dog igen store mængder vand, derfor sender vi mandag en ny ansøgning på baggrund af de nye nedbørsmængder, så vi også kan få resten af landet med ind under dispensationen.
Ludbehandling af vådt korn Der er ofte begrænsede og ikke særlig velegnede opbevaringsforhold til tørt korn på kvægbrug. I denne sæson vil meget korn komme ind i en tilstand, hvor det ikke direkte kan lagres på bedrifterne.
Ludkonservering og propionsyrekonservering er aktuelle muligheder, som kan anvendes. Kontakt din kvægbrugsrådgiver, hvis du mener, der er behov for konservering af korn.
Man kan få løntørret sit korn eller man kan konservere det.
-6-
Med venlig hilsen grovfoderkonsulenterne i Centrovice:
Anders B. Christiansen dir. nr. 63 622 585 mobil 23 213 195 e-mail abc@centrovice.dk
Hans Erik Larsen dir. nr. 63 621 604 mobil 29 615 008 e-mail hel@centrovice.dk
-7-
Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 70 159 900 路 Fax 63 407 199 kontakt@centrovice.dk
www.centrovice.dk
-8-